En god dag"

[Nireksa Daisy]

Smilet famlede svagt ved hans svar ”Sådan er det desværre, man kan ikke leve i konstant glæde” svarede hun ganske roligt hvor hun vendte blikket kort mod ham igen. Hendes hån blev sluppet i ganske kort tid hvor hun trak den ind i kappen så den ikke ville glide af. Da han standsede op vidste hun at han havde genkendt hende ved navnet, hun smilede et let og undskyldende smil. At han rødmede fik hende til at blinke forundret, og at han blev vred bemærkede hun om end hun ikke helt kunne se eller forstå grunden.

Ved hans spørgsmål følte hun sig trist til mode og trak på skuldrende ”Jeg er ikke helt sikker selv, gudinden ønsker at jeg skal stå ved din side.. af en eller anden grund… jeg kender ikke til dine problemer, du må fortælle mig dem hvis jeg skal vide grunden til jeg er her, det kunne være alt, måske har du brug for mig til at hjælpe dig med arbejdet, fordi du er ensom, han vredesproblemer eller noget helt andet..” svarede hun i et forsøg på at forklar grunden til hendes tilstedeværelse, det var dog langt fra let. Han tog atter hendes hånd, og snart begyndte de at gå. Han nussede hendes hånd og hun så ned på deres hænder ganske forundret. Hans smil forundret hende for han havde virkede så vred.

[haze]

haze viste ikke helt hvor han skulle state men det var måske best at fortelle det over en kom te stille beynte han at gå hjem til sig selv og tænke sig om igen igen " hmme jeg har mange problemer fleste af dem er ensom hed og en vrede inden i mig som jeg er bange for ville blive vendt det nok min fortid der gemmer sig folk forstå ikke det jeg har været i gemmen hvorfor jeg er som jeg er " visket han rolige og så ned mod jorden han hadet bet og bet til at en dag der skulle komme en kvinde som forstod ham fuldt ud og kunne gøre ham glad til mode haze sukket atter igen men smilte for at holle humøret oppe " vis du er engel så hved du vel hvordan jeg bliv op vosket og behandlet som et dyr ikke sandt " sage han med en let rustne stemmen

hazes øre røg let ned men vifte igen selv halen vifte let så man kunne se det det hadet ikke været let for ham haze tænke sig let om og gik så vider ind til de kom til et gammel smukt hus som var vidt stille tog han i døren og vente på daisy skulde gå først " velkommen til mit hjem jeg tænke det måske var et beder sted at snakke " sage han rolige mens han kikke rundt hvad skylde der mund ske i dag han forstod ikke hvorfor hun var kommet eller af hvad for en grun

[Nireksa Daisy]

Kop the? Hun var ikke van til at snakke om tingene sådan, men hvis han ville så havde hun da intet imod det. Hvor de var på vej hen anede hun ikke, men hun fulgte roligt med, hånd i hånd. Folk de gik forbi så på dem men hun var sådan set ligeglad. Hun lyttede roligt til ha, og vendte kort blikket mod ham, ja det var sikkert hans fortid der præget ham sådan. ”Jo jeg ved det, jeg har set dig blive født og vokse op til den du er i dag” svarede hun roligt, dog ærligt for det var lige hvad hun havde set. hun smilede venligt til ham, denne gang var det hende der aede ham på håndryggen ganske blidt.

Snart ankom de til hans fine lille hus og hun trådte roligt ind. Så sig omkring i nogle sekunder inden hun trak hans kappe af og rakte ham den ”Tak for lån” sagde hun blidt. Ved hans ord nikkede hun ”Larmen i kroen var ikke til at udholde, jeg holder mere af stilheden her, her er hyggeligt” svarede hun ganske blidt og roligt. Hun så sig roligt omkring endnu engang hvorefter hun vendte blikket mod ham ”Jeg vil gerne hjælpe dig Haze, det skal du ikke tvivle på… men jeg kan ikke gøre noget selv… du må fortælle mig hvad du ønsker jeg gøre, eller i hvert fald være villig til at få hjælp” fortsatte hun roligt.

