Væk fra bjergene

[die]

Dietrial havde faktisk aldrig set en varulv før, så disse store ulve virkede jo til at skulle være disse. De havde fået vist et værelse de skulle være, her blev hans sår behandlet og hans arm sat i slynge. Det var her de var lidt uforstående overfor Dietrial som lå og svedte og var lettere angst som han pev noget om varulve. De havde rystet på hovedet og prøvede at forklare en halvbevidstløs man om at det var lycans de havde mødt og ikke varulve. BLodtabet havde været stort, så der gik en del tid før han vågnede op igen, men da han vågnede svagt kort, kunne han høre hendes sang, noget som fik ham til at føle lidt fred inden han faldt om igen. Det tog mange timer før han bare vågnede nok til at få lidt af drikke og som hans krop producerede mere blod, blev han mere og mere frisk i hovedet. Her fik han en snak med menneskerne fra landbyen om mødet med dyret, som viste sig at være en lycan og ikke en varulv. Så blev han da lidt klogere, de begge var ulvedyr af en art og lød ens i hans øre, nok fordi han ikke rigtig tog sig af den slags normalt. Dietrial fortalte ikke nogen her at han var hertug, han ville først se dronningen. Dagen var kommet og eftermiddagen var startet godt, han sad lidt og prøvede at vågne helt op, han var i bedre stand nu og havde det lidt bedre, dog gjorde hans arm møghamrende ondt!

[Selia Jheduar]

Zakura hade stået på tage og sunget i ja en time eller to før hun kravle ind af vinduet og tjekke ham før hun gik på sit værelse hvor hun sov, i nogle timer før hun satte sig til at læse i en bog hun fandt om myter og andet underligt. hun sad inde hos ham og læste bare for at holde lidt ekster øje med ham. da hun begyndt at fornemme live i ham kigge hun op fra bogen "går det beder ?" spurt hun ganske stille men med en under tone der lød bekymrerne, hun lag bogen og gik hen og stilt sig ved siden af sengen, "de miste meget blod.. har du brug for noget?" hun stod ganske roligt med hænderne ved maven og vente på et svar, hun ville godt hente ham mad eller drikke vis han hade brug for det, hun kigge på armen, hun kendt lidt urter der kunne hjælpe men hun var ikke læge eller urte kender så hun ville ikke være meget hjælp lige nu.

[die]

Med et roligt nik havde han svaret hende på hendes spørgsmål, mere kunne han vel ikke gøre lige der. Dietrial blundede en del, men så op på hende nu og da, han havde jo aldrig rigtig oplevet bekymring, det var en underlig ting han ikke rigtig kendte til. Han bed mærke i hun kaldte ham du, men lod det ligge for nu, hun tænkte vel ikke klart efter den skræmmende nat. Han rejste sig lidt op, ganske ør, men kunne da stå på benene trods det var svært når kroppen virkede så svag. Roligt tog han sig til armen og så ned mod den, de skulel snart videre.
[white]"Jeg klare mig. Vi er nød til at forsætte."[/white] Kom det køligt fra ham, han var helt opsat på at komme frem, men igen ville han vel egentlig ikke stå som svag foran dronningen. En ældre kvinde kom styrtende ind.
[green]"Nej, nej, nej unge mand, kan De så ligge Dem ned igen!"[/green] Himlede hun og fik hjulpet ham på plads igen, tja kvinden talte sin dag da hun forklarede han var nød til at blive liggende lidt. Det endte med han sad med en rynkten pande og så lidt tvær ud som en lille dreng der ikke fik sin vilje, det var da bare typisk at noget forhindrede ham på den måde. Og nu var hans fine jakkesæt også gået i stykker, de havde fjernet det og ladet det ligge da de ikke turde andet.
[white]"Hvis De vil frøken, må De meget gerne lave en ny jakke til mine bukser."[/white] Kom det fra ham, han var i en løs poset skjorte de havde givet ham på og så ellers intet på benene, hvilket undrede ham lidt, indtil han så hvor beskidte de var blevet. Et suk kom fra ham, det var jo totalt håbløst det hele.

[Selia Jheduar]

Zakura så på ham som han åbenbart gerne ville hvider, men det fik han tydelig vis ikke lov til af damen der kom ind i rumme, "hun har ret"sag hun blot og kigge på ham som han blev lagt vel placeret tilbage i sengen, hun gik der efter roligt hen til ham igen og lod ham ellers snakke, hun kunne godt se han mangle en ny jakke, "fint.. særlig stof? farve og tilbehør eller andet de kunne tænke dem til jakken" hun tog øje mål af hans arme og skulder og huske på hans højte "og hvor lang vil de have den skal være?" hun lod blikke ganske roligt studer ham mens målen lage sig i hovede og hun lode ideer og kreativitetn flyde og gør klar, da hun hade det info hun skulle bruge smutte hun ud i byen for at finde de ting hun skulle bruge, og hun kigge efter det bedste hun kunne finde og prutte om prisen vis hun kunne komme til det.

