En god dag"

[haze]

haze satte sig rolige ned og begynte at skere brød ud saltten stod der også " jeg har sovet fint hvad med dig " sage han glad og tog et stykke af æget han haze kikket igen på Daisy med et varmt smil på læben han viste ikke hvor lang tid der ville gå men han ville i verfald nyde det så længe hun var her det var trykken at vide at der var en når man stod op i sit lille hus haze var glad men han viste også godt hun måske ikke ville blive for evigte haze rystede let for at komme til sig selv haze så ned på sin morgen mad og begynte at spise det let haze var ikke vand til der var nolge når han vånget der helle var så nyt for ham men det skulle han nok venne sig til viste han og nød solens lys der kom ind mod dem

[Nireksa Daisy]

”Fint tak” svarede hun og tog imod et af de stykker brød hans skar ud. Hun placeret et stykke æg over og noget salt med inden hun langsomt gav sig til at spise af det. Hendes blik hvilede kort på ham inden hun så ned mod sin mad, nej hun ville nok ikke blive der foreviget, hun skulle blot hjælpe ham og så vende tilbage til himlen igen. Hun glædede sig faktisk til at komme deroppe, og måske skulle hun tage en tur deroppe senere på eftermiddagen? Ja hvis hun fik tid! Roligt tyggede hun af munden og spiste lidt mere af sin mad.

[haze]

haze viste at en engel som hindens stat måtte have meget af lave haze var der jo fler af så han kunde altid holle fri vis han syntes men det var ikke lige altid som tingen gik som haze hadet planlagt for ham haze smilte igen haze rejste stille eftet at han hadet været færde med sin morgen og satte den ud i køkket for at det kunnde blive skøllet af han hadet når det beynte at lugte dårlige haze vendte hoved mod Nireksa og smilte lige så varmt som altid haze lod en hånd glide hen over hindens ryk og så hen mod skoven et kort øje blik haze viste ikke helt hvad han skulle lave i dag men han kunne næsten gette sig til at nireksa skulle lave et eller andet han var jo ikk herre over hinden " hvad skal du lave i dag " sage han stille hazes hånd bliv varm og rolige vente haze blikket ned mod hhindens øjne for at høre hvad hun hadet at sige der var sikkert meget hun skulle men han håbet på de stade kunne tage i skoven senner

[Nireksa Daisy]

Hun spiste ikke meget, ikke fordi hun ikke kunne lide det, slet ikke for det smagte herligt, men hun spiste bare ikke spor meget normalt og derfor blev hun hurtigt mæt. ”Tak for mad” sagde hun venligt som hun rejste sig op og tog den tallerken hun havde brugt, samt bestik og glas. Hun stillede det alle sammen i vasken og vendte derefter blikket mod ham som han henvendte sig til hende. ”Jeg har nogle ærinder, snakke med nogle folk og al den slags” svarede hun, det var svært at forklarer i detaljer hvad hun skulle, men jo hun havde travlt. ”Du kalder bare hvis der er noget du har brug for, men husk.. det skal være noget vigtigt” sagde hun med et mildt smil.

[haze]

haze kikket tilbage og smilte til hinden han viste ikke helt hvad han skulle sige men rolige vente han sig om og gik hen mod hinden og tog hindens hender op " jeg er glad for du viste mig en smule glæde igen " stille lage han sin panden mod hindens og så ind i Nireksa øjne " jeg ville be til dig vær aften" et Chameren smil kom fra ham han hadet lyst til at give hinden et kys men han viste det ville være for smerte frit at gøre stille så han ned *jeg burte virklige ikke føle sådan noget " et suk kom fra ham

[Nireksa Daisy]

Hun vendte blikket mod ham som han kom hen til hende og tog hendes hænder. Et spørgende blik var at sporer i hendes øjne som hun lagde hovedet en anelse på skrå og studerede ham. Han lagde panden mod hendes og hun blinkede nogle gange, det her var underligt. Hans ord fik hende dog til at smile “Jeg er glad for at kunne hjælpe” svarede hun blidt. Som han sagde han ville bede for hende hver aften smilede hun tilfreds, “Det vil min gudinde blive glad for” svarede hun kærligt. Hans charmerende smil fik hende næsten til at fnise men alligevel ikke helt. Han slap hende dog efter nogle sekunder og sukkede hvilket fik hende til at se undrende på ham “Er der noget galt?” spurgte hun.

[haze]

Haze så igen op på Daisy og rystet på hovedet ” jeg har bar min hjerne et andet sted ” et rolige smil kom ham for ham og kysset hindens kind stille og rolige mens han så ned det var underliget af have sådan en følse igen og så for en engel han troet ikke regitit på det til at stat med for et stille ” jeg ville ønske jeg kunne tage med men jeg har en pligt at gøre her jeg er begynt at holde af dig Daisy ” et smil kom fra ham og han lage hånden på hindens kind og nusset den blidt

[Nireksa Daisy]

“Åh” var hendes reaktion, hun kunne ikke hjælpe ham med tankerne, det ville hun ellers gerne hvis hun havde været i stand til det. Hendes blik fulgte ham og han plantede et kys på hendes kind. Den slags følelser havde hun ikke haft, altså følelser for andre som i form af kærlighed. Hun var skabt til et større formål, det mente hun i hvert fald selv. Som han fortsatte smilede hun blidt “Du har dit at tage dig af, det gøre mig intet” svarede hun blidt. Som han sagde at han var begyndt at holde af hende, lod hun hovedet søge på skrå “Haze, du ved vel godt at jeg er her for at hjælpe dig ikke? Jeg bliver sjældent det samme sted når min opgave er fuldført” sagde hun blid og forsigtigt.

