Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 1, 2011 23:05:53 GMT 1
Det var en dejlig nat, hun havde intet imod en lang gåtur, desuden havde hun godt af at få gået noget af alt det rastløse ud af sig. Hvis hun ville hurtigere frem senere hen, kunne det vel godt lade sig gøre? Essa lod sin hånd glide ned langs sin hals og videre ned af brystet, men kun til kanten af kjolen hvor hun kradsede sig selv lidt, det kløede noget så voldsomt. "Sært." Mumlede hun, det var sjældent hendes hud var irriteret. Hun kiggede på ham igen og tænkte det godt igennem, hun ville gerne stille spørgsmål, men vidste ikke hvor meget hun kunne tillade sig. "Vi kunne jo tage lidt over halvdelen af vejen på den hurtige måde og så gå resten for at nyde natten lidt." Svarede hun så, bare for at være helt bestemt på hvad hun ville, for det kunne hun jo sagtens, men måtte sende et sødt smil med og et uskyldigt blik. Essa var stille og rolig, men også vild, den vilde side kom bare frem på bestemte tidspunkter. Roligt lod hun sine hænder køre op til sin knold, for at løsne den, hun bandt den forsigtigt op, lædersnoren der holdte på det lange hår og hun lod håret falde vildt ned over hendes ryg og skuldre. Vinden tog blidt fat i det og hun lukkede øjnene for at nyde det.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 2, 2011 12:11:35 GMT 1
Zeiar betragtede hende roligt mens hun tænkte det igennem, og ventede med at sige mere til hun havde svaret. Det var intet problem for ham, han var vant til at gå. Han havde marcheret foran hære til alverdens steder, og udkæmpet krige når de nåede der. Så en smule gang afskræmte ikke ham. Desuden havde han jo også upåklageligt godt selskab, så det ville jo nok gøre turen lidt mindre kedelig. Ellers havde han normalt bare fløjet hele vejen, da det var meget nemmere og mere praktisk. Og hurtigere, selvfølgelig. Da hun lod hånden løste knuden i hendes hår, og lod det falde ned af ryggen, kunne han ikke lade være at kaste endnu et blik på hende, og se på hende med et lidt mere indtrængende og studerende blik. Han måtte blankt indrømme at det fik hende til at se endnu bedre ud, og han ville da heller ikke benægte at han fandt hende tiltrækkende. Og på en eller anden måde syntes hun bare at se bedre og bedre ud som tiden gik. "Okay.. Så vent et øjeblik.. Det her vil sandsynligvis være uvant, og kan måske føles lidt ubehageligt, men bare prøv at slap af, og stol på mig" sagde han, inden han lod sine vinger foldes ud fra ingenting. Hurtigt greb han fat om hende, og holdt fast, mens han satte af fra jorden. I løbet af få sekunder fløj de langt over jorden, og grænsekroen var snart blot et udefinérbart tag langt under deres fødder. De fløj nogle kilometer, og efter kort tid landede han igen, og slap hende da de nåede jorden. Der var kun lidt over en time til deres bestemmelsessted, men det var også rigeligt til hun kunne nå at nyde turen lidt, og stille spørgsmål eller hvad hun ellers ville. Han så på hende med et undersøgende blik "Er du okay?"
