en ny herre

[Fahim Zacharis]

Det var efterår og kulden var ved at tage rigtigt fat, selv alle træerne var nøgne som den unge halbie blev ført igennem skoven fordi hun skulle hen til hendes nye herre da konen til greven mente hun var alt for tiltrækkende og fristende for hendes mand så hun havde sendt hende væk, noget Megan ikke havde været glad for eftersom hun nu skulle forlade hendes madmor der havde været som en rigtig mor for hende igennem mange år, men der var jo intet at gøre for hun måtte bare adlyde, selvom hun nu alligevel glædede sig til at skulle opleve noget nyt og måske var dette sted også fyldt med rare mennesker ligesom det sidste.
Hun sad i en vogn med ting på da de kørte ind på gårdpladsen, hvor hun ikke kunne lade være med at kigge sig omkring og se på de mange nye ansigter som hun så for der var travlhed som de var kommet ind om eftermiddagen så der skulle snart laves aftensmad sikkert. Da vognen stoppede oppede en ung mand ned fra kuskens siddeplads hvor en ældre herre også sad, den unge mand gik dog om til vognen og hjalp Megan ned fra den, så hun kunne ikke lade være med at smile som hun endelig fik fast grund under fødderne igen. Som sædvanligt bar hun en arbejdskjole hvor der var gjort plads til at hun kunne have halen til at stikke ud for den var ikke så nem at skjule.

[Deleted]

En nye slave skulle ankomme, noget som Shade glædet sig til, for et par af hans bedste var ikke nyttige mere da alderen havde taget deres krop i slid og slæb gennem årene. Desuden var et nyt ansigt jo altid godt, men grunden til at han fik denne slave, var han lidt usikker på. Her stod han i en skjorte, han var stadig varm efter sin træning og havde godt af luften som gled igennem det halvlange hår. Skjorten var knappet lidt ned så brystet tydeligt kunne ses, hvilket fik et par unge kvinder til at fnise genert da de gik forbi ham, dog nejede de og skyndte sig videre med hver af deres vaskekurve. Et charmerende smil gled hen over hans læber, dette morede ham lidt, desuden var alting nyt for ham, for han så ikke efter de unge kvinder som han plejede, der skulle lidt mere til at imponere ham, hvilket denne kvinde gjorde som trådte ud af den ankomne vogn. Dog var han ikke bange for at skulle miste sin selvkontrol, han gjorde hvad der passede ham og han holdte sig på den rene sti, for det lod til at Regina var i tvivl om at han faktisk kunne dette. Som han gik tættere på, lod han en hånd glide under hendes hage for at se hendes ansigt an, hvor han skulle placere hende vidste han ikke endnu, det krævede jo en samtale med hende om hvad hun faktisk var bedst til. Han nikkede godkendende og smilte så til hende.
"Velkommen til mit hjem frøken." Kom det stille fra ham, inden han vendte rundt og viftede hende efter sig, som tegn til at hun skulle følge ham. Dog vendte han sig kort om og sendte et nik til vognen, et tilfredst og roligt blik lå i hans øjne.

[Fahim Zacharis]

Megan havde ikke rigtigt opdaget Shade før den unge mand, som havde hjulpet hende ned, trådte væk fordi Shade skulle se hende an, dog forsvandt smilet ikke fra hendes læber for hun var stadig glad og hun skulle jo ikke virke sur overfor den nye herre, det ville jo bare være dumt for så kunne hun jo nok ende på slavemarkedet eller noget, selvom hun kun lige havde højt om det marked men aldrig været der for der havde sjældent været problemer før nu her hvor hun var blevet mere voksen og det kunne jo ses på hendes krop. De barnelige dyb blå øjne så bare op på ham selvom det måske var dumt at gøre, men hun havde ikke helt styr på det der med at opføre sig helt overfor grever for hjemme på det andet sted havde jo snakket meget pænt til hinanden og de måtte da godt se hinanden i øjnene, eller det ville grevinden ikke have men greven havde ikke haft noget imod det.
”Mange tak hr. Greve.. Glæder mig til at komme i arbejde” sagde hun glad for hun var jo en glad person, nærmest uanset hvad. Så hun fulgte efter ham med et smil på læberne selvom hun ikke lige var sikker på hvad hun skulle gøre lige nu, for hun vidste ikke om han ville vise hende rundt eller sætte hende i arbejde med det samme, så det var jo nok bedst at hun bare fulgte med og ventede på ordre. Dog så hun sig kort over skulderen da vognen igen kørte væk, så hun vinkede kort til mændene der sad i vognen, selvom de alle virkede trist over hun skulle rejse fra dem.

