Way me.. way you.. way us..

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestats søster gik ind da hun fik lov til det, for hun respekterede da andres privatliv selvom det nu mest var fordi hun vidste der ventede ballade hvis hun bare gik ind. ”Jeg ville bare se hvordan du havde det, for jeg gætter han har sagt nogle alvorsord til dig på grund af den…øhm duft” sagde hun stille ud til at starte med som hun lod blikket glide over på Salvie, med varme og venlige øjne i modsætningen til hendes bror. ”Desuden synes jeg du skulle vide at Lestat er en god mand på bunden. Han er bare så irriterende stolt, noget han desværre har efter vores far” sagde hun stadig stille selvom hun egentlig ikke behøvede at forsvare hendes bror for Salvie opdagede det jo nok med tiden, for Lestat var en mand godt kunne tale med selvom han bar denne stolthed omkring ham som skubbede en del folk væk, men selv tvivlede hun aldrig på at Lestat faktisk var ret sød og kærlig indvendig så længe ingen vigtige personer så det.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie så på Hende, og lod hende snakke mens hun roligt sad og knuge om børsten. hun smile bare blidt "jeg tror dig skam.. der findes godt i alle væsner.. vi har bare alle.. lidt islebne kanter" hun smile en smule og fjerne så håret hun nok kunne se hendes rød mærke, "ja.. jeg fik en advarsel" sag hun stille og lod fingerne rør kinden, "men.. det okay! jeg burt have tænkt mig beder om.. det min egen skyld 100 %" hun smile bare og skjult hun enlig var bleven lidt bange for Lestat, hun så på hende "hvad var det nu dit navne var min ven? det smutte for mig" hun så roligt på pigen mens hun rejste sig og lag børsten fra sig og kigge efter en anden kjole i skabt nu hvor jackop hade putte hendes tøj ind i det stor skab. hun fandt en rød kjole og trak i den og gik så ind og satte sig på sengen og gned sig panden og hade det lidt skidt, men det var tegen på hun snart måtte give blod for ikke at blive alvorlige syg eller værre, "vis det okay vil jeg godt vær lidt i fred.. jeg føler mig lidt utilpas" hun lag sig i sengen oven på dyne og kigge op i lofte.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestats søster kom til at smile lidt ved Salvies kommentar omkring slebne kanter for det passede da vidst meget godt på hendes bror, for han var da lidt usleben eller måske var han slebet for meget? Det var ikke ligefrem til at vide. ”Sandt det var ikke det bedste du gjorde, han er en meget stolt mand” sagde hun roligt for hun kunne ikke selv se det helt store i hans temperament men det var jo noget med alt det der forretningsforbindelser som hun ikke helt forstod sig meget på men der var jo ikke noget at gøre end at bukke under for det. ”Bare kald mig Jas” sagde hun roligt dog lidt muntert for hun havde intet imod at blive kaldt Jas selvom hendes navn var Jasmin.
