Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 4, 2013 14:09:22 GMT 1
At han fniste af hende, fik hende til at le lidt af sig selv. Det så sikkert rimelig morsomt ud og hun besad evnen til at le med andre også selvom det var af hende. At han kom tæt på gjorde bestemt at hun fik varmen og den røde farve blussede op i kinderne. Åh måtte han stå der med sine arme om hende for evigt. Dog koncentrerede hun sig om bevægelserne og mærkede godt at på egen hånd så det stadig klodset ud, men efter et par gange kom hun da ind i en rytme. Selvom den var langsom, da leen var tung. Uden Gizon bag sig følte hun lidt til kulden i starten, men det var ikke meget for det var ret hårdt arbejde. Hun måtte stoppe op et par gange og tørre sved fra panden, hun gav sig samtidig lov til at beundre ham arbejde. Når hun igen følte hun havde samlet kræfter forsatte hun i sit eget tempo, men prøvede at presse sig selv. Ingen tvivl om hun ville være ødelagt efter sådan en dag og godt øm over hele kroppen. "Hvor mange timer bruger De så på dette om dagen?" Spurgte hun forpustet, hun holdte en pause og kunne godt ligne en som ville besvime når som helst. Amadea var en smugle bleg, men hun var jo også ret hårdt presset, for sådan noget her, det var hun slet ikke van til. Hun følte hendes arme var ved at falde af ved at løfte og svinge leen. Han så ud til at klare det så let som ingenting og det kunne hun godt misunde ham en del, men så igen, det var jo derfor de var der ude, så hun kunne få lidt fylde på de svage arme.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Nov 20, 2013 19:25:17 GMT 1
Han ville helst ikke slippe hende men han kunne jo ikke gøre arbejdet for hende så ville hun jo aldrig få nogle muskler i sine arme eller lærer hvordan man gjorde arbejdet. han gik modviligt fra hende og over til sin le og svang den som det var ingenting men han spændte også sine muskler til sidst. han stoppede da hun talte og vendte sig mod hende og smilte venligt. "Det kommer an på hvor meget andet jeg skal nå, men kan sagens bruge 2 til 3 timer på det" Han så på hendes blege ansigt og lagde roligt leen ned og gik igennem marken over til hende og så ned på hende med et smil og tog roligt sin hånd over i hendes, som hun holdte leen i og tog leen ud af den roligt uden at fjerne blikket fra hendes øjne. han smed leen 10 cm væk og tog hendes hånd og gik roligt mod huset, uden et eneste ord, det var pause tid for hende, ellers endte det med hun huggede sin arm af når hun besvimmede og det kunne han ikke ha.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 24, 2013 14:55:28 GMT 1
Puha, 2-3 timer!! Det fik hende til at lukke øjnene lidt i og puste ud igen, det ville hun godt nok ikke kunne. Ikke endnu i hvert fald, hun så på Gizon som kom mod hende, det gjorde hun smilte lidt og fik rød farve i kinderne der var mere gennemtrængende end den der skyldtes fra kulden. Hver gang han kom tæt på hende blev hun en smugle åndenød, hun elskede når han var så tæt på og at han tog leen fra hende, smed den og det gik op for hende at det var pausetid, gjorde hun åndende lidt op. Hun elskede at have sin hånd i hans, hun fulgte med og tænkte lidt på hvordan hun skulle klare at finde tålmodig til at blive stærkere i armene. Amadea ville så gerne være i stand til at klare sig selv og hjælpe sin kommende familie. "Hvad skal vi så nu?" Spurgte hun lidt nysgerrigt, for hun vidste jo ikke helt hvad han havde i tankerne. Hendes arme var ømme, men det var vel kun godt?
