|
|
Post by Dena Medlock on Sept 10, 2012 17:47:03 GMT 1
Natten var stadig unge, og uden for blæste en frisk og letter kølig vind tros foråret var ved at indtraffe, en heste vågne hade kurs mod familien Banderas hus, de sort heste trak den mørke vågne af sted i en god fart, mens fuld månen oplyste vejen for dem. inde i vågne sad Sabrina i sin lang tæt siden kjole, hun var på veje til Banderas hus da de var en af hendes fars handels kontakter, hun hade for dag inden sendt beskede om hvad der var sket med hendes far til alle hans kontakter og at hun ville komme på besøge og tjekke at de gamle aftaler stod ved magt eller om nogle ny skulle forhandlse, hun hade dog aldrig nævne i sin breve at hun var kvinde, ingen af hendes fars kontakter kendt enlig til at hun var kvinde, alle troede han hade fået en søn og ja Sabrina var opdage let som en dreng for hendes papir arbejder så ud som mænds hun hade dog også lært alt det en kvinde skulle kunne inden for hendes letter fine familie. hun så ud af de mørke ruder der skjulte hende inde i vågne, for uden den sort kjole hade hun en mærke grøn kappe på der dække hendes krop og hætten dække ansigte. hendes sko var flad og sort og passe til kjolen, håret var letter krølle og hang løst. som de nærme sig huset tog kusken farten af ind til de holdt forand Banderas familiens hjem hvor kusken åbne døren for hende og hun tråde roligt ud stadig skjult under kappen, bag på vågne hjalp kusken en kvinde ned, en slav som hun tog med som en gave for at vis hun var der i venlig forrteninger og hun hade efter hånden for mange slaver, de yngle for meget syntes hun. roligt gik hun op til døren og bakke på med en hånd der bar et par lang læder handsker og vente ellers på at der blev lukke op, om halsen under kappen hade hun et par smykker dog ikke for prangene da hun i dag ikke følt meget for at vis sig frem, da hun viste denne familie var lidt riger ind hendes men hun var på vej til at bygge hendes fars handles linjer godt op.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 10, 2012 18:58:25 GMT 1
Dage forinden var faderen rejst tilbage til øerne, hvilket betød at Lestat nu virkede som familiens overhoved fordi han var den der passede forretningerne i Darklia mens faderen rejste rundt på øerne for at afslutte nogle vigtige handler så de kunne åbne nogle skræddere eller bare sælge deres stoffer til nogle af de rigere skræddere, for forretninger var jo forretninger, selvom de stadig havde gang i mange andre ting der ikke var så tøset, dog kunne de jo tjene en del penge på det så det gjorde ham ikke.
Men som overhoved så var det Lestat som havde modtaget brevet fra denne lidt ukendte person selvom han godt havde hørt om faderen før fra hans egen far men det var jo ikke alle forretningsforbindelser han havde kendt, så han havde brugt natten forinden for at læse lidt om denne person og hans familie, fordi hans far førte nu alligevel nogle lettere detaljerede beskrivelser af forretningsforbindelserne, da han jo ikke ville virke uvidende omkring noget af tingene, dog da det blev tid til at denne forbindelse skulle komme sad han alligevel inde på sit kontor for at ordne nogle forretninger, så det var en ældre mandlig slave der åbnede døren for gæsten og bukkede for hende før hun blev vist ned til kontoret hvor Lestat sad i skæret fra pejsen og fra nogle stearin lys som han sad og bogførte noget fra dagens forretninger, som han havde fået pengene fra selvom de var talt op og gemt af vejen, men det skulle jo stadig bogføres så han sad roligt og skrev med en fjerpen fordi han jo skulle dokumentere det så hans far kunne se det når han kom hjem, dog blev fjerpennen lagt væk fra der blev banket på døren.