[die]

Selvom det gjorde ondt, holdte han masken og lod hende tage mål og gjorde plads til det. Det var vigtigt for ham at se godt ud når han mødte dronningen for første gang, det var jo rimelig stort. Dietrial smilte svagt, det var nu rart hun var der, god timing for lige det tilfælde. Han så sig lidt om, mon der var nogle adelige i nærheden, når en nymfe rendte sådan rundt fik man jo lyst til at vende sengen med hende, men det kunne han dog ikke få sig selv til. En simpel skrædder, nej tak. Det var han for forfinet til. Snobben kom rigtig op i ham, så måtte lyst være lyst!
[white]"Det ved De vel bedst, overrask mig og vis Deres værd."[/white] Kom det så fra ham, inden han lagde sig godt til rette for at sove lidt mere, så mere blod kunne blive dannet.

[Selia Jheduar]

Zakura fandt et lækkert flot stof, dejlig blødt hvid kanin skind, sølv tråd, sort tråd, sort knapper med sølv kant og lamme skind med et fint tynd lag uld. hun tog tilbage til kroen og satte sig ind i sit eget værelse hvor hun begyndt at måle, klippe, sy, rette, pynte og rette fejl, det tog hende ca 1½ dag uden søvne før hun kom ind med en maniking dukke der normalt blev brug til kvinder men var lave i om til at passe til en mand.

jakken var sort, kraven hade en fin kant af kanin skind til pynt men kunne knappes af vis det var for varmt, det samme om ærmerne hvid kanin skind til pynt, også noget der kunne knappes af, jakken ville gå ham til knæen og var lave i slid stærk matriale og var det bedste hun hade kunne finde på markede i byen. knapperne var sort og med sølv kant og der var i alt 8 knapper ganske nemme og knappe for en mand da de var mellem stor ca på størelse med en tommelfingers første led.

hun dreje maniking hvor man så så ryggen af jakken hvor hun hade broder hans ørn ind så den line den var ved at lette, et meget smukt billede syntes hun selv men nu vist hun ikke hvad han syntes, hun vente manikingen igen og åbne den højre side af jakken og vist et par inder lommer som der sad simple knapper i hvor han kunne have en pose med små penge i eller andet, en stor inder lomme som var en sikring mod lomme tyve, i venster side var der en ind bygge holder til svær eller dolk vis den skulle holdes mere skjult, selve ærmerne var foret med det tynde lagt lamme skinde, det samme var ryggen og siderne, også noget der let kunne tages ud med knapper og kunne vaskes vær for sig så der ikke skete uheld med at jakken krumpe.

"håber den er i orden.. vis pelsen om ærmerne og kragen er for meget kan det knappes af, det sammen med skinde ind i så kan jakken bruges til letter luner aftner.. det er ganske vist mest en vinter jakke men kan altid lave en sommer jakke vis det nogle sinder kommer på tale" hun rette jakken pænt til og lode ham så falde dom om den jakke hun nu hade lave.

[die]

Tiden blev brugt for ham på at slappe af og nyde at blive serviceret lidt, nogle unge damer var ret så interesseret i ham og gjorde virkelig bare alt for ham. Noget som fik ham til trække lidt på smilebåndet, selv uden sin titel var han meget magtfuld, kun på grund af sin charme. Efter han mente han havde hvilet nok, begyndte han at træne sin krop op igen, godt nok ikke armen endnu, men den anden arm skulle da ikke snydes. Så han begyndte at træne lidt og få sin styrke tilbage, mærkede blødet pumpe og han nød det. Dog kom konen igen og skældte ham ud da hans sår var gået op, men han var nu ligeglad, det føltes godt og han var klar til at tage videre. Hvilket passede fint, for nu kom hans lilel skrædder ind med hans nye jakke. Et roligt blik gled op og ned af den, det så jo ganske fornuftigt ud, men passede den. Han stolte sig klar til at prøve den og da han fik den på, rettede han lidt på den og drejede roligt rundt. Undersøgte den og havde lyttet til hendes ord.
[white]"Ganske udemærket...."[/white] Kom det så fra ham, han fandt den rimelig flot og den klædte ham da. Dog vidste han ikke helt hvad han skulle mene om billedet omme på ryggen, men det måtte jo komme an på folks reaktion.