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Nov 25, 2013 20:15:32 GMT 1
Gizon så på hende inde i huset og smilte varmt og venligt. han så på hende med varme øjne. "De er færdig for nu. det kan jeg se på Dem, men jeg skal stadig fodre dyrene og skifte deres vand." sagde han roligt som om det var ingen ting men det var faktisk hårdere end at bruge leen. da man skulle bære tunge spande. Gizon lavede en smør mad og stilte på bordet til hende samt et glad mælk og rejste sig for at gå ud og fodre dyrene. han var faktisk lidt usikker på hvad der skete med ham når han var sammen med hende. han havde aldrig oplevet noget lige som dette. han var varm inden i. han smilte konstant og havde lyst til at se på hende konstant.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 25, 2013 20:30:18 GMT 1
Amadea var glad for at han kunne sige til når hun skulle stoppe, for ellers var hun nok bare blevet ved indtil hun endte med at besvime. Og et sted kunne hun godt se det nok var rimelig farligt, for leen var skarp. Hun følte sig godt tilpas i hans hus, hun kunne rigtig godt lide at være der. INdtil videre denne dag, havde hun ikke haft tænkt en eneste gang på sine forældre, hun havde nydt hans selvskab og følte hun havde været her hele sit liv og her hørte hun til. Det var sødt af ham at lave hende mad, hun satte sig ned og så på ham med et smil. "Tak. Vi ses når De kommer ind igen." Sagde hun blidt og rødmede lidt, hun kiggede mod maden og spiste lidt og drak mælken. Hendes fingre gled forsigtigt hen over hendes læber, hun mindedes deres kys som havde været et uheld. Det havde var meget i hendes tanker og derfor gik hun næsten med konstant rosafarvet kinder. Gizon var så blid, men maskulin og bare i det hele taget alt for fantastisk at være i nærheden af. Hun måtte prøve at kysse ham igen, den nysgerrighed der var i følelsen der blev vagt i hende, den måtte tilfredsstilles.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Nov 27, 2013 19:54:12 GMT 1
Gizon gik ud af døren og ud til dyrene. han gik frem og tilbage mellem vandet og dyrene for at de havde vand nok. det var jo meget vigtigt. han så på huset og smilte varmt. tænkt at der sad en kvinde og ventede på ham der inde. han var væk i ca 1½ time før han kom ind igen. han svedte og var møgbeskidt. han så på hende og smilte varmt og satte sig roligt ned og havde taget noget stoft han havde til at tørre tallerkener i over og tørte sig i ansigtet for at få noget af jorden væk og noget af sveden. han smilte til hende og kunne næsten ikke andet end smile. tænk vis det var sådan hverdag. men hun skulle hjem på et tidspunkt. det var det eneste triste. at han på et tidspunkt ville miste denne glæde. han ville dog nyde tiden så godt som muligt.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 27, 2013 20:08:45 GMT 1
I mellem tiden gik Amadea lidt rundt og kiggede på hans hjem, der var skønt og hyggeligt, et rigtigt hjem. Her ville hun kunne føle sig hjemme, og hun kunne lige forstille sig det, at lave mad til Gizon, giver ham kys hver gang han kom ind af døren. Med de tanker gik hun igen ud i køkkenet, så stod hun lidt og drømte, inden hun blev afbrudt af sine tanker da hun hørte Gizon komme tilbage. Med et kæmpe smil vendte hun mod ham, hun kunne godt lide at han ikke var så formel og perfekt over alt, som de kvalmende selvglade folk hendes forældre var van til at præsentere for hende. "Tænk at gøre alt det her alene. Det er ret stort." Sagde hun så, inden hun gik hen til ham og rettede lidt på hans tøj sådan for at beskæftige sig med noget. Det var underligt for hende at have en trang til at kysse ham, men der var vel intet andet af gøre end at give efter for den? Amadea tog sig sammen og endte med at slå armene om hans hals og kysse ham, ganske klodset og muligvis ret akavet, men hun fik da sine læber til at mødes med hans og hun kunne ikke lade være med at smile indeni, da følelsen var så korrekt og dejlig, ja helt vidunderlig.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Nov 27, 2013 20:19:14 GMT 1