”kom ind”
[/color] sagde han roligt som han så imod døren hvor han ventede på at folk trådte ind selvom han normalt ikke ville forstyrres når han skulle arbejde. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 10, 2012 19:10:40 GMT 1
Sabrina så koldt på slaven og gik roligt inden, mens slave pigen fuldt efter hende bag sig. hun fuldt roligt efter slaven mens hun så rundt i huset mens de kom til døren til lestats kontor, hun vente ganske roligt til der lød et kom ind inden hun håbne døren og tråde ind stadig kutte klædt, hun så roligt mod lestat og smile under kutten før hun roligt åbne munden og med en kold men høflig kvindlig stemme sag, "så de er sønne af herren i huset.. min far sag godt nok Banderas familien hade en søn.. mig en ære at træffe dem" hun fjerne hætten og så på ham med de mørke øjne der hade et rødlig skær "navne er Sabrina.. datter af din fars forrtenings forbindelse og arve tager til det hele" hun smile høfligt og så kort tilbage "jeg tog en lille gave med.. hun er en dygtig slave.. og hun har en god blod type" hun trak pigen lidt frem der stod og skælve ved siden af hende, "håber hun kan bruges" hun tog roligt kappen af som hun lag over armen, så lestat kunne se hendes tøj og former, en rigtig kvinde ville nogle nok sige og ja hun syntes selv de folk hade ret i det de sage, hun blev roligt ståen mens hun betragt lestat internt på afstand, en nydelig syn vis hun skulle vær ærlig, han line en vampyr af gode gener "jeg mener også et tillykke er på sin plads høre rygter om det en fin lille bampira de har fået.. et meget unik væsen" hun smile koldt for hun syntes selv lidt de var en skænsel for vampyr racen men det holdt hun for sig selv.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 12, 2012 19:22:51 GMT 1
Da døren åbnede forventede Lestat blot at det var en slave som ville forstyrrer ham med et eller andet selvom det dog skulle være meget vigtigt, hvis han altså ikke ville straffe hende. Dog da han så en anden skikkelse tråde ind rejste han sig fra sin stol med den stolte holdning, fordi folk jo kun ville forstyrre hvis det var vigtigt, så han undrede sig lidt over denne skabning som kom her ind og ikke gav sig til kende lige med det samme. ”Ja jeg er Lestat”
[/color] svarede han blot med den lidt kølige stemme men hans stemme var dog mere rolig og den kølighed kom jo blot fra at han ikke vidste hvem personen var selvom det lød som en kvinde. Dog da hun fjernede hætten kunne et charmende smil ikke lade være med at komme over hans læber. ”Så de er den som jeg modtog et brev fra, min fader er desværre ikke hjemme da han er på rejse til nogle af vores andre forretningsforbindelser”[/color] sagde han roligt inden han så hen på den lille gave som hun havde taget med sig, åbenbart skulle han have en slave mere men det gjorde jo ikke så meget, dog gik han alligevel væk fra hans skrivebord og hen til slavepigen for at se hende ordentligt an ved at tage fat i hendes hage og tvinge ansigtet mere op bare for se hvad kvalitet hun var. Men han nikkede dog anerkendende til at hun kunne bruges, dog viftede han hurtigt slaven hen som havde ført dem hen til hans kontor. ”Tag Frøken Sabrinas kappe og før den nye slave pige til køkkenet, så kan hun blive sat ind i tingene der”[/color] beordrede han som slaven hurtigt og lydløst kom hen og rakte hænderne imod Sabrina for at få hendes kappe, så den kunne blive hængt op, inden denne ville tage slavepigen med sig som beordret. Da hun sagde en lykønksning var på plads så han roligt på hende selvom man kunne se han ikke var helt glad for denne lille detalje, men det blik forsvandt hurtigt og blev til et mere charmende ligesom det lidt charmende smil vendte tilbage igen. ”Nok er hun et unikt væsen men jeg fortrækker stadig min egen race, en af rent blod. Den eneste grund til jeg blev gift med hende var for at holde en vigtig forretningsforbindelse”[/color] svarede han blot for på sin vis at fortælle at han var villig til at ofre nærmest alt for at beholde sine forretningsforbindelser, specielt hvis de var vigtige, dog var det jo faderen som havde tvunget ham ind i ægteskabet men den detalje behøvede hun ikke ligefrem at vide. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 12, 2012 19:57:20 GMT 1
