|
Post by Gizon Kaitseb on Sept 29, 2013 18:46:35 GMT 1
han grinte lidt. ja vis bare forældre lyttede men det gjorde de nu ikke altid. han så på hende med et varmt blik og nikkede lidt. "forædre burde lytte til ungdommen. Vis min mor havde gjort det havde hun måske levet endnu, men hun ville nok være glad for at møde en som Dem." han gik stillle videre og stoppede pludselig op og så frem for sig og misa for forbi og ind i en kæmpe lade der stadig var noget slidt og manglede en kærlig hånd. et hus også som manglede en kærlig hånd og marker og folde. 4 får kom over til lågen da de så Gizon og bragede. Gizon så ned på den smukke Amadea og smilte "velkommen til mit hjem." sagde han som han mærkede en dråbe ramme hans pande.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 29, 2013 18:55:42 GMT 1
Det måtte hun nikke ja til, og så blev hun da lidt glad for at høre hans mor ville syntes godt om hende, det var dog trist at høre at hans mor var væk. Amadea havde travlt med at kigge på ham og fik reddet sig selv et par gange fordi hun var ved at snuble, hun var jo lidt væk i at se på ham. Hans stemme gjorde hende helt blød i knæene, hun kunne godt lide den, det var lidt som om hun kunne tale med ham i flere timer uden at blive træt af at høre på ham. Amadea så op da de var fremme, hun smilte stort og måtte slippe ham, hun lavede klappende bevægelser, men klappede ikke med lyd. Det var slidt, men det var hyggeligt og jo vidst krævede det da en kærlig hånd, men det gav bare en lov til at sætte sit helt eget personlige præg på det. Dyrene virkede glade for ham, så måtte han jo være god nok, de kunne jo fornemme hvis en person ikke havde rent mel i posen. "Så meget potentiale, så mange muligheder. Hvor er De heldig!" Kom det henrykt fra hende, hun var tydeligt glad på hans vejne, men også en smugle misundelig. Amadea var helt væk i sin egen drømmeverden igen, hun var dybt fasineret.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Sept 29, 2013 19:07:55 GMT 1
da hun slap gik han roligt over til folden og åbnede lågen. fårene skyndte sig ud og løb ind i laden hvor en hund guidede dem ind. Gizon så på amadea og smilte roligt og lukkede resten af hans dyr ind i laden. han gik over til huset og så på hende og smilte roligt. "kommer De med ind" han var glad for hun kunne lig det. og han håbede også at hun ville kunne lig det inden i. han havde jo fået lavet lidt. en lille stu, et køkken og et soveværelse og trappen da soveværelset log på 1 sal. Gizon nøød hendes selvskab og håbede det blev ved. helst i lang tid endnu.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 29, 2013 19:22:43 GMT 1
I stilhed stod hun lidt og beundrede ham, hun så hvordan han tog sig af sit hjem og sine dyr. Der faldt flere dråber, hun kunne mærke det på sin næse og sine hænder, da hun kiggede op, faldt de flere og flere. Og hun lukkede kort øjnene, stod og nød det lidt, nød stilheden og roen. Lige nu føltes det som om hun aldrig ville vende hjem, men hun var jo nok nød til det, om hun ville det eller ej, elskede hun sine forældre. Amadea så mod ham da han spurgte om hun kom med ind, hun løb hen til ham og grinte lidt. "Mon ikke, jeg skal da se Deres hjem." Grinte hun sødt, hun var lidt tilbageholdende, men fulgte ham og havde det rart i hans nærhed. Hjemmet var vel lidt ligesom ham, det afspejlede nok hans personlighed.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Oct 2, 2013 13:10:17 GMT 1
at hun blev stående og så på regnen der faldt og ham der lukkede dyrene i læg var noget for sig. da hun kom over til ham og kom ind smilte ham og åbnede døren til sin ydmyge bolig. den var lille men det var hans hjem og han elskede det. Gizon så på hende og log hende gå ind først. han gik ind bag efter og lukkede døren. "det er ikke meget, men det er mit hjem." sagde han med et smil og så rundt i sin lille indgang. der var nogle kroge til jakker og andet man nu brugte. Gizon smilte til Amadea og begyndte at synes mere og mere om hende. hun var bare så sød.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Oct 2, 2013 13:44:48 GMT 1
