|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 19:43:16 GMT 1
Salvie hade være utrolig overrasket over at lestat hade, give hende den hede nat og også lidt hård nat. hun hade da nyt det dog hade hun være en smule øme bag efter men hun klage ikke ih nej da de tur hun ikke. hun hade sove tungt hele dagen efter den omgang så da han vække hende og bad hende klæde sig fint på fordi de hade en gæste gjorde hun det med det samme, og fik en nydelig kjole på og sat håret og søger for lestat godkendt hende inden hun fuldt med ham til de andre hvor hun pænt stilt sig og vente på de ny gæst, spændet på hvilken mand lestat nu skulle arbejde med i den tro at det var en mand han skulle arbejde med uden viden om hvilken trussel der nærme sig hende.
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 22, 2012 19:49:52 GMT 1
Sabrina så på slaven der hente hende og fnøs men fuldt med og kigge roligt rundt til de kom til salen, hvor hun rolig tråde ind. det første hendes blik så var slavie så det var denne lille urene vampyr han hade fået til brud, en ynkelig lille sag syntes hun men ja han var jo tvunget til det. hun så på lestat og gik roligt hent og hilst på ham og så på slavie "en glæde at møde dem frue.. de er sandelig alt det deres mand har sagt" hun smile venligt før hun hilste pænt på hans mor og søster og så elles på lestat med et lidt hemmeligheds fuldt blik før hun ellers blot fuldt dem og opført sig som en rigtig dame skulle nu en gang skulle og smile blidt og så på dem hun talt til og svare gerne på spørgsmål og andet der nu skulle vær.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 22, 2012 20:04:31 GMT 1
At Salvie havde sovet hele dagen var nok lidt usædvanligt men ikke ligefrem noget han tænkte over for han havde jo fået lettet trykket, men det havde jo altid været noget at han ikke havde gjort det med Sabrina i stedet for Salvie, så det var vel lidt tegn på at han var tro selvom det ikke ligefrem ville overraske nogen hvis det kom frem, selvom han aldrig gjorde det her i huset. Han fulgte roligt Salvie til salen hvor de skulle som han jo normalt gjorde når familien spiste samlet, dog ventede de jo denne gang på en gæst, selvom hans familie nok var lettere overrasket over det var en kvinde som var forretningsforbindelse men det kunne jo også føle det var en mindre sejr fordi det jo var en kvinde som kunne betragtes som ligeværdig med en mand. Da Sabrina blev da også hilst på selvom han ellers holdt masken under middagen men han snakkede nu mest forretninger med Sabrina ellers lod han bare kvinderne snakke mens han selv fik noget at spise af blodet inden det blev koldt. Men som altid blandede han sig jo ikke meget i kvindesamtaler men Sabrina var jo også en forretningsforbindelse så han snakkede kun ind i mellem forretninger med hende, dog så han ikke hele tiden på hende men så også ind i mellem på Salvie, selvom han jo ikke kunne lade være med at sammenligne dem i hans hoved selvom han intet sagde. Efter middagen ville han tage Sabrina ind hvor herrene normalt sad og snakkede men det var jo fordi de var partner i forretninger, dog sad kvinderne jo lige inde ved siden af og nærmest kunne høre en masse eller rettere hans mor og søster ville jo kunne høre lidt mere end Salvie ville, men han ville stadig ikke gøre så meget ved det.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 20:21:43 GMT 1
Salvie blev meget overrasket over at se en kvinde træde inde i salen, så det var hans nye forbindelse. hun følt maven snørre sig sammen og knuge en hånd svagt langs sin side, for det her var ikke godt! den kvinde var jo vampyr og smuk! hun så op på lestat som hun hilst på ham før hun så på kvinden der hilst på hende hun sendt hende et lidt falsk smile og ellers sad og snakke lidt under middagen mens hun holdt øje med sabrina og det var vist temmelig tydelig hun ikke brød sig om hende, og det gjorde det ikke beder lestat tog hende ind i rumme hvor mænden ellers var ind i panisk for hvad der ville ske der inde mellem dem.