Sabrina så roligt på ham, hans kølighed i starten rørt hende ikke men hun kunne ikke lade vær med at smile lidt over det chamerne smil der gled over hans læber "jamen så må jeg jo nyde en snak med dem.. hvilke jeg intet har noget i mod" hun smile chamerne og så på ham som han studer slaven, "jeg hade tænkt mig at bringe tig med fra min sidste senden.. desværre er den bleven forsinket på grund af storm" hun så på ham og smile bare før hun så koldt på laven og gav den kappen og læder handskerne som hun også tog af og gav slaven, med et blik der sag han bare hade at passe på det! hun så der efter på lestat som han sag han var bleven gift for at holde en forretnings forbinedels. "tja det var også min fars ide med mig.. men så gik han jo trakisk nok bort" sag hun trist for hendes far hade jo enlig vær god nok ved hende streng men hun hade vær hans lille prinsesse "han hade ind da en for øje til mig.. mund det kunne have vær dem.. vis det var er jeg ked af han ikke var hurtig til at tilbyd mig" hun sendt lestat et lille blink før hun så rundt i hans kontor og fandt roligt en stol hvor hun satte sig, ganske pænt tydelig vis opdrage til at være blandt andre finer folk. "jeg kommer jo enlig bare for at tjekke om min fars gamle aftaler står ved magt eller om vi skal have fornyet aftalen om de 3 handelse ruter mod hen holds vis syd/øst og syd/vest" hun så på lestat igen tydelig vis med et forretnings blik, mens hun lage hænderne i skødet og ellers bare studer lestat lidt skjult, at lestat heller ville have haft en af sin egen slags var hun enlig ening med ham om, for hun så sig også helst gift til en vampyr ind noget andet væsen, hun stamme jo fra en ganske fin vampyr slægt dog enkle hvad man kaldt gade krys eller ligene, "åh.. ville det gør noget et vindue blev åben.. jeg venter brev fra min onkle Baron viktor.. han snakke om hans søn var i områd og jeg vist skulle prøve at finde den uvården unge" hun sukke, hun gad ikke lege baby sitter men onklen hade en god tittel så man kunen vel hjælpe.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 12, 2012 20:33:26 GMT 1
På en måde tog Lestat det som en selvfølge at vampyrer var lidt kølige i det men det var jo heller ikke alle af dem der kunne trives ordentligt sammen med deres egen race, Lestat var jo så en af dem som var vokset op med at have familien omkring sig så han kunne sagtens trives. ”Det håber jeg da ikke de har, for ellers må de desværre vente til min fader kommer hjem, selvom det er uvist lige nu for han er ude og se på nogle nye emner at sælge”
[/color] sagde han roligt men nikkede dog anerkendende til det med at tingene blev forsinket på grund af storm, men det var jo en af de ting som jo skete så der var ikke meget at gøre ved det. ”Uanset hvad takker jeg for gaven. Hun skal nok blive nyttig”[/color] sagde han roligt med det lidt charmende smil for det ville jo være uhøfligt ikke at takke for en gave når hun nu bragte en til ham eller rettere til hans far egentlig men han brugte da slaverne lige så meget og var jo overhovedet når han ikke var væk. Smilet forsvandt dog da hun sagde det med faderen ”Det beklager jeg”[/color] sagde han roligt for han var jo en stor mand men der skete jo nærmest det uundgåelige for selv Lestat vidste at det nok ikke var for evigt at han levede, fordi man jo ville finde en eller anden måde at dræbe ham på et tidspunkt. Han kom dog til at le da hun sagde det var en skam hvis faderen var blevet dræbt før han nåede at sige Lestat var den kommende mand for Sabrina selvom han dog ikke ville havde noget imod det, for hun var jo smuk og så en smule mystisk fordi han ikke anede noget om