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 2, 2011 20:27:15 GMT 1
Det var smigrende at han kiggede på hende i ny og næ, hans blik sagde mere end ord og det fik hende til at rødme lidt. Han var mystisk, noget der gjorde hende nysgerrig på hvem han var og hvordan han kunne få et ry som det han havde. Essa bed sig i tungen, kun lidt gumle agtigt og kiggede på ham, da han fik et par vinger til at komme frem, hoppede hun lidt tilbage og så overrasket på ham. Det var bestemt intet hun havde set før og hun hvinede da han tog fat i hende for at lette, hvorefter hun klamrede sig til ham. Dog måtte en varm og fri latter lyde fra hende, hendes latter var køn og det kunne høres at hun fandt det som en god oplevelse at flyve. Essa følte sig fri, hun kiggede rundt og nød udsigten, aldrig havde hun været så højt oppe og hun fandt det vildt fedt. Roligt lukkede hun øjnene for at nyde vinden som måtte rive fast i hendes lange røde hår. Kunne aftenen blive meget bedre? Indtil nu var hun i hvert fald blevet overrasket. Da de landede, måtte hun lige komme sig over at blive taget fat i, for hende var det at røre ved andre så meget, virkelig uhyggeligt, men flyveturen havde fået hende til at glemme det. "Om jeg er okay? jeg tror aldrig jeg har fået så stor en rus indeni før." Udbrød hun imens hun drejede rundt i mørket og lo, hvor hun endte med at falde bagud ned i græsset. En varm latter brød frem igen, hun rødmede lidt og prøvede at komme op igen.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 2, 2011 20:38:46 GMT 1
Da de var landet ventede han lige på at se hendes reaktion, for nogle kunne det jo nok være lidt meget alt det der pludselig var sket, så det kunne jo være hun lige skulle processere det hele. Lige umiddelbart virkede hun dog til at være okay, men han var jo heller ikke tankelæser, han kunne kun se på hende, og bedømme situationen ud fra hvad han så og fornemmede. Et diskret smil dukkede dog frem på hans læber ved hendes reaktion, og hun virkede ihvertfald til at have det fint nok, så vidt han selv kunne se. Han gav hende lige lidt tid til at få samlet sig efter turen, og ventede på at hun var klar til at fortsætte. "Jeg kender godt følelsen.. Kan stadig huske mine første ture, dengang jeg først begyndte at lære at kontrollere mine evner.. Det bliver ikke en værre oplevelse med tiden, tværtimod" sagde han roligt, og tænkte kort tilbage til sin ungdom. Hans blik blev lidt fraværende og drømmende som hans tanker langsomt flød tilbage i tiden. Det varede dog kun få sekunder, og snart var hans ansigt tilbage i de samme sædvanlige folder. Han rakte en hånd ned mod hende for at hjælpe hende op
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 2, 2011 20:49:10 GMT 1
Det var sjovt at se hans ansigt i lidt mere frie miner, hun fandt det sødt, det klædte ham faktisk. Essa tog imod hans hånd, hun trak sig selv op og rettede på sin uniform, børstede den af og lod en hånd ugle igennem det lidt ustyrlige og vilde hår. Det sad godt på den måde, hun var køn med lidt vildt hår og det gav en charme når hun tillage et smil og et kærligt blik i de dybe grønne øjne. "Jeg kan lige have forstillet mig det." Sagde hun stille, mens hun begyndte at gå, så stoppede hun op, hvor skulle de egentlig hen? Hun vidste jo ikke hvilken vej de skulle, så det var lidt dumt bare at gå, hun vendte tilbage til ham og sendte ham et sødt og charmerende smil. Essa lignede ikke en selvstændig hårdtarbejdende kvinde lige nu, mere en skrøbelig en, hvilket hun langt fra var. "Det klæder Deres kønne ansigt at løsne lidt op." Sagde hun så med en lav og blid stemme, hun så på ham med et roligt blik og det kunne ses at hun mente det helt alvorligt. Essa gav sjældent nogen som helst et kompliment, for det var ikke mange der fortjente nogen. Men ham her, han fortjente en del, i hendes øjne i hvert fald. Roligt tog hun fat i en tot af sit hår og legede let med den, men hun stoppede hurtigt med det, for hun vidste udemærket godt hvorfor hun gjorde det og hun havde lovet sig selv aldrig nogensinde at finde en mand så charmerende at han gjorde hun legede med sit hår. *Sådan noget....... Pokkers til charmerende mand!* Tænkte hun og kiggede lidt væk, at gå ind i noget som helst hun ikke ville kunne, det var dumt og mænd sårede hende bare i sidste ende.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 2, 2011 21:01:08 GMT 1
