I gaderne

[Deleted]

Det var altid noget at han kunne holde humøret oppe, hun grinte lidt ved tanken om at han var fanget, det var nu en rar tanke. Hendes blik gled ned af ham, hun kunne ikke helt lade være, for hendes lyst havde ikke været tilfredsstillet længe, så lidt måtte man da godt kigge. Mad var jo noget som var rimelig nødigvendigt hvor hvert enkelte væsen, så det var jo et behov der skulle dækkes og gerne snart. Som hun rejste sig, lod hun sin hånd glide ned over hans krop.
"Jamen savn mig nu ikke for meget mens jeg er væk så, min lille fange." Grinte hun, inden hun valgte at gå langsomt mod døren og da hun endelig nåede den, vendte hun kort hovedet for at se at han stadig lå der og gik så ud derfra. Ude på den anden side af døren lød de mange pulse tydligere og hun så ned af gangen hvor de mange døre gemte på værelser hvor folk lavede lidt af hvert. Nogen havde pulsen højere end andre. En ung kvinde gik forbi hende, hun var ikke fuld, bare træt og skulle hen til sit værelse. Selena fulgte blot efter hende og kun som hun havde åbnet døren hørte man et skrig og så blev der stille igen. De skarpe tænder sad fint i halsen på kvinden, hun havde holdt hende for munden hurtigst muligt, for hun gad ikke have folk på nakken. Som hun nød det varme kvindeblod, kunne hun mærke blodrusen som gjorde hende popiller helt små og fik hendes greb og kvinden til at virke massene. Dog havde hun været livløs i noget tid, da Selena var grådig og drak rimelig hurtigt. Da hun havde tømt hende for blod, gemte hun liget ude på badeværelset og låste døren efter sig, da nøglen aldrig havde forladt døren og kastede den væk derefter. Roligt slikkede hun sig om munden og endte hurtigt nede i baren inden solen ville kaste sine flammetruende stråler ned mod jorden. Her bestilte hun noget ren vodka i en flaske inden at hun begyndte at traske op mod hans værelse igen. Dog tog en mand fat i hende og ville trække hende ned til sig og sine kammerater, dog passede det hende bestemt ikke, så hun slog hårdt ind på brystet af ham så han fløj igennem lokalet. Et par skræmte blikke blev sendt op mod hende, hun hvæsede bare af dem og gik videre. Selvom en lille kamp eller to kunne være sjov, så ville hun hellere lege med animagusen. Roligt trådte hun ind på værelset og smilte skummelt mod ham, han lignede jo en der var helt væk, men kroppen kørte på højtryk for at tage sig af såret og holde ham ved bevidsthed selv hvis han skulle sove. Der var jo en forskel.

[Rai Mirriko]

Hvad skulle han dog stille op, det eneste han kunne gøre var at lukke øjnene og håbe på at hun ville blive alt for optaget omkring sit bytte. Han valgte dog at holde godt øje med hende lige indtil at hun forlod hans værelse, hvorved han åndede lettet op. Inden at hun forlod værelset var han en smule anspændt, både fordi hun lod sin hånd glide ned af hans krop og fordi hun på sin vis havde accepteret det med at han var fanget i sengen. Han rystede en smule på hovedet af hendes ord og valgte ikke at svare, for hvad var der helt præcist at sige? Lige nu var han bare godt udmattet, selvom han ikke havde drukket noget, så tog smerten på hans kræfter. Han var ikke længere vågen, da hun først forlod værelset, fordi han følte sig svækket og derfor var det nødvendigt at lukke øjnene, ikke fordi han følte sig sikker? Og hvorfor var det lige at han var endt med at ligge kun i undertøj? Det måtte han bekymre sig om senere, nu skulle han bare hvile sig.

