|
Post by Rai Mirriko on Mar 12, 2012 13:24:16 GMT 1
Egentlig havde Rai ikke lyst til at blive i hendes selskab, men han havde tilsyneladende ikke noget valg, da hun med sikkerhed ikke ville lade ham gå, når han havde opført sig på den måde overfor hende, hvilket han jo egentlig burde kunne forstå, selvom logikken var svær at forstå. Rai trak sig en smule op mod væggen, da hun valgte at komme nærmere mod sengen og sætte sig på den, dog endte han med et knurre hænderne sammen i smerte på grund af hans ryg. Der gik det så op for ham, at der var en mulighed for at en splint eller noget større havde sat sig fast i hans krop, hvilket slet ikke beroligede ham.. Han trak vejret en smule tungere, da han godt kunne mærke, hvordan blodet forlod hans krop. Dette resulterede i, at han trak sin skjorte af, for at binde den rundt om hans krop, hen over såret, så det kunne holde blodet inde. Han forsøgte at holde sig beskæftiget, så han ikke behøvede at kigge på hende, men endte dog med at se op på hende. Han havde virkelig dummet sig.. Rai så følelsesløs på hende, da hun nærmede sig, fordi han godt var klar over, at han næppe ville kunne stille så meget op, hvis hun først blev mere sur for alvor.. Han rystede på hovedet og foldede sine hænder foran sig, da han blev nød til at overveje sine ord, før at han åbnede sin mund. ”Hvad vil du have mig til at gøre?” Spurgte han efter noget tids stilhed, da han virkelig ikke vidste hvordan han skulle håndtere situationen, derfor kunne han jo lige så godt spørge hende omkring, hvad hun ønskede af ham, for så kunne han vel umuligt gøre noget helt forkert igen? Rai brød sig dog ikke rigtig om at hun var så rolig, det var lige pludselig blevet vendt på en tallerken, så han vidste egentlig ikke hvad han skulle stille op, fordi hvor meget mere ville hun tillade før at det igen gik galt? Han sank lydløst en klump og vendte blikket mod sine hænder, der var smurt ind i blod, noget han først opdagede nu, hvilket resulterede i at han spærrede øjnene en smule op, det var virkelig slemt.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 12, 2012 13:35:30 GMT 1
Egentlig havde Selena sine helt egne planer, hun bed sig i læben inden hun lukkede øjnene igen. Her sad hun roligt, da han begyndte at bevæge sig åbnede hun dem hurtigt igen, for at se hvad han nu havde gang i. At han var i gang med at pleje sig selv fik hende til at ryste på hovedet, det nyttede jo intet. Hun studerede ham lidt, som var det første gang hun så ham igen, Selena måtte tænke sig lidt om, for hun vidste godt hvad hun ville gøre, men vidste ikke hvordan. Roligt kravlede hun helt hen til ham igen, tog hans hånd og smurte blodet på sine læber for derefter at kysse ham blidt. "Du skal vente, til den dag jeg finder dig igen og kan forsætte min leg. Men lige nu, har du nok mistet for meget blod og har brug for at komme dig lidt. Farvel til vi ses igen kære." Kom det fra hende, hendes stemme var blid og rolig, men sætningen var også efterfuldt af et lettere psykotisk og ondt grin som hun farede op og fik iført sig selv sine ting i overnaturlig fart. Da hun stod helt påklædt og gemt under sin kutte med pisken i hånden, smilte hun bare koldt ned til ham. "Husk at drøm om mig......." Grinte hun, inden at hun valgte at vende rundt, dog manglede hun en sidste ting. Så hun stod bare stille med ryggen til ham, hun var igang med at tage sine ekstra haler af med pikkene og ligge dem væk igen. Et lumsk smil gled hen over hendes læber, hun vendte rundt igen kort for at svinge pisken mod ham, dog uden at ramme, bare for at give ham et mindre chok og så forlod hun ham ellers der, med tanken om at hun nok skulle finde ham igen, og når hun gjorde det, så skulle hun nok få mere leg ud af det. Men måske skulle hun overvejede at kneble ham næste gang. Med sine rolige skridt forlod hun kroen med en rar følelse, for hun skulle nok finde en måde at more sig med ham næste gang og han havde jo været så sød at fortælle hende hvor han befandt sig.
