en ny herre

[Fahim Zacharis]

Hun havde altid fået at vide at hendes smil gjorde hende barnlig og uskyldig, hvad folk så end mente med det men det klædte hende nu bare og det var vigtigt at opretholde et positivt sind så livet blev let og ikke alt for kedeligt. Hun satte maden på det sted han nu lige havde gjort plads til det, så hun placerede bare de forskellige ting til ham på bordet så han kunne få lov at spise, derefter holdt hun bare bakken ind til sig og ventede på nærmere ordre.
Det var som om frygten fra tidligere helt var glemt og den glade Megan bare fandtes for hun så på ham og virkede ikke spor nervøs som tidligere hun havde været her, hvilket også betød hun tillod sig at kigge lidt rundt men da hun så der var gjort klar til hende blev hun jo bare endnu mere opsat på at klare tingene så hurtigt som muligt, eller rettere hun blev mere hyper fordi hun glædede sig sådan. ”Det skal jeg nok hr. Greve og nej jeg drikker ikke sådan noget, jeg fortrækker mælk men igen jeg har aldrig smagt det” svarede hun roligt for hun havde jo aldrig smagt brændevin, men hun vidste ikke noget bedre end et glas mælk inden hun skulle sove eller når der bare blev kælet lidt ekstra for hende. Hun regnede dog ikke med at hun kunne lide den smag af brændevin for hun havde jo duftet til det før og bare det havde fået hende til at rynke på næsen fordi hun ikke var vild med duften.

[Deleted]

Det kom ikke bag på ham at hun ikke havde smagt det, for hun var jo så ung, noget der gav ham lyst til at lære hende lidt af hvert. Shade greb roligt ud efter sin stok og slog den kort ned i gulvet som han tændte lidt flere lys i lokalet. Da der var blevet en smugle mørkt. Et roligt nik kom fra ham.
"Så tag du noget mælk med til dig selv, du kan gå nu." Kom det stille fra ham, han begyndte at spise for han var utroligt sulten og havde virkelig brug for noget energi hvis han skulle følge med hende, for bare kroppens sprog sagde hvor meget hun kørte på lige nu. Hvilket fik ham til at føle sig lidt gammel, for den energi havde han kun haft sammen med Regina, noget som fik ham til at savne hende en del. For den kvinde gjorde bare et eller andet, men tanken om at skulle undvære alle de andre dejlige kvinder i verdenen var bare så skræmmende.

[Fahim Zacharis]

Da han tændte lys i lokalet så hun undrende rundt som om hun havde fulgt en flue med øjnene og hele hovedet, inden hun til sidst igen rettede ansigtet imod ham og stadig smilte stort, så nu vidste hun da en ting mere om ham og det var at han var magiker, dog gik der ikke mange sekunder efter det han havde sagt til at hun bukkede kort for ham og skyndte sig ud af lokalet men lukkede da pænt døren efter sig for at små løbe ned af trapperne igen og ud i køkkenet, hvor hun dog faldt lidt mere ned og begyndte at hjælpe de andre, for de ville jo nok bare blive irriteret hvis hun var alt for frisk, det kendte hun i hvert fald fra hendes tidligere madmor der nogen gange godt kunne få lidt nok af hendes energi, men hun kunne jo ikke gøre meget ved det udover at sætte tempoet lidt ned, selvom hun meget gerne ville gøre tingene hurtigt.
Så da det alt sammen var gjort rent og de andre begyndte med deres egne private sysler satte hun en flaske brændevin og et glas mælk på bakken, som hun bar op til Shade igen og bankede som sædvanligt på døren og ventede på svar inden hun trådte ind med bakken i hænderne og et stort i ansigtet for hun glædede sig så meget til at skulle begynde at lærer.