Jas forholdt sig tavs mens Salvie klædte sig om. ”Det er helt i orden men bare forvent Lestat vil dukke op hvis du er forlænge væk, for du har allerede gjort ham mistænksomt lige fra start” sagde hun roligt inden hun kort nikkede med hovedet og igen gik ud af døren for hun havde jo sagt det der skulle siges, så nu kunne hun slutte sig til hendes mor og bror i en af opholdsrummene.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie lytte bare til Jes enlig gald for hun fortalt hende at hun bare skulle kalde hende jes, "det ved jeg.. jeg.. kommer når jeg føler mig beder til pas" mumle hun og leg armen øjne og trak vejre dybt og lå bare med en smule åben mund, mens hun følet den trælse summen i tænderne for at få afgive den mængte blod hun nu skulle af med vær gang det var den tid. hun sukke stille hun vist godt hun ikke kunne blive liggen der, hun risiker bare at Lestat kom og var vred på hende sikkert i troen på hun lave noget bag hans ryg, hvilke hun ikke kunne finde på for sådan var hun ikke, efter adskille minutter kom hun op og side i sengen og gned kort sin panden inden hun rejste sig op fra sengen, Jackup var inde i rumme og samle vaske tøj op men det lage salvie ikke mærke til, hun gik hen til spejlet og tjekke sig kort da hun nægte at se ud som noget katten hade slæbt ind, hun sukke og fik rette sin makeup og gik hen til døren for at være sammen med de andre, og håbe snart hun måtte gå uden for huset og få give det blod så hun kunne få det beder.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Jasmin havde forladt rummet og gået til hendes bror og mor som begge sad i et af opholdsrummene og snakkede sammen, dog blev de kort tavse da Jasmin trådte ind men de snakkede igen bag efter dæmpet som de altid gjorde. Lestat havde fået sit et glas med rødvin i selvom han godt kunne bruge noget stærkere lige nu så havde hans mor anbefalet rødvinen for den gjorde ham ikke så fuld igen eftersom han skulle være sød ved hans nye kone, og som så mange andre gange lod han bare hans mor bestemme for hun burde jo vide bedst egentlig.
Jasmin og hans mor havde også hvert deres glas med rødvin som de alle sad sammen i en mindre stue hvor der var stole og sofa foran pejsen, i mørke grønne farver. Og der var reoler langs væggene så det var nærmest et mindre bibliotek, hvilket det også fungerede som for her var ret fredeligt og ingen vinduer til at lukke lys ind så også ret hyggeligt.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie gik stille og roligt ned mod rumme, mens hun studer gangen og kigge på de billeder der nu var på væggene, hun km til døren i opholdsstuen, og trak vejre dybt de kunne sikkert mærke det var hende der stod der men hun åbne roligt døren og hørte også de tav da hun tråd ind, håret hang stadig over kinden der heldig vis ikke var så rød mere. hun så hurtig ned i gulve "undskylde jeg først kommer nu.. hade lige brug for lidt hvile" hun lukke døren og gik hen til dem og satte sig, mens hun holdt blikke lidt nede og skjult sin tydelig ubehag på grund af trangen til at bide, men det hjalp ikke hun sad der og jamere eller pev hun var jo ikke et barn mere, men hun hade mest lyst til bare at bide det næste væsen der tråde ind, hun skulle også have spurt Lestat om hun måtte forlade huset for net op at få lov til at få af give den blod for hvad kunne han dog bruge det til? det var jo ikke sådan han ville begyndt at lave forretning på det? og kræve penge af folk der ønske hendes blod for at få det beder eller sælge det til syge der ville have lidt mere tid at sige farvel i til deres kære.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestat sad roligt og snakkede med de andre om hvordan det hele egentlig var gået, selvom han ikke kunne lade være med at kommentere at det burde have været større fordi det jo skulle se godt ud, men han måtte jo tage sig til takke med det han fik. Selvom de blev tavse da Salvie trådte ind i rummet, og alle så roligt på hende selvom Lestats øjne var køligere end de andres, han var også den der så hurtigst væk fra hende og ind i ilden igen.