//out
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 12, 2012 14:25:22 GMT 1
Det var måske ganske godt at Rai havde reageret på den made, eftersom at det tilsyneladende var nok til at få hende til at gå? Han kunne selvfølgelig blot håbe på, at han ikke ville støde ind i hende igen, fordi det sikkert ville ende fuldstændig galt for ham. Medmindre at han forsøgte at forberede sig på deres møde, så han ville være knap så tilfredsstillende udfra hendes tortur, så han måske ville kunne klare mere? Han stivnede dog en smule, da hun kravlede helt hen til ham for at smøre blodet fra hans hænder rundt om sine læber og skænke ham et blidt kys. Han stirrede blot målløs på hende og forstod ikke rigtig hvad der egentlig foregik. ”Fortsætte?” sagde han stille til sig selv, han kiggede ned af sig og synes ikke rigtig at hun skulle fortsætte sin leg, fordi det ville med sikkerhed ikke blive som denne gang. Mon ikke det ville ende mere galt for ham næste gang? Men så skulle han bare sørge for at holde sig fra hende, og da helt klart fra de områder, som vampyrer kunne finde på at dukke op ved. Men hvor var det egentligt? Han kunne selvfølgelig også bare blive på slottet for en gangs skyld. Han var mere eller mindre forvirret over situationen og lagde ikke en gang mærke til at hun trak i tøjet og lod sit blik hvile på ham. Han var næsten som lammet.. ”Som om jeg kan undgå det..” sagde han en smule irriteret, selvom han blot var irriteret på sig selv, så vidste han godt at aftenen kunne have udviklet sig på en helt anden måde, hvis han bare havde opført sig en smule anderledes. Han gav et mindre spjæt, da han faktisk havde forventet at hun var gået, men lyden fra pisken gjorde det klart for ham, at hun lige ville have hans opmærksomhed en sidste gang, før at hun ville forlade kroen. Rai så koldt på hende og vinkede blot til hende, hvorefter han åndede lettet op.
Med besvær fik han rejst sig op, hvorefter han blot lukkede og låste døren for at gå mod badeværelset. Han stirrede i et øjeblik bare på sit spejlbillede, før at han rystede på hovedet og fjernede skjorten for at hælde sprit ned af ryggen. Han knurrede hænderne sammen for ikke at sige en lyd, hvilket også lykkedes for ham, selvom han endte med at rode rundt i såret for at fjerne splinten.. Efterfølgende gled han langsomt ned på gulvet i badeværelset og lagde hovedet mod væggen, før at han åndede ud og forsøgte at tage sig sammen for ikke at falde i søvn. ”Du har for alvor dummet dig..” Sagde han en smule opgivende til sig selv og greb fat i vasken for at hive sig selv op på benene igen. Han trak den blodfyldte skjorte over og bevægede sig mod døren.. Han skulle ikke tilbage til kroen lige foreløbig, nu var han blot overbevidst om at vende tilbage til slottet og få nogle at healerne til at kigge på hans sår ved hoften og ved rygraden. Da han først nåede ned i kroen gik han lige mod døren uden at skænke de mange blikke en mindste mine. Han skulle bare tilbage, og det kunne ikke gå for hurtigt. Desuden ville blodet muligvis kunne lokke de forkerte til.. Udenfor forvandlede Rai sig til ulv, selvom ulve skikkelsen ikke var særlig frisk, så var det den hurtigste måde, hvorpå han kunne komme tilbage til slottet.
//out
|
|