[Deleted]

I mellemtiden havde Shade spist færdig, stilt det til siden, ryddet sin bord helt for ting som ikke skulle være der, så der faktisk var plads og var sådan set helt klar til at begynde at lære hende lidt af hver så hun kunne blive mere dannet og måske endda ansat og sat fri fra sit liv som slave. Kontoret var parat, han var parat og hun virkede parat lige fra hendes første sætning om at hun gerne ville dette. Derfor kiggede han op med et smil da det bankede på døren.
"Kom ind." Lød det bare muntert fra ham, inden han rejste sig fra sin stol og stilte sig op af sit bord så han halvt sad på det. Stokken stod ved hans side lænt op af ham. Det måtte helst ikke var for langt væk fra ham, for man vidste aldrig hvad der kunne ske. Shade gjorde tegn til at hun kunne sætte sig, han nød synet af hende og kunne ikke lade være med at klæde hende af med blikket, det var jo svært med sådan en køn lille halbie.
"Hvad skal vi begynde med, regning, stavning, læsning?" Kom det så spørgende fra ham som han smilte charmerende og beundrede den lille krop som tullede rundt under hans ordre, en magt han i den grad nød. Shade vidste at folk lærede forskelligt, nogen gange krævede det at man kom ud fra kontoret og brugte andre ting til at lære end bøger og papir.

[Fahim Zacharis]

Da han sagde hun måtte komme ind gjorde hun det også med et stort glas smil på læberne som hun gik om på den modsatte side af hvad hvor han stod, før hun satte flasken med brændevin til ham, inden hun så gik hen til sit eget bord for at stille glasset med mælk. Bare så de ting var på plads og efterfølgende gik hun hen til de ting han havde brugt til at spise med og stillede dem på bakken, dog lod hun bare tingene stå efter for dem kunne hun jo tage ned når undervisningen var ovre. Derefter gjorde hun som der blev sagt og satte sig hen til det bord der var blevet stillet frem til hende, her sad hun med hænderne i skødet indtil hun vidste hvad hun skulle fortag sig.
”Ville det ikke være lettest med stavning hr. Greve?” spurgte hun roligt stadig med et stort smil, for madmor havde jo sagt at hvis man kunne stave så ville man også kunne læse, eftersom hun ved stavning jo lærte de forskellige bogstaver, deres ordlyd og dermed også hvordan ordene blev stavet. Selvom der nu alligevel var nogen ord som hun kludrede lidt i når hun skulle læse dem men det kom vel hen af vejen når hun lærte tingene bedre. Så egentlig ville hun godt vente lidt med regning for den del blev nok en del svære for hende, eftersom hun kun kunne regne det mest basale og det var da på grund af madlavningen for der var jo mange opskrifter som skulle bruge flere forskellige ting i de rigtige mål og mængder.

[Deleted]

Det var nu meget rart at se hende sidde der, hun passede indtil videre rimelig godt ind, hun gjorde sit job godt som slave, hvilket betød meget, for en god slave, havde jo flere chancer. Hendes smil varmede, hun var nu en sød ung kvinde og han glædet sig da til at skulle lære hende lidt. Et roligt nik kom fra ham, som han tog en bog frem, samt en ordbog. Resten af bøgerne på hendes bord tog han og satte i reolen tættest på hende. Herefter åbnede han bogen på første side, siderne var blanke, klar til at blive skrevet på. Shade satte sig op af sit bord igen og så blidt på hende.
"Som du lære at stave, skriver du det ned du altid har haft lyst til at skrive om, ned i den bog. Med tiden vil du kunne se dine sætninger give mere mening. Og jeg vil da gerne se en lille historie eller to når vi en gang når så langt." Kom det stille fra ham, han tog fat i sin stok og begyndte at tænke, måske skulle de starte med at gå en tur i hans store have bag ved selve herregården. Frisk luft gjorde man tænkte bedre og hvis hun var glad for naturen, kunne de jo starte med at stave lidt der ude. Egentlig ville han gerne have hun selvlærte sig selv lidt også med nogle af de bøger han fandt til hende, men først ville han give hende en god start, en sjov start.