hende. ”Ja det ville være en skam”[/color] sagde han blot men det var sådan set også sandt for det ville være en rart stor skam, da han jo så gerne ville have haft en kvindelig vampyr til kone. Han fulgte hende roligt med blikke som hun satte sig i stolen, dog satte han sig ikke med det samme fordi han ikke ville virke alt for uhøflig. ”Hvis de ønsket det kan den godt fornyes”[/color] sagde han roligt med et lidt charmende smil for han havde da ikke noget imod at fornye aftaler hvis altså at der stadig kom nogle fordele for ham. Da hun bad om et vindue åben gik han roligt hen bag sin egen plads og rullede gardinerne fra inden han åbnede vinduet så hun kunne modtage hendes brev. Derefter satte han sig på sin egen stol så han igen havde fronten mere ordentligt imod hende. ”Jeg kan godt sætte en søgning i gang hvis de ønsker det?”[/color] forsatte han med den rolige tone, uden at udvise mere interesse ved at hun havde adeligt blod i årene også selvom han ikke var sikker på det var en blodsbeslægtet onkel, men det gjorde nu heller ikke så meget. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 12, 2012 20:50:37 GMT 1
Sabrina så på ham og smile ganske roligt, "det venligt af dem men ungen har vist vær væk længe.. han klar nok at være væk lidt længer.. " hun hade et lidt koldt blik for selv om hendes 'onkel' enlig bare var en meget fjeren slægtning som hun bar kaldt onkel var betydenings fuld så bestemt han ikke over hende! hun så på ham "ja en skam" sag hun stille og så roligt ind i lestats øjne og smile letter mystisk, "en fornyelse lyder fint.. lade mig hør hvad du forventer af vores ny aftale.. Jeg skal nok prøve at opfylde dem" hun smile letter drillen og læne sig lidt tilbage i stolen, "min fars død er trakisk.. men som ene arving må jeg forsætte frem.. jeg agter at gør min fars forretning stør.. og vis det går som jeg vil.. kunne det jo vær der lå et partnerskabe og lure" hun blinke til ham og lage det ene ben over det andet, det så næsten ud som kjolen ville flække ved hendes ben fordi hun gjorde det, men det gjorde den ikke. hun studer roligt Lestats holdninge, hans krops sprog og udtale af orde, for at skabe sig et billede af hvem han var som person. midt i deres forhandlinger fløje en tårn falk ind og skreg "kikki! roliig tøs " kaldt Sabrina uden at fjerne blikke fra lestat, flaken lande på hendes skulder og hade et brev om foden, hun tog det oglæst den kort besked før hun sendt fuglen ud af vinduet igen, der var ingen mørke at se på kjolen over hovede, og under det hele hade fuglen sidet pænt og stolt på hendes skulder "beklager hun er en ung fugle hun larmer stadig meget.. lidt som de der væmmelig hund" hun gøs ganske svagt hun hadet virkelig hunde! nej så heller en slang eller en smuk ørn.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 15, 2012 16:27:12 GMT 1
Han nikkede kort til det hun sagde med at drengen kunne vente ”Som de ønsker”
[/color] sagde han roligt for han respekterede jo hendes beslutning eftersom det jo var hende som var i familie med ungen og derfor ville han ikke grave mere i det. Men hans charmende smil forsvandt nu ikke da hun selv sagde det var en skam for det var det jo. ”Jeg forventer egentlig at de gamle aftaler bliver overholdt, men at forretningen er mellem os. Og så det partnerskab vidst kommer lidt hurtigere for vi deler lige over for at være fair, men kan desværre med det samme sige at jeg ikke kan lide at blive røvrendt så hvis det sker skal vi have lavet en aftale om at den der smutter efterlader alt til den anden men hvis en af os skulle gå hen og dø så arver ens familie rettighederne til ruterne”[/color] sagde han roligt for det skulle jo gå lige til og så skulle hun ikke fristes med at forsøge at dræbe ham fordi så ville nogen andre bare arve det hele i stedet, med andre ord begge skulle bindes til denne aftale og hvis den anden ville ud så kunne man jo købe sig ud hvis det var. Da han hørte falken komme så