[Deleted]

Siden det virkede som et stort tab for dem, blev Shade kun mere tilfreds, det passede ham godt og hun virkede som en fornuftig ung dame. Hendes ord fik ham blot til at smile, han vendte kort hovedet mod hende og studerede hende lidt, måske forstod han godt konen, for smuk var hun. Det var langt fra den første halbie han havde mødt, for af en eller anden sjov grund, så var slaver faktisk tit halbier, hvad han havde fundet ud af.
"Det glæder mig at høre frøken Fox." Shade vidste udemærket hendes navn, han ansatte jo ikke bare en uden at vide hvem hun var, desuden havde hun jo ikke et valg i ansættelse, men skavearbejde lød så brutalt. Ikke at han var imod slaver, for han havde faktisk en del, det var billigere i drift end at skulle betale folk. Dog havde man også brug for mere dannet personer, selvom erfaring var noget man kom længst med. Den store dør til entreen blev åbnet for dem, Shade nikkede blidt til hans folk og gik ind, da Megan ikke var en af hans damevenner, så skulle hun på ingen måde gå først ind, han havde vel en status? Roligt første han dem ind i pejsestuen, her satte han sig i sin ynglingsstol, en anden ung kvinde kom farende med et glas med brændevin, da Shade altid nød sådan et glas i sin stol. Roligt nikkede han mod den anden stol.
"Sæt dig." Kom det roligt fra ham, venligt, for han var kun streng og hård når det var nødvendigt. Som når der ikke blev gjort som han havde sagt, eller han var utilfreds og så havde alle jo en dårlig dag ind imellem.

[Fahim Zacharis]

Det var måske et stort tab for hendes tidligere mindre familie, men det var et lige så stort tab for hende for hun havde elsket det sted, de havde jo været hendes familie igennem mange år, men nu var hun blevet for stor og smuk til at hun kunne forblive ved den familie. Dog var hun ikke helt sikker på detaljen om hendes skønhed for de havde bare sagt at det var på tide hun kom videre.
Ved hans ord smilede hun bare det glade og barnlige smil selvom det kunne undre hende at han kaldte hende frøken for normalt blev hun bare kaldt Megan medmindre det var grevinden så var det mere slave hun blev kaldt. Så hun følte sig en smule fornem men ikke ligefrem noget hun gav udtryk for, eftersom hun som altid gik og var positiv for hun skammede sig ikke ligefrem over noget, eller jo ind i mellem når hun havde gjort noget galt. Men hun fulgte dog efter ham som en anden lydig hund eller bare slave for hun skulle jo finde ud af hvad hun skulle sættes til, selvom hun håbede lidt på det blev køkkenet fordi det var nu en gang der hun havde det bedst selvom hun kunne fungere som mange forskellige ting. Hun valgte dog at gå bag ham for det var jo sådan man gjorde, inden slave var på ligefod med sin herre og det var noget hun godt var klar over derfor gik hun også nogle meter bag ham, dog med et stort glad smil på læberne og en lettere logrende hale som hun nikkede smilende til folk de fik forbi som en hilsen, selvom hun da også kiggede rundt på de mange ting for var dette hendes nye hjem så kunne hun lige så godt lærer hvor de forskellige ting var. Så nu vidste hun da vejen til pejsestuen hvor han førte hende hen, dog da han mente hun skulle sætte sig i den anden stol, lagde hun ørene lidt tilbage og smilet forsvandt fordi hun blev nervøs som hun så på stolen og så på ham igen, inden hun gjorde som der blev sagt og satte sig på stolen, selvom det virkede underligt at hun skulle sidde på en stol overfor hendes herre for hun var vant til at stå op eller sidde på gulvet når det var.

