I gaderne

[Rai Mirriko]

Til et vist punkt var Rai faktisk ganske skeptisk for at være i rum med en vampyr, men heldigvis for ham var det en kvinde og ikke mand, der så ham som en trussel. Han foldede hænderne foran sig, da hun valgte at sætte sig hen i hans seng. Et lumsk smil gled over hans læber, men det forsvandt dog ganske hurtigt, fordi der jo egentlig ikke lå så meget bag det? Det var bare en mindre tanke gang, som havde forstyrret ham i et kort øjeblik. Han lod sit blik glide ned mod gulvet og da han først valgte at kigge på hende igen, havde hun kurs imod ham.. For det første skulle hun ikke tro, at hun var noget, for han vidste godt hvem der stod højst i rang og han var ganske sikker på at hun ikke var en af dem, for så ville han have mødt hende før.. Han trak sig dog ikke tilbage og stod blot oprejst, selvom han var en anelse skeptisk, da hun valgte at lade sine fingre glide langsomt rundt med hans buksekant. Han bed sig hårdt i læben og kneb øjnene sammen i det at hun pressede en finger ind i det åbne sår. Lige nu havde han mest af alt lyst til bande af hende, men han bed det hele i sig og forsøgte at stå oprejst overfor hende.
"Nej, det hjalp faktisk med din finger"
sagde han muligvis en anelse flabet, men han havde ikke tænkt sig at give alt for meget udtryk for at det faktisk kun var blevet værre af det. Han lagde sin hånd mod hoften, der langsomt begyndte at bløde en anelse mere, hvilket faktisk irriterede ham. Han grinte en anelse af, at hun havde tænkt sig at lave ballade, selvom han jo næsten lige havde gjort det samme, så skulle hun da være så velkommen til at skabe noget liv i Frontiera.
"Lad dig endelig ikke stoppe af mig"
sagde han med et drilsk smil på læben og gik ud mod badeværelset igen, for at få fat i noget sprit, som ville kunne dulme den værste smerte, selvom det nok ville starte med at blive værre. Men det måtte han jo bare tage med? Lige nu havde han ikke tænkt sig at tage sig af hende. Hun havde trods alt ikke været særlig sød ved ham, men kunne han bebrejde hende, når hun kun var ude på ballade?

[Deleted]

Hans attitude overraskede hende, men kun til det positive, hun nød lidt modspil og elskede den spænding som lå i et rum med to væsner som faktisk ikke kunne sammen. Og så igen, det kunne vel overraske. Natten var stadig ung, så travlt havde hun nu ikke, desuden kunne balladen lige så godt starte med ham, hvilket den vel egentlig allerede var. Som hun stille skubbede sig selv væk fra døren og gik mod sengen igen, tænkte hun lidt over hvad hun ville nå frem til, for som regel havde hun altid en plan med alt hun gjorde. Og så igen, hvis det bare var ballade, så lavede hun jo lidt af hver og havde ingen plan for det.
"Jeg er jo allerede så småt begyndt. Du er skam ikke en stopklods." Lød det stille fra hende, som hun endte med at tage sin kutte helt af, for at smide den på gulvet inden hun lagde sig elegant ned i sengen og så op på ham med et drillende smil. Det kunne have været sjovt at drikke ham lidt fuld, men den gik ikke, i hvert fald ikke endnu. Det skadet vel ikke at prøve igen senere, fulde folk kunne godt være sjove, en gang imellem. Selena lukkede øjnene for en kort stund, hun ville lige nyde at være lidt i ro, for det var sjældent hun faktisk havde tid eller komfort til at hvile sig ordenligt når solen endelig var oppe. Da hun åbnede dem igen, fugtede hun let sine læber og bed sig i læben som hun ventede på at han var færdig med at lege med sprit. Ikke at være sød, var hendes måde at vise hun gerne vil bruge tid på folk, hun var bare mere hård, det var jo også derfor der kun havde været en der havde været frisk nok til at gå efter hun havde haft sex med ham. De fleste endte op døde, specielt hvis de ikke var som hun ønskede dem, det måtte jo gerne være lidt hårdt for hendes vedkommende. Pisken var jo ikke kun til pynt og kamp, hun tog den fra sin ryg og lagde den ned på gulvet, gerne et sted hvor hun hurtigt kunne få fat i den. De små pikke sad ikke på endnu, de ekstra haler var gemt i hendes kutte som også lå på gulvet. Hendes ben lod hun løfte lidt så den store slids som gik op langs hendes ben nu blottede helt op til låret. I stedet for at ligge helt ned, støttede hun fra med sin ene albue og lå på siden. Her studerede hun fint sine lange røde negle som så fint passede til hende kjole og røde læber.