[Fahim Zacharis]

Egentlig havde hun lært en smule manere som at sidde med rank ryg og hænderne foldet pænt indtil man fik besked på andet. Men hun havde nu stadig et glad smil over hendes læber som hun roligt sad og betragtede ham for han havde jo ikke ligefrem sagt hun ikke måtte se på ham, for havde han sagt det ville hun jo selvfølgelig holde op med at se på ham med de her nysgerrige øjne som hun nu en gang havde, øjne der også gled over de bøger som havde været på hendes bord indtil han lagde den nye bog.
”Det skal jeg nok se om det ikke blive til nogen gode historier eller måske digte, hr. Greve” sagde hun stadig helt glad for hun kunne jo næsten ikke vente med at komme i gang med at skrive i bogen, dog vidste hun godt at det krævede hun kunne stave lidt ordentligt først og måske skrive noget bedre for den sags skyld, i hvert fald så det ville være læseligt for ham nu hvor hun vidste at det var ham som skulle læse det. Så ville hun jo bare anstrenge sig ekstra meget fordi hun ikke ville skuffe sin herre på nogen måde, uanset området nærmest selvom der jo var området hun slet ikke tænkte på.

[Deleted]

En tankeagtig lyd kom fra ham som han kløede sig i nakken, inden han så mod hende og rettede sig lidt op for at gå helt hen til hende og stille sig ved hendes side.
"Har du lært en smugle fra dit tidligere hjem?" Spurgte han så, inden han nikkede mod papiret og fjerpinden, det ville jo være rart at se hvad hun kunne og hvor de skulle forsætte fra hvis hun allerede kunne lidt. Shade smilte varmt ned til hende, han ville gerne lære hende en masse og give hende håb om at hun kunne, for at lade hende lykkedes i det.
"Hvis mig hvilke ord du kan." Lød det stille fra ham, ikke som en ordre i den forstand, men som en pæn forspørgelse.


Som tiden gik, prøvede han at lære hende så godt som han nu kunne, han tog hende med ned i den smukke baghave og lærte hende alle ordene dernede, alt hvad der nu kunne have med haven af gøre, samt vejret og naturens gang igennem årstiderne. Her forklarede han også lidt om hvordan tingene voksede, bare fordi det interesserede ham og man kunne høre hans kærlighed til at der levede i naturen og som faktisk gav dem liv. Noget som ikke mange fik lov til, han plukkede en blomst til hende og satte den bag hendes øre inden de rundede bygningen for at se til køkkenhaven og stave videre der. Alt imens han bare kiggede beundrende på hende og smilede charmerende til hende, en dejlig lille sag var hun nu altså.

[Fahim Zacharis]

Som en lydig elev hun sad hun med hænderne foldet i skødet og en hale der viftede stille og roligt frem og tilbage, som hun ventede på hvad det næste ville være, hvilket selvfølgelig også var grunden til hun intet sagde eller rigtigt gjorde før han kom hen og spurgte hende om ting.
”Ja madmor lærte mig den smule hun kunne ved at tegne tingene i aske” svarede hun blot roligt på hans spørgsmål om hun havde lært noget fra hendes tidligere hjem, så hun sagde jo kun sandheden for man skulle jo ikke holde noget skjult for sin herre, eftersom det kunne blive straffet meget hårdt og det ønskede hun ikke rigtigt at blive. Da han sagde hun skulle vise ham hvilke ord hun kunne, nikkede hun med et smil uden hun viste tænder før hun tog fjerpennen og begyndte at skrive simple ord på ting som fandtes meget tit i køkkenet, som kniv, gaffel, æg, ild og få ting som sol og sky, alt sammen meget simple ord som hun endnu kunne sætte i hele sætninger men hun regnede da med at det ville komme med tiden.