[Deleted]

At lade hende sidde på gulvet nej, at lade hende stå når han gerne ville udspørger hende nej, han ville da lade hende have en smugle komfort og lade hende vide at han ikke så hende som et simpelt dyr der hørte til på gulvet. Roligt tog han glasset til munden og drak lidt, lukkede øjnene, indtog duften og sukkede blidt, her sad han nu altid godt og her ville han ønske han kunne blive. Shade så dog lidt mere alvorligt på hende nu, for nok var han rar, men hun skulle også fornemme alvoren.
"Vi har lidt regler her, jeg forventer du overholder dem, hvis ikke, må du tage din straf." Kom det fra ham, der var ingen hård tone, men alvorlig. Han greb lidt om sin stav, den lå som regel altid i den ene hånd, ikke fordi han følte sig truet lige nu, mere en vanesag at have den ved sin hånd. Lidt ligesom med brændevinen. Roligt stilede han glasset fra sig, han rømmede sig lidt og studerede hende lidt, for han kunne nu stadig godt lide synet af en ung smuk kvinde.
"Ingen kærester mellem slaverne, eller tjenerne, stalddrengene, intet! Jeg har ikke tid til drama på min herregård.
Der bliver ikke stillet nogen spørgsmål til en ordre med mindre det er for at behage mig eller mine døtre.
Du bliver straffet hvis du modsiger mig, eller mine døtre, eller dummer dig på nogen anden måde.
Jeg vil tro det var det, er der andet du vil vide, så spørg endelig nu hvor du har chancen. En af mine tjenestepiger skal nok vise dig rundt når vi er færdige her." Selvom han var alvorlig, sad det charmerende smil på de smalle læber, da han ikke kunne lade være, hun var nu nydelig. Det ville være rart at vide hvilke områder hun var bedst indefor. Dog måtte han finde ud af ´med sig selv hvor der var mest brug for hende, andre steder end i hans soveværelse altså, tanken fik ham til at ryste lidt på hovedet og grine lydløst.
"Hvilke resurser har du at byde på? Hvor ville det være bedst at placere en som dig?" Spurgte han så direkte, for han skulle vel egentlig videre med dagligdagen, først om aftenen havde han tid til at sidde og tage den med ro på sit kontor, selvom han nok endte med at gå en tur i haven og samle tankerne.

[Fahim Zacharis]

Hun kunne godt mærke på ham at han blev lidt mere alvorlig, også derfor halen lagde sig til at starte med over hendes egne ben så hun sad stille og strøg den med hårene for det gjorde hende lidt mere tryg, men også et mindre tegn til at hun var en smule nervøs med det her, udover ørene igen rejste sig så hun kunne lytte opmærksomt til det han sagde, noget der bare fik hende til at nikke i første omgang, det med reglerne for sådan havde det jo også været det andet sted så den var hun klar over var normalt for alle steder, selvom hun nok kom til at bryde nogen af de regler, men hun tog normalt også bare imod de tæsk som hun nu en gang fik, for nogen gange var det ikke rigtigt med vilje hun brød reglerne, eller så tænkte hun ikke videre over dem.
Dog rystede hun lettere strengt på hovedet af det han sagde med kærester for det var en ting hun sandelig ikke havde tænkt sig at få, venner ja men da aldrig mere for det førte aldrig til noget godt, noget som hun havde fundet ud af ved hendes sidste hjem hvor en af tjenestepigerne havde haft noget kørende med en stalddreng og deres forhold havde ikke endt særlig godt, i hvert fald havde hun aldrig set pigen så ulykkelig inden hun blev ført væk. ”Nej har ingen spørgsmål hr. Greve” svarede hun blot til det med om hun egentlig havde spørgsmål men hun havde jo været slave hele sit liv så hun var indforstået med mange af tingene og kom der spørgsmål undervejs så spurgte hun bare en af de andre slaver eller tjenere for de burde jo kunne svarer på det.
”I min gamle herres hus plejede jeg at hjælpe madmor i køkkenet eller gøre rent” svarede hun roligt som hun strøg hendes egen hale, et stille smil listede sig over det uskyldige ansigt da hun allerede begyndte at savne hendes tidligere hjem for hun ville savne de stille hyggetimer med madmor hvor hun lærte hende at læse og skrive, for Megan ville så gerne lærer de ting helt så hun måtte vel øve sig når hun fik tid til det.