[Rai Mirriko]

Hvorfor hun lige præcis fandt ham interessant kunne han ikke helt forstå, men lige nu valgte han at koncentrere sig om det sår, som han havde fået skaffet sig tidligere, hvilket blot var gjort værre efter hendes nummer.. Egentlig burde han nok forsøge at banke noget ind i hovedet på hende, at man ikke bare kunne opføre sig på den måde, men på den anden side, så var hun nok ældre end ham, så så meget havde han heller ikke at sige og hun vil sikkert ikke høre på ham. Så i bund og grund ville det være dumt at beklage sig. Han bed sig dog en anelse i løben, da han først begyndte at hælde spritten ud over såret. Det var noget af et ømt punkt, men det generede ham ikke så voldsomt igen, da det jo var sket så mange gange før. Da han vendte tilbage til hende, så han en smule håbløs på hende, da han jo godt havde hørt hvad hun havde sagt. Men betød det nu også at hun havde tænkt sig at blive?
"Læn dig endelig tilbage"
sagde han med et let smil på læben, selvom han muligvis ikke mente det, sådan som det blev sagt. Men nu havde hun jo næsten sat sig til rette, så hvad kunne han ellers sige? Dog lod han sit blik glide ned på hendes pisk.. Hvad havde hun tænkt sig at bruge den til? Lige umiddelbart fandt han den ikke særlig lokkende, han var blot bange for hvad hun ville bruge den til. Han blev stående i døren til badeværelset, hvis det nu blev nødvendigt for ham at lukke sig selv inde? Han kunne jo sikkert heller ikke stole på en vampyr som hende, som mente at alle lå under hende.
"Du behøver ikke at trække mig ind i det, jeg kan sagtens selv havne i ballade uden hjælp"
sagde han efter noget tid, da han endelig fik trukket sig selv væk fra badeværelset. Dog holdt han godt øje med hende, da han bevægede sig hen til en stol for at sætte sig ned. Hvilket han ikke skulle have gjort.. Han endte med at knurre hænderne sammen, da han kom til at strække sin hofte en anelse eller bare nok til at sætte gang i smerterne igen. Han kiggede en anelse opgivende ud af værelset. Nu gad han faktisk ikke mere.

[Deleted]