[haze]

haze smilte rolige til Daisyu han ville ikke Tvinge hinden til tinge vis hun ikke veille eller forstod det " jeg laver en kop the " kom det igen fra haze han viste ikke hvad han skulle sige til hinden helt haze gik hen til ild stede for at varme noget vand op og gik hen til en sofa for at sede let for sig selv haze viste ikkke hvor han skylle begynde overhovet men det var vel også lige meget han vente blikket igen " vi må nok holde til Daisy folk skal jo nødige gøre dig ondt jo " svaret han med efter tænk som mine folk ville ikke forstå at hun var en engel for så ville de nok blive sure på hinden og give hinden skylden for mange ting og det ville haze ikke have haze tog så tog gros frem og vente på vandet skylle kove til dem " jeg ved ikke helt hvad jeg har brug for men jeg er sikker på jeg nok skal komme på det men du har sikkert rat i de to ting Nireksa jeg ved ikke helt hvem jeg selv er i nu men jeg tror du og jeg nok skal få det godt sammen ind til vi finder ud af det " haze var en glad person men tænke bare for meget overtingen og han viste ikke helt hvad der skylle ske med ham han sukket



haze hadet ikke været særlige glad længe men med hinden her viste han at han kunne være sig selv haze tænke let " du må godt bliv her så længe du har lyst til jeg ville ikke fast holde nolge " haze kikket på nolge af sine ting og så ind i ilden det varmte godt og han viste solen imorgen skylle blive varm han kunne vise hinden de gode steder i skoven i morgen han holdte så meget af skoven og så vise vor han arbardet men dett hadet hun vel nok fundte ud af efter hånden af sig selv tænke haze for sig selv

[Nireksa Daisy]

Hun fulgte ham med blikket da han gik i gang med den kop the. Hun sukkede, gik de få skridt hen til sofaen og satte sig ved siden af ham. Han virkede trist, selvom han smilede. Forsigtigt lagde hun en hånd over den ene af hans ”Jeg tror vi skal arbejde med dit humør som det første” sagde hun blidt. Ved hans ord rynkede hun forundret på sine bryn ”Hvorfor skulle de gøre mig ondt? Desuden, helt hjælpeløs er jeg ikke” svarede hun ganske roligt og blidt. da han fortsatte og sagde at de nok skulle finde ud af det sammen smilede hun blidt ”Det har du fuldkommen ret i Haze, se sådan her på det.. jeg er din skytsengel, mig kan du altid stole på” lød hendes svar blidt. Hun tog sine hænder til sig og lod blikket glide hen over vandet der så småt begyndte at koge.

Da han sagde at hun kunne blive lo hun en blid latter ”Jeg går ingen steder før du er glad og tilfreds” svarede hun varmt og blidt. Hun lænede sig roligt tilbage i sofaen, placerede sine hænder i skødet og så ind i ilden. Hun følte sig glad og tilfreds, efter flere dage havde hun omsider fundet ud af hvem hun skulle hjælpe hvilket selvfølgelig gjorde hende utrolig glad og i godt humør. Hun sukkede svagt og vendte blikket i nogle sekunder mod ham.

[haze]

haze smilte skøt engel det lød godt men det ville blive svært at forstille s ig haze hadet enlige foget en skøt Engel en ven han kunne snakke om tingen med og måske også let varm på hun var jo gude skøn den kvinden men det sage han self ikke højt men holdte det for sig selv og til gengæl skulle haze nok hjælpe hinden med a f forstå deres verden haze rømdet let da hun så på ham men da han kunne høre at then var ved at blive færde rejste han sig stille og tog nolge urte blade meget lys var der ikke men han var godt til fres med sig selv

haze lendte sig nu let mod den ene arm len så de kunne sede og nyde stil heden et øje blik han ville godt snakke men det hele var så nyt for ham at han ikke kunne finde det spømål frem som han ville der var så mange ting haze ville fortelle og spøger om og hun virklige kunne flyve eller hun bare bliv smit af sted mod ham som en kulle han viste det ikke helt selv men mange sjove ord kom frem for ham haze tænke vider og kom enlige til et spørsmål er Gudinden virklige så smuk som man siger ? " sage han stille og lage øren til bage

[Nireksa Daisy]

Det var måske en underlig tanke men det var ikke desto mindre sandt, hun var der for ham hvis han ønskede det ellers måtte han jo sende hende væk. At han så småt var ved at blive lun på hende vidste hun ikke. Hun havde da tit oplevet at mændene ville røre eller rørte ved hende, og at de syntes om hendes udseende. En mand hun havde mødt en uge tilbage havde endda snakket om at få børn med ham hvilket havde morede hende. Da han atter rødmede smilet hun et skævt smil og vendte blikket væk, hun gjorde ham vidst forlegen hvilket jo ikke var meningen.

