Væk fra bjergene

[Selia Jheduar]

Zakura stivne som hun følt nogle før hårt væk fra hendes nakke, og den kolde og forføren stemme der sag nymfe, hun sank en klump som hendes hjerte slag begyndt at stig, hun hade heldig vis kappe på og under den fiske hun en dolk fra under kjolen frem og hurtig stak den i lårt på manden, og løb ud af stalden. hun måtte løft op i kjolen for at løbe ordenlig, hvilke gjorde man kunne se de slanke og pæn ben hun hade. hun følt flere kigge på hende og hun følt tydelig hun blev jagt, hun så rundt og fik øje på Dietrial komme ud fra et hus hun løb over mod ham og stoppe først da hun stod bag ham, "vi må ud af denne her by.. nu" gispe hun som lige måtte hive efter vejre, hun gøs dog da hun følt en hånd på hendes hals og det fik hende sådan set bare til at sprinte af sted igen, hun ture ikke stå stille men til sidste måtte hun stoppe, hun var løben ud af byen og læne sig op af et træ gispe efter vejre mens lidt sved løb langs hendes hals, hun var stadig radsels slagen men hun kunne ikke løbe mere ikke lige nu i vært fald.

[die]

VAmpyren fik skreget op, for det gjorde da ondt, han var dog ikke lang tid om at heale og løb derfor bare efter hende. Han havde allerede sat sit præg på hende, så de andre vampyrer rørte hende ikke, for hun var hans! Dog havde han godt set hun søgte skjul bag en mand, han lod sig dog bare følge efter hende, lod hende mærke han stadig var efter hende og da hun løb igen, så han sit snit til at følge efter hende.

Dietrial så forbavset på Zakura, han stirrede noget og forstod ikke et kvæk, men han tænkte sig hurtigt til hun havde mødt en af de vampyrer healeren havde snakket om. Inden han nåede at sige noget som helst, var hun væk igen og han selv blev omringet af vampyrer, han tog sit sværd frem og stilte sig i kampposition. Som de angreb ham, fik han da hugget hovedet af to og den sidste brugte han sin magi på, fik fugten i natteluften til at forme sig som flere små pile der kappede hovedet af ham. Så gik han ellers hen mod sin hest og sadlede op for at ride ud efter Zakura.

Vampyren havde hurtigt fundet hende, hendes hjerte afslørede hende på lang afstand og hendes søde duft lokkede ham noget så nådesløst. Han gjorde sit for at jage hende lidt og til sidst presse hende op af et træ og lade tungespidsen smage huden på hendes hals.

[Selia Jheduar]

Zakura nåde ikke at se eller tænk før hun blev presse op af træet hun hade hvile sig op af, hun hev stadig efter vejre efter løbe turen og gøs da han slikke hende på halsen, hun sparke til ham og begyndt at få mere et psykotisk blik "SLIP!" råbt hun som hun slog en næve i ansigt på ham, og fik vreden sig fri men det kost hendes kappe som røg af under tomulten og kjolens knapper sprang op bag på så den gled ned over hendes skulder, kun bryst stoppe kjolen fra at falde yderlig, hun gisp som hun tvang sig selv til at løben adranaline drøne i hendes åre. og hendes sind bar lig nu i black out hun ville ikke husk hvad der sket bag efter når alt var slut, hun reager på angst og dårlig minder plus frygten for at dø og komme til skad, og for den sag skyld blive misbrug, for det hade hun prøve en gang for meget og det ønske hun ikke at det skulle ske igen, hun løb hvider til hun kom til en sø. uheldig vis løb hun direkt i den, hun sank til bunds på grund af den tung kjole, den var lavet i for tungt matriale. hun rev det yderst lag af kjolen så kun under kjolen var tilbage og det var lig nok til hun kunne svømme sig self til over flade, hun host som hovede kom op i den kolde luft, hun frøs for vand var død koldt men hun tur ikke komme op hun så rundt efter vampyren og håbe han var væk og nogle snart ville find hende inden vandet tog hende.

[die]

Vampyren nød hendes frygt og adrenalinen som betød blodet bare kørte hurtigere rundt i hendes åre og den søde duft af hende var berosende tydelig. Han smilte ondt som han bare løb efter hende, han elskede at lege fangelege. At hun bare blev mindre og mindre påklædt gjorde ham jo intet overhovedet! Vampyren satte efter hende og stod ved vandkanten, her stod han og grinte lidt ondt og ventede på hendes næste træk, for hun ville være fanget.