Det der faktisk gik hen og vækkede ham var skriget, som borede sig lige ind i øret på ham, så han faktisk vågnede med et spjæt, hvilket ikke var særlig behageligt for hans hofte.. Han ømmede sig en smule og lagde sig ned igen, imens at han lod blikket glide op i loftet, han ville helst ikke tænke over, hvad skriget betød, men alligevel havde han en fornemmelse af at det var hende som havde forårsaget det. Et gys strøg igennem hans krop, hvorefter han igen kunne slappe af, da der blev ro igen. Denne gang tog det ikke lang tid før at han faldt i søvn, han havde ikke nogen problemer med at sove eftersom at smerten gjorde det en smule uudholdeligt at være vågen. Nok også derfor at han var langt væk, da hun først ville vende tilbage.

Rai lå som om hun havde forladt ham, bortset fra at han muligvis havde bevæget sine hænder en anelse, efter det chok der havde vækket ham tidligere. Hans åndedræt var roligt og han var da stadig ved bevidsthed, men alligevel fik han ikke med at hun trådte ind på værelset igen. Han havde vel accepteret muligheden for at hun ville dukke op endnu en gang. Men hvad ville hun?

[Deleted]

Egentlig havde hun bare været sød at sørger for at blodet ikke størknede for meget ind i hans bukser og havde lagt dem i blød, hun havde nu ingen bagtanke med det. Selvom det da var værd at overveje, det var altid sjovt at lege lidt med hjællpeløse mænd i underbukser. Et tilfreds smil var ber over hendes læber, det friske kvindeblod lå stadig sødt på hendes tunge, hun elskede det og var nu glad for at have taget det valg. Kvinder smagte nu bedre end mænd. Langsomt nærmede hun sig sengen, hun kunne ikke dy sig og åbnede flasken med vodka for at hælde det i et glas, for det lignede jo bare vand. Så gemte hun flasken væk og gik hen til ham, satte sig på sengen ved siden af ham og slikkede ham så op af halsen. Hendes 'søde' måde at vække ham på.
"Op med sig." Hviskede hun inden hun nappede ham i øreflippen og herefter bare sad klar med glasset i hånden. Selv nød nu stadig eftersmagen af blodet som gjorde hun havde fornyet energi og øjnene havde et meget intenst skær. Det var svært ikke at udnytte han bare lå der, men hun måtte hellere opfører sig bare lidt pænt. I stedet tænkte hun lidt på de sørgelige tabere som havde troet de kunne finde noget i hende og give hende kærlighed, få hende til at faktisk føle noget, det fik hende til at grine indeni. Tænk at nogen var så naive? Men så igen, hun så jo mange af dem hver eneste dag. Naah, et forhold for hende var hed sex og hun havde faktisk aldrig haft sex med den samme mand 2 gange. Og det var i det hele taget ingen som var gode nok for hende, Selena var rimelig egoistisk, og ikke til at tilfredsstille fuldt ud.

[Rai Mirriko]

Det var egentlig ganske afslappende at få lov til at slappe en smule af og ikke skulle tænke over, hvad der skulle ske som det næste, men på sin vis så var det for godt til at være sandt, fordi hun havde vel ikke bare tænkt sig at lade ham være, eller hvad? Han kunne selvfølgelig håbe på, at hun ikke ville vække ham eller tvinge ham til noget, men det var også kun noget han håbede på. Da hun valgte at nærme sig ham og slikke ham på halsen vågnede han med et sæt og satte sig op, da det hele kom en smule bag på ham, han havde sådanset glemt hvor han befandt sig henne, men da han fik øje på hende faldt han mere til ro. Han så en smule skeptisk på glasset og kunne lige pludselig lugte blod igen, efter at hun havde slikket ham på halsen.
"Jeg kan lugte at du fik stillet din sult"
sagde han en smule eftertænksomt og kiggede undersøgende på glasset. Skulle han nu også tage imod det og var det overhovedet til ham? Hans hjerterytme var faldet en smule til ro, men han var stadig ikke helt rolig, da han ikke var helt sikker på situationen, selvom hun jo indtil videre havde været sød nok eller havde han forstået det hele forkert? Hans blik gled hen mod glasset, hvorefter han roligt rakte ud efter det. Hvis han fik lov ville han også tage en slurk af væsken, hvor ved han sikkert ville finde frem til at det ikke var vand, som han muligvis havde håbet på.