han kort fra hende for at se på fuglen men han kommenterede dog ikke at den larmede frygteligt, men hun kom jo med en god forklaring så det gjorde ham ikke ligefrem sur. Dog kom en latter fra ham da hun sagde det med hunden ”Jeg kan høre de deler samme smag som mig omkring de væmmelige hunde.. Desværre findes der en hund i dette hus dog ikke helt af fri vilje”[/color] sagde han roligt men hun havde vel på en måde opdaget at der boede en hund i dette hus selvom den mest var uden for vidst nok, men igen han var jo ligeglad så længe den kunne holde Salvie i skak og den ikke larmede og dermed forstyrrede ham. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 16, 2012 20:16:37 GMT 1
Hun lytte ganske roligt til det han sag om aftalen, "jeg er ganske enig med dem om de vilkår så lade os blot være enig om det ikke" hun smile og så på ham, at der boede en hun i huset hade hun kunne lugt og det hade gjordt hende nervøs og utilpas inden i men det lå skjuldt bag den sikker og mystisk ansigt hun hade, "så kan jeg gætte det er deres kones bæste.. jeg mener hund.. beklager mit sprog" hun så på ham ganske roligt godt med et undskylde udtryg som hun bukke hovede i respekt og om tilgivelse for sit sprog omkring hans kones hund, hun så ganske roligt på ham igen, mens hun sad med hænderne i skødet "ellers noget de kunne tænke dem at diskuter omkring aftlen eller andet?" hun smile letter mystisk for hun kunne ind til vider godt lige det hun hade set af lestat desværre var han jo bare en en gift mand men.. ægteskaber kunne jo brydes over tid vis bare hun forsætte med at ja være chamerne og blive ved med at holdes hans intresse skulle det måske nok lade sig gør men hun ville heller ikke lade ham få hende så let, hun var stadig en jomfru og hendes møgdom skulle ikke bare kaste væk før hun var bleven gift, men lidt kælen og et par kys kunne hun nok ud dele vis der kom den mulighed.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 16, 2012 20:52:06 GMT 1
”Jeg ved selvfølgelig ikke om de har lyst til at udvide det noget mere, eller har ideer til at begynde på noget nyt”
[/color] spurgte han roligt for det kunne jo godt være hun havde lyst til at udvide noget men igen de nye ruter var sådan set helt i orden med ham også for han havde sådan set ikke brug for meget mere, selvom han nu gerne ville ind på nyde områder bare for at prøve hans kræfter af. ”Bare kald det et bæst, for det gør jeg selv.. og de behøver ikke undskylde for den er god at bruge som trussel for at holde hende i skak.[/color] Han smilede en smule lusket ved tanken om alle de navne han igennem den korte tid havde kaldet den pokkers hund for han havde ønsket den død så mange gange bare fordi det jo var en hund og dem var han ikke vilde med, så hellere andre dyr som falken eller hesten, men igen de var jo ikke helt kæledyr men han havde nu ikke brug for kæledyr. ”Hvis de ikke har noget imod det så foretrækker jeg at kende mine forretningsforbindelser, og dem kender jeg ikke meget til så ville de have noget imod at blive boende til i morgen nat så vi kan lære hinanden bedre at kende?”[/color] spurgte han roligt med det charmende smil for han ville jo godt kende sine forbindelser mere personligt, men det var der jo ikke noget galt i for hun var jo en smuk vampyr som han gerne ville vide mere om, specielt fordi hun ikke fremgik i hans papir omkring den familie. ”Vi kunne snakke over noget vin eller noget blod?”[/color] forsatte han med sit charmende smil for at friste hende en smule mere, selvom han nu ikke havde andet i tankerne end snak. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 16, 2012 21:13:07 GMT 1