Dietrial kom ridende, han lod vandet under hendes fødder blive til is og som han hævede hånden, hævede han isklumpen hun stod på og hun blev kastet op i luften som isen faldt ned i vandet igen. Han kom ridende i høj fart og greb hende på sin vej, for at så storme videre væk derfra. Vampyren så vredt efter ham, men kunne lugte blodet på hans klinge og var klog nok til ikke at sætte efter dem. Dietrial holdte godt fast i Zakura og den fart de var i, den forblev sådan det meste af natten, indtil han besluttede sig for at stoppe ved et nyt vandhul, en sø.

[Selia Jheduar]

Zakura så bange på vampyren og mærke ikke isen under hende først ikke før hun blev hæve op og blev slyng op i luften hun skreg i chok og mærke bar hun blev greben og stirre skræmt på Dietrial og knug sig ind til ham for at find lidt varm for hun hund frøs! og vinden under ridning hjalp ikke, hun nøs lidt under rid turen og blev ved med at se tilbage om vampyren var der men da hun ikke hade set skyggen af ham længe stoppe hun med at se efter og så lidt ned da de stoppe ved den næst sø sag hun enlig noget "Tak.." sag hun ganske stille som hun kom ned af hesten og lage armen om sig for at holde kjolen oppe og for at få varmen en smile, hun stilt sig også op af hesten da dens krop også gave en god varme.

[die]

Dietrial var kommet ned af hesten og vaskede nu sin klinge for blodet der dryppede deraf. Med en rolig nikken viste han tegn til at han godtog hendes tak. Kold var han jo, der var ikke noget af gøre. Hesten stod og prustede hårdt den var blevet presset til det yderste. Han så lidt mod hende og måtte da skænke en syndig tanke eller to til sig selv. Tøjet var ødelagt med sad ret frækt og hun var jo smuk som en gudinde. Det var nymfer. Efter noget tid, så han mod hende og besluttede at sige noget.
[white]"Jeg vil jo ikke allerede miste min skrædder."[/white] Kom det stille fra ham, han forsøgte sig med et mildt smil, noget der lykkedes ham og klædte ham rimelig godt. Dog blev det der ikke længe, han så rundt og lyttede efter falken, hvorfor havde metal intet sagt? De skulle videre, på gåben så hesten kunne slappe lidt af. Som gentleman, lod han sin jakke falde om hendes skuldre. Om nogle timer ville solen stå op og først der ville han tage et hvil.

[Selia Jheduar]

Zakura så på ham og gengældt det ellers pæn smile der var over hans læber et kort stykke tid, hun forsatte med at prøve at dække sig of få varmen, det hjalp dog han gav hende jakken hun ellers hade syt til ham på. at han sag hun var hans skrædder fik hende til at lys mere op, hun smile bare sødt. så.. han ville godt bruge hendes sy ever! nu kunne det heller ikke blive beder, hun så på heste, hun kunne fornemme den var meget træt. hun klappe den roligt og gave den et par rosen ord og nusse den lidt over mulen før hun så mod ham igen "har deres arme det beder?" spurt hun og gik hen til ham, hun tur ikke vær for langt væk fra ham i tilfælde af nogle nu skulle angribe igen eller en vampyr så sit snit til at bide hende. hun så rundt, hun var virkelig træt men tur ikke sove ikke før det blev lyst og hun vist at i vært fald vampyr ikke kunne komme frem og bide hende.

[die]

Roligt stod han og kørte armen rundt i ring og fik orden på sine skuldre, han var lidt mørbanken stadig, det havde krævet lidt af en som lige var blevet healet. Arme mand måtte jo styrte rundt hele tiden, han havde aldrig oplevet lignende, dog blevet trænet til muligheden for det. DIetrial nikkede roligt.
[white]"Så god som ny."[/white] Sagde han bare og sendte hende et blidt blik, som tak for tanken. Roligt tog han tøjlerne og begyndte at gå, håbede på hun fulgte med ham, så snart de nåede i nærheden af Drakone, så ville han efterlade hende for en tid, for op på slottet tog han hende altså ikke med. Det var en sag som han alene skulle klare. Der var planer for dagen, han forklarede lidt om sin by og hvem der boede der, hvordan der var. FOrklarede om kulden, men også de smukke blomster som kun voksede der i bjergene, samt butikkerne, folkene og meget andet. Bare for at give hende en forstilling om hendes fremtidige hjem. Som hans personlige skræder, skulle hun få plads nær hans fort som var bygget ind i bjergsiden. Der var nok et område som ville blive lavet om til hendes bolig og butik. Hans dansere kunne jo også få nye interessante klæder. Jo luksus i at få sin egen skræder var slet ikke så slemt.

