Sang i nattens mørke

[Selia Jheduar]

Tros mørket var faldent på var der stadig lyst uden for, det var i vært faldt nemt og se i mørket, stjernerne var ikke til at se på grund af den stadig lys mørke himmel og fuglen sang stadig dog ikke så højt og så mange som når solen var oppe. Zakura sad ved floden omgive af de mange smukke blomster, hun hade de nøgne fødder ned i floden og nød det kølige vand, mens en blid sommer vind gled gennem det knæ lange hår på den 1.73 cm høje kvinde, hun var stadig små forvirret og hade ikke helt fatte hun var gået helt til grænsen i en af hendes letter psykiske trume tilfælle. Zakuras blik var vendt op i himlen, mest på halv månen der gemt sig bag nogle skyer. hun sad og sang faktisk højt denne gang, normalt sang hun kun så hun selv kunne høre det men hun vist hun var alene lige nu så nu kunne hun synge højt, hun hade sin fine blomster kræns på hovede hun hade sidet og lave mens solen skinde, der var i alle mulig smukke farver fra de mange blomster omkring hende, efter at have sidet der i efter hånden flere timer rejste hun sig og hade arme langs siden, nu kunne man se hvor langt og let hendes sort hår var, som danse blidt i vinden. hun sang dog stadig mens hun forsat så mod himlen og slappe af i kroppen mens hun stod der og sang sin sang.

[Deleted]

Som mørket lagde sig på, lod hun sin kutteklædte krop glide udenfor igen. Natten i en grotte gav sine morgengnavne træk, men hun smilte hurtigt da hun hørte sang i luften og duften af denne kvinde nåede hende også snart. Nymfe.......... Det var længe siden hun havde mødt sådan en. Et hurtigt træk og hun var løbet tæt nok på, men stod på den anden side af floden. I stedet for at vække opsigt, endte hun med at fjerne hætten og lade det lange bølgede mørke hår glide ned om hendes skuldre. Dog skjulte hun stadig den smukke røde kjole under resten af kutten. Sangen lyttede hun bare til med et svagt smil som hun kiggede lidt rundt og fik husket sine opgivelser i tilfælde af at hun havde lyst til at jage lidt. Dog faldt hendes blik på kvinden, hun var usædvanlig smuk, men det var nymfer jo. Hurtigt farede hun over vandet og hen til hende, på grund af farten kunne hun jo træde på vandet uden at falde i. Roligt så hun op mod kvinden med et svagt charmerende smil.
"Godaften min skønhed. Er det ikke over din sengetid?" Spurgte hun med et drillende smil og betragtende blik, for om sommeren var klokken jo mange før at solen gik ned.

[Selia Jheduar]

Zakura hade slet ikke set eller lagt mærke til kvinden hendes blik hade vær fæste på himlen mens hun sang, men da kvinden snakke til hende tav hun med det samme og dreje hovedet i et rykke og bakke væk fra kvinden så der var i vært fald en meter eller mer mellem dem. hun så på hende som det man nok mest lag mærke til var pircingerne i hendes ansigt samt tatoveringen i panden og på højre arm. hun svar ikke kvinden med ryste på hovede, hun var ikke den bedste til at snakke med andre væsner i sær ikke mænd der var noget ved dem der fik hende til at gå i panik, hun lag hånden på den lan pisk der var rulle sammen og hang på hende side, mens hun holdt de rødbrune øjne på kvinden som hun bakke en smule mere væk fra kvinden, hun ville ikke have får meget nær kontakt hun hade en meget bred kort personlig græne så¨da hun var ca 2½ meter væk følt hun sig beder til pas, hendes blomster krone var falden af og lå henne ved den mystisk kvinde som sod der og så på hende.