Han så på hende, og ud fra hendes ord kunne han tydeligt regne ud hun måtte have bemærket den kortvarige forandring i hans blik. Det var dog ikke noget han tog så tungt, selvom han sjældent talte om sig selv eller lod folk komme ret tæt på ham. Det skete dog til tider at få fik et kortvarigt glimt af noget af ham, men som oftest så de aldrig mere af ham end han lige gav dem lov til. "Jeg takker" sagde han med et diskret, charmerende smil ved hendes kompliment. "Skal vi fortsætte?" foreslog han med en kort, indbydende gestus mod hende, og begyndte så at gå i den retning han vidste de skulle. Han havde godt bemærket hun havde pillet ved sit hår og leget med en hårtot, men kunne dog ikke helt bedømme hvorfor. Nok bare en eller anden form for vane, sikkert ikke noget at bekymre sig for affærdigede han det med, og fortsatte i samme retning. Han rettede igen blikket mod hende, med et lille smil på læben "Jeg kan kun sige at det også klæder dig med håret på den måde.. Du var smuk før, men nu.. Jeg synes det er imponerende som du kan blive ved med af blive mere og mere attraktiv for hvert øjeblik der går.. Det er i sandhed et bemærkelsesværdigt træk"
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 2, 2011 21:13:22 GMT 1
Det var dog utroligt som han kunne blive ved med at blive mere og mere charmerende, hun blev helt rød i hovedet ved hans ord. Hun havde nikket roligt som tegn på at hun syntes de skulle gå videre, selvom der var mørkt, lyste månen stedet op. Essa havde ingen ide om hvor de befandt sig, men fandt det ganske dejligt og der var smukt. Hun kiggede lidt hen på ham for at se om der var nogen forandring i hans ansigt, eller om han nu bare var sit charmerende, men stadig alvorlige jeg. Det var sjovt som et lille øjeblik kunne gøre man så en helt anden side af en person. Selv havde hun utallige af ansigter at gemme på, sjove grimasser, hun var en uendelig lang serie af humørsvingninger der gjorde hende til den hun var. Den værste var hendes lille onde side som godt kunne dukke op, hvilket hun langt fra ønskede, for hun følte hendes rigtige jeg var lukket inde og fanget. Imens kunne hun se sin onde personlighed lave rod i hendes liv. "De får mig til at rødme, hold op med det!" Sagde hun bestemt, men med et smil for at vise hun ikke var sur, men han var nød til at stoppe, for hun ville intet have med mænd af gøre og hvis hun faldt for noget blev hun vel bare knust igen. Tænk hvis hendes onde personlighed blev permanent? Så lo hun lidt kærligt og sendte han et blidt blik.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 2, 2011 21:25:41 GMT 1
Han gik videre langs den måneoplyste vej han havde fløjet dem til, mens han skiftede mellem at kigge frem, for at orientere sig om hvor de skulle hen, og se til siden på hende. Han kiggede måske på hende lidt mere end hvad godt var. Han ville jo ikke virke påtrængende, forulempende eller hvad end man ellers kunne få af indtryk, og det var jo ham der skulle lede dem til deres destination, og det var ret mørkt så det kunne være svært at orientere sig. Han havde dog et godt nattesyn, måske som følge af års erfaring med sporing af fjendtlige tropper og natte-march i krigstider, og de utallige kampe han havde udkæmpet i nattens mørke, måske som en sideeffekt af hans evner som draconian, han var ikke sikker. Desuden var han kendt her, så han vidste præcis hvor de var på alle tidspunkter, og han havde aldrig faret vild i dette område, så han skulle nok få dem til deres mål alligevel. Det charmerende, drillende smil dukkede frem igen ved hendes kommentar, og han så på hende "Det må du meget undskylde.. Det var ikke min mening.. Nogle gange bliver jeg bare båret med af din skønhed, og kan ikke styre mine ord.. Men en så sød og smuk ung pige må da have fået utallige komplimenter?"