Sabrina smile og så på ham som han sag hun bare skulle kalde den hund et bæst passe hende fint for hun syntes virkelig at det var et bæst, at han så sag han brugte det til at holde hans kone i skak smile hun mystisk "de en ond ond mand hr. lestat.. noget jeg godt kan lig" hun smile og så på ham og smile ellers bare. "åh hade skam tænkt mig og blive" sag hun og smile drillen "sååå let slipper du ikke af med mig kære hr. lestat" hun smile og sad ganske roligt og så på ham, "mmh både blod og vin lyder godt.. jeg lader dem vælge hvad vi skal have.. det har du nok mere forstand på" hun smile og læne sig tilbage i stolen og studer igen lestat med øjne, for dam en flot fyr det var han jo synd hendes far ikke hade noget at tage ham til hende, men så måtte hun jo gør det selv. "hvad vil de enlig vide om lille mig hr. lestat?? jeg tvivler på det jeg fortæller vil falde intressant men jeg skal da gør et forsøg" hun så på ham og smile blidt mens hun nulle blidt med sin finger og vente enlig på hans spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 18, 2012 17:41:16 GMT 1
En kort kølig latter kom fra ham da hun kaldte ham en ond ond mand ”Lidt ond har man vel lov til at være, når man skal trækkes med sådan en uren vampyr”
[/color] sagde han blot for Salvie var jo en uren vampyr og dermed ville hun nok aldrig opnå samme status som en almindelig vampyr hurtigt ville have i hans øjne, en status Sabrina allerede havde fået bare ved at være fuldblods. ”Det ville også være en skam hvis de gik så hurtigt igen. De bringer jo skønhed til mørket”[/color] forsatte han med det charmende smil og en smule forførende stemme men for ham var det jo sandt nok, hun bragte skønhed ind i dette mørke lokale men igen hun var hunkøn og en vampyr så skulle der altså heller ikke meget til. Da hun sagde at begge dele var en god ting, nikkede han kort før han rejste sig og gik hen til døren og forsvandt ganske kort for at få fat i en slave som så fik fat i 2 flasker af nogle de bedste i huset sammen med 2 glas som de kunne drikke af for det var jo kun fattige folk som drak af flasken. Han kom dog tilbage inden slaven gjorde det så han hørte hendes spørgsmål. ”Jeg kunne godt tænke mig hvorfor jeg ikke har hørt om dem før. Det er da en skam at vi ikke har mødtes før”[/color] sagde han roligt som han gik forbi hende og gik hen for at sætte sig i hans stol igen, men blikket hvilede på hende og smilet var ikke forsvundet som om det kom tilbage hver gang han så på hende. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 18, 2012 18:56:09 GMT 1
Sabrina så på ham og smile for sig selv da han kaldt sin kone uren vampyr, "de får hende til at lyde helt beksidt" små fnise hun og så ellers bare på ham, som han sag hun bragt skønhed til mørket, "jamen sikke en charme trold de er... " hun smile drillen, og så ellers efter ham som han gik, i mens studer hun rumme og tænkt lidt over tingen ind til vider hvor efter han kom igen, "jeg over vejer at udvide min handel fra stof og tøj til vine og kryderri har hørt det skulle vær meget efter spurt for tiden" hun så på ham som han sag han ville vide hvorfor de ikke hade mødes før. "min far var ja.. en høne far over for mig de sidste 100 år... først efter min mors død og efter jeg vist talenter inden for handel behandle han mig som en lille prinsesse.. hvilke nok gjorde han ikke ville have jeg mødt nogle mænd for iiih det skulle vær den perfekt vampyr prins.. gamle tosse " hun smile lidt og og lo inden hun så på ham, "jeg er bleven opdrage lidt som en dreng.. misforstå det nu ikke jeg har lært alt det en ordenlig dame skal.. kan sye, strikke, broder, male og spille lidt violien der er noget liget mere klasse over en violien ind klaver" hun så på ham, "ellers noget de ville vide om mig " hun smile chamerne og lage hænderne på sit lår og holdt forsat den ranke side stilling og line ikke en der agte at ænder den holdsning forløbi.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 21, 2012 19:20:22 GMT 1
Hans smil var lettere ondt da han snakkede om sin kone som uren, men det var jo det hun var? Hun var blot en halvblods vampyr og ikke en gang en ordentligt af slagsen for hun skulle jo afgive forpestet blod i stedet for at drikke med de andre. ”Er hun måske ikke det?”