[Deleted]

Roligt lagde hun hovedet på skrå, hun samlede blomsterkrænsen op og så roligt på den. Her efter rakte hun den frem mod kvinden som virkede utrolig sky, lidt trist, da Selena faktisk ville give denne her en chance. Med et lille suk, satte hun sig ned i græsset og lagde sig herefter ned, det var rart at mærke sommeren, selvom den gjorde hun ikke kunne være ude så længe af gangen.
"Jeg ved ikke hvad din historie er, men måske skulle du til at leve livet lidt nymfe. Ikke alle er fjender." Lød det roligt fra hende, som hun lukkede sine øjne og blundede lidt. Det var irriterende at skulle lege så god og sød, men nogen gange kunne hun godt forbarme sig over for væsner, mest smukke kvinder og det var hende her i den grad. Selena åbnede igen sine øjne og så op mod hende, med et blidt smil. Roligt tog hun et stykke rav frem som var i en læddersnor, hun rakte det frem mod kvinden.
"Alle ting kan formes, selv dig, selvom du er sky og tilbageholdende." Sagde hun så med et roligt smil, hendes tænder var hun god til at skjule, for der var ingen grund til at fortælle hun var vampyr. Så blev hun da først skræmt fra vid og sans.

[Selia Jheduar]

Zakura så på hende mens hun holdt sig på afstand, hun tog ikke kransen da hun rakt hende den. men stod bare og kigge på hende, mens hun snakke. hendes ord om at leve live ramt hende ikke, hun forstod dem et sted ikke. hendes øjne line dem man så i en lille piges, en lille pige skræmt fra hvid og sans, som følt stort svigt og angst for at hun ville blive tage. Zakura bankke bare væk, "Nej.. du vil tage mig.. du vil tage mig lig som de tog mor.. du får ikke lov.. hold dig fra mig!" hun trak pisken og bakke væk uden at træde i den lang rød kjolen hun selv hade på, hun hade også selv syet den i haven ved slotte sidste sommer. hendes øjne ænder sig til letter psykopatiske, og tydelig bange hun prøve at skabe et usynlig skjold som sig selv, hun hade ingen i sit liv til at lære hende det hun skulle have læret. jo tjneste pigen men hun var død for flere 1000 år siden, og siden hade zakura vær alene gemt sig for mænd og kun komme frem nå nogle bad hende sy en kjole eller noget til dem, hun knuge om piskens håndtage mens hun bakke væk og holdt blikke på kvinden hun hun var langt nok væk til hun begyndt at gør bevægelsen til at vende sig rundt og løb.

[Deleted]

Hendes måde at reagere på, fik hende bare til at ryste på hovedet, hun rejste sig elegant op og åbnede sin kampe, rakte om bag sin ryg og svang sin egen pisk ud til siden.
"Fortraffeligt valg af våben min pige." Grinet hun så, Selena var over 1000 år gammel, så hun havde sin øvelse, men mon ikke at hende her trængte til at blive stærkere. Et sted havde Selena lidt lyst til at lære hende at kæmpe for sig selv, måske endda tage tøsen lidt til sig. For ikke så lang tid siden havde hun tjent utrolig mange penge på at spille med pirater nede i Tortuga. Hvilket havde gjort at hun havde tænkt sig at købe et hus. At være omsorgsfuld kunne hun ikke så godt lide, men hun var faktisk god til det. Om hun valgte at svinge pisken måtte hun selv om, Selena lagde sin væk, hang den om ved ryggen igen og tog sin kutte på. Med et hurtigt træk stod hun helt henne ved kvinden og lagde så armene om hende i et kram, for det var tit bare det der skulle til.
"Tag den nu lige lidt med ro. Hvis jeg ville have gjort dig noget, havde jeg gjort det allerede nu og det eneste jeg tilbyder er et kram." Lød det stille fra hende.

[Selia Jheduar]

Zakura løb hvider ind til hun mærke kvindens krop og hendes arme om sig, nu panikke hun for det var en krænkelse af hendes personlig rum. hun vred sig selv om mod en vampyr som kvinden hade hun ingen chance fysiks, "slip mig! slip mig! hold dig fra mig! Mor!" græd hun og vred sig voldsomt tydelig vis i stor panik og frygt for at blive ført væk, og frygten for hvad der så ville ske når hun blev ført væk for hvad gjorde folk ved en som hende, hun vred sig til hun begyndt at blive udmatte af sin vride, og så længer kvinden holdt om hende jo mere faldt hun et sted til ro for det var jo enlig ganske betryggen at blive holdt om på den måde. hun ryste i bene, hun var træt nu og hun hade ondt i hele kroppen eller sådan føltes det. hun tabt sin pisk ned på gjorde mens hun bare græd og lag hovede mod kvindens skulder og fik fat om hendes kutte og græd bar mens hun følt sig svag i sin ben, hun var jo et sted en lille pige fange i en voksens krop, og hun mangle bare kærlighed og omsorg det var det eneste der kunne kurre hendes minder sindsyge men det var noget der ville tage tid, og som nymfe hade hun alt den tid hun skulle bruge det kræve bare hun enten fandt sin mor eller en anden der var villig til at yde den omsorg for hende, for kræven kunne hun vær med sin marridt, sin pluslige vandringer for at lede efter sin mor eller pluslige bider af fortiden der hele tiden dukke op og næsten tog live af hendes stakkels hovede.