[Selia Jheduar]

Zakura nikke bare som han sag den var ude mærket, "bar fortæl vis der noget der ubehaligt eller de kan se en fejl så retter jeg den" sag hun ganske roligt ind hun gik på værelset for lige at samle tingen der var tilbage af hendes job med jakken sammen i en lille sæk det skulle ikke gå til spilde hun kunne nok bruge resterne til noget fornuftig til andre eller sig selv, hun band sækken til det bælt hun hade om live og gik tilbage og så på ham "jeg gætter på vi skal vider.." sag hun ganske rolig og stod med hænderen pænt folde for and sig og vente ellers på instrukser om hvad hans planer nu var for dem, hun trængt også til at komme hvider, kroen var hyggelig men hun ville nu helst vider for når han hade være hos dronning håbe hun på at hun så vist hvad hendes skæbne nu ville være, at tage tilbage til nerilia eller flytte til hans by og forhåbenlig åben sin egen lille skræder forretning for sig selv og bare lev i fred og ro forhåbenlig.

[die]

Som han stod og beundrede hendes værk lidt, tænkte han samtidig over hvor deres næste destination nu var, for ærlig talt vidste han slet ikke hvor de var henne. Den nat havde været forvirrende og skræmmende, han tog sig blidt til armen og slyngen som stadig hang om hans nakken og skulder. Den måtte han nok hellere beholde på lidt endnu. Dietrial nikkede dog til hendes ord, for hun havde jo ret.
[white]"Det er korrekt."[/white] Lød det blot fra ham, inden han gik ud af værelset og ned i kroen hvor han takkede alle for deres hjælp. Herefter fik de lidt mad og drikke med, inden de forlod stedet. Udenfor mødte et godt syn ham, hans hoppe var også søgt til denne lille by og var blevet taget sig godt af, så den var også klar til turen videre. Dietrial fandt sit kort frem og blev vist i rigtige retning inden han kæmpede sig op på hesten med den ene arm i slynge. Herefter rakte han hende hånden for at hjælpe hende op så de kunne komme videre på deres rejse. Det var en smuk formiddag, solen stod rimelig højt allerede og varmede lunt.

[Selia Jheduar]

Zakura vente ganske roligt uden for, det var det dejlig vejre syntes hun. dejlig varmt og vinden var blid og behalig i det lang sort hår. hun stod og vente på Dietrial, hun hade set hesten var komme tilbage, det var rart og se den og at se den ikke var komme til skade under den voldsomme nat, hun vente roligt på at Dietrial hjalp hende op på hesten hvor hun bare sad ganske stille og lod eller ham om at rid hesten og find vej, for hun hade selv slet ingen ide om hvor pokker de var henne i verden, hun nød blot solen på den næsten hvid hud og vinden i ansigte og i hårt, det var dejlig forfriskene og lyden af hesten der bevæge sig frem ad med dem på sin ryg, var nogle tunge men et sted behalig fast lyde. "hvor langt tror de der er tilbage?" spurt hun efter en længer tids stilhed som de red hvider og hun kigge lidt rundt for at se om hun kunne genkende noget af det de red forbi.

[die]

At hans arm var kommet til skade var noget som ville gøre rejsen længere, der var kun gået en dags rejse og de manglede nok omkring 2 mere i hvert fald, uden at stoppe for søvn, med søvn ville de nok godt kunne nå det på 3 måske. Dietrial nød bare være kommet ud fra værelset og få noget frisk luft, kølig var den dog desværre ikke, men bare det at være ude og igang igen var godt. Der var blevet spildt alt for meget tid her, og det gjorde han så lidt striks ud i hovedet, han ville gerne frem af, men efter noget tid, slappede han af igen og så bare naturlig ud, ganske rolig og fredfyldt som vandet, dog intet smil eller noget. En charmerende glød lå dog altid over hans ansigt og gav ham en charme trods hans kølige sind. Hesten vrinskede blidt ind imellem, den havde været blevet forkælet og havde det rigtig godt. Sjovt som dyr nogen gange blev sat højere end væsner som faktisk betød mere. Da Zakura spurgte hvor langt der var igen, løftede han øjenbrynene, lod dem synke igen og så roligt ned mod hende.
[white]"3 dage med lidt søvn, 2 uden."[/white] Svarede han så, hesten kunne ikke få lov til at ride hurtigere, da den form for stød det gav op i dem, ville gøre hans sår ville gå op og han ville begynde at bløde voldsomt igen. Der havde ikke været en healer i den lille landsby, men han regnede stærk med der var en den næste de ramte på kortet. Det ville hjælpe en del og han ville se mere præsentabel ud overfor dronningen.