Gizon smilte til hende da hun talte. han nikkede. ja det var et stort arbejde. derfor han tit først kom i seng lang tid efter solen var gået ned. Gizon skulle til at svare hende da hun kom over og rettede på hans tøj. det havde ingen gjort siden han var en lille knægt. han så på hende med rolige og undrene øjne og smilte stille. dog fik han et ordenligt chok da hun lige pludselig omfarvnede ham og... kyssede ham?! det følte så forkert og dog så rigtigt. han tabte stoffet som nærmest svævede ned på gulvet. han stod med stredte arme og der gik lidt tid før han langsomt lagde armende omring livet på Amandea. noget ved dette føltes som om tiden gik i stå. han følte hele sin krop blive varm. hele hans hoved snurre rundt og hans finger prikkede efter at føle hende og kærtegne hende. han holdte kysset og hldte om hendes liv for at hun ikke skulle forlade ham ligepludseligt. dette føltes så rigtigt lige nu. hvor han ønskede det bare ville blive ved.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 27, 2013 20:27:36 GMT 1
Amadea glemte alt om hvem hun var, hvor hun kom fra, hvordan hun var kommet her hen. Det føltes som om hun bare altid havde hørt til i hans arme og et sted ville hun aldrig nogensinde forlade dem. Hun sukkede blidt i deres kys og knugede sig ind til ham, nød hans varme og følelsen af hans læber mod sine egne i det helt fortryllende kys. Amadea havde aldrig oplevet noget lignende, hun var i den syvende himmel og ganske enkelt dybt forelsket. Skønt hun ikke vidste meget om ham, mente hun at hun vidste nok til at være helt væk i ham. Hendes kinder var røde og hun fik det selv rimelig varmt, hun måtte bryde kysset og komme ned på fødderne igen, da hun var nød til at stå på tå. Øjnene strålede af glæde og varme, hun så op på ham og bed sig genert i læben. "Undskyld." Hviskede hun, dog med et smil som ikke kunne forsvinde, for hun fortrød ikke, men det var heller ikke passende bare sådan at kysse en man kun havde kendt i 2 dage.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Nov 27, 2013 20:38:02 GMT 1
alt var som gået i stå. da hun brød kysset holdte han stadig om hende. han så ned på hende da hun sagde undskyld. hvorfor? vis han ikke ville ha haft det kunne han ha brydt det. "det er okey. Det var faktisk... fantastisk" han så på hende og kyssede hende blidt på kinden for at vise hende at det var okey. han så på hende og havde et helt drømmende udtryk i øjnene. han så på hende og ønskede hun kunne blive for evigt. hun var skøn at ha i nærheden. hun gjorde ham varm og glad. men hun ville sikkert ikke turde for sine forældre.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Nov 27, 2013 20:44:10 GMT 1
At han sådan synes det var fantastisk, fik hende til at rødme endnu mere, hendes fingre gled ned af hans brystkasse og lagde sig blidt der som hun så op på ham med et forelsket blik. "Ja, det var det." Mumlede hun drømmende og smilte lidt genert, hun ville ikke væk fra hans arme, hun ville blive her hvis hun kunne. For altid. Hendes forældre burde ønske hende det bedste, og hun var slet ikke i tvivl om at det bedste for hende, ville være Gizon. Det her hjem kunne blive hendes, hun ville hundred gange hellere være her end i det kolde skodhus hendes forældre ejede. Så slap hun for alle de formelle møder, tanken om at giftes med en hun ikke var forelsket i. Amadea var sikker på at kærlighed mellem dem ville blomstre, blive til noget smukt og unikt. Her ville hun være, hvis hun måtte. Og hvis hendes forældre ikke ønskede hun fik det bedste, så skulle hun nok selv tage det og melde sig frivilligt ud af familien, så meget betød de heller ikke. Hendes lærere og tjenestefolk var dem hun savnede mest.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 1, 2013 12:50:55 GMT 1
at hun ville opgive in arv for ham var ikke bare det han ville kalde forelsket men det var også lidt sørgeligt. ugen gik og hver dag satte Gizon Amandea til noget nyt for at træne hendes arme. og ham begyndte langsomt at vise hvodan man brugte en bue. Amandea var jo også nød til at tage hjem før hun blev efterlyst. og gizon valgte at opsøge hende ved hendes hjem. han ville spørger om hendes hånd i ægteskabet. han var dybt forelsket i hende.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Dec 1, 2013 18:59:36 GMT 1
Hvad var arv hvis det ikke betød glæde i hendes liv? Det var intet tab overhovedet til gengæld for den kærlighed der kunne finde sted mellem disse to væsner. Amadea kæmpede sin kamp de dage hun var hos ham, hun gjorde sit bedste og var tit ved at overanstrenge sig, men han passede godt på hende. FLere gange var hun i byen og se sig omkring, men også et smut hjemme for at de gamle ikke skulle være urolige og til sidst, lod de hende ikke komme ud igen, men holdte hende nærmest fanget.