[Deleted]

At hun vred sig sådan gjorde intet, Selena holdte bare fast mens hun tyssede roligt på hende, hendes arme lå trygt om hende og da hun kunne mærke hvor træt og stille hun blev til sidst, endte hun med at sætte sig ned på knæ og så derefter sin egen ben for at trække nymfen op til sig. Hendes ene arm lå rundt om hende og den anden hånd strøg hende ned om det lange sorte hår. Først ville hun fortælle at der ingen grund var til at være bange, men hun sagde intet, for måske var stilheden bare bedst og lade kroppens tryghed komme først. I stedet begyndte Selena at synge roligt, for hun vidste at hendes stemme var beroligende og smuk, det havde hun set før.

[Selia Jheduar]

Zakura græd bare og lage ikke mærke til at de kom ned og side på engen igen, og hun holdt bar fast i kutten mens hun lytte til sangen og hulke mens hun faldt mere til ro. hun hade så ondt psykisk at det gjorde ondt på hendes fysisk inde i. hun så ind i kvindens bryst som hun lod hendes hold om hende og køre hånden over hendes lange sort hår der lå ud over græsset og blomsterne, mens hun også mærke hvor træt hun var af sit minder hysteriske anfald. hun knuge kutten letter ind til sig, mærke hvor slap hun enlig til sidste blev i kroppen og de for grædt øjne blev tunge og gled i, mens hun mærke søvne tog over. det var typisk hun blev træt efter sådan et flep og sov et par timer, hvor efter hun vågne forvirret og tung i hovedet. hvad kvinden gjorde af hende eller ved hende ville hun kun svagt mærke men fordi hun sov så tungt skulle der lidt til inden hun vågne, hendes soven ansigt var så blidt og så fredfyldt og selvfølig smukt det var så op til den enklet hvornår hun var smukkeste, sådan noget forstod den kære zakura sig ikke på hun var blot en forvirret ung kvinde der savne kærlighed.

[Deleted]

Den bedste tiltro fik man ved at lade som ingenting, så hun vågnede i vante omgivelse. Blomsterengen var smuk her til aften, og natten ventede kun på at blive nydt i fulde drag. Selena lagde hende ned, tog sin kutte af igen og lagde den over hende. Herefter lod hun sin hånd glide kærligt hen over hendes panden inden at hun selv rejste og så sig om. En rolig mand kom gående mod hende, han smilte til hende og de begyndte at snakke, hendes charme fik skaffet hende noget frivilligt blod og manden forlod hende igen med et smil da han havde nydt det. Selena satte sig ved siden af kvinden og ventede til hun havde sovet, for hun havde nok brug for det. Natten varede ikke så lang tid, men det kunne jo være at hun ville med hende når hun vågnede. Det var et forsøg værd,

[Selia Jheduar]

Mens kvinden fik blod fra manden efter deres samtale og alt det, lå zakura bare og sov sødt i ca 2 timer inden, hun begyndt at rør sig og lag sig om på siden og mærke næsen ramme blomsterne på engen, den sød duft af blomster vække hende og langsomt vågne hun, hun var ikke just sådan en 'morgen menneske' hun kunne enlig godt lig og sove når hun enlig fik lagt sig til at sove om natten. hun satte sig op og tog sig til hovede der igen gjorde ondt, sådan var det hele tiden når hun hade sin flip eller sin minder der kom frem i det skygge forme stykker de hade. hun gned sig lidt i panden, "av.. hvor er jeg.. hvad skete der" hun så rundt og line en helt normal ung nymfe nu hun så på kvinden og fik et lille chok da hun enlig hade glemt hun var der, hun fik rakt ud efter sin piske hun trak ind til sig og kigge bare på kvinden der sad der ved hende og stirre på hende.