[Selia Jheduar]

Zakura så på ham som han begyndt og gå og skynde sig bare efter ham, hun ville nødig blive efterladt eller sakke bagud, hun fuldt roligt med og lytte opmærksomt på hans fortællinge om hans by, det lød virkelig som en helt særlig by og hun stilt da også enkle spørgsmål vis der var noget der fange hendes øre, i sær om der var smykke mager og stofmager eller de fik fagte stof de blev jo nogle hun blev afhænig af for at sy tøj til ham, og også til folke hun ville dog lave sådan man kunne se forskel på tøje en hertug brugte og det folket brugte, hun så rundt i byen hun skulle have nyt tøj.. igen hun sukke hvorfor blev hendes egen kjoler altid øddelagt! hun så rundt og forvente heller ikke at skulle med på slotte, hun så rundt følt flok kigge noget på hende fordi tøjet fra reven i stykker og kun betod af toppen af kjolen og en underkjole i meget tyndt stof, hun hade dog set nogle butikker så det skulle nok gå, det var hun sikker på og så kunne hun bare vente på en kro til han kom tilbage.

[die]

Byen virkede rolig nok, solen var så småt begyndt at komme op igen og der var godt med liv i byen. Folk stod og ordnede vasketøj, satte tingene frem i butikker og var klar til en ny dag. Dietrial kiggede sig lidt omkring, selv var han stadig godt smasket, han skulle helst have noget godt af spise, en god seng at sove i og så var det ellers bare om at tage mod Drazilla. Måske ville det være godt bare at sove dagen væk og komme om aftenen, det var trods alt der de fleste væsner i Darklia havde det med at trives bedst. Rimelig brat stoppede han op, han så mod kroen der var foran ham. Der kom straks en stalddreng og tog hesten, Dietrial var hurtig at give ham drikkepenge for dette. Han vendte sig mod Zakura og så ldit op og ned af hende, sådan kunne hun altså ikke se ud!
[white]"Her, få købt nogle nye klæder. Jeg får bestilt et rum til os, med to senge. Jeg vil gerne sørger for der intet sker Dem."[/white] Det var ikke rigtig som om hun havde noget valg, mere bare en komando fra hans side af. Han lod et par mønter glide i hendes hånd, det burde være nok til nogle nye simple klæder, det var ikke meget, men nok. Andet behøvede hun ikke. Herefter gik han ind i kroen og fik et værelse og et måltid bestilt, han betalte på foran et måltid til Zakura, gav en beskrivelse af hende og sørgede for at maden ville blive serveret så snart hun kom tilbage. Selv satte han sig med lidt godt af drikke, noget mad og slappede af inden han ville gå op og ligge sig.

[Selia Jheduar]

Zakura stivne helt som han snakke til hende, hun var i sin egen verden, "ja.. øhm..javel!" sag hun og så på mønterne, hun skynd sig ellers ud for at lede efter en kjole der kunne fås for de penge, hun fandt til sidst en knæ lang kjole i mørke blå, ganske vist en kold farve men hun syntes den var pæn, den var lang bag på og gik så op i en bue og gik så kun til lige over knæet forand, den hade ingen stropper så den holdt sig selv oppe ved bryste, hun skyndt sig så tilbage til kroen, hvor der med det samme var mad klar til hende. hun så lidt forvirret ud men regne ud det var Dietrial der hade søger for det, det var nu pænt af ham. hun spist ganske roligt før hun list oven på og op til deres værelse, hun list forsigtig hen i sin seng og lag sig på ryggen og lag håret ud over den ene side af sengen og sov enlig med det samme og slappe tydelig vis af, og trængt vist også til en laaaang lur.

[die]

Maden nød han i fulde drag, sad og slappede godt af efter hvad han mente var en rimelig hård tur. Nu var det på tide at komme videre snart, men først noget søvn så han var bare nogenlunde oplagt på at møde hans dronning. Det hjalp dog meget godt med maden, men en lur var altså også på sin plads. Han rejste sig, nikkede til tjeneren og forsvandt op på værelset hvor han lukkede sig inde og lagde sig til at sove, da aftenen var så småt begyndt, vågnede han og gik ud af rummet, han rettede på sit tøj og vidste ikke helt om han burde tage jakken på, men besluttede sig for at det var fint nok, han tog den vel alligevel af når han kom ind på slottet. Dietrial endte med at søge stalden, finde hesten og ride af sted, dog havde han efterladt hende en seddel hvorpå der stod hun skulle vente på ham der, hvis der var nogle interessante ting til hendes arbejde, måtte hun bruge for den pose penge der lå på bordet og så skulle han nok sørger for de fik det med hjem. Nu gik turen i hvert fald mod Drakone og Drazilla.

//out