Et koldt grin kom fra hende, hun lagde ikke skjul på at det morede hende at han opførte sig som han gjorde. Det var skam kun på en god måde, lidt synd for ham, for hun fik kun mere og mere lyst til at blive og genere ham. Den rolige reaktion som egentlig havde mere bag sig, fik hende nu i et udemærket humør. Det var længe siden hun havde haft det sjovt, for de sidste uger havde gået med arbejde på det pokkers hus som vel egentlig var blevet pænt nok. Nu manglede hun bare at få skaffet sig en ny madras til sengen, men det vidste hun nu godt hvordan hun skulle. Mænd var jo villig til at give mange ting når de var helt væk i en kvinde, selv madrasser eller hvad Selena nu lige havde brug for. Alt hvad hun ønskede, det fik hun, på den ene eller anden måde, der var bare visse ting som hun IKKE gjorde, som at sælge sig selv. Hendes krop var hellig, hvilket også var grunden til at mange mistede livet efter en nat med hende, for hvis de ikke havde været hende værdig, men skuffende eller bare et behov der skulle udfyldes, så blev de slået ihjel, gerne på en brutal måde for morskabens skyld.
"Du ved godt at ved at sige sådan, har du lige inviteret dig selv, ikke sandt?" Grinte hun mens hun så mod ham med et lokkende blik. At han var i smerter nød hun sådan set bare, hun elskede at se folk have ondt, hun elskede selv at blive påført smerte. Hun healede jo bare en del hurtigere end så mange andre væsner, så hendes hud var fejlfri og smuk skønt der egentlig burde være ar over alt på hende.
"Hvorfor ligger du dig ikke ned i stedet?" Spurgte hun så roligt, som gik hun faktisk op i at han havde det godt, roligt satte hun sig helt op og rejste sig fra sengen. Det skulle da ikke komme an på om hun var i den eller ej. Desuden var hun sulten og han fristede en del, så måske burde hun komme tilbage senere og irritere ham. Et lettere sultent blik kunne hun dog ikke lade være med at sende ham, hun lod tungen glide hen over sine læber og bed sig derefter i underlæben, det var nu fristende.

[Rai Mirriko]

Det virkede egentlig som den lettest udvej at sætte sig på en stol, så han i det mindste kunne vænne sig til tanken om at han ikke ville slippe af med smerten lige med det samme, men samtidig blev han også nød til at holde sig vågen, fordi hun jo befandt sig i selv samme værelse, som ham. Samtidig med at det var ham, der blødte og ikke hende, derfor blev han jo nød til at holde øje med hende. Rai var næppe typen, man bare sådan lige ville kunne få skovlen under fordi at han blev nød til at tage vare på sig selv, eftersom at det var nødvendigt for ham at opføre sig ordentlig, medmindre at han ville ende i problemer. Derfor havde han det med at forsøge at forholde sig neutral, selvom det meget sjældent lykkes for ham alligevel. Han rystede dog en anelse på hovedet af hendes ord, det burde da være umuligt for ham at rode sig ud i større problemer end han allerede var endt i. Nok også derfor at han valgte at holde sig en smule på afstand af hende, fordi hun sikkert var symbolet for ballade lige nu.
"Tror jeg har bedst af at blive her"
sagde han ganske roligt og foldede hænderne foran sig, hvorefter han endnu en gang lod blikket glide udenfor.. Det virkede egentlig en anelse tomt, men det var jo også bare et tegn på fred, fordi der netop ikke skete det helt store. Rai selv var efterhånden fyldt med diverse mærker. Nogle af hans ar var placeret på brystkassen, de fleste havde form som bidemærker fra ulve, men nu var han jo ofte i slagsmål, så det var vel forståeligt. Han rystede en smule på hovedet af hende.
"Jeg kan umuligt tro, at du forsøger at gøre det godt igen. Jeg kan jo takke dig for at min sår er blevet værre"
sagde han roligt og vendte rundt på stolen, så han kunne kigge lige på hende, uden at vende hovedet. Han blev dog siddende, da hun valgte at rejse sig op fra sengen. Og selvfølgelig kunne han ikke lade vær med at skænke hendes krop et blik eller to, men hvad han var jo en mand, så det var vel i orden, desuden var hun kun ude på ballade, så hvad ville der være galt i, at han valgte at kigge lidt på hendes krop? Intet i følge ham. Han lagde dog godt mærke til at hun slikkede sig om munden og rystede på hovedet af hende.
"Du kan godt glemme det.. Jeg er ikke føde"
sagde han irriteret og rejste sig med en anelse besvær op for at gå hen til vinduet med fronten rettet mod hende. Selvom han ikke ville kunne stoppe hende med sine egne kræfter. Men nu var han jo også magiker, så måske magi kunne hjælpe ham, hvis det gik galt.

