Way me.. way you.. way us..

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie mærke tydelig han stod bag hende, hvilke fik hends puls til og stige. da han så læne sig ned og hviske hende i øret kigge hun ned på sin hænder igen, "jeg forstår.. det skal ikke gentage sig.. undskylde" hun tog om sin grimt forrifte hånd lidt inden hun fandt et par handsker der passe til kjolen og trak dem på for at skjule rifterne, før hun så på ham tydelig vis stadig med frygt i øjne men også med undskylde øjne. hun vente sig rundt på stolen så hun sad med fronten til ham, hun vente enlig stadig på en lussing. hun dreje hovedet så kinden var vent til så han bar kunne give hende den lussing. hun så ned og vente på den smerte der ville komme fra den forvente lussing, og lukke bare øjne mens hun lod sig grave ind i sig selv for at finde fred igen og prøve at glemme hvad det var hun enlig sad og forvente lige nu, nemlig en syngen lussing og et par kold ond fra ham, inden han nok bare efterlod hende. Salvie forvente ikke han kunne lig hende, hun håbe dog på det hun mente jo alle hade noget godt i sig og man kunne lære og elske et andet væsen som man kunne lære at spille klaver, hun holdt blikke nede hun hade ikke lyst til at se ham i øjne, han blik var sikkert koldt og hårdt som sidste han slog hende, det blik ville hun ikke se hun ville faktisk ønske.. at hun var hjemme.. en tanke hun faktisk ikke hade tænkt over hovede siden de blev gift for så kort tid siden, hvorfor tænkt hun sådan, det kunne ikke passe hun skulle tænke sådan hun måtte vær tapper og prøve at opfør sig ordenligt og vær en ordenlig kone, om det så kræve flere lussinger og skæld ud.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han så stadig koldt på hende inde i spejlet men rettede sig dog op da hun vendte sig rundt, så han bare stod og så koldt ned på hende i stedet, for han havde ikke ret meget at sige til hende for han havde sagt hvad der skulle siges, men lige nu fristede hun ham fordi hun vendte kinden til ham og nærmest bad om at blive slået, men det ville han ikke give hende for hun forventede jo straf, selvom han ville lade hende lide med uvidenheden.
Så i stedet for at slå hende tog han fat om hendes hage for at tvinge hendes ansigt op imod ham så hun kun kunne undgå at se på ham hvis hun lukkede øjnene. ”Hvis du tror du får din straf nu så kan du godt droppe det.. Lær at opføre dig ordentligt og ikke svare mig igen når vi er i andres nærhed, men må da give dig at det var modigt at gøre det.. Bare meget dumt tidspunkt” sagde han køligt selvom det sidste nu godt kunne lide som en slags ros, men det var ikke ligefrem en opmuntring til hende om at gøre det når der var andre til stede for det brød han sig virkelig ikke om.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie mærke tydelig han tog fat i hendes fin hage og tvang hende til at se på ham, hun lukke dog ikke øjne det ville vær uhøfligt. hun så bare op i hendes kold øjne der fik hende til at frys, og hjerte næsten stoppe. "Undskylde" sag hun bar men en næsten piben stemme, mens hun så på ham. at han ville give hendes straf uvente gjorde ingen forskel hun ville forvente en straf når som helst 24/7 det her ville sikkert betyde hun ikke fik sove så godt de næst par dage, hun så på ham og lod forsigtig hånden glid op og fjerne hans hånd fra hendes hag hun fik ondt i nakken af at have hovede tunge op på den måde og hendes hag var øme, "jeg..bliver bare her.. så behøver du ikke bekymre sig om jeg gør noget dumt" hun så væk og rejst sig op og gik hen til sengen hvor hun satte sig, det var senge tid for hende men frygten for hans straf og at den ville komme når som helst kunne mand tydelig se på hende gjord hende utryg og letter skør, hun sad bare men hænderne der ryste en smule i sit skød mens hun nynne en sang i hendes hovede for at bevar roen selv om det var svært for hende, hun hade mad lyst til at give sig selv en lussing hvilke hun virkelig sad og overveje, hun savne helt den først nat hvor de var bleven gift, der var han faktisk sød ved hende nu hade hun blot klokke i det hele og gjordt ham utrolig vred på ham, hun var da en elendig kone, hun mærke et par tåre trille ned af kinderne hun skyndt sig og fjerne hvor efter hun stak sig selv en hård lussing, uden at ligge skjul på hun brug alle sin krafter på den lusing mens hun tænk *tag dig sammen.. tag dig sammen*hun trak vejre dybt for ikke at græd og lukke øjne og knytte sin hænder i skødt.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Hendes undskyldninger bed ikke på ham for han fik ikke ondt af hende, men blev nu mere irriteret over hun sagde undskyld hele tiden, for i hans hoved var det bare tomme ord eftersom hun jo ikke beviste noget som helst overfor ham. Så han sagde heller ikke noget til at hun fjernede hans hånd fra hendes hage, og i starten kommenterede han ikke det hun sagde men fulgte hende bare med øjnene og kroppen sådan set, blot for at se hvad hun nu ville gøre, denne sære skabning som han nu en gang var gift med til trods for han ville have en fuldblods.