[Deleted]

Indtil videre forstod han slet ikke at den anden greve havde lyttet til sin hustru, for Megan lod til at være en forfærdelig god slave og det var da intet at klage over, men han kunne slet ikke ville give slip på gode håndlangere bare fordi hans kvinde var truet af hende. Shade forstod dog også godt fristen i hende, for smuk var hun og der var noget over hende som gav en lyst til at overfalde hende. Med en viftende bevægelse fik han den samme tjener som før til at komme hen til ham, han smilte roligt og rejste sig så.
"Jamen køkkenet det bliver så, både til madlavning og rengøring. Har du andre enskaber jeg kan nyde godt af som du kommer i tanke om, så lad mig vide det. Indtil da, velkommen til." Lød det varmt fra ham, han drak kort ud og tog sin stok, herefter kiggede han på både Megan og så hen på tjeneren som stod klar.
"Vis hende rundt, der hvor hun skal sove med de andre slaver og så køkkenet, ja bare giv hende en hel rundtur så hun kan finde rundt i tilfælle af hun søger mig eller en af mine døtre." Beordrede han roligt, inden han endte med at gå mod forhallen igen, han var nød til at komme tilbage til arbejdet. Tjeneren gjorde som der blev sagt, og gjorde tegn til at de skulle se at komme afsted. Dog stoppede hun op da hun kunne mærke Shade manglede noget. Ganske rigtigt vente han rundt og så så på Megan.
"Når i er færdige, kunne det første du gør i dit nye sted, være at bringe mig en flaske brænde vin og et glas, op til mit kontor." Så vendte han rundt igen, for at forsætte mod sit kontor.

[Fahim Zacharis]

Egentlig kunne Megan på en måde godt forstå grevinden men alligevel ikke for hun havde jo aldrig gjort nogen ondt og hun ville jo ikke kunne gøre for at nogen så lidt forkert på hende for hun var jo bare generelt glad for opmærksomhed men befandt sig nu også ganske fint alene for så kunne hun synge og danse som hun ville for det gjorde arbejdet ligesom meget nemmere for hende.
Da Shade rejste sig gjorde hun straks det samme for sådan havde hun da set andre tjenere gøre så hun regnede med at det var normalt at man rejste sig når ens herre gjorde det. Hun kunne dog ikke lade være med at smile helt glad og have ørene lige op i vejret da han sagde hun skulle arbejde i køkkenet for det var jo et sted hun elskede at arbejde, og var man rigtigt sød faldt der nogen gange bidder af til en. Hun nikkede som tak til at hun måtte være her for hun havde jo allerede en gang sagt at hun glædede sig til at komme i gang men hun kom dog alligevel med kommentaren ”Mange tak” stadig stor smilende.
Megan var klar til at følge med kvinden som skulle vise hende rundt, dog stoppede hun brat op da kvinden gjorde det så hun var lige ved at ryge ind i hende men nåede lige at stoppe sig selv, så hun så bare undrende på kvinden før hun opdagede Shade, dog nikkede hun blot ved det han sagde for hun havde forstået det men så måtte hun jo bare anstrenge sig at lærer vejen fra køkkenet til hans kontor.

[Deleted]

Kvinden var en tjener som havde været der i mange år, hun var en rigtig dame at se på, dog ikke ældre i den forstand, men lignte en på vej mod de 40, selvom hun i virkeligheden var omkring 80. Da Shade var forsvundet, løsnede hun lidt mere op i sin holdning, selvom hun var en striks kvinde, var det lettere når han ikke lige var der og desuden skulle den unge dame jo have en ordenlig velkomst.
[white]"Kom du med mig mit barn."[/white] Lød det roligt fra hende, som hun begyndte at gå mod entren, eller forhallen som det vel egentlig var så stor som den var. De gik ud af hoveddøren og ned i den travle går, her smilte de fleste glad til dem og her virkede faktisk meget dejligt, selvom der nogen gange kunne være noget gemt under fasaden. Dog var der intet der kom frem til overfladen, for så vidste folk godt hvad der skete. De nåede til den venstre del af den store herregård, bygningen var for sig selv, lige som staldene overfor der lå til højre for selve herregårdens midtbygning, beboelsen for greven og hans døtre. Det store køkken var ikke så travlt, da greven hverken havde gæster eller noget, desuden var de stadig et par timer fra at selv måtte få mad og de skulle stadig lave mad til alle tjenere, stalddrenge og slaver. Roligt trådte de ind i et kæmpe køkken, direkte fra gården af. Her gik folk og gjorde rent, gjorde klar til de næste forberedelser og mange andre ting. Bagved var en bagdør, her gik de ud og ind af en bagdør til spisesalen for at serveringen kunne forgå i fred for alle handlinger ude i gården.
[white]Her er din nye arbejdsplads, samt køkkenhaven ude bagved. Du kan tro vi dyrke meget selv og du skal nok komme til at lære det med tiden, vi alle hjælper hinanden.[/white] Kom det varmt fra hende, hun hentede et forklæde til hende og rakte hende det, for det ville være nyttigt altid at have på sig, så man kunne se hvor hun hørte til. Roligt gik hun rundt og viste hvor de mange ting var, men gjorde hende meget opmærksom på hvor trappen gik ned til vinkælderen og hvilke glas hun skulle tage. Herefter viste hun vej ud fra køkkenet, hen til næste dør i bygningen hvor en masse små kamre var, her boede de alle sammen i hver deres lille kammer som lige rummede det de skulle bruge. En seng og en kiste til tøj, mange af kamrene var dog fælles, de var hovedsagligt til slaverne. Og en af de første store kamre med 4 pladser der var taget og en ledig, var hendes nye soveværelse, ikke kønt, ikke fornemt, men som det skulle være over for en slave, måske endda bedre.