[Deleted]

At han indrømmede hun havde gjort det værre fik hende til at smile, for det glædet hende jo kun at blive bekræftet i sit værk. Man kunne vel godt kalde hende sadist, hun elskede at skade andre og selv at blive skadet, både for sjov, seksuel lyst, det hele. Alt hvad han end måtte sige, fik nu kun lysten til at drille og være slem til at vokse, for der var nu noget nuttet ved ham. Nuttet som i det perfekte offer at lege lidt med, dog havde hun nu ikke tænkt sig at gøre en middag ud af ham, han var faktisk for interessant til det.
"Jeg har jo sagt jeg ikke bider, i hvert fald ikke lige dig. Med mindre du vil have det, så tøver jeg skam ikke." Lød det i en blød hvisken som nu sagtens ville kunne høres. Med elegante skridt gik hun bare med ham, men sine tanker om hvor sjovt det kunne være at se hans reaktion hvis hun nu slikkede ham op af halsen, duftede til ham eller bare pressede sig op af ham. Dog valgte hun at stoppe foran ham, det var sjovere at pirre ham med uvidenhed om hvad det næste træk fra hendes side af egentlig ville være.
"Desuden, så er du føde, har du set på dig selv? Du er jo lige til at spise." Grinte hun med et lokkende smil som hun trådte et par skridt nærmere så hun lige ville kunne nå ham hvis det var det hun ønskede. Den her nat skulle nu nok blive sjovt. En lille skadet nuttet og ret så morende mand var altid hyggelig at tilbringe tid med, selvom hun nok burde få sig noget blod snart, sulten gik hende rimelig meget på. Selvom han kun var i flere problemer når hun først var i sin blodrus.

[Rai Mirriko]

For ham var det ikke en skam at indrømme, at det hun havde gjort ved ham faktisk havde gjort det hele værre, samtidig med at det rent faktisk irriterede ham. Et let smil gled hen over hans læber, da hun forsøgte at overbevise ham om, at hun ikke havde tænkt sig at sætte tænderne i ham, men alligevel var han ikke helt sikker på, om han nu også kunne stole på hende, hun var og ville blive ved med at være en vampyr.. Et væsen der efter deres egne meninger var højere stillede end alle andre. Egentlig kunne han være ligeglad, men det kunne sagtens gå ham på samtidig også.
"Bare hold tænderne for dig selv, så er jeg tilfreds"
sagde han ganske kort, men så roligt på, da hun valgte at bevæge sig hen til ham. Hvad havde hun mon tænkt sig at gøre? Dog var han en anelse lettet fordi hun valgte at stoppe op før at hun kom alt for tæt på. Man kunne dog ikke rigtig mærke på ham, at han muligvis var oppe og kører fordi hans hjerterytme var ganske rolig og afslappet, derfor kunne han også være nogenlunde afslappet.
"Det eneste jeg kan se, at blod"
sagde han en smule irriteret, da han stadig kunne fornemme lugten af blod og det var selvfølgelig ikke kun fordi han stadig blødte, men fordi han inderst inde havde en fornemmelse af, at han stadig var smurt ind i den tykke væske. Han holdt hånden op foran sig, så hun ikke kom alt for tæt på igen. Det kunne muligvis tages som en fornærmelse, men på den anden side, så kunne det jo sikkert friske ham yderligere, hvis hun kom tættere på.

[Deleted]