[haze]

Haze så ned ” jeg ved de...men jeg er altså begyndt at holde af dig jeg ved godt du måske ikke kan gengælde det men lad mig vise dig det ” kom det sødt fra ham han var virkelige faldet for hinden haze viste godt det ville blive svært men det ville komme længer hen af vejen det viste han og på en måde viste hun det også godt inderste tænkte han men engel var ikke skabt for Kærlighed overhovet kun til at hjælpe en men han kunne da forsøge et stille smil kom fra ham og han lage sit hovedet tæt ind til hinden han ville blot gøre hinden glad og måske også give hinden et liv sammen med ham

[Nireksa Daisy]

Hun lyttet til ham, hun lyttet altid til folk og derfor var det ingen undtagelse. Hendes blik hvilede på ham, og dog sænkede hun det efter nogle sekunder. Det var ikke første gang at en hun skulle hjælpe var faldet for hende, men hun havde bare ikke kunne give sig før så hvorfor skulle det lykkedes denne gang? Nok var han sød, men som sagt, hun var skabt til noget større. *Siger hvem?* tanken var nærmest ikke en tanke, men et spørgsmål fra en anden som hun skulle besvar. Hun anede det endelig ikke, hvem siger hun ikke måtte føle noget, elske noget eller nogen. Hun elskede da alt omkring sig, gode såvel som onde, men kærlighed var et andet ord for det. Hendes gudinde havde aldrig sagt at hun ikke måtte elske nogen specielt, holde af vedkommende og give sig hen til ham. Han trådte nærmere og hun så atter op på ham, holdt næsten vejret som maven trak sig nervøst sammen.

[haze]

Stille gav haze et kys mod en af hindens læber og logget øjne stille men han viste ikke helt om det var oki men han ville give hinden en følse af hvordan det var at elske en anden på sammen måde hazes øre lage sig langsomt ned mens han holdet om hinden Rolige men han var også bange for at han nu ville få en fald men han måtte tage chancen men han viste godt at hun måske ikke ville bindene sig lige med det sammen han hadet ondt i maven af navøsite stille kørte han hånden ned af hindens ryk

[Nireksa Daisy]

Hans læber blev presset mod hendes og hun anede virkelig ikke hvordan hun skulle reagere. Det føltes.. Underligt, anderledes, nyt. Hun stod stille med hamrende hjerte og nervøsitet dybt nede i maven. Forsigtigt og tøvende gengældte hun kysset, anede ikke om hun gjorde det rigtigt men nu forsøgte hun i hvert fald. Hans greb om hende blev strammere og hans arme holdt hende tæt indtil ham. Hendes hænder lagde sig forsigtigt over hans bryst. Hendes øjne gled ligeledes i og hun forsøgte at slappe af i hans favn, dog uden held. Det her var nyt, og underligt for hende.

[haze]

Haze smilte i kysset da hun gengælte det han viste hun hadet det i sig men det var mærkeligt men en skøn føles af en som enlige elsket ham og ikke så ned på ham som et dyr et stille nynden suk kom fra ham han håbet hun nød det ligesom ham selv men han kunne godt mærke en vis navøshed i hinden den ville forsvinde i løbet af nolge timer det var han sikker på haze anet ikke helt om han skulle gå vider men han ville vente for Daisy skulle ikke føle sig utilpas hved det her det var jo ikke det der var mingen med det helle stille kørte han hen over hindens vinger skulle ha sidet han tænke hvordan mund hun så ud med vinger

[Nireksa Daisy]

Hun fornemmede hans smil, var forundret over hvad der fik ham til at smile men flyttede sig ikke selvom hun gerne ville spørger indtil det. Hun var endnu forsigtig, tøvende men det syntes at virke rigtigt og passende, han sagde i hvert fald ikke at hun gjorde det forkert. Hans ene hånd strøg op langs hendes ryg, og strejfede det område hvor vingerne normalt befandt sig. Området var så følsomt at hun ikke kunne holde et svagt suk tilbage og som hans hånd strøg op langs ryggen sprang vingerne pludselig ud. Hun plejede ikke at miste kontrollen men noget ved hans strøg havde fået hende til det. Hun brød overrasket kysset og trak sig nogle skridt tilbage ”Undskyld” hun håbede ikke han var kommet noget til, nok var hendes vinger bløde men man kunne let komme til skade. ”Er du kommet noget til?” spurgte hun bekymret.

[haze]

Haze fik et sjok og Fløg næsten hen til boret som han velte over med ansikte og morgen mad i hovedet og på Kroppen rejste han sig op og fjerte nogle af hindens fejre ”ved godt man siger Kærlighed giver dig vinger men jeg renget altså ikke med at de mente det ” grinte han rolige og fjernte nogle af de fjere i håret og lage dem på køkken boret han så på dem stille ” må jeg beholde dem jeg kan lave noget flot ud af dem ” med morgen mad Ud over kroppen vente han sig tilbage til Daisy og tog stille en hånd frem ” må må jeg mærke ” et undersøgen ansigt kom frem for ham han hadet ikke følt sådan noget før stille lage han hovdet på skrå og nær sturdet hinden rolige mens han førte hånden hen oover fjeren det Føltes så guddommelig smuk og blødt på sammen tid han håbet hun nød at blive nusset sådan der