Da hun så begyndte at slå sig selv rystede han kort på hovedet inden han gik hen til hende og satte sig ved hendes side. ”Den eneste der skal slå dig min skønne er mig.. Gør du det igen må jeg lænke dig til sengen så du ikke gør skade på dig selv” sagde han roligt for han mente det skam, den eneste der skulle gøre skade på hende var ham selv men det var fordi han så hende som sin ejendom så ingen andre skulle røre det. ”Desuden skal du have lov til at gå ude om dagen, og du må bevæge dig frit i huset og på grunden som du vil, så længe du ved hvem der er din mand og ikke svigter mig eller bringer skam over mig” sagde han roligt som han aede hende blidt over håret for hans søde side var jo ikke helt væk, hun måtte bare lærer hvor hans grænser gik henne af og det havde hun jo rigeligt tid til at lærer og hvis hun en dag stak af så blev det bare værst for hende selv.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie sad bare stille da han satte sig ved siden af hende, hun tavng sin hænder i ro så de ikke ryste mere. da han sag hvor hun måtte gå og hun bare skulle huske hvem der var hendes mand og ikke bring skam så hun på ham. "hvor dum tror du jeg er." kom det fra hende mens hun så på ham ganske uforståen, "hvorfor skulle jeg prøve at bring skam over dig med vilje.. hvor dum tro du jeg er!" nu var hun fornærmet, aldrig hade hun hørt mage til fornærmelse "jeg kunne ikke drømme om at brige skam om min mand! ikke om det kost mig live" hun rejst sig op efter at have slogt hans hånd væk hun ville ikke have hans aeen over sit hår lige nu, hans søde sig hjalp ikke når hun var i det hjørne. hun gik væk fra ham, og stilt sig hen ved enden af sengen mens hun hade en hånd for munden og faktisk stod og små græd uden der kom en lyd fra hende, men hendes vejrtræning var tung og letter stødene, hun så ned mens hun virkelig følt sig tråd på der "jeg vil ikke skam over dig med vilje.. ikke fordi jeg er bange for dig.. men fordi jeg faktisk er begyndt at hold af dig.. men jeg jo bare en ting.. en ting du ejer og bruger.." hun trak vejre dybt for at stoppe med at græd "og det fint.. det fint.. så længe jeg stadig bare ind i mellem.. bliver ros.. eller ligne.. ødelæge du mig bare som du vil.. men det er det eneste jeg vil be af dig.. bare.. hold om mig.. bare ind i mellem" hun så på ham, hun vis hendes makeup sad skrækkelig lige nu efter hende gråd, hvilke også fik hende hen til smikebord hvor hun begyndt at fjerne mekupen for at lægge en ny på i steden for.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestat sad stadig ganske roligt og betragtede hende som hun begyndte at blive vred for hendes vrede bed nu ikke på ham, selvom det selv gjorde ham vred inden i for havde hun ikke lige bragt skam over ham ved at røre Jakob og ved at svare igen mens andre var i nærheden? Selv de små ting mente han at hun skulle vide allerede fra start at sådan noget gjorde man bare ikke. Men nok om det for de ting havde han jo allerede skældt hende ud for og den ene ting havde hun fået slag for så det måtte vel være slået ind i hendes hoved? Eller det ville tiden sådan set kun vise.
Han sagde nu heller ikke noget til hendes mindre udbrud fordi han ville lade hende tale færdig inden han selv rejste sig. ”Du er en kvinde jeg er blevet tvunget til at gifte mig med på grund af min fars forretninger.. Ikke fordi jeg selv ønskede det, så prøver bare at få det bedste ud af det uden at der bliver bragt skam over mig og min familie” svarede han roligt men med en lidt lettere ligegyldig tone for han sagde jo blot sandheden fordi der skulle meget mere til at få ham til at forelske sig i en kvinde og endnu mere før han ville gifte sig. Det han trøstede sig med at hun en dag ville dø mens han ville leve videre og bare huske dette som en lille del af hans liv.