Så det var hans mor der sagde noget først og smilte venligt til Salvie ”Det går nok min kære, vil du have et glas vin?” spurgte hun roligt og gjorde tegn til at ville rejse sig for at sænke noget op hvis Salvie ville have et eller andet at drikke, for flasken var lige i nærheden og der var et glas ekstra i tilfælde af at hun ville slutte sig til deres lille selskab.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie så på sin svigermor og ryste pænt på hovede "ellers mange tak men jeg drikker ikke" hun smile blidt og skæve kort til Lestat men hun kunne tydelig fornemme han stadig var sur på hende, så hun så væk igen hun kunne også godt lege den leg, "jeg trænger dog frygtelig meget til at få afgive lidt blod.. jeg snart nød til at gå ud og få det gjordt.. jeg vil nødig lægge mig syg" hun smile blidt og fik det til at lyde som det slet ikke var noget der betød noget særligt selv om det var meget vigtig for hende at få afgive den liter blod eller hvor meget det nu lig var hun fik af give det hade hun aldrig lag mærke til, slavie begyndt roligt og snakke med jes og sin svigermor som Lestat slet ikke var der, hun gad ikke prøve at vær søde vis han bare skulle side der og vær kold over for hende, det gjorde hende ked af det, faktisk temmelig meget hvilke overraske hende. hun kigge lidt ind i pejens ild nød de varme farver og savne allerred solens lys og varme mod sin hud hun hade jo ikke set den i ja det var vel 2 døgen de var ved nu eller sådan noget hun hade miste tidsfornemmelsen af at være inde i mørket.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Da Salvie sagde nej tak nikkede hendes mor bare og satte sig helt ned igen for der var jo ingen grund til at rejse sig når Salvie nu takkede nej til det, selvom det var en smule uhøfligt men der var ingen grund til at skælde ud. Dog var det søsteren der svarede hende ”Jamen jeg kan da gå med dig ud til slavernes sted, der er vidst en som ligger for døden så kunne du jo give ham noget tid til at sige farvel til konen og børnene” sagde hun lidt glad, men hun blev dog tavs da hun så Lestats strenge blik imod hende inden han igen så mod ilden og drak hans vin i tavshed, for han stoppede dem jo ikke ligefrem i at gå men han var nu heller ikke vild med at Jas gav Salvie skøre ideer, for det var altså rigeligt at hun selv havde dem ind i mellem, selvom Lestat dog stadig elskede sin søster så var hun lidt for vild nogen gange. Han tænkte over om han var den der skulle gå med Salvie men han hadede lugten af slavehusene så han valgte ikke at sige noget men bare drikke noget mere vin.
Hans søster ville dog stadig gerne følge med Salvie hvis hun havde brug for at afgive noget blod, for de kunne jo ikke have at hun skulle få det dårligt allerede.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie så på Jes da hun snakke og forslog hende at gå ned til slave huset, og hun hade regen ud hvorfor jes så ned bag efter hun var jo ikke helt dum og vist godt det var lestat der hade sendt hende et blik. "Lyder som en god ide Jes!.. det ville kun vær dejlig visse du ville gå med mig der ned.. vi skulle nøde har de rør mig mere ind nødvendig!" det sidste visle lidt fra hende, hun smile så bare og rejste sig roligt op. hun kunne jo lige så godt få det gjordt så hun ikke blev mere dårlig, hun ville godt side og nyde en samtal uden hun sad med kavlme og svimmel hed hun skulle skjule. "skal vi??" hun smile og gik bare roligt hen til døren, hun vist godt hvor slavernes sted var jackop hade fortalt hende lidt om stedet, han brød sig ikke selv om det men hvad kunne hun gør? intet for hun bestemte ingen ting hun hade jo ikke rigtig ret til noget sådan var det jo bare, hun gik roligt ud af døren uden at se tilbage på Lestat men hun neje pænt for hans mor inden hun gik ud af rumme og begyndt at gå mod slavernes sted.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Det var lige før Lestat havde flippet ved hendes sidste ord men han så bare vredt ind i ilden for hun kunne bare vente sig til når han blev alene med hende, for så skulle hun nok fortryde at være sådan overfor ham for han skulle nok få hende ned med nakken og få hende til at adlyde uden at svare igen på noget tidspunkt.