Fristet kunne man vel altid være uden sådan at gøre noget ved det, Selena kunne da godt beherske sig, selvom mange ikke kunne, så var hun trods alt mere end et vildt dyr, næsten da. Hvile kunne hun ikke før hun selv var i faste og trygge ramme, som hjemme i bjergene, men der gik noget tid før hun kunne vende hjem. Nogle løse ender, men det måtte hun tage til den tid, lige nu skyldte hun sig selv at more sig lidt. Hans hånd tog hun sig ikke af, dog kunne hun ikke lade være med at gribe hurtigt ud efter den for at sutte drillende på hans pegefinger inden hun ville forsvinde for at finde sig et offer. Selena elskede at gå over stregen, dog var hun helt klar til at få et nederlag og ikke få sin vilje lige med det samme. Tålmodighed havde hun faktisk når hun virkelig ønskede noget, det var som hendes lille nymfe, som var hendes kommende slave. Pigebarnet var knaldforvirret og havde en splittet personlighed, men begge sider havde hun da fået til at stole på sig, hun havde endda kunne gå så vidt som at kysse hende og lade hende tænke over hvad det var indtil de mødtes igen. En til at gøre rent, finde et offer til hende hvis hun var meget svag og havde brug for hjælp, seksuelle lyster skulle hun også tage sig af hvis Selena ikke fandt nogen spændende. Desuden var det altid rart at kigge på en fræk lille nymfe hoppe rundt i sit hjem. Der var mange gode ting ved det, men desværre også nogle dumme, hun havde løjet om at finde hendes mor og privatliv vidste hun ikke hvor meget hun kunne få af derhjemme når tøsen nok hele tiden var der og klistrede som den lille desperate stakkel hun var. Det var vel egentlig om at nyde det inden det gik galt og det slog klik for nymfen, for hun var ikke helt rask i hovedet.

[Rai Mirriko]

Rai valgte at holde et vågent øje med hende, da han jo ikke ligefrem havde mulighed for at læse hendes tanker, så han vidste hvad hun havde tænkt sig at stille op med ham, dog kom hendes opførelse en anelse bag på ham. Hvem troede hun lige at hun var? Men så igen så stirrede han bare på hende, da hun valgte at tage fat i hans hånd og sutte på hans pegefinger.. Han så en smule undrende på hende, før at et drillende smil viste sig på hans læber, som egentlig ikke betød det helt store, andet end at han valgte at trække sig en smule tilbage mod vinduet.
"Du ønsker ikke at blive blandet ind i min omgangskreds"
sagde han lettere advarenede, i håb om at det ville kunne få hende til at stoppe det, som hun havde gang i, selvfølgelig havde han fået hendes lille nummer fortolket til noget, der var knap så renlig, hvis man kunne forklare det på den måde. Han trak dog hånden til sig og stak den ned i lommen, imens at han lod blikket hvile mod hende.
Efterhånden som tiden skred frem ad faldt hans blik fra at være rettet mod hendes øjne til at dale længere ned af hendes krop. Måske var han bare træt eller ved at besvime eftersom at han ikke havde fået stoppet såret ordentligt, hvilket han kunne takke hende for.. Han tog sig lige pludselig til hovedet, før at han rettede blikket op, så han ikke kiggede ud i ingenting eller som hun nok ville forstå det, mod hendes bryst.

[Deleted]

Et kort grin kom fra hende, det lød lidt dumt, hun havde jo sagt hun var ude på ballade, så han inviterede hende jo bare tættere og tættere ind på livet af ham. Det gjorde hende jo kun nysgerrig og mere opsat på at tilbringe natten med ham, men først skulle hun have noget blod. De mange pulse som pumpede i alkoholens rus nedenunder gjorde hende pirelig, hun måtte have blod inden hun bare gik amok for at få det. Selena bed sig i læben og så på ham med et lokkende blik, dog ændrede det sig hurtigt til et undrende blik, for han virkede fjern lige pludselig. Noget der fik hende til at gå helt tæt på ham, hun løftede hans hoved blidt med en finger under hans hage og grinte lidt.
"Bør du ikke ligge dig ned efterhånden?" Spurgte hun, for selvom hun egentlig var ligeglad, så var det tit at hun var nød til at lade være med at være det, for at få noget ud af det. Selvom det havde endt med hun var nød til at tage sig af folk, noget der gav hende kvalme. Roligt svang hun armen ud mod sengen, bare for at få den til at virke som det eneste valg han havde. Et sted kunne hun ikke lade være, hun lod sine fingre danse let ned af hans brystkasse, helt skidt så han jo ikke ud. Hvis han havde brug for det, så var hun der til at støtte ham og uanset hvad skulle hun nok putte ham. Det morede hende lidt at tage sig af folk som ikke ville det, men som bare var nød til at finde sig i det.