Hun nød hendes læretid sammen med Shade for det virkede alt sammen meget fredeligt, specielt når de gik i haven og han forklarede hende om planterne og hun spurgte da også ind til de forskellige ting omkring planterne, alt den nye viden var noget hun tog meget til sig og hun delte da hans interesse og kærlighed til naturen, men hvorfor var hun ikke helt sikker på men hun havde nu altid elsket naturen og hvis det ikke var fordi hun var slave ville hun tilbringe meget mere tid i den og bare nyde livet. Da han plukkede en blomst og satte den bag hendes øre kunne hun ikke lade være med at smile sødt og en smule genert, selvom hun på en måde nægtede sig selv at føle nogen anden kærlighed til Shade end det en slave måtte føle for sin herre, for mere var hun jo ikke værd, selvom han nu var en charmende mand der gav hende opmærksomhed på en måde hun ikke rigtigt havde prøvet før.

[Deleted]

På denne tid var køkkenhaven tom, køkkenet var jo ryddet, for ellers var Megan ikke kommet, og de fleste var gået i seng for endnu en tidlig morgen ventede dem. Et varmt blik var i hans rimelige intense øjne, som han fortalte om køkkenhaven med stor passion, for afgrøder var jo det han levede af, det som han sørgede så godt for gik ordenligt for sig de forskellige steder, så landet kunne hænge sammen og mindst muligt sultede. I bund og grund var han faktisk en blød og rar mand, men det var sjældent nogen så den side af ham, kun få havde set den og ikke engang hans egen døtre havde set denne her glød i hans øjne og han havde faktisk helt glemt han gik rundt med en slave. Og efter hans lange fortællinger af enhver lille grønsag, frugt og de forskellige bær, sukkede han roligt og lukkede øjnene, her var bare denne her specielle duft af jord som gav ham fred i sjælen. Han havde et fast greb om sin stok som han begyndt at skrive i luften med ildagtige gløder, som var det små ildfluer. For om hun havde stavet sit navn før, fik han jo af vide nu her, da det var hendes navn som stod. Shade smilte bare charmerende og studerede hende, blomsten klædte hende noget så sødt.

[Fahim Zacharis]

Det gjorde hende ikke så meget at der ikke var noget i køkkenhaven, for ud fra hans fortællinger om grønsagerne, så kunne hun sagtens forstille sig haven fyldt med alle mulige forskellige planter og så fyldt med liv fordi folk gik og passede i den mens de hygge snakkede og sådan noget, Det var i hvert fald det hun så og mindes for hendes indre øje, for hun havde sådan elsket at gå og nusse om planterne i haven på hendes gamle gård, for der skulle jo plukkes ting der skulle i maden og specielt mange af de søde sager som også blev lavet, en slags hun desværre ikke selv helt havde smagt men det havde set så godt ud.
Hun satte sig kort på hug og lod hånden glide over den bare jord, nærmest som et let kærtegn af jorde inden hun igen så op og så på bogstaverne i hendes navn blive stavet i luften, så hun var ved at række ud efter de gløde ting men valgte i stedet bare at pege på dem. ”M..E..G..A..N..” stavede hun sig roligt igennem for hun kunne jo godt stave hendes navn selvom hun ikke ligefrem havde gjort det så mange gange så kendte hun da bogstaverne til det.

[Deleted]

Som hun stavede højt, smilte han blot og fik det til at forsvinde i en flot glitrende lille regn. Så kiggede han ellers op i himlen og sukkede lidt, deres lektioner for aftenen var ved at være slut, hun havde jo brug for søvn til at bringe køkkenet til liv den næste morgen. Shade gik lidt tæt på hende for at føre hendes hår om bag øret og læne sig foran og dufte til blomsten bag hendes øre. Inden han valgte at flytte sig, hviskede han blidt.
"Du er smuk med en blomst siddende bag øret, selvom den blegne lidt ved siden af din skønhed." Da han rettede sig op igen, smilte han blot svagt charmerende og studerede hende, for han havde bestemt ikke travlt, han kunne godt tillade sig at sove længe, selvom det var sjældent han gjorde det. En blid vind gled igennem køkkenhaven og fik ham til at lukke øjnene som han nød at mærke alting omkring sig, selvom han nu manglede at mærke en sidste ting, men han ville nødig skræmme hende helt væk.