Jasmin rejste sig med et lille smil da Salvie sagde ja til at de skulle gå derned for så kunne de komme lidt væk fra den ellers dårlige stemning som var kommet, specielt efter det Salvie havde sagt så det var med at komme væk ret hurtigt inden Lestat droppede den stolte facade og lod et monster komme fri. Så hun små skyndte sig lidt ud af rummet og ned af gangene for de skulle helt uden for eftersom slavenes huse lå lidt væk, men de var nu stadig godt bevogtet eller rettere slaverne blev nu bare låst inde når der ikke var brug for dem. Men Jas vidste lige hvor hun skulle gå hen for at komme til huset hvor den dødende mand lå, sygeligt tynd fordi slaverne ikke spiste særlig godt og ikke blev behandlet særlig godt, nogen af dem havde endda bidemærker på halsene fordi de jo var vampyrer og havde brug for blod.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie gik stille og roligt med jes med sig, "jeg er på den er jeg ikke" Salvie så på jes og smile for at skjule sin frygt, "jeg burt nok have holdt mund.. men det røg bare ud af mig.. jeg ved ikke hvorfor.. jeg jo ikke just opdrage sådan" hun gik hvider, efter at have spurt en slav om vej til manden hvor efter salvie blot fuldt med slaven der vist dem vej, hun vis hun sikkert blev sloget halvt ihjel når lestat var alene med hende, hvilke fik hendes hjerte rytme til at stige i frygt, og hun følt sig mere utilpas ind før. da de kom til den døenden mand, gik rolig hen til ham ikke bange for at rør ham og måske risiker at blive syg. hun smile venlig hvilke var tydelig at se på manden han ikke var vand til, hun så roligt på manden og tog hans hånd og gave den et roligt klem "jeg er komme for at give dig lidt tid.. til at sige farvel" sag hun ganske roligt før hun med lidt hjælp fra nogle slaver fik ham op og side, hvor efter hun roligt ført munden til hans hals og bed ham roligt, hun mærke hvordan blod flød ud af hendes tænder og gave hende en letten følelse, mens mand ville føle jeg mere frik og glader. da hun slap følt hun sig 100% frisk igen, manden kom ned og ligge igen. hun smile venlig til ham og vist det ville vær sidste gang hun så manden, men sådan var liv jo. da de kom ud af rumme så Salvie på Jes. "jeg går lige lidt ud.. har brug for frisk luft inden din bror sloger mig halvt ihjel" hun smile bare svagt unden hun skyndet sig uden for i haven, og gik helt ned i bunden af haven og så en busk med roser. hun plukke roligt en rose til trås på hun stikke sig og blød på fingerne, hun rulle rosen mellem fingerne tros smerte men hun kunne lig så godt giv sig selv en lille straf selv om lestats straf sikkert kom til at gør mere ondt, hun satte sig på hug ved busen lod hånden glid ind og stryg roserne med fingerne så der kom blod på vær rose mens hun rev sig på hånden og armen men hun vist det ville heale og der heller ikke ville komme ar, det var enlig den eneste grund til hun tur gør det, i mens nynne hun og prøve at tænke positiv på tros af tanken om lestats straf hjemsøgt hendes lille skrøbelig sind.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Jasmin skævede kort til hende og smilede meget stille. ”Jo tror du har noget dårligt i vente, kan dog ikke sige hvornår det vil ske desværre for Lestat kan være uforudsigelig nogen gange” svarede hun stille for hun havde allerede ondt af denne kvinde, men der var jo ikke noget at gøre for hun havde selv trådt i det, så måtte hun desværre også bare tage konsekvenserne.
Jasmin fulgte nu roligt med hende ind i huset men hun nægtede dog at røre ved denne slave, ikke ligefrem fordi hun frygtede sygdomme men mere hun var opdraget til at slaver ikke skulle røres mere end højest nødvendigt og desuden havde hun vidst en smule ondt af de for de levede et dårligt liv men der var jo intet at gøre så hun forholdt sig bare tavs indtil Salvie havde givet blodet fra sig for derefter at følge hende igen ud af huset men blot for at nikke fordi hun respekterede hendes ønske så hun gik selv imod huset.