[/color] spurgte han bare roligt selvom han nu godt kendte svaret og det gjorde hun vidst også hvis hun havde hørt om at det var en Bampira han var gift med. Han kommenterede dog ikke på at han var en charmetrold men smilede bare charmende til hende i stedet for han var jo udmærket godt klar over det, så der var ingen grund til det. Efter han var kommet igen så begyndte snakken igen, men han kunne nu ikke lade være med at beundre hende en smule som han betragtede hende mens de snakkede. ”Tja tror der er størst efterspørgsmål på krydderi og vin i Darklia, men hvis man nu kun lave nogle der er sødere og mere mild, så er der muligvis stor marked i Nirelia også”[/color] sagde han roligt for han var da selv med på ideen med vin eller bare sprut for han troede at det mest stærke sprut var for folk i Darklia fordi de jo gerne ville være fulde så hurtigt så muligt, noget han ikke helt forstod tanken bag men det måtte folk jo selv om, jo mere folk drak jo mere tosset blev de. ”Hvis jeg var deres far ville jeg nok også passe på dem som en prinsesse, for de har jo skønheden som en. Sådan nogen skal man jo passe på ikke kommer i uføre”[/color] sagde han roligt med et charmende smil der også var lidt drillende men igen han var jo meget jaloux anlagt så han ville jo nok forsøge at gemme hende væk uanset hvad, blot for at beholde hende for sig selv. ”Jeg ville gerne høre dem spille violin en gang, jeg kan godt lide den slags musik nemlig”[/color] sagde han roligt for han ville da gerne høre hende spille på violin i stedet for at høre folk hamre på det klaver, for der var mere klasse og stil over violinen selvom det jo også kunne lyde rædselsfuldt hvis man ikke kunne spille ordentligt på det. ”Jeg tror stadig der er mange ting jeg ikke ved om dem, men lige nu må jeg jo nøjes”[/color] forsatte han i den rolige tone for han vidste jo rigeligt lige nu selvom han meget gerne ville vide mere men det kom jo nok med tiden hvis de skulle blive den slags partner der førte forretninger sammen, for så kom de jo til at se hinanden ind i mellem. Der blev banket på døren og efter nogle sekunder åbnede en slave forsigtigt døren op og kom ind med en sølvbakke med en flaske rødvin på sammen med 2 glas som de kunne drikke af. Den unge mandlige tjener satte bakken på Lestats skrivebord i hjørnet inden han kort bukkede og forsvandt lige så hurtigt og lydløst som han kunne inden han kunne blive offer for de blodtørstige vampyrer. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 22, 2012 7:06:48 GMT 1
Sabrina smile koldt om han spurt om ikke det var rigtig at hans kone var uren, "ærlig talt.. jo det er hun.. jeg fatter slet ikke af de var så.. ja uheldig ikke at få beder.. hvor længe lever sådan en lige? jeg har aldrig møde sådan en.. bampire før" hun så på ham, og nød hans chamerne smile "de en særlig mand hr. Lestat dekan virke kold og chamerne på samme tid.. det må jo gør dem til en efter takte mand blandt vampyr" hun så på ham som hun studer ham ganske roligt og lytte til hans snak for hun kunne godt lig den måde han snakke på. "min far ønske jeg blev holdt så.. jomfrulig så muligt og det lykkes.. jeg lidt over de 200 og stadig jomfrulig.. dog uden en ordenlig mand til at holde øje med mig... dog regner jeg ikke med at lave noget dumt.. jeg kender min plads ved en mands side.. men nu når jeg er single.. ¨må jeg prøve at opfør mig pænt og passe min forretning" hun så på ham med det mystiek og chamerne blik igen, hun fiske ganske forsigtig efter Lestat for jo mere han snakke jo mere ville hun gerne have lestat og ja når hun ville have noget så fik hun det normalt også. hun så på slaven der kom ind og kunne lugt slaven temmelig tydelig en luft der ikke var så behalig men hun holdt masken og så bare på lestat i mens, et meget beder syn. "tja jeg kunne prøve at eksperminter lig med noget milder og søder vin vis det er.. har et lille bryggeri der hjemme.. min fars hobby.. jeg kunne nok få nogle ansat på lav løn og få dem til at lave lidt eksempler.. som jeg kunne tage med eller de kunne komme og smag vis de hade lyst.. min bolig er ikke helt så stor som deres og ikke så pangen men stadig værdig nok vil jeg sig til de kan betræde mit ydemyg hjem" hun smile chamerne olod hånden kort glide op i det lange hår og lige klø sig i nakken inden hun igen sad helt perfekt og så på ham.
|
|
længe siden 