[Deleted]

Det morede hende at han satte sig sådan op, hun kunne høre hans hjerte næsten kickstarte, noget der måtte få hende til at smile. Han var jo alle tiders at drille, hans reaktioner var så forskellige og nogle af dem helt nye for hende, så hun var lidt nysgerrig. At han rakte ud efter glasset gjorde hende intet, hun gav ham det med glæde. Selvom at det var lidt tarveligt af hende, men det var jo til at dulme smerte, få ham til at glemme den lidt. Desuden, så var vand for tabere. Et lusket smil sad over hendes røde læber og blikket var lokkende som altid, hun så lidt op og ned af ham, det var lidt sjovt at gøre ham opmørksom på at han intet tøj havde på ved at ligge sin kolde hånd på hans lår. Nok var underbukser tøj, men det var også det eneste han havde på. Hvor hun ville hen med ham vidste hun ikke helt endnu. Et sted havde hun faktisk lyst til tortur, for han var så fin til at prøve at skjule smerte og det i sig selv var jo også en smugle frækt. Imens hendes tanker løb, endte hun med at ligge sig tilbage i sengen og se op i loftet, med de rigtige ting, havde hun faktisk en genial ide. Måske var det med nymfen slet ikke så god en ide, med mindre hun kunne vende sig til at der var blod overalt når hun først havde hygget sig. Det ville jo blive en rædsel. Tanken om at ligge i sin seng, have en bundet op over sig som bad for sit liv og så bare skære struben over på vedkommende, mærke blodet fosse ned over en som livet tømmes ud af hendes offer. Det var bestemt noget hun skulle have lavet i sit hus, opbindning i loftet. Hvis hun fandt en hun kunne have sex med i et blod brusebad, tankerne løb som altid når hun havde sin blodrus og uden at hun tænkte over det havde hun et fast og meget kraftfuldt greb om dynen.

[Rai Mirriko]

Det var kommet helt bag på ham, at hun havde valgt at vække ham på den måde, men alligevel kom han over det med tiden, samtidig med at det lettede en smule at få noget at drikke. Han var dog ret overrasket over at det var vodka og havde lyst til at spytte det ud, men slugte det alligevel uden at tage alkoholen alt for meget til sig.
"Det var nok venligt af dig"
sagde han en smule ironisk, da det ikke lige var det han havde forventet, selvom det var med til at dulme smerterne, så var han ikke helt sig selv endnu. Han havde dog på fornemmelsen af, at han ikke ville slippe lige med det samme, han ville heller ikke have energi nok til at vende tilbage til slottet. Men det måtte han jo bare opgive indtil at han havde det nogenlunde. Lige nu skulle han jo også holde øje med hende, selvom hun heldigvis havde fået stillet sin tørst, så han var mere eller mindre tryg ved situationen, dog kom han til at kigge ned af sig selv.. Han havde næsten intet tøj på, derfor endte han med at skule en anelse mod hende, før at han langsomt rejste sig op fra sengen og vaklede mod badeværelset.. Skjorten måtte da efterhånden være tør? Han håbede i hvert fald. Bukserne kunne han sikkert ikke tage på endnu. Men skjorten var også bedre end ingenting. Han kiggede roligt på hende, men endte med at sætte sig på sengekanten og kigge sig en smule omkring, før at han fandt frem til flasken og hældte et glas op, som han drak uden at tænke sig om.