Hvad kun hans søster rigtigt vidste var at Lestat havde fulgt efter dem på god afstand og med lydløse skridt, så han så udmærket de 2 kvinders veje skiltes i ly fra et af slavehusene, og derefter vandrede han på god afstand efter Salvie, som han betragtede da hun satte sig på hug ved en af buskene med roser, så han stod bare og betragtede hende i tavshed mens hans tanker kørte rundt om hvilken straf han dog skulle give hende, selvom det egentlig havde moret ham lidt at hun gav igen overfor ham så skulle hun bare ikke gøre det mens andre var til stedet for han havde lidt for meget stolthed til det.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie vis intet om Lestat var fuldt efter hende, hun sad forsat ved roserne og lod hendes arme og hånd blive godt for revet inden hun trak hånden til sig og så på blodt der løb ned af hendes hånd og arme ganske små røde dråber, hun sukke stille for sig selv. "jeg bad jo selv om det" mumle hun før hun rejste sig stadig med rosen i den anden hånd der kun var få rifter på før hun gik land havens kant, mens hun bade lod blod dråberne blive stør og de små størkne, mens rosen busken lugt af hendes blod. hun gik bare stille og roligt langs kanten mens hende blik hvile op mod himlen, hvor hun tydelig kunne se stjerne da der var helt klar himmel og kold, hvilke kunne ses for hendes læber var en smule blå efter hånden, hun sukke bare "nå.. må heller gå ind.. og få min straf.. og håbe jeg ikke dør helt af den" hun små lo bare for at hold sin frygt ned selv om den sad oppe i halsen på hende, hun græd heller ikke så ville hendes sminke jo løbe og det ville vær skidt, hun gik bare roligt inden for og op på værelset hvor hun satte sig ved sminke borde og kigge på den blodig hånd og arm og beunder farven rød, før hun så ind i spejlet og lukke øjne hun hade en følese lestat stod bag hende, "jeg beklaer min uforskammehed.. jeg skal nok mod tage min straf uden protest.. " sag hun stille uden at se sig tilbage for at se om det var ham, hun forvent faktisk det var ham og trak vejer dybt klar til slag, totur eller ligen og bad bar til det var hurtig over stået og hun så kunne komme til at pleje de sår eller mærke hun nu fik og bare prøve at opfør sig pænt, så ville hun måske se mere af hans sød side, den kunne hun beder lig ind den her side hans søster hade sag han hade, hans alt for stolt side, Salvie følt sig ikke stolt lige nu nærmer dum, og dødsens men nu hade hun sag hun ville tage sin straf så måtte hun også gør det.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Helt stille var der i haven og Lestat ville ikke forstyrrer den stilhed som herskede her, selvom han roligt stod og betragtede det Salvie havde gang i og da hun igen begyndte at gå igen fulgte han roligt efter hende, lige så tavs og lydløs som før men inde i hans hoved larmede det frygteligt for duften af hendes blod var så lokkende men han ville ikke drikke af hende men det andet som også fyldte hans hoved var den straf som hun skulle have, hvilket kunne han bare ikke komme frem til for hun virkede jo meget uskyldig og fredelig som hun havde siddet ved roserne men det havde stadig irriteret ham at hun var så fræk at svare igen overfor ham.

Så han fulgte hende roligt hele vejen og stod da også bag hende da hun satte sig ved sminke bordet men i starten var han dog stadig tavs for han regnede med hun nok ville opdage ham på et tidspunkt, hvilket hun da også gjorde. Da hun havde opdaget ham stillede han sig helt tæt på hendes ryg, så hun udmærket kunne mærke hans krop imod hendes ryg, han lænte sig dog lidt ned så hans hoved var ved hendes øre mens han så på hende inde i spejlet selvom hun ikke kunne se ham i spejlet, alt imens han lagde hænderne på hendes skulder, overraskende blidt til trods for han var ret vred.
”Du får ikke din straf endnu, men synes du skal vide at den vil komme på et tidspunkt.. Indtil da kan du jo bevise at du er en god kone som ikke stiller mig i dårligt lys hverken overfor mine forretninger eller familie.. og husk på jo flere fejl du laver jo værre bliver straffen” hviskede han koldt for på den måde kunne han få hende til at lide en smule mere, til trods for der nok ikke kom nogen straf ud af det men dette måtte da være straf nok i sig selv til at starte med, men hvis hun klokkede for meget i det ville den blive meget værre.