[Deleted]

Med et roligt smil så hun hende vågne, stjernerne blinkede smukt ned til dem da skyerne havde forladt himlen i den tid hun havde sovet. Selena så lidt rundt inden hun igen plantede sit blik på nymfen. Nok var det lidt som at begynde forfra, for hun var stadig helt rundt på gulvet.
"Jeg nød at synge for dig, sov du godt?" Lød det bare stille fra hende, som hun smilte blidt og roligt, for der var ingen grund til at bruge charme, det kunne virke skræmmende på en som egentlig nok ikke engang vidste hvad det var. Det var ikke svært at indrømme at hun var dragende smuk og at hun var ganske betaget af hende, men mon ikke hun skulle vendte med at sige sådanne ting højt?

[Selia Jheduar]

Zakura så på kvinden og gned sig i panden "vent..sang.. kender jeg dig?" hun så på ham og kørt hånden gennem håret og sukke "ååh mit hovede... av.." hun sukke og kom op og stå hvor hun kom hen til kanten af floden og satte sig ned på knæ og uden tøven stak hovedet ned i floden oghade det der lidt inden hun slynge håret og hovedet bag over, hun sukke stille mens det våde hår gjorde ryggen af hendes kjole helt våd, hun tørt ansigt lidt i hånden og følet sig beder til pas, hun så mod kvinden med et naturlig forføren blik. det lå jo til hende hun var jo en nymfe hun behøve ikke på at tænke på at være forføren hun var det bare, og med den psyke hun hade var det vist også meget godt hun ikke vist hun var forføren hun vist jo ikke en gang hvad køn hun var til, hun rejste sig op med det våde hår der klister mod den rød kjole bag på og vandet der løb over hendes ansigt fra håret og fik hendes pircinger til at skinde fine og rene.

[Deleted]

Ingen tvivl om at Selena bestemt nød synet af denne godte, hun tog roligt sin kutte, tog den på igen og rejste sig op inden hun slog hætten op over hovedet.
"Jeg har lullet dig i søvn, passet på dig mens du fik din hvile og du er nu vågnet. Hvad siger du til at finde en kro i stedet så når søvnen trænger sig på, kan du gå omkuld i en seng kære?" Som altid, sagde hun tingene lige ud, sådan var Selena nu engang. Desuden kunne hun bedre skjule sig for solen, desuden havde de også mere privatliv der. Og nymfen her virkede til at have brug for sit personlige rum, uden nogen trængte sig på.
"Mit navn er Selena Katrina Cassdel." Lød det så roligt fra hende som hun nærmede sig, men holdte alligevel sin afstand til hende.

[Selia Jheduar]

Zakura så på kvinden der nu præstere sig som, Selena for hende. hun kørt hånden gemme det våde hår, "kroen.. jeg ved ikke.. det jo..det jo væk fra skoven.. jeg.." zakura hade aldrig være på nogle kroe eller i en by. hun fik andre til at gå ind i byen for at sælge hendes kjoler for hende, når hun var sådan her kunne hun beder klar kontakt med andre væsner, ind i sin letter psykiske vandring. hun så bare på hende som hun kom lidt nærmer "Zakura" sag hun stille og hentyd til sit navne, hun gned sig igen i panden det gjorde virkelig bare ondt i hendes hovede lidt og hun trængt til hvile. hun så på kvinden, kroen var måske en god ide men igen hun ville helst vær ved skoven eller floden, og så igen en enkle nat på kroen gik vel an? hun død jo ikke af en nat hun skulle bare ud til skoven igen når hun vågne. hun så på hende og bed sig i læben, på en lidt fræk måde uden at tænke over det "mh.. så kun en nat.. men.. jeg kender dem jo slet ikke.. jeg kan.. ikke en gang huske de har passe på mig.. eller sunget for mig" hun så hende lige ind i øjne med sin rødbrune øjne.