Amadea sad på sit værelse ved et bord og kiggede ud af vinduet, hun dagdrømte og Gizon, hans smil, hans stemme, hans læber...... Her sad hun og forsvandt helt væk, mens bag ved hende dukkede hendes mor op. Da en hånd lagde sig blidt på hendes skulder, rettede hun sig forskrækket op, men åndede lettet op ved at se sin mors bekymrede ansigt. De begyndte at snakke sammen, Amadea måtte dele glæden hun havde fundet i Gizon med nogen og mor var betydeligt mere for stående end far.
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 1, 2013 19:34:40 GMT 1
Gizon stod foran døren og valgte at banke på. der gik noget tid en en butler kom og åbnede døren. han var en ældre herre og så på gizon med et misfornøjet blik. Gizon bukkede og fortalte roligt butleren hvorfor han var der. butleren førte gizon ind i et vente værelse og gik ind til herren i huset. han fortalte at gizon var der og derefter blev han ført ind til ham. "godeftermiddag hr. Jeg er her for at anmode om Deres datters hånd i ægteskabet." Gizon havde klædt sig fint på til denne dag og havde en af sine fineste hvide jakker på samt et bar sorte bukser og sorte sko. han ville gerne gøre et godt indtryk
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Dec 1, 2013 19:56:50 GMT 1
Denne dag var Amadea ved at lære nye ting, hendes lærer kedet hende dog og det eneste hun tænkte på var Gizon. Hendes mor forstod og havde lovet at prøve at snakke med hendes far, men det var ikke noget hun havde fået gjort. SÅ da Gizon dukkede op, havde hendes far ingen ide om hvem han var, derfor så han undrende på manden som stod foran ham, han nikkede som en hilsen og så ham lidt an. SPørgsmålet kom bag på ham, han stirrede noget vantro på knægten og var slet ikke sikker på om han overhovedet var der. Det måtte være en drøm eller en joke, han havde løftet begge øjenbryn og stod egentlig lidt i chok. Kort tid efter kom der en kvinde ind, det var AMadea's mor, hun smilte varmt til GIzon og regnede hurtigt ud hvem han var. Det gjorde hun tog hånden kort op til munden, for nu kom hun i tanke om at der var noget hun havde glemt. Hendes far kiggede uforstående mod sin kone. "De må have os undskyldt et øjeblik." Lød det roligt fra hende, som hun trak sin mand med sig. Efter et par minutter, var Amadea blevet hentet og de kom ind igen. Amadea overfaldte nærmest GIzon i et kram, hun havde savnet ham noget så forfærdeligt. Og mens hendes far skulle til at hidse sig op, tog hendes mor roligt fat i ham og rystede på hovedet. "Nuvel, jeg kan se min datter er glad for Dem. Men en enkel forkert handling og brylluppet bliver aflyst. Desuden vil jeg gerne se om De overhovedet er god nok for min datter." Kom det køligt fra ham. "Far!" Udbrød Amadea i protest, hvis GIzon ville ægte hende, så var det vel op til hende om han var god nok og ikke hendes far.
|
|