Der var gentleman over ham og han virkede ikke som en der var over hende, sådan som hendes far mente man burde. Amadea så rundt, hun forelskede sig med det samme i alt set potentiale der var og som han allerede havde fået udnyttet selvom det stadig krævede arbejde. Et sted så ville hun ønske hun kunne hjælpe ham, hygge sig med det sammen med ham. Amadea elskede at arbejde og bruge sine hænder, hun hjalp til derhjemme når hendes forældre intet så. Roligt trak hun jakken af, hang den op på knagen og tog halstørklæde og hue af. Hun lod roligt sine fingre glide igennem det røde hår og fik det til at sidde nogenlunde. "Er De så selvstændig eller arbejder De et sted?" Spurgte hun roligt, hun glædet sig virkelig til at se resten af stedet. Udenfor begyndte regnen at styrte ned og torden i det fjerne var også på vej. Det var sådan et vejr hun altid sad foran ilden til og spillede på sin violin. Amadea stilte tasken fra sig og det samme gjorde hun med violinen.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Oct 5, 2013 18:16:25 GMT 1
Gizon kunne ikke lade vær at grine. han smilte og så på hende. om han var selvstændig. de var på hans gård. han så rundt og så på hendes ting som hun lagde dem. han lukkede døren bag dem og tog sin jakke af og gik roligt ind. "Jeg er selvstændig og nyder det. vi er på min gård. min arbejdsplads" han så på hende og gik roligt ind i den lille stue som havde en lille stol og en 3 personers slidt sofa men den var blød at side i. en pejs og et lille bord lavet af træ. noget han selv havde hugget og sleppet til. han satte sig roligt i sofaen og klappede til hun måtte sætte sig. "men hvad med dem. hvad drømmer de om, at blive en rigmands kone, smede kone, bager frue eller hvad?" han ville gerne ville lidt om hende så han måtte jo spørger for at vide.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Oct 5, 2013 18:55:06 GMT 1
Det ville sige han var selvforsynende, det var faktisk lidt det hun gik og drømte om. Et sted ville det bare virke så underligt hvis hun sagde det, men hun kunne vel bare uddybe det. Amadea gik roligt med ind i stuen som bare virkede så hjemlig og hyggelig. Det var her hun blev så vildt misundelig, han havde lige præcis det liv hun gik og drømte om. Roligt satte hun sig ved siden af ham og smilte sødt til ham, hendes holdning var rank og stolt, som vidste hun ikke helt hvordan hun skulle slappe af. "Jeg drømmer om at være fri fra alt det fornemme, have mit eget og få lov til at rode i køkkenhaven. Have min helt egen køkkenhave og få fingrene beskidte. Lave min egen mad og vaske mit eget tøj. Et sødt lille bondehus og en bondes liv." Kom det drømmende fra hende, hun så på ham med et genert smil. Det var lige før hun solgte sig selv som konematriale og det lagde hun først mærke til efter. Amadea kiggede rundt og slappede mere og mere af, hun lænede sig tilbage i sofaen og sank lidt afslappet sammen. Et helt tilfreds suk kom fra hende. "Jeg tror aldrig jeg har siddet så dejligt i mit liv." Sagde hun overrasket, det kunne godt være de havde dyre flotte møbler, men man sad ikke ligefrem godt og de var ikke til slappe af i.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Oct 7, 2013 15:53:06 GMT 1
Gizon kunne ikke lade vær at grine af det. hun lød til at ville det omvendte af hvad hun var. og det var jo det han var. han smilte til hende og så på hende som hun sad der helt stift. hun var ikke van til at slappe af kunne han se. han sad roligt og lyttede til hende og så hvordan hun pludselig faldt mere og mere tilbage og sammen. endelig, hun slappede af. Gizon så på hende med rolige øjne. "det jo så lige før jeg skulle spørger Deres Fader om Deres hånd i ægteskab vis De ønsker mit liv" Han grinte da det lød sjovt i det han sagde det. han havde faktisk aldrig tænkt på at gifte sig. selv om han jo være ved at være nogle hundrede år. han så på hende og skubbede sig over til hende og lænede sig ind over hende meget langsomt. han tog sig hånd mod hendes hoved og kørte den igennem hendes hår og rejste sig så op og gik over til vinduet og åbnede det og smed noget ud han pludselig havde i hånden. han gik tilbage til sofaen og satte sig roligt ned.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Oct 8, 2013 13:32:31 GMT 1
Tanken varmede hende faktisk lidt, hun fandt ham og hans liv ganske fortryllende. Amadea kunne ikke forstille sig et bedre liv end det frie hvor hun faktisk kunne have det som hun ville. Sammen med en mand, som måske kunne elske hende for de rigtige ting. Da Gizon lænede sig sådan ind over hende, blev hun en smugle svimmel da alt blodet stormede op til hendes kinder i en kraftig rødmen, nøj hvor var han dejlig tæt på. Hun kiggede dog noget efter ham da han gik igen, hvad havde hun haft i håret? "Ved De hvordan man forsvare sig selv?" Spurgte hun så, for at komme lidt til sig selv. Hvis han gjorde, ville hun hjertens gerne lære det, hun var træt af titlen som ung jomfru i nød.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Oct 12, 2013 19:33:33 GMT 1