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 2, 2011 21:32:53 GMT 1
Tænk at han blev ved, det drillende smil fik hende til at stoppe op, hun kiggede drillende på ham og lagde så armene over kors. Essa fandt det lidt strengt at han blev ved, for hendes kinder blev jo ildrøde. Hun kiggede kort op mod månen og så tilbage på ham, hun skulede lidt og valgte så at gå videre i den retning de var gået før. "Ikke nogle rare nogen, kun sjofle og uhøflige af fulde mænd, nogen gange også kvinder." Sagde hun så, hun så sig om bag skulderen og smilte charmerende, hun svingede let med hofterne og gik så i sin egen lille verden hvor intet farligt var i natten. Essa havde aldrig været ude for noget slemt ud over det med hendes ekskærester, hun var aldrig blevet angrebet eller overfaldet af nogen som hun ikke kendte. Lidt trist, for hvordan skulle man så stole på nogen? "Hvad vil en høj, flot og højt ranget med en simpel bondetøs som mig? Deres smiger er vel af grund." Grinte hun så drillende og håbede på at det snart ville stoppe, selvom hun selv legede med, en dum ting fra hendes side af for det ville sikkert ende galt.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 2, 2011 21:49:15 GMT 1
"Der er desværre alt for mange folk i denne verden som mangler klasse og stil.. Og desværre alt for få ærefulde, loyale personer.. Det er døende egenskaber" svarede han til hendes kommentar om de fulde, uhøflige mænd. Det var slet ikke svært at tro, han vidste jo hvordan majoriteten af mennesker var idag efterhånden. Og han havde jo med selvsyn konstateret ved mere end få lejligheder, hvilke typer kroens gæsteliste som oftest bestod af. Og det var langt fra folk at hans kaliber, det var helt sikkert. "Du fortjener dog både respekt og komplimenter, af andre end de usle, underværdige sociale tabere som du omgives af dagligt" sagde han med et let smil, og fortsatte med at gå i takt med hende. Han var efterhånden holdt op med at føre, og bare lade det hele udspille sig og gå i tempo med hende, for de skulle jo alligevel bare i samme retning, så det kunne jo ikke gå helt galt. Og skulle det, så kunne han jo hurtigt få dem på rette spor igen. "Åh, jeg ved ikke.. Måske lede dig ud i mørket alene, eller gemme dig væk i en kælder resten af dit liv.. Eller også er der jo den mulighed at han blot finder dig tiltrækkende, indbydende, interessant og gerne vil vide lidt mere om dig og give dig en fin gave?" foreslog han med et drilsk smil, uden at fjerne blikket fra hende mens de fortsatte deres gang
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 2, 2011 22:03:56 GMT 1
"Ikke alle kan være som Dem, De er en sjælden type og jeg havde aldrig i mine vildeste drømme, drømt om at møde sådan en." Lød det ærligt fra hende, hun kunne ikke se nogen grund til at fortælle andet end sandheden. Essa kiggede rundt, hun var virkelig spændt på hvad der gemte sig for enden af deres gåtur. Månens lys gjorde hende saglig, hun elskede den smukke nat og levede sig ind i mystikken der fandtes i den. "De er ligesom månen." Kom det så bare fra hende, hun så op mod den med sine fascinerede grønne øjne. Deres tur var dejlig, hyggelig og spændende, for hun var som regel kun ved sin farm og turen mellem kroen og farmen. Andre steder bevægede hun sig ikke rigtigt, hun havde lige været i Nirelia for et par dage siden, men nåede ikke at se meget andet end et stort flot hus og indersiden af det. Haze havde tilbudt et bad og det havde hun sagt ja til, deres snak var gået og pludselig skulle hun hjem igen. Da han sagde som han gjorde, lo hun stille og rystede på hovedet, han var lidt tosset, som han sagde tingene blev hun ved med at rødme. "Jeg er da for nuttet til at være i en kælder." Grinte hun, for at lade som om at de søde komplimenter fløj lige igennem hendes hoved. Dog afslørede hendes rødmen og generte smil hende.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 3, 2011 17:37:00 GMT 1
”Det er jeg.. Men dog findes jeg.. Det viser jo bare der er folk som mig.. Om end de dog er sjældne.. Men du er også en sjælden skønhed.. Man ser ikke ofte kvinder som dig i mine vanlige kredse.. Det er som om du besidder alle deres kvaliteter, men også har dem som de mangler”. Han gik lidt uden at sige noget, men kastede fortsat jævnlige blik til siden mod hende, eftersom hun lige nu var det eneste i nærheden som var værd at se på. Mange ville nok nyde turen, men han havde gået den så mange gange, og havde efterhånden vænnet sig til ikke at se området og naturen deri som en god oplevelse, efter alle de gange han havde gået igennem her med sin hær bag sig og lagt landene i ruiner. Han havde lært sig bare at tage tingene for hvad de