Da han spurgte om gudinden smilede hun varmt ”Gudinden er det smukkeste jeg har set… hun er ubeskrivelig” svarede hun varmt og dog ærligt. Gudinden var en moder for hende, hun var hendes skaber og Daisys største svaghed hvis hun havde den slags svagheder. Hun elskede gudinden hvilket vel næppe var en hemmelighed. Hun smilede skævt til ham ”Hun er min skaber, og skaberen af dette smukke land” sagde hun derefter.

[haze]

haze smilte let og kunne godt forstille henden for sig vis hun var lige så smuk haze ville kun gøre det regtit med hidnen her han gad ikke det der hurtit noget som men var så gode til haze smilte rolige igen og drak let af sin the " tja tror jeg gærne på " svaret han svagt lo let haze viste ikke hvordan han skulle takle det her men han var sikker på det nok skulle gå godt og han var også sikker på hun ville blive blød gjordt let haze smilte mens han kikket rundt det var godt det var hans fri uge så kunne de bruge nogle dage på at lære hinaden beder at kende men haze viste også godt det ville blive svært han prøvet at skjule sig let med de følser der gørte lige nu det skulle ikke gå galt ikke den her gang

" jeg tænke på at tage dig med ud et et af mine unliges steder jeg har set på min rejse her til " sage han rolige mens blikket så ind i Dasiys øje han var glad for hun var kommet det gav let mere lys for ham men hvad viste han ikke helt et gys kom over ham det var nu noget mærklige noget med dem * mend * kom det rolige tænke fra hinden og viste ikke helt vad han var god til han håbet ellers det ville komme til at gå godt for dem men han viste også det kunne gå lige så skidt som godt

[Nireksa Daisy]

At denne gik med planer om at score hende eller forsøge på det anede hun ikke. Han kunne da forsøge, mange før ham havde gjort men hun var bare ikke typen der tænkte så meget over kærlighed, i hvert fald ikke den slags kærlighed. Det kunne faktisk blive sjovt hvis han forsøgte, men alligevel, hun ønskede ikke at såre ham, det var jo af den omvendte grund at hun var der. Men nu vidste hun jo ikke han gik rundt med disse tanker. Hun smilede ved hans svar ”Himlen er alt i alt et meget smukt sted, og alle engle – uden undtagelse – har en flot udseende” engle var normalt velskabte, og kun dem der dummede sig på den ene eller anden måde led anden skæbne. At det var hans friuge anede hun ikke, hun kendte jo ikke just hans skema. Hvis hun skulle kende alles skema og liv ville hun nok blive skør.

Ved hans næste ord smilede hun skævt ”Det kunne da være hyggeligt” svarede hun muntert og med et venligt smil. Hun nippede til den kop til han havde rakt hende for lidt siden og lod den synke ned i svælget. Den smagte godt, ikke stærk men heller ikke bitter som hun havde oplevet te kunne være.

[haze]

haze hadet ikke planer om noget men han tænkete det haze smilte til hinnde og kunne stade ikke helt fatte at hun enlige var hans skøt engel haze lage igen ørne ned og tænke på at vise hindens seng frem men det skulle nok gå noget tid haze viste ikke helet hvad de skulle snakke om han hadet ikke lige noget pt måske snakke om hinden " jamen hvad har du lavet i alt den tid " han sukket sstille og rolige vad skulle han gøre det var som at snakke til en fremmet vilket jo hun enlige også var men han syntes det her var meget svære ord var han ikke god til lige pt haze viste godt at det ville være umuliget at få en kvidnen som hinden men han kunne ikke lade være med at smile over tanken han følte sig let ung igen
men hvad skulde han dog hitte ud af hvad hun skulle være her for men det kunne da ikke være andet ind det tænkte haze stille han vente blikket mod Dasiy og vente på hvad hun ville sige

[Nireksa Daisy]

Ved hans spørgsmål smilede hun "Jeg har lavet en masse, hjulpet folk, deltaget i krige, og set verden blive skabt" svarede hun med et venligt smil. Det var ret kort sagt, hun kunne skam snakke længe om alt hvad hun havde foretaget sig men det ville da bare kede ham ihjel. "Men ved du hvad.. jeg tror det er tid til at gå i seng, det er jo sent og du skal jo gerne være udhvilet imorgen" fortsatte hun mildt og dog ærligt. Hun ville selvfølgelig ikke tvinge ham i seng, han var jo voksen nok til at klare sig men hun kunne ikke lade være med alligevel lige at nævne det. Hun smilede atter til ham, nippede kort til sin kop inden hun satte den fra sig på et bord i nærheden.