det hun havde haft i håret var en lille edderkop. den var ikke større end end tommelfinger spids. han gik over og satte sig ned og lyttede til hendes spørgsmål. han så på hende og smilte. "ja jeg kan skude med bue og jeg kan lidt med sværd jeg er selvfølgelig ikke mester" han smilte til hende og troede det var fordi hun ville ha en der kunne forsvare hende. han vidste ikke hendes bagtanke med hendes spørgsmål.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Oct 12, 2013 19:53:44 GMT 1
Udenfor var det begyndt at stå ned i stænger, hun bed sig i læben, hvordan skulle hun finde et sted at sove i det vejr? Kunne hun være fræk at spørger om hun måtte sove her? Nej, det turde hun dog ikke, men hun ville bestemt ikke sige nej hvis hun blev tilbudt sofaen, den var rar. Hendes fingre kørte hen over stoffet, hun smilte lidt for sig selv. Af en eller anden grund, lærte de unge piger i de rige familier at sy, men forbyde dem at skulle sy et hul i deres eget tøj. Nej det var kun til hobbybrug. Lige nu sad hun dog og fantaserede om at sy gardiner til hendes kommende bolig når hun engang kom væk fra sine forældre. Forhåbelig til en der var bare halvt så dejlig som GIzon virkede til at være. Hun tænkte lidt på det han havde sagt, tydeligt i sjov, men det havde fået hende til at se lidt anerledes på ham. "Tror De, at De ville kunne lære mig lidt?" Spurgte hun så genert og stille, hun smilte uskyldigt til ham og så nysgerrigt på ham.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Oct 12, 2013 20:12:09 GMT 1
han så roligt på ham. det han havde haft sagt var halvt for sjovt og halvt i alvor. Gizon så overrasket på hende da hun så spurgte om han ville lærer hende det. vis han havde drukket noget lige nu havde han sikkert fået det galt i halsen. "øhm øh... jo ... ja det kan jeg vel godt... men hvad vil de lærer. bueskydnning eller sværdkamp'?" han så på hende og begyndte at smile llidt mere. en kvinde der kunne forsvare sig. det var et sjældent syn. men han kunne forestille sig det og det gjorde ham llidt rød i kinderne. det tændte ham lidt. en kvinde som kunne svare igen, en kvinde som kunne slå igen vis man slå. det lød perfekt i hans hoved.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Oct 12, 2013 20:21:45 GMT 1
Der kom et eftertænksomt udtryk i hendes blide ansigt, hun sad og bed sig lidt i læben, nærmest tyggede på den, inden hun så op mod ham med et smil. "Jeg tror ikke et sværd ville være så godt, jeg har lidt for slappe arme. Bueskydning lyder spændende, det ville jeg gerne prøve. Og, måske at bruge en dolk?" Det faldt hende så naturligt at snakke med ham, det skræmte hende faktisk lidt, for han lyttede jo og han sagde ikke noget om hvad der var passede for hende eller ej, det elskede hun! Amadea så på ham med et sødt lidt genert smil, for hun vidste at det var unormalt og så sad han bare der og tog det rimelig flot. Dog undrede hun sig lidt over den fine farve i ansigtet hun så fint genkendte hos sig selv. "Jeg er træt af at være forsvarsløs og bare skulle vente på hjælp som måske aldrig ville komme. Eller hvis jeg en dag fik et barn og mit barn var i fare, så at skulle vente til faren kom hjem. Nej, jeg vil kunne forsvare mig selv og min familie." Kom det stille fra hende, hun sad og pillede ved sin kjole og så ned på den. Hun var stædig og hårdnakket, men hun havde også tænkt på fremtid og hun ville ikke bare sidde på sin flade og være et trofæ for en eller anden rigmands søn som ikke engang elskede hende.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Oct 12, 2013 20:40:28 GMT 1
Gizon forstod hende godt. en kvinde havde tit svært ved at holde et sværd da de var tunge og kravede styrke. da hun talte om en dolk tænkte han lidt. han skulle så skaffe en dolk eller to. det havde han ikke. han så på hende og lyttede. "De skal bare vide at bueskydning ikke er så let som det ser ud. det kræver styrke i armende. da strengen er meget hård at hive ud." Han smilte venligt til hende og havde mere og mere lyst til at tilbyde hende at blive hans kone for at gi hende frihed og måske hjælpe ham på gården og så kunne han lærer hende at forsvare sig på samme tid. men så det vare om hun ville og om forældrene ville gi tilladelse. Gizon så på hende og smilte. "jeg forstår Dem skam godt. det er ikke rart at være forsvarsløs. men det er heller ikke altid rart at kunne slå ihjel."
|
|