Han trådte hen til hende ved sminkebordet efter hun var gået derhen. ”Nu bruger du for meget sminke, jeg ville fortrække din naturlige skønhed. Desuden skal du nok få de ting når jeg mener du fortjener det.” sagde han roligt for han ville fortrække at hun var naturlig smuk i stedet for at dække det med sådan noget stads ligesom nogen ludere gjorde det for at virke tiltrækkende.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie hørt ikke så forfærtelig meget efter det han sag, hun var stadig oprevet og prøve at falde til ro. hun sukke og lag tingen fra sig "jeg kan ikke lig ikke at have makeup på.. jeg er ikke køn naturlig" hun rørt dog ikke makeupen men begyndt at sætte hår om det var fået løs fra sin frisyr så det kunne hun da i det mindste rette op på. hun valgt dog blot at red det i gennem og lade det længe løst, det krølle en smule fordi håret hade vær sat op. hun kigge ned på sin vielse ring og sukke stille inde i sig selv, han glædt sig vist bare til hun død hun leve jo ikke for evigt som han gjorde, sådan var det jo at vær ja en bampira. hun sukke og pille lidt ved sit hår mens hun så are ind i spejlte som kunne hun se han stod bag hende selv om der ikke var andre i spejlet ind hende, så vist hun jo han var bag hende.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han stod stadig roligt bag hende ”Jeg tror du er naturligt smuk, men det er svært at se når du skjuler det” svarede han bare roligt inden han gik væk fra hende og ind i klædeskabet for det var snart ved at være tid til at gå i seng, men han ville lige skifte til noget andet tøj først for en gang skyld, eftersom han ikke følte for at ligge halvnøgen ved hendes side. Så han fandt en sort pyjamas frem som han valgte at tage på og efter han havde taget tøjet af lagde han det pænt i en stak inden han tog hans nattøjet på igen.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie sag ikke noget og kigge bare på sig selv, hun hade aldrig fået at hvide hun var naturlig køn, altid at makeup var bedst og skjulte alle fejl. hvilke hun hade tolke som hun hade en masse fejle, hun hørt godt han gik ind i skabet. hun vente til han hade skifte og komme ud af skabet inden hun gik ind i skabt og klædt om til sin nat kjole, hun tog handskerne af og kigge på rifterne der var ved at heale, hun sukke og lag pænt sit tøj sammen inden hun kom ud af skabt og gik hen til sengen, hun var dog ikke træt tanken om den straf der vente hende vært øjeblik hvilke gjorde hun ikke tur sove, hun sad bare på sengen mens hun kigge på gadienren for andt vinduet og prøve at fald til ro så hun kunne få bare en smule søvne, hun trak vejre dybt mens hun fandt de positiv tanker frem og de positiv minder og mærke hun fik det meget beder inde i sig selv.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Efter Lestat havde klædt sig om var det ikke ligefrem fordi han gik hen i sengen men gik bare ud i det store rum hvor han kort strakte sig fordi han ikke var helt træt eller noget men det var jo ved at være tid til hvilet. Og så ventede han lidt på hende til hun blev færdig før han selv gik hen til sengen og lagde sig i første omgang sig bare på hans side af sengen, med armene under hovedet fordi han ikke gad ligge under tæppet lige nu.
Da lå lidt og betragtede hende som hun så på gardinerne, inden han satte sig op og kravlede over sengen til hende. Fjernede håret fra siden af hendes hals, inden han begyndte at kysse den bare for at se hvad hun sagde til det, os lidt det for at fortælle hende at straffen ikke ville falde lige nu.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie sad helt i sin egen tanker og opdage ikke a han først lag sig i sengen, og der efter kravle hen bag hende. hun gik et minder chok da han kysse hende på halsen, hvilke han nok kunne høre på hendes hjerte rytmen der gik helt i selv sving, hun fik også lidt gåsehud og rød kinder for hun kunne jo godt lig når han kysse hende, men tanken om den straf han kunne finde på at på at påfør hende når som helst gjorde det svært at nyde kysset. hun dreje hovede en smule og så på ham, og gav ham bare et lille forsigtig smile og et kys på kinden inden hun så ned på sin hænder igen mens hun stadig sad med rød kinder, og kunne tydelig mærke hvor hans kolde læber hade rørt hendes hals, hun var jo varme i forhold til ham hvilke jo gav sig selv han var jo vampyr, og hun ja langt fra en hun var enlig et underligt væsen, ikke det ene og ikke det andet bare en mellem ting, hun sukke stille og begyndt at krybe under tæppe, der var jo ikke længe til der skulle hviles og hun håbe lidt hun kunne vågne før ham så hun kunne nå at få en smule sol på den lyse hud.