[Deleted]

Da han snakkede vågnede hun lidt op af sin drømmeverden, hun satte sig hurtigt op og så på ham med et smil. Det var jo ikke fordi hun havde så mange bagtanker igen, dog var han sikkert sjov nok når han først havde dulmet smerten så meget at han ignorerede det og kunne komme op og stå rigtigt igen. Hendes blik var undersøgende da han rejste sig, dog for at sætte sig igen og med fund af flasken hældte et nyt glas op.
Hendes hænder gled igennem det lange bølgede hår, hun satte det ordenligt efter at have lagt sig selv ned og endte med at rejse sig op. Vinduet virkede skræmmende, for solen stod snart op, så hun besluttede sig for at få det dækket til. Hun tændte op i olielamperne rundt omkring derefter så de igen fik noget lys. Ellers ville der jo bare være helt mørkt og hun var den eneste der ville kunne se noget.
"Jeg har lagt dine bukser i blød, så blodet ikke satte sig fast, men du må selv vaske dem og hænge dem til tørre, jeg er jo ikke din husholderske." Kom det roligt fra hende, som forklaring på hvorfor hun stadig havde sit tøj på og han kun sad i sit undertøj. Ikke at hun følte vildt meget for at forklare sig, men hun skulle jo sige et eller andet, i stedet for at handle, for begyndte hun først på noget ballade, blev det virkelig slemt, specielt når hun først havde fået sit blod sent. Fingrene kriblede efter at lave sjov, måske skulle hun ikke have givet ham vodkaen, hvis han var svag var det jo lettere at torturere ham hvis det var det hun besluttede sig for. Dog var det svært at finde ud af hvad hun ville, for han bragte tvivl hos hende, hende som ellers var så målrettet.

[Rai Mirriko]

Rai havde ikke ligefrem regnet med at hun var faldet ind i sin egen verden, da han ikke mente at der var gået så lang tid igen. Men det kunne jo også være at hun bare godt kunne lide at svæve ind i en anden verden. Men alligevel smilte han en smule, da hun satte sig forholdsvis hurtigt op i sengen. Da hun ikke valgte at brokke sig skyllede han glasset ned lige så hurtigt, som det nu kunne lade sig gøre. Væsken gled hurtigt ned i hans hals, hvorefter han satte glasset fra sig og kiggede mod hende.
Et roligt smil gled over hans læber, da hun valgte at trække gardinerne helt for, dog lagde han for sjov armene over kors, som om det ikke rigtig passede ham, han havde jo ikke noget imod at få et lille glimt af solen en gang imellem, men han blev jo heller ikke skadet af synet.
"Jeg havde faktisk håbet på, at du ville kunne klare det"
sagde han en smule eftertænksomt, som om han virkelig havde overvejet den mulighed, selvom han godt inderst inde vidste, at det næppe ville ske, fordi han godt kunne fornemme på hende, at hun ikke var den type og da slet ikke når hun var vampyr, det havde de sikkert for meget værdighed til? Rai valgte at ligge sig en smule ned i sengen og lukkede svagt øjnene igen, han ville sikkert godt kunne sove nu også, selvom han allerede havde fået søvn, så var han jo stadig ikke på toppen. Dog var han sluppet af med den voldsomme smerte.

[Deleted]

Hans ord fik hende til at grine og ryste på hovedet, hun kunne jo godt, for hun havde været nød til det efter at hun var taget fra sine forældre. De var i høj rang, men mere i forhold til penge og sådan, de var rige og var til de fleste vigtige fester. Selena sagde stort set aldrig sit efternavn, for mange kendte dem. De var mere højrøvet end hvad hun nogensinde ville blive, hun kunne da godt omgåes de fattige og dem i middelklasse. Og så gad hun ikke opfører sig så pokkers fint, eller gå med de helt rigtige kjoler og så videre. Nej, hun ville være sig selv og derfor var hun skredet og de kunne rende hende noget så grusomt. Roligt kiggede hun på ham som han havde lagt sig igen, hun nød nu synet og smilte svagt lumsk, hvad kunne hun finde på at lave med ham her? Måske skulle hun vide lidt om ham først.
"Hvorfor vil jeg egentlig ikke vide noget til din omgangskreds? Den kan ikke være lige så slem som mig." Grinte hun lidt, inden hun gik over til ham og endte med at kravle ind over ham. Selena kunne godt lide at have øjenkontakt og nu lå han jo ned, så måtte hun være over ham. Dog passede hun på hans side, for lidt sødt måtte hun hellere være. Det faste lokkende blik gled lidt ned af ham inden hun så ham i øjnene, hun kunne ikke lade være med at smile drillende, som var hun ude på ballade, noget hun jo egentlig var.

