Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 28, 2011 12:45:20 GMT 1
Det var på en måde rigtigt, men hun havde aldrig i sine vildeste drømme forstillet sig at nogen faktisk troppede op en dag og kunne se hun fortjente bare en lille smule. Essa rødmede ved det sidste han sagde, hvordan kunne han lide hende, så lang tid havde de jo ikke brugt sammen. Selvom hun nu også godt kunne lide ham, han var jo sød ved hende? Hun havde givet slip igen, for det havde været alt for underligt og det begyndte at føltes akavet eftersom der ikke var et øje af se lige nu. I hvert fald lagde hun ikke så meget mærke til andre end ham, for han var beundringsværdi. Måden han snakkede på, førerede sig frem og behandlede hende på, det var så ja, eventyrsagtigt. Måske skulle hun kontakte ham igen efter det her, det kunne vel ikke skade? Essa smilte sødt til ham, prøvede at skjule sin rødmen og bed sig i læben. "Nu gør du det igen, men det var vidst min egen skyld." Mumlede hun med et svagt smil og et blidt blik. Selvom han nu var lidt strid. Den sidste kommentar havde fået hende til at stor rødme, hun gemte sig helt ved at kigge den anden vej og hun tog hånden op til hjertet for at sikre sig det slog normalt, for hun nægtede sig selv at falde for charmerende sætninger og de fantastisk smil som klædte ham noget så godt.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 31, 2011 15:16:29 GMT 1
Zeiar sagde ikke noget til hendes kommentar, men fortsatte bare sin gang videre, og få øjeblikke efter stoppede ham op, idet de stod udenfor det hus de var på vej til. han så sig kort om, efter nogen tegn på liv, men da han ikke fandt det konkluderede han at ejeren sandsynligvis sov. Han besluttede sig derfor for selv at få liv i ham, og placerede 4 hårde slag på døren, som tydeligt ville kunne høres indenfor. Og ganske rigtigt gik der, som forventet, ikke ret mange sekunder før lyde kunne høres et sted fra førstesalen. Han ventede lidt utålmodigt ved døren, indtil den få minutter efter svingede op. Manden som åbnede var søvndrukken og tydeligvis knap kommet ud af sengen da han åbnede. Han virkede irriteret over at blive vækket på et sådant tidspunkt på døgnet og lignede en der skulle til at råbe ind i ansigtet på Zeiar, indtil det gik op for ham hvem det var som stod for hans dør, hvorefter han gik kortvarigt i stå. Det tog ham dog ikke mange sekunder at få orden på sig selv igen, og hans ansigt skiftede drastisk, til en respektfuld, underdanig mine, idet han ydmygt bad dem indenfor. Zeiar trådte til side og ventede på at Essa ville gå ind først, inden han ville følge hende ind.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 31, 2011 15:35:08 GMT 1
Det var lidt synd at en mand skulle vækkes for at hun kunne prøve en kjole, men hvis det var det han ville, var der nok ikke ti vilde heste som kunne stoppe ham. En mand med vilje var han, det kunne jo tydeligt ses og tingene skulle helst gå efter hans hoved. Essa kunne lige forstille sig det. Et lille genert smil gled hen over hendes læber, tænk at han gjorde det her for hende, det var ikke lige til at fatte. Hun prøvede at se bare en smule anstændig ud og rettede lidt på det lange røde hår. Så kiggede hun på ham med et blidt blik, lod den ene hånd glide om hendes håndled, så hun stod og så helt uskyldig ud. Det virkede til at manden der åbnede døren var rimelig gnaven til at starte med, men måden han ændrede sig på, fik hende til at se mere til at folk virkelig respekterede ham. Det var utroligt at se. Så stor en kvinde ville hun aldrig blive, folk villle aldrig kunne genkende hendes ansigt på den måde. Et kort nej kom fra hende, som hilsen og da hun blev bedt om at komme ind, gik hun stille ind i bygningen, lidt tøvende, men tryg ved at han var bag ved hende.
|
|
|
Post by Zeiar Visari on Jul 31, 2011 15:45:20 GMT 1
Zeiar fulgte Essa ind, og da de var kommet langt nok ind i rummet, gik manden, som i mellemtiden var trådt til side for at lade dem ind, hen og lukkede døren bag dem. Zeiar holdt sig tæt på Essa hele tiden, for at hun ikke føle sig alene eller på anden måde utryg her i den uvante bygning. Han ventede på manden som havde lukket dem ind, og afventede at han ville komme og føre dem videre, selvom han vidste hvor de skulle hen, da han havde været der før. Manden førte dem gennem en svagt oplyst gang, og ind i et stort åbent rum. Dette var tydeligvis arbejdsværelset, hvor de blandt andet syede tøj. Der stod redskaber placeret i den ene ende af lokalet, og stof og andre materialer lå pænt pakket sammen på hylder og reoler rundt omkring. Her var meget pænt og ryddeligt, hvilket stod en del i kontrast til de kvarterer de havde bevæget sig igennem på vejen hertil, og det gav indtryk af et fint, respektabelt sted, og trods mandens indledende fjendtlige, aggressive attitude, fik man fornemmelsen af at han ikke bare var en hvilken som helst barbar, som de andre beboere af denne bydel. Zeiar førte Essa længere ind i rummet, forbi nogle stativer med nogle kjoler, pænt syet i fint, dyrt stof, og hen til den ene væg, hvor han ventede på manden, som kom lige efter dem. Han bad Essa stille sig op så manden kunne tage mål af hende, så de kunne finde frem til hendes størrelse.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 31, 2011 21:58:29 GMT 1
Det var utroligt at få den form for tryghed af en mand, for der havde ikke været andre end hendes far der havde fået den ære at give hende tryghed. Men det var nok også fordi han havde slået dem ihjel der havde gjort hende ondt, ret sindssygt, men det gjorde hende tryg selvom hun ikke mente at døden havde været nødvendig. Da de skulle gå videre, kiggede hun nysgerrigt rundt, hun havde ikke været i mere end 3 forskellige bygninger, før nu altså og hendes hjem og arbejde var to af dem. Roligt gik hun frem og da de nåede et noget større lokale, med fine stofarter og mange forskellige klæder, tabte hun næsten øjne og mund. Der var så meget smukt og hun blev helt vild indeni som en lille pige for at prøve en masse og se sig selv i det. Det med at blive målt til tøj havde hun prøvet før, hendes mor havde altid syet hendes tøj, så hun stilte sig parat til de første mål og når de næste mål kom, stilte hun sig klar til dem og det fik hende til at le lidt af glæde fordi hun glædet sig så meget til at få en kjole. Et lille usikkert blik blev dog sendt Zeiar, for manden var jo nød til at røre ved hende for at tage mål og den tanke var hun knapt så vild med. Dog var det betryggende når han var der.
|
|