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Det morede han en smule at hun fik et chok fordi han kyssede hendes hals, specielt da hendes hjerte sprang et slag over, men han forsatte nu nogle sekunder bare med at kysse hendes skulder i stedet. Indtil hun selv drejede hovedet og smilte til ham, så han smilte bare igen selv da han fik kysset på kinden. Da hun så så ned på hendes hænder igen valgte han at kravle tilbage på sin side af sengen hvor han lagde sig under tæppet, selvom det jo ikke ligefrem var koldt, for han var død i forvejen så han mærkede ikke kulden så meget. Men han lå nu alligevel bedst under tæpper for så var der ikke meget der skilte hans krop fra hendes, hvis han altså ønskede at ligge tættere på hende, noget han som altid viste ved at strække hans ene arm ud så hun kunne ligge sig ind til ham og bruge ham som en slags pude, for varme kunne hun jo ikke ligefrem få fra ham, men bare mere trygheden for han ville da beskytte hende hvis de blev angrebet. ”I morgen vil jeg gerne se din naturlige skønhed” sagde han en smule dæmpet, men så vidste hun også at hun ikke skulle bruge make up når han en gang stod op igen for han ville prøve at se hendes normale udseende i sidste for det andet

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie kom ned under tæppet og lå bare og kigge op i lofte inden hun mærke han bevæge armen og så på ham hun rykke sig forsigtig nærmer ind til ham, og kunne tydelig mærke hans kolde krop mod hendes varme. en underlig følelse men et sted rart for hun følt sig enlig dejlig tilpas ved at ligge op af den kolde krop. hun så på ham da han sag meget dæmpe hun skulle vis sin naturlig skønhed, hun så på ham og nikke "okay" hun så på ham og kigge så bare ned af ham uden på tæppe, og lå bare stille og kunne høre sit eget hjerte slog som var det en høj tromme nogle spille på, "godnat" sag hun stille og lukke øjne og prøve at sove selv om hun ikke rigtig følt sig træt, men til sidste sov hun da også tungt.

Det var ca. over middag da salvie vågne, hun kunne ikke sove mere. hun så på Lestat og forsigtig kravle hun ud af sengen og fandt noget tøj hun ville have på inden hun gik på bade værelset og fik taget et bad og skift tøj, hvor efter hun kort var på værelset og satte håret i en løst heste hale, og gik der efter uden for og nød solen der skinde og stod bare og nød solen mens hun så mod himlen ind til solen gik ned var salvie meste i haven, da tiden kom hvor lestat ville vågne gik hun op på værelset hun hade lidt blomster med, og en vase hun hade fået med fra en af slaverne, hun gik stille ind på værelset og satte vasen med lidt vand i og blomsterne i på sminke borde og smile lidt og stod bare og rette lidt så blomsterne stod pænt mens hun nøde der var komme lidt farver inde i værelset.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han ventede roligt til at hun kravlede ind i hans favn, men han sagde nu heller ikke meget mere til det. ”Godnat min skønne” sagde han dæmpet og lukkede bare øjnene for at komme ind i hans dvale tilstand, hvor han nemt kunne vækkes men han ville nu ikke stige ud af sengen før han var sikker på at solen igen var gået ned på himlen.

Så da hun kravlede ud af sengen åbnede han kort øjnene før han igen lukkede dem, for han havde jo sagt hun godt måtte gå ud om dagen. Men efter hun var kravlet ud tog han armen mere til sig så den bare lå ned langs siden i stedet.
Så hvad hun lavede hele dagen vidste han ikke meget om, men hun var jo et barn af dagen så der var ikke meget at gøre for de ville sikkert blive underlige hvis de ikke fik set deres kære sol. Måske blev hun endda gladere af det, så han hvilede sig bare selvom det om sommeren følte som en evighed inden den gik ned, specielt fordi den jo lyste længere om dagen.
Så da det var på tide at komme op og han igen kunne høre hende gå rundt inde på værelset åbnede han først øjnene meget dovnet for at se på hende. Inden han alligevel valgte at sætte sig op mens han stadig så mod hende. ”De er kønne, men kom herhen så jeg kan se om du har gjort som jeg har sagt” sagde han roligt selvom han tydeligt kunne se hende fra hvor han sad, men han ville bare have hende tættere på sig.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie så hen mod ham da han snakke til hende, "kommer" hun rette lig det sidste inden hun gik hen til hans side af sengen og så på ham, der sad ikke et gram makeup på hendes lys hud. læberen hade en naturlig rosa farve, og kinderne med. øjne hvile roligt på ham mens hun smile en smule. solen gjorde hende altid i beder humør i sær om sommeren det var hendes ynglings tid, for der kunne få masser af sol og fylde sig selv med den glæd solen gave hende. hun stod roligt ved sengen mens hun hade hænderne bag ryggen og hade ret ryg hun ville ikke stå og hænge "pænt nok?" spurt hun og smile bare lidt mens hun lag hovedet en smule på skrå og så på ham, mens hun vente på hans bedømmelse af hende helt naturlig ansigt.