[Rai Mirriko]

Han lod blikket glide op på hende, da hun valgte at ryste på hovedet af ham, selvom han faktisk havde ment de ord, men det kunne jo være, at hun ikke rigtig var med på ideen eller måske overvejede hun faktisk at gøre det? Et bredt smil gled over hans læber, da han forestillede hende stå og vaske hans tøj, også selvom han selv havde været skyld i, at det var endt som det nu var. Rai virkede egentlig ganske rolig, men det kunne også have noget at gøre med, at han var rimelig overbevidst om at hun havde spist, og så behøvede han vel ikke at bekymre sig om at hun ville bide i ham? Eller?
"Hvorfor ligger du ikke ud? Så kan jeg jo altid bedømme om din er værre end min"
sagde han med et drilsk smil på læben, men så en anelse overrasket på hende, da hun valgte at kravle hen over ham. Hvad havde hun helt præcist i tankerne? Egentlig kunne det være ligemeget, så længe at det ikke ville ende galt i sidste ende.
Men på den anden side, så kunne man aldrig vide med en som hende. Ikke fordi hun var så meget anderledes end alle de andre vampyrer, lige bortset fra at hun rent faktisk ikke havde bidt ham endnu? Ikke dermed sagt at det kunne ske. Rai lagde hovedet en anelse på skrå og smilte lettere lumsk til hende, som han forsøgte at drille hende.

[Deleted]

Der kom et grin fra hende, han var nu kær, hvad fik ham til at tro hun overhovedet havde en omgangskreds? Hun var en enspænder, det havde hun sådan set altid været, for hun hadet at hænge for meget på de samme personer i længere tid. Det smil som kom fra ham fik hende til at smile større, for hun ville nu gerne have modspil, der var intet bedre. Selena bed sig i læben og så så lidt rundt som måtte ingen høre det. Herefter lænte hun sig helt ned over ham så deres ansigter var omgivet af hendes lange hår og deres næser næsten rørte hinanden.
"Jeg har ingen..............." Hviskede hun så med et drillende smil og kastede sit hår bagud som hun satte sig mere op af ham og lod sine fingre glide langsomt ned af hans overkrop. Varmen fra ham fristede nu stadig, blod kunne hun aldrig få for meget af, hun elskede det og bare tanken, lyden, det hele, blodet der strømmede så fint nede under hans hud. De lange spidse negle satte hun blidt i til sidst inden de ramte hans underbuksers kant hvor hunbare lod en enkel finger lege lidt, som hun så overvejede ned på og så bagefter et lumsk blik mod ham.
"Du skal bare sige til hvis du føler dig udenfor, jeg kan sagtens smide min kjole." Sagde hun så med en lavmeldt lokkende stemme, det var nu sjovt at drille og genert var hun bestemt ikke. Han skulle se sig selv som heldig hvis han så hende i undertøj tæt på. For som regel var hun ligeglad med folk så, de skulle bare ikke være tæt på når de ikke havde fået lov. Desuden så var han ikke meget værd seksuelt, så der vidste hun at det aldrig ville ende. Hans hofte ville jo ikke ligefrem have godt af det. Selvom tanken nu var meget rar, at det skulle gøre ondt at give hende nydelse. Et lidt mere lusket smil gled hen over de røde læber, der var nu mange sjove ting, men hun tog det som det kom. Først skulle hun lige finde lidt ud af hvem han egentlig var.