[Rai Mirriko]

Hvis hun vidste hvem han var, så ville hun sikkert ikke komme for tæt på ham, men hvor smart ville det også være at sige det, fordi det var jo ikke engang noget officielt, han var jo blot en simpel tjener, der godt kunne lide at fare rundt som ulv. Rai forsøgte i det mindste at holde sig vågen ellers var han nok for længst besvimet, dog havde han ikke lyst til at lukke øjnene eftersom at han var ret sikker på at blodet ville virke fristende, han tænkte ikke lige over, at der næsten var et ta' selv bord nede i kroen, hvor folk efterhånden måtte være ganske fulde. Han lod sit blik glide ind i hende, da han kunne mærke hendes finger under hans hage.. Hans blik var fjernt, men alligevel ville han ikke give hende ret.
"Ligger jeg mig først ned, er jeg da helt væk"
sagde hen roligt, før at han langsomt lukkede øjnene igen og forsøgte at tage den med ro, imens at han lod sin hånd glide ned til sin hofte for at dække over såret. Han tog sig ikke rigtig af, at blodet smittede af på hans hånd, så var det ikke noget han lagde mærke til, fordi han muligvis var en smule fjern. Dog så han en anelse undrende på hende, da hun næsten beordrede ham til at ligge sig ned.. Hvilket blot mindede ham om sit arbejde, hvor ordrene næsten altid kunne fylde hovedet op på en. Han valgte dog til sidst at gå en smule væk fra hende og sætte sig i sengen, Rai ville dog ikke ligge sig når, ellers ville hun jo bare få sin vilje?

[Deleted]

Og han sagde hun var stædig, han var da mere stædig end hun var, eller, ja, det var han! Hendes blik studerede ham lidt, hånden der nu havde blod på sig fik hende til at bide sig hårdt i læben, for hun var så fristet til at slikke det af, bare nyde hans blod. Oppe i hovedet var hun jo ved at blive rimelig kuldret, så hun burde komme væk derfra og lade ham hvile, selvom det måtte bekymre hende at han mistede blod og var svimmel. Det tegnede jo ikke ligefrem godt. Et sted måtte hun jo rulle med øjnene, hun følte sig tvunget til at tage sig af ham hvis hun ville have det sjovt med ham. For det krævede han var mere frisk end det her, selvom hun jo også bare kunne udnytte ham. Noget der bare fik hende til at smile, for tanken var der jo. Med rolige skridt nåede hun enden af sengen, her tog hun fat i lagnet, hvorefter hun rev et langt stykke af hele vejen op langs den side han ikke sad på. Så gik hun ud på badeværelset for at hælde sprit ud over stoffet og kom tilbage. Nu var hun lidt ligeglad med hvad han sagde, hun puffede ham ned i sengen, for at tage hans bukser lidt ned og binde stoffet om hans hofte, stramt nok så det ville stoppe blodet. Spritten havde været for at fjerne bakterierne fra stoffet, man vidste jo aldrig hvad der var at komme efter. Det kom jo nok til at gøre sindssygt ondt, men det måtte han bide i sig og så vågnede han måske også lidt op.

[Rai Mirriko]

Rai havde ikke rigtig overskud til at holde øje med hende, han kiggede blot en smule på sin hånd, der var smurt ind i blod, hvorefter han valgte at ryste på hovedet. En anden gang skulle han måske tænke sig en smule mere om før at han gik i krig med en ulv, der faktisk havde været ældre end ham. Men han ville nok aldrig lære det, før at de fleste ulve vidste hvem han var? Det var jo det der var sjovest, nemlig at skabe sig et rygte. Hvorfor det lige var at Selena valgte at bekymre sig om ham, ville han nok ikke kunne forstå, fordi han jo havde en helt anden opfattelse af vampyrer, som sikkert også var sandt til et vist punkt.
Han så en smule undrende på hende, da hun gik hen til enden af sengen og bed tænderne sammen, da hun hev fat i lagnet, fordi han i et kort øjeblik godt kunne mærke rykket. Hans blik fulgte hende, da hun gik mod badeværelset for at komme tilbage til ham med lagnet svøbt ind i sprit. Han rystede en smule på hovedet, men kunne tilsyneladende ikke gøre noget, før det var for sent.
Rai sukkede en smule, da hun først lagde lagnet på plads rundt om såret, hvorefter han bed sig selv hårdt i læben, da det begyndte at påvirke såret. Han havde dog ikke lyst til virke svag og valgte at holde mund. Han knurrede dog også hænderne sammen for at tænke på noget andet. Egentlig var Rai ligeglad med at hun havde trukket ned i hans bukser, da det jo havde været nødvendigt.