var, og respektere og værdsætte dem for det. I stedet for at gøre sig forestillinger og lade som om ting var noget de ikke var. Han så ingen grund til at gøre ting bedre end de egentlig var. For nylig havde han dog tilbragt den meste tid på slottet i Darklia, da han efterhånden knap nok gad gå ud, så de eneste tidspunkter han efterhånden var ude, var når han var udenfor for at træne nye soldater. ”Det er du i hvert fald.. Selvom jeg ikke ville klage over at have en så fantastisk ung pige som dig i min kælder.. Det er sjældent man får mulighed for at være nær en sådan person som dig” sagde han som svar til hendes kommentar. Hun kunne grine og lyve så meget hun ville, men han så lige igennem hende, det var en af hans kvaliteter, og hun var ikke god til at skjule hendes tanker og reaktioner, så han kunne med flydende lethed læse hende. Han lod hende dog i troen om noget andet
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 6, 2011 10:07:00 GMT 1
De røde kinder måtte blusse, hun havde ingen ide om hvordan hun var havnet i dette sted, men hun var vel lidt glad for det. Essa prøvede at tænke på noget andet end det at han var utrolig flot og charmerende, selvom det var svært når ordene fra hans læber dragede hende til smiger. Hun så op i himmelen og betragtede stjernerne og månen, de var smukke og hun forstod ikke hvordan man kunne lade være med at forelske sig i synet af nattehimlen. Mange nætter havde hun siddet oppe på ladens tag, set op på himlen og drømt sig langt væk i at flyve. Nu havde hun faktisk prøvet det og det var en helt fantastisk oplevelse, ikke skuffende på nogen måde. Essa var altid smadret dagen efter, men synet holdte hende kørende, selvom det var noget hårdt at arbejde og være så træt samtidig. Hun lagde ikke mærke til en rod foran sig og fik foden viklet ind i, hun greb ud efter Zeiar og hvinede højt imens. Der var ingen grund til at lande på jorden en gang til, desuden så var det ren refleks hun greb ud efter ham, for det var normalt intet hun ville turde at tænke på at gøre.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 6, 2011 15:47:00 GMT 1
Zeiar gik lidt videre, med et mystikfuldt smil spillende over de velformede læber, dog uden at sige noget. Han nød egentlig stilheden, ikke at han havde noget imod hendes selskab, eller at tale med hende, overhoved. Men der var nu noget over stilheden. Nattens ro. Noget man ikke oplevede om dagen. Selvom han normalvis foretrak at nyde den alene, uden fremmed indblanding og forstyrrelse udefra. Han kunne ikke undgå at bemærke den påvirkning hans ord og handlinger havde på hende, om end hun virkede til desperat at forsøge at skjule det. Hvorfor var dog udenfor hans forståelse. Men hun havde vel sine grunde. Det skulle han ikke blande sig i. Zeiar havde altid haft gode reflekser, og han var stærkere end nogen normal mand, hovedsageligt skyldet hvad han var, og år med intens kamp og optræning af andre soldater, havde kun styrket hans naturlige færdigheder og instinkter. Derfor var han også med det samme klar, da han bemærkede ved siden af sig at hun væltede over noget, og han rakte derfor af ren refleks ud efter hende, og greb fat om hende, før hun nåede at ende på jorden igen. Og på grund af hans fysiske styrke havde han ingen problemer med at holde hende, uden selv at ryge med ned
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 8, 2011 18:34:40 GMT 1
Som hun blev grebet, søgte hendes blik hurtigt ned, hun skammede sig over at have rakt ud efter ham og nu var hun lidt flov over hun ikke havde set sig for. Hendes kinder var røde, igen igen og hun var ved at være lidt træt af at blive taget med storm af hans smil og søde ord. Essa var dødhamrende forvirret, hvad skulle hun stille op? for det første ville en mand som ham, langt fra have noget som helst med en lille bondetøs som hende og så kunne han sige alle de søde ord han ville. For det andet, hun ville ende med at blive såret, hun troede langt fra på hun var nok værd i et forhold, de andre havde jo ikke værdsat hende på nogen måde. Essa kiggede forsigtigt op, som om hun egentlig ikke rigtig turde og inden hun fik kigget helt op, bukkede hun hovedet igen. "De må undskylde jeg er lidt klodset, jeg skal nok kigge mig for, det lover jeg." Mumlede hun stille, med et skævt smil på de fyldige læber. Essa vidste egentlig ikke helt hvad hun havde gang i, var hun for naiv igen? Ville hun blive lokket ud i noget hvor hun langt fra ville kunne bunde? Det hele var lidt forvirrende, men hun måtte jo tage det som en oplevelse, hun besluttede sig for at prøve at nyde den her gave i livet, denne specielle aften og måske nat, da det var ved at være ret så sent.
|
|