[Rai Mirriko]

Det var egentlig ganske underholdende, at hun morede sig over ham, men han forstod ikke rigtig hvorfor, for han havde jo ikke gjort noget? Eller havde han? Han kunne faktisk ikke gøre det store, eftersom at han var pænt låst til sengen, sådan som hun havde valgt at placere sig. Rai valgte at strække sig en smule så deres næser rent faktisk rørte hinanden. Det generede ham ikke det mindste at hendes lange hår dækkede deres ansigter.
"Det kan da umuligt passe? Har du så heller ingen at hundse rundt med?"
spurgte han med et drilsk smil på læben og løftede det ene øjenbryn bare for at udtrykke sin undren en anelse mere. Han lod sit blik glide ned af hende, men vendte hurtigt tilbage til hendes øjne, da han kunne mærke hendes fingre stryge ned af hans overkrop. Hun var sikkert ude på ballade, men det kunne umuligt være helt så slemt igen? Han var jo ofte ude for ballade, så der skulle efterhånden meget til, før at det virkelig gik ud over ham. Rai så drilsk og lokkende op på hende, som om han bare havde lyst til at lege lidt med hende.
"Jamen, så siger jeg til nu"
sagde han med et lumsk smil på læben, da hun selvfølgelig gerne måtte smide kjolen, hvis hun ikke havde noget imod det, desuden så var det hende, der havde bragt det på banen, så hvorfor sige nej? Han havde dog ikke i sinde at skulle fortælle hende alt for meget om sig selv, da det rent faktisk ville være bedst, hvis de ikke kendte noget til hinanden. Ellers ville det jo bare gå galt? Rai havde jo allerede rodet sig ud i nok problemer eller skulle hun først lige sørge for at gøre hans situation værre?

[Deleted]

"Det er trist ikke? Men mon ikke jeg snart finder mig en lille slave at hundse rundt med." Kom det roligt fra hende, som var det helt normalt at snakke på den måde om det. Dog generede det hende nu intet, for hun gad ikke lægge skjul på noget eller gemme tingene væk fordi det muligvis var et tabu for nogen. Sikke en omgang pladder, alle havde deres meninger og det de ville frem med og det skulle man have lov til som det passede en. Se bare på sex, folk ville kalde en som hende for sjofel, men det mente hun bestemt ikke at hun var, bare åbensindet og frisk på lidt af hvert når nogen fornuftige folk meldte sig. At han valgte at hun gerne måtte smide kjolen, smilte hun bare roligt som hun stille kravlede ned af ham og stod på gulvet foran ham. Her lod hun sin arm glide om bag ved hvor hun snørrede sin kjole op og trak den ned over sine brede hofter for at lade den dumpe ned på gulvet. Hendes undertøj var faktisk fint nok, det bestod af et sort mønstret corsage som holdte hendes bryster på plads, og et par sorte trusser hørte noget så fint til. At være i undertøj kunne jo lige så godt havde været normal tøj for hende, det kom an på hvad hun var på jagt efter. I stedet for at kravle over ham igen, lagde hun sig på siden ved hans side og så på ham som hun lod to fingre spadsere henaf hans bryst.
"Du er godt nok en speciel type, du virker ikke som en af dem som ville vælge at lade mig tage kjolen af. Du overrasker mig jo." Hviskede hun med et drillende glimt i de lokkende øjne og et svagt charmerende smil. For han virkede som en af de små drenge som var generte og rødmede meget, men så igen, det havde han bevist han ikke var for et stykke tid siden. Dog var han heller ikke den der helt hårdførte type, han var en midt imellem, og det var sjældent hun mødte sådan en fætter. Måske var det derfor han var så interessant.