[Fahim Zacharis]

Det var egentlig trist at dagen og lektionen var gået så hurtigt men der var jo ikke noget at gøre ved det, så hun kunne bare håbe på at hun ville få noget mere tid når det en gang blev sommer igen for så ville dagen jo vare længere, eftersom hun følte at hun sagtens kunne undvære søvn så længe hun bare fik lov at lærer. Da han kom lidt tættere på hende var dog tæt på at rykke sig lidt væk men hun blev stående og et stille genert smil listede sig i stedet hvor hendes læber som han begyndte at dufte til blomsten i hendes hår.
Det han sagde gjorde hun rødmede ret kraftigt for hun havde aldrig fået sådan en kompliment, men igen hun havde jo aldrig gået sådan her med en mand før for hun havde jo altid fået at vide at de var noget skidt, men ham her var jo hendes herre så hun kunne jo ikke rigtigt sige fra til at gå ture med ham eller noget. ”Sådan noget må de ikke sige hr. Greve” sagde hun stille for sådan nogen kunne jo aldrig ende godt, charmende ord måtte ikke bide på hende selvom de gik lige i hjertet på hende.

[Deleted]

Hendes ord morede ham nu, for det var jo ikke normalt at en greve småbagte på en slave, eller jo for de småperverse som Shade. Det var jo ikke første gang, desuden havde han vidst aldrig haft en halbie, så tanken var virkelig indbydende. Selvom hans samvittighed faktisk gik ham på, pokkers til forelskelse, den var ganske ufrivillig, men Regina havde bare noget over sig der gjorde at han ønskede at leve med hende. Det var bare så svært at holde sig fra fristelser som denne lille sag og han var egentlig glad for at det ikke var så officielt det Regina og Shade havde gang i.
"Ikke det? Jeg troede man skulle være ærlig. Men jeg kan da sagtens holde igen hvis det er dit ønske." Kom det charmerende fra ham, bare for at få det til at se ud som om han var en engel og en god mand, hvilket han vel i bund og grund langt fra var. Tanken om Regina havde fået ham til at se lidt rundt, bare for at se om der var andre end dem, for at nogen skulle opdage ham i sådan noget her var utænkeligt. Dog måtte han hellere fortælle sine døtre at han var igang med at lære den nye slave op til at være mere end blot en slave. Så der ingen rygter elelr forvirring blev skabt.

[Fahim Zacharis]

At Shade med lethed kunne få den kvinde han gerne ville have, tvivlede hun efterhånden ikke på selvom hun ikke ønskede at være en af dem som endte i seng med ham, hvis hun endelig skulle være sammen med en mand på den måde skulle det være med en hun elskede af hele hendes hjerte og en hun stolede fuldt og fast på, med andre ord skulle det være en der ville være lige med hende i social status og dermed ikke en greve eller herre måske en anden slave eller en tjener.
Hun bed sig kort i læben da det gik op for hende at hun havde rettet lidt på ham. ”Jeg kan ikke tillade mig at sige og hvad de ikke må og må hr. Greve” sagde hun stille og lettere undskyldende for det kunne hun jo virkelig ikke tillade sig at sige, selvom han havde været så sød mod hende så var han jo stadig en herre for hende og dem måtte man ikke rette på, det var hun da opdraget til at man ikke skulle gøre. Hun tog sig til armen og ørene blev lagt ned igen som tegn til at hun endnu en gang var nervøs, det var så underligt det her den mand kunne gøre hende noget så nervøs som ingen andre.