[Selia Jheduar]

Zakura så op på ham som han svar på hendes sprøgesmål, "tja i det mindste er det ikke mere ind det.. men stede.. virker bekendt" hun så rundt hun følt hun hade være i den del ruten de fulgt, hun bed sig i læben da det ikke var noget godt der var sket her det var hun sikker på, hun sag dog intet men det var tydelig hendes øjne vist noget andet. de var urolig og spejde rundt fra side til side, op og ned. hun valgt dog at tvinge sin tanker på noget andet og begyndt igen at lave designs i hovede, hvor hun brugte dietrial som model, men det resulter i hun måtte skjule en rødme da hun kom til at designe under tøj og nattøj, hun hoppe over den del og begyndt at lave galla tøj i hovede, og mere hverdags agtig tøj og afslappen tøj, meget prøve hun at finde inspirtion fra vand og is men også andet som kunne passe godt til de farver og former, men nemt var det i vært fald ikke syntes hun men hun skulle nok finde på et eller andet med tiden.

[die]

Det at hun sagde det virkede bekendt og så måden hendes øjne udtrykkede sig på, fik ham til at være på vagt, han piftede højt en gang og falkens skrig lød igennem luften. Den så dog godt at der ikke var en arm tilgængelig, så den fløj bare ved hans side, han nikkede op mod luften og gjorde tegn til den skulle holde øje og give lyd hvis der var noget på færde. Dietrial havde jo aldrig været ude før, eller havde tænkt sig til at skulle forsvare sig selv, så han måtte jo have vagter med sig næste gang. Den skjulte rødmen var ikke så skjult som hun ønskede den, han havde kort undret sig, men ladet det ligge, da det sikkert ikke var noget som vedrørede ham. Hestens blide gang første dem efter mange timer ind i den næste landsby, her gled han ned fra hesten og hjalp hende ned så godt han kunne med den ene arm. Han gik hen til staldene og betalte for at hans hest var i gode hænder og kiggede så på Zakura.
[white]"Jeg vil finde mig en healer, så jeg kan se nogenlunde præsentabel ud for vore dronning."[/white] Sagde han så, han stod først stille og kiggede lidt rundt, håbede måske nogen havde overhørt ham, da han hadet at spørger om vej. Stedet virkede lidt dystert, for mørket var så småt begyndt at falde på.

[Selia Jheduar]

Zakura hade kigge kort på ørn der kom til ham da han pift, hans pift hade give hende et minder chok men det var ikke værre ind det, hun så bar forsat rundt og sådan forsatte det ind til de kom til landsbyen, hun gjord selv lidt for at komme af hesten så han ikke skulle komme mere til skade, hun nikke bare som han sag han ville finde en healer i mens snuse hun lidt rundt i byen. hun brød sig ikke om auran i byen, folk virke meget mere dunkel og onder ind normalt, hun endt med at stille dig ved heste boksen hvor hans hest stod, her følt hun sig en smule mere tryk. hun følt dog mange øjen hvile på hende, når mænden gik forbi stalden da den var åben så man kunne se alle boksen men der var tage over boksene og lidt ud som et halv tage, hun hade hænderne bag ryggen mens hun blot kigge så naturlig rundt så mulig selv om hun følte sig en smule parnoide her i byen, hvorfor virke alle så kolde.. lige som en grav og vred som en morder? hun sukke stille og følt hans hest puffe til hendes hovede ind i mellem men sag dog intet til det.

[die]

Der gik lidt tid inden Dietrial satte fra staldene og gik rundt i byen, han fandt en healer, som kun lukkede ham ind fordi han ikke gik med kutte og så så dyster ud. Manden her virkede meget forsigtig, noget der undrede ham en del, var der grund til at være varsom her? Han faldt i snak med manden og forstod på det hele at dette var en af de byer mange vampyrer kom, noget der fik Dietrial til at hæve et øjenbryn, mon Zakura klarede sig? Da healeren var færdig, var hans arm næsten så god som ny, faktisk kun øm når han bevægede den i nogen forkerte retninger. Men såret var væk, kun lidt indre skader var der stadig. Han betalte manden og forlod stedet.

I mellem tiden havde den første vampyr fået tilsnuset sig duften af nymfeblod, han var kommet ganske ubemærket frem bag hende og lod en hånd køre langs hendes hals som han fjernede hendes hår. Man kunne tydeligt høre ham dufte til hende.
"Mmmm nymfe." Hviskede han kold, men samtidig ganske forførende. Det var tydeligt at det her var starten på hans jagt for at få hendes blod, han ville hverken holde fast i hende eller noget, det var jo ikke sjovt uden en jagt og måske lidt nydelse af en smuk kvindekrop.