[Rai Mirriko]

Et let og roligt smil gled hen over hans læber, da han hørte hendes kommentar, hvorefter han blot nikkede en smule lydløs til hendes ord, selvom man tydeligt kunne se på ham at det faktisk morede ham. Men hun ville nok tolke det på en helt anden måde end han selv gjorde. Han vidste godt hvordan det var at være en der blev hundset rundt med, men han var dog ikke en slave, noget han aldrig håbede på at blive, fordi det slet ikke passede til ham. Han havde også et behov for frihed.
"Det kan jo være, at der er en som melder sig frivillig til at være din slave"
kom det roligt fra ham efter noget tid, hvor han bare havde tænkt tilbage på al den tid, som han havde tilbragt på slottet, dog var det ikke ligefrem dårlige minder, han kunne sagtens finde frem til de bedre minder, eftersom at han havde det med at se positivt på de fleste ting. Selvom det nogle gange godt kunne være hårdt, at skulle stå til rådighed for en anden 24 timer i døgnet.
Rai kiggede en smule overrasket på hende, da hun valgte at rejse sig op og faktisk tage sin kjole af. Det kunne godt være at han muligvis ikke havde regnet med at hun faktisk ville gøre det, men alligevel kunne man tydeligt se et glimt i hans øjne, da hun først lod kjolen falde. Han tillod sig at studere hendes krop en anelse og endte da også med at lade den ene hånd glide op af hendes ryg og ned over hendes corsage.
"Det kom muligvis en anelse bag på mig. Og som svar på dit spørgsmål: Det er unormalt for en animagus ikke at være interesseret i en smuk kvinde"
sagde han med et let grin og det var da også ganske ærligt, selvom han ikke kunne lade vær med at nyde synet, ville det ikke også være helt forkert af ham ikke at nyde det? Det var ikke sikkert at hun rent faktisk kunne huske, at hun havde undret sig en smule over hans reaktion på gaden. Men nu valgte han faktisk at svare hende.

[Deleted]

Der var jo allerede en som hun halvt havde manipuleret til at være sin slave, men hun var ikke helt sikker på sit valg, for det kunne jo ende galt når pigen ikke var helt rask i hovedet. Det kunne ende meget galt, for hvad hvis det hele gik op i at hun skulle finde den åndssvage mor. Ville der blive stilt spørgsmål og så videre? Et drillende blik gled ned over ham.
"Du ville måske melde dig frivilligt?" Grinte hun, tydeligvis drillende, for hun havde brug for noget mindre selvstændigt end ham, og helst heller ikke en der kunne slå for meget fra sig. Hendes blik blev lidt mere undersøgende, som så hun hans ansigt for første gang. Denne gang ville hun bare gerne læse det, se hvilke skræmmer der ellers var, hele vejen ned af ham. Lidt nysgerrig var hun jo, desuden var han faktisk sjov at bruge tid på, for hun kunne ikke regne ham helt ud. Det glimt der kom i hans øjne fik den her følelse af tilfredshed over hende, men sådan havde hun det altid. Følelsen af hans hånd fik hende til at huske på hvor længe siden det var at hun faktisk havde haft nogen til at behandle hendes krop som den ellers fortjente. Når hun endelig gav sig hen til en mand, skulle det også være fordi han behandlede hende som en gudinde og så hendes krop som en gudindes krop. Selena havde meget meget høje tanker om sig selv, hun ville gerne føle sig ønsket, begæret, som var hun den eneste kvinde i verden.
"Du mangler at fortælle mig om din omgangskreds, du kan da umuligt ville beskytte en ussel vampyr, du ville da være en af de første." Grinte hun så, for hun var van til at folk egentlig hadet hendes race og havde dømt mange af dem på forhånd. I sandhed var de jo så pokkers forskellige, det var ret skræmmende, men de fleste gemte sig jo bag den sædvanlige kolde fasade. Ikke mange turde være dem selv.