[Fahim Zacharis]

Megan var meget dårlig til at være striks og ret i holdning men hun var nu stadig ung og hun havde ikke ligefrem været ved nogen familier der virkelig gik op i sådan noget, i hvert fald ikke når der ikke var nogen gæster som nu hvor det bare virkede som et ganske normalt sted, selvom det havde sine mørke sider men hun tog det ikke så tungt, de var trods alt i Darklia.
Hun nikkede dog glad da hun fik besked på at følge med, noget som hun da også gjorde med lette trin og et stort smil på læberne som hun hilste på alle de gik forbi, dog kun med et nik for hun skulle jo følge med kvinden. Og selvfølgelig holdt hun også øje med hvor de gik henne af for hun måtte jo lærer vejen at kende når hun skulle rende de forskellige steder for at ordne ting, et travlt liv men nu et godt liv i hendes hoved for hun kunne jo ikke være bekendt at forlange mere, for hun var jo blot en forældreløs og hjemløs tøs, men dette her skulle jo blive hendes nye hjem så måtte hun jo tjene hendes herre godt for hun ønskede virkelig ikke at forlade et sted når hun først var faldet til.
”Yay så kan jeg komme til at arbejde i haven også” sagde hun helt glad for hun elskede jo at arbejde og var dygtig til mange af tingene, selvom hun til tider godt kunne være klodset men det var mest hendes egen skyld fordi hun ville gøre arbejdet til en leg eller rettere det var ikke helt med vilje men det skete nu. Da hun fik forklædet tog hun det hurtigt på for hun var klar til at skulle arbejde allerede selvom hun også skulle servere den der flaske for Shade når rundturen var forbi. Så da de igen begyndte at gå rundt var hun meget opmærksom og lyttede til kvinden for hun ville jo gerne behage hendes herre og hvis det kunne hjælpe at hun kunne gøre noget hurtigt og rigtigt så ville hun da gøre det, hvis hun altså huskede det. Da de kom ind i kamret hvor hun skulle sove i fremtiden så hun roligt rundt for nej det var ikke meget, men det var alligevel mere end rigeligt eftersom hun ikke havde andet tøj end det hun gik og sov i så det fik hun nok ikke brug for men en seng var nu meget rart, selvom hun nu også nød at døse hen i køkkenet foran ilden, og det var lige meget om det var på stengulv eller hun havde et tæppe at ligge på.

[Deleted]

Tjeneren stod og så på hende med et varmt blik, hun virkede jo til at blive en fin ung slave, der ville være flittige. En rolig hånd lagde sig på hendes skulder.
[white]"Gården overfor har vi stalden, men hold dig væk derfra, stalddrengene er nogle være nogen når det gælder kønne unge piger. Og ellers skal jeg nok give dem en røvfuld."[/white] Kom det roligt fra hende, de behøvede ikke se staldene, de flabede drenge var ikke værd at besøge, desuden var de ubehøvlet og det ville ikke være første gang at hun rendte efter dem med en kost truende. Hun gjorde tegn til at Megan skulle følge med.
[white]"Mit navn er forresten madame Magroill."[/white] Kom det fra hende som hun sendte hende et varmt smil, allerede nu var hun begyndt at kunne se for sig at Megan blev en af hendes piger og det passede hende perfekt. Roligt fulgte hun hende over grådspladsen, ind i selve herregården igen. Viste hende pejsestuen, spisesalen, biblioteket, glassalen, herefter gik de oven på for at se grevens kammer, de 3 gæstekamre og badeværelset, derefter pejede hun på kontoret som faktisk var lige når man kom op af trappen. Endnu et bareværelse til højre fløj hvor de tre døtres kamre lå.

[Fahim Zacharis]

Megan smilede stort og gjorde et nik til som hun havde forstået at hun ikke måtte gå over i stalden, selvom hun kom til at fnise lidt over tjeneren ville give dem en røvfuld for det ville se lidt sjovt ud, men det var dog ikke noget hun ville forsøge på for nu havde hun jo fået besked på ikke at gå derover, så det skulle da kun være hvis Shade eller en af hans døtre bad hende om at gøre det for at hente noget eller give besked, selvom hun ville være nervøs for at gøre så, så skulle det jo gøres.
”Er det dig der er min madmor?” spurgte hun roligt med øre der rettede sig meget opmærksomt og lyttede til hendes omgivelser, men det var jo meget rart at vide hvem der var madmoderen for det var som regel den person hun skulle følge angående ordrende så det var jo godt at vide. Men hun fulgte dog med da der blev gjort tegn til det, så hun lyttede til alt hvad Magroill sagde til hende, og slugte hver en detalje om huset for det ville jo være meget skidt hvis hun ikke kunne finde rundt, men ellers måtte hun bare spørge om vej for hun skulle da nok farer vild en af de første dage her, men hun håbede bare ikke når hun skulle gøre et eller andet vigtigt for Shade eller hans døtre fordi de jo var ovre hende så det var dem der bestemte.
Da de gik rundt og Magroill fortalte om de forskellige ting lyttede hun bare, uden at stille alt for mange spørgsmål fordi hun ikke ville virke alt for dum, selvom ved nogen ting lignede hun et mindre spørgsmålstegn men valgte nu ikke at spørge for hun skulle jo nok lærer det med tiden.

[Deleted]

Da hun spurgte ind til om hun var madmor, nikkede hun blot og smilte blidt til hende, for det var jo hende som var overhovedet i køkkenet og havde den højeste stilling i både køkken og have. Men hun var da også i sin bedste alder og havde mange ting at se til, dog var en af de vigtigste ting jo at sætte de nye ind i det hele. Som de endelig blev færdig med rundvisningen og alle de vigtige ting der var at vide, men som nok blot var noget af det samme som hvor hun kom fra, forlod hun hende. Det var rart at hun ikke var nybegynder på den måde, det havde været dejlig let.

Oppe på kontoret sad Shade med papir og bøger som han næsten blev gemt bag ved, han skulle holde styr og regnskab og der var bare meget! Et suk kom fra ham, hvordan pokker fik man overstået sådan noget med et smil på læben? Han satte sig lidt tilbage og begyndte at tænke sig til hvad hans døtre muligvis lavede, han smilte lidt ved tanken om hvor smukke de var blevet, han var så stolt. Snart blev de vel også gift og flyttede fra herregården. Så blev der igen stille her, med mindre han fik Regina til at flytte ind, noget han tvivlede på eftersom Drazilla havde hende rimelig kært.

[Fahim Zacharis]

Efter rundvisningen som alt sammen var blevet taget med smil og uden for mange dumme spørgsmål, gik Megan hen for at finde den brændevin som Shade jo havde beordret og derefter fandt hun glasset frem som madmoren havde sagt hun skulle bruge, derefter stillede hun alt på en bakke som hun gik op med til det sted hvor hun havde fået vist Shades kontor skulle ligge, dog kiggede hun lidt rundt fordi hun kort var kommet i tvivl, det var jo alt sammen nyt for hende så hun måtte indtil videre holde bakken i begge hænder fordi hun var nervøs for at tabe det hele.
Hun satte kort bakken imod siden for at få den ene hånd fri som hun brugte til at banke på Shades kontors dør og ventede lidt på at Shade ville sige hun måtte komme ind, før ville hun ikke træde ind i kontoret. Hendes øre lå allerede en smule ned fordi hun jo ikke ville gøre ham vred allerede på den første dag, så hun gjorde sit bedste for at ikke at træde på noget eller tabe bakken for den sags skyld da hun gik hen til bordet med den men blev dog stående for der var jo ikke rigtigt plads til at hun kunne stille noget på den.