[Deleted]

Som hun havde fået stoffet strammet godt rundt om hans hofte, rettede hun forsigtigt det stykke til som sad over hans sår. At han fik lidt hængerøv gjorde ikke skade på noget, de var jo i vejen for hans sår og de blev alligevel bare blodige, faktisk var det jo så lidt for sent. Derfor så hun sit snit til bare at trække dem helt af ham og gå mod badeværelset for at vaske dem, eller bare ligge dem i blød sådan set. Da hun trådte frem igen, så hun bare over mod sengen, gad vide om han overhovedet kunne vende sig rundt i sengen og ligge sig godt til rette?
"Skal du have hjælp til at ligge ordenligt inden jeg smutter ud efter noget føde som du så fint kalder det?" Spurgte hun, hendes skikkelse nærmede sig ham igen og hun endte med at sætte sig ved hans side. Roligt strøg hun ham over håret med et smil. Han skulle endelig ikke tro hun var blevet blød, hun var skam ikke sådan her fordi hun bekymrede sig i den forstand, al opførsel var af egoistiske grunde. Ikke tale om at hun skulle føle noget for nogen, det var til grin. Ligesom venskaber, familie og kærlighed var noget opreklameret pis.
"Tro nu ikke at du slipper for mig helt, jeg kommer skam tilbage." Hviskede hun så inden hun blinkede til ham og grinte lidt, som havde hun skumle planer for senere hen. Kroen var hendes fangehul til næste nat alligevel, så hun kunne kun få det bedste ud af det og det var med ham. Hun tvivlede stærkt på at han ville kunne rejse videre når morgengryet kom til, for han havde ingen hvile fået og fik heller ikk særlig meget af den før hun gav ham lov.

[Rai Mirriko]

Man kunne muligvis godt få en mindre fornemmelse af fangeskab, men det var nok mere fordi han faktisk var lænket til sengen på sin vis, fordi nu hvor han endelig lå ned, havde han faktisk ikke lyst til at flytte sig, samtidig med at hun holdt øje med ham. Han så på hende med store øjne, da hun valgte at tage hans bukser af.. Ikke fordi det faldt i særlig god jord, men selvom han forsøgte at sætte sig op, blev han nød til at give op, da smerten tog til i hans hofte. Dog rystede han en smule på hovedet til, at han ikke skulle have hjælp. At få hjælp fra andre var ikke altid positivt, da nogle kunne finde på at kræve noget til gengæld, hvilket han ikke ønskede.
"Skaf dig noget føde, jeg render alligevel ingen steder"
sagde han en smule opgivende, da han ikke brød sig om at være lænket til en seng på den måde, men det kunne han noget at gøre med at han faktisk ikke var van til det. Nok kunne han være fanget på slottet, men der havde han mulighed for at bevæge sig i det mindste. Han var kun blevet lænket til en seng på grund af hans sår, men dette var nok værre, end normalt. Rai forholdt sig forholdsvis rolig, selvom hans hjerterytme faktisk sagde noget helt andet, som han lukkede øjnene i og hvilede sig en smule.
"Jeg er tilsyneladende blevet en fange på mit eget værelse"
sagde han med en et drilsk smil på læben, hvorved hans øjne var gledet op for at lede efter hendes, blot for at få en smule øjenkontakt før at han lukkede øjnene i. Der ville sikkert ikke gå lang tid før at han ville falde i søvn.