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 22, 2012 20:30:07 GMT 1
Sabina hade en tydelig fornemmelse af at lestats kone ikke brød sig om hende men forsatte med at spille venlig og så på salvie når hun snakke med hende, og ellers på de andre. sabrina fuldt roligt med ind i det rum han nu en gang ville have hende ind i og da døren lukke smile hun kølidt "jeg tror ikke deres hustro bryder sig om jeg er her.. " sag hun roligt som hun fik sat sig i en stol, "og sikke en søde mor og søster du har.. jeg kan se hvor du har din charme fra og øjne vil jeg sig.. " hun smile og så ellers på ham og læne sig tilbage og smile chamerne, og kigge op og ned af lestat med et nysgerrig blik om hvordan han mund så ud uden tøj på, "nåå fik kone så det hun skulle have igår" spurt hun drillen før hun smile undskylde "undskylde det jo ikke noget der kommer mig ved.. kunne ikke lige dy mig der min fejl.. håber ikke de blev fornærmt.. ellers må du jo straffe mig" hendes øjne hade igend et mystiske og forføren glimt i sig og drille rigtig nu hvor hans familie var iden ved siden af skulle han passe på men det skulle hun også.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 22, 2012 20:42:27 GMT 1
At Salvie ikke brød sig om Sabrina kunne Lestat på en måde godt fornemme, men han valgte dog ikke at kommentere det eftersom det jo bare ville ødelægge en masse og det skulle jo ikke være åbenlyst at Salvie og Lestat ind i mellem havde problemer med hinanden, selvom det nu var ham der bestemte det meste, eller rettere nærmest alt for hun havde nu ikke meget at sige når det kom til stykket, men han havde jo også været hende ret tro indtil videre for han havde jo kun kysset Sabrina og ikke gjort andet selvom han kunne. Da Sabrina og Lestat kom ind i rummet slappede han en smule mere af som det charmende smil vendte tilbage i hans ansigt som han satte sig ned i en stol efter have hentet en flaske rødvin som han havde hældt op i 2 glas og stillede det på et lille bord imellem så de kunne hygge sig med det nu hvor de havde fået noget blod at drikke. ”Muligvis ikke men hun har ikke noget at skulle sige, det er mig der er herren i huset for tiden”
[/color] sagde han bare roligt med et skævt charmende smil for det var jo sådan tingene var, selvom han jo nok fik ballade med hende senere så måtte han jo bare tage det med når det kom til stykket. ”Alle i familien er skam charmende, du kan desværre bare ikke møde min fader for han er igen ude at rejse”[/color] sagde han roligt selvom han nu var lidt glad for at hans far ikke var der for han ville nok aldrig have tilladt at en kvinde kunne være en forretningsforbindelse, fordi de mest af alt skulle være til pynt og ikke andet, selvom Lestat ikke var i tvivl om at hans far elskede hans mor, men han havde jo også været heldig der for Lestat havde jo en uren kone. Han så dog en smule undren på hende da hun spurgte ind til om hans kone fik noget i går. ”Sig mig er du jaloux over jeg sover sammen med min kone?”[/color] spurgte han dog en anelse drillende for når hun spurgte ind til det måtte hun jo være jaloux selvom det jo nok ikke ændrede meget for han ville ikke overtræde grænsen så længe de var i dette hus fordi hans mor og søster jo kunne høre dem og han gad ikke have alt for meget vrøvl med de kvindfolk. [/blockquote]
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 21:00:56 GMT 1
Salvie sad og prøve virkelig at koncentrere sig om at snakke med hans familie men tanken om lestat var der inde med denne kvinde gjorde hende tosse, hun prøve ind da at spille lidt klaver men det virke ikke tanken gjorde hende dårlig lige nu. hun endt med at undskylde sig og gå ind i sove værelset hvor hun gik frem og tilbage og prøve at falde til ro ved at sig til sig selv at lestat ikke ville være intressert i den kvinde selv om hun godt vist han var det for den kvinde var både vampyr, smuk, forrtenings kvinde. hun endt med at gå i bad og faldt en smule til ro i karet mens hun stirre op i loftet, og var virkelig bekyret for nu kom den.. den kælling! og ville tage den mand hun var bleven give til væk fra hende! hun ville ikke have det og hun skulle nok finde en måde at fjerne hende på, da hun var færdig med badet gik hun tilbage til de andre og smile og undskylde vente tiden.
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 22, 2012 21:07:38 GMT 1
Sabrina så på ham " ham må jeg have fornøjelsen af at møde en anden god gang" hun smile og så på ham som han spurt om hun var jaloux over han sov med hans egen kone "åååh lidt bliver man vel.. hun har jo en stærk og flot mand.. jeg jo alene.. har kun nogle dumme og uren slaver.. og jeg har jo ikke rigtig nogle mandlig bejler for tiden.. og jeg nægter at bruge det bordel.. det liger under min værdighed.. det kunne jo risiker de infiser mig med urent misfoster" hun så på ham med trist og lokken øjne, rigtig øjne der sag hun savne tryghed og nogle stærk arme der passe på en, "åh nu vel jeg må vil nøjes med mig selv.. " sag hun blot og lod det ligge i det uvisse så kunne hans fantasi lege lidt mens hun drak sin vine og nød tiden med ham inden hun rejste sig "nå det tid for mig og komme af sted.. jeg håber du ville være så søde at følge mig ude.. deres familie må også gerne vis de vil men får jeg ikke lig et lille farvel her inde" hun lage blidt en finger på sin underlæbe og stod roligt med bryste lidt frem af og så forføren på ham og håbe på et kys inden de gik ud til familien og til hendes vogen der stadig holdt der ude.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 22, 2012 21:21:58 GMT 1
At Salvie gik rundt og var meget nervøs og urolig tænkte han ikke ligefrem over selvom han så imod døren da han hørte hende spille på det dumme klaver igen, men hans øjne gled dog tilbage til Sabrina for hun begyndte jo at snakke igen og så vendte det charmende smil bare tilbage igen i stedet for de irriterende udtryk han havde haft da han så imod døren. ”Ja må du jo, men lad der gå noget tid for han er ikke helt glad for kvindelige forretningsfolk”
[/color] sagde han roligt med et lidt undskyldende smil for han skulle nok lige vænne sig til tanken om at kvinder også kunne bruges til forretninger, altså uden at være slavere eller ludere. ”Ja det er en skam du ikke har det, men mon ikke vi kan gøre noget ved det”[/color] hviskede han nærmest lidt drillende for han skulle da nok gøre et eller andet hvis hun gerne ville have det, men bare ikke i dette hjem for det var jo et helligt sted for ham. Da hun rejste sig gjorde han det også men han kunne nu