[haze]

haze kikket stille på hinden og kunne forstå hun var let træt han tog sig til skulderene og gik rolige hen til en rum hvor hun kunne sove der lå en gammel seng " du kan sove her inden " kom det stille fra haze så kunne hun ikke blive forstyret af nogle haze skulle nok søger for der ikke kom nogle ind og vækket hinden haze tænke let over det hun hadet sagt og gik rolige hen til sin engen seng gapte let haze var træt han hadet jo også været på arbardet helle dagen " du må sige til vis du mangler et eller andet " sage haze stille mens han lage sig ned i sengen for at kikke op i lofte der var efter hånden en god varme der der gik da heller ikke særlige lang tid til at han fladt i søven det var en ra nat at sove i syntens han

Næste morgen vågnet haze som den første han hadet taget brød og æg frem og noget varmt mælk med hoingen det var altid godt at vågne på om morgen han håbet bare ikke han vækket Daisy han kunne efter hånden godt lide det naven jo flere gang han sage det tænk og have en ærke engel hjemme hos sig selv rolige men stille gik han ind til daisys værlse for at se om hun var vågnen haze turdte ikke vække en sovene kvinden af en god grund den siste han var sammen med var nær bidt hoved af ham

[Nireksa Daisy]

Da han rejste sig op fulgte hun hans eksempel, hun blev dog stående og først da han sagde at hun kunne sove i det værelse gik hun hen til ham. Hun kiggede ind i værelset, det var fint og dog lille, det gjorde hende dog intet. ”Tak, det er nydeligt” svarede hun venligt og gik derind ”Du må sove godt, og drømme sødt” sagde hun blidt for kort se sig omkring igen. Det var underligt. Normalt sov hun ud i det frie men det her var da også hyggeligt. Hun gik hen til sengen, lod fingrene stryge hen over lagnet inden hun satte sig der. Atter smilede hun, rejste sig dog op og trak kjolen af som hun lod hvile på en stol i nærheden. Da hun gik i sengen faldt hun omgående i søvn.

Så snart solen stod op begyndte hun at vågne. Solen ramte hendes seng så små, strejfede hendes kulsorte hår og kildede hende på den lyse blege kind. Hun vendte sig om i sengen, trak dynen tæt om sig og sukkede svagt inden hun åbnede øjnene en smule. Værelset var badet i morgensolen hvilket var dejligt, hun elskede dagen, solen og lyset, det gjorde hende altid glas. Han dukkede op ved døren hvilket fik et venligt smil til at bryde hendes læber ”Godmorgen” hilste hun, hun satte sig op i sengen ganske roligt med dynen tæt pakket om sin krop. Hun havde oplevet hvordan folk gloede på hende når hun var nøgen, og selvom det ikke genert hende ønsket hun bare ikke at udsætte ham for den overraskelse.

[haze]

haze smilte da hun vånget " der er morgen mad på boret vis du ville have noget " haze smilte igen stille vente han sig om mens han tændte let lys for at de beder kunne se " haze var i beder humør i dag han viste der vente ham noget godt eller sådan noget lingen hazes hale vifte rolige frem og til bage og viste ikke helt haze var i ført nat tøj der var vidt han ahdet tænk sig at tag en morgen dukkert i den lille sø som han hadet fundete sener i dag det var jo hans fri dag så han kunne gøre hvad han ville haze sukket mens han tænke på hvad dagen skulle gå med han kunne læse lidt måske tenge eller øve sig på sin klaver selv om det var rat gammelt han hadet jo også lovet at vise Daisy sit sted han hadet altid været der siden han var helt lille haze smilte for sig selv og lo let over sig selv da han hukset hvordan han fandt sted men han rusted hvoed igen

[Nireksa Daisy]

Hun nikkede blot ganske roligt idet han vendte sig om, snart stod hun ud af sengen, trak kjolen på igen og vaskede hurtigt hænder og ansigt inden hun lod fingrene løbe gennem håret. Hun skulle jo ikke se helt herrens ud bare fordi hun havde sovet. Hendes blik gled hen over spejlbilledet inden hun smuttede ud i køkkenet hvor han rigtigt nok havde lavede morgenmad. Hun satte sig roligt ved bordet og så hen imod ham "Sovet godt?" spurgte hun med et skævt smil over de fyldige bløde læber.