en ny herre

[Fahim Zacharis]

Da han greb fat i hende kom hun med et mindre hyl fordi det gjorde ondt og hun frygtede jo lige nu det værste fra hans side af, for hun vidste jo godt hun havde sagt noget hun ikke skulle og hvorfor hun havde sagt det var hun ikke sikker på for hun ville bare gerne have lov at passe hendes arbejde uden tilnærmelser. ”Undskyld.. undskyld”

[/color] græd hun som hun egentlig forsøgte at komme væk, selvom hun normalt ville tage imod tæskene så var hun utroligt bange for ham lige nu både fordi han jo var herren og så det at hun udmærket var klar over hvad han gerne ville og hvad hun nægtede at give ham fordi det ville knuse hendes hjerte at gøre det, for så var hun uren ligesom så mange andre slaver.
Da den første tjener kom forbi regnede hun egentlig ikke med hjælp da hun jo var en slave og blev behandlet som ejendom og som et dyr, men hun frygtede alligevel for hendes eget liv og hendes uskyld for den sags skyld. Så hun var egentlig overrasket over at Madamen kom hende til undsætning og fik Shade væk, selvom hun stadig så efter ham med frygt i øjnene som hun krøb længere tilbage efter han havde givet slip på hende. Så hun knugede sig bare ind til madamen da hun kom op og stå igen og kunne nærmest ikke lade være med at græde igen af flere forskellige årsager men hun vidste at hun nærmest havde mistet hendes arbejde og hendes ønske om at lære og læse aldrig kunne blive en realitet. ”Nej.. nu mister jeg alt.. hvorfor slog han mig ikke bare ihjel?”[/color] sagde hun stille som hun snøftede og ikke kunne lade være med at græde selvom hun forsøgte at tørre tårerne væk fra hendes kinder men de ville bare ikke væk.
[/blockquote]

[Deleted]

Et lidt forskrækket blik kom fra hende, hun knugede Megan ind til sig og tyssede på hende. Nu var det på tide at få taget en alvorlig snak med greven og få sat nogle ting på plads, for selv ville hun ikke miste en af de bedste folk i sit køkken. Megan bragte så meget glæde i køkkenet og det gjorde de fungerede meget bedre. Desuden var det jo som at have fået endnu et barn og hun skulle da ikke allerede tages fra hende. Som hun lod hånden glide langs hendes hår, sukkede hun lidt opgivende.
[white]"Megan, du må bære over med greven, han har meget at tænke på og du er ikke den første der har haft det sådan min kære. Han skal nok blive god igen og det hele bliver som om intet er hent, giv det lidt tid. Men indtil herren har styr på tingene, bliver du her hos mig i køkkenet. Er det en aftale min pige?"[/white] Kom det blidt fra hende, som hun hjalp til med er fjerne lidt tåre. Det var jo ikke dømt til at gå helt galt, Shade havde jo bare sine dage, håbede hun. Men det kunne jo godt være at han ikke blev god igen, men det behøvede Megan ikke vide.

[Fahim Zacharis]

Selvom hun blev tysset på så havde hun svært ved at stoppe med at græde selvom hun virkelig forsøgte men den oplevelse havde været så skrækkelig at hun nok ville tage sig tid til at komme over det for det havde jo sat en skræk i livet på hende så hun så ikke ligefrem meget glæde lige nu, men det ville måske komme igen på et tidspunkt.
”Jamen jeg kan intet gøre rigtigt.. Hvorfor sælger han mig ikke bare når jeg er så uduelig?”

[/color] græd hun for det var jo tydeligt at hun bare forsøgte at behage hendes herre på den bedste måde udover at give sig helt til ham, selvom det muligvis ville være lettest når det kom til stykket, så måtte hun jo bare tage efterfølgerne som de var. For hun regnede ikke med at nogen kunne sådan videre redde hende og hun anede ikke hvordan hun skulle gøre Shade glad igen efter hun sådan havde sagt fra overfor ham. ”Han vil ikke have mig i køkkenet, det sagde han selv..”[/color] snøftede hun som hun følte sig endnu mere uduelig fordi hun jo ikke måtte passe hendes arbejde, selvom hendes arbejde jo gik ud på at behage ham men det duede hun så heller ikke til fordi hendes hjerte kæmpede så meget imod fordi der måtte være andre måder at behage ham på.
[/blockquote]

[Deleted]

En gammelklog rynke trådte frem i det nu noget mere alvorlige ansigt.
[white]"Hør Megan, greven har meget at tænke på og jeg ved han har haft rost dig en del gange kære. Han vil nødig af med dig og jeg er sikker på at han har det skidt med sin opførsel."[/white] Kom det så alvorligt, men stadig blidt fra hende, for nu måtte hun ikke se sådan her på tingene. Roligt rystede hun på hovedet og forklarede at greven sikkert bare havde ønsket hende et andet sted i køkkenet end lige på daværende tidspunkt, men lige nu, var pladsen i køkkenet altså hendes og de skulle til at ramme sengen hvis i morgen ikke skulle blive umulig at stå op til. Oppe i soveværelset lå Shade og vendte og drejede sig, hans seng var nu altså bedst og så kunne han ikke konsentreret sig på nogen måde om at sove når tankerne skød igennem hans hoved som pile i meget høj fart, han havde ikke det mindste styr på dem. Måske var det bedst bare at bruge sin stav på at falde i søvn og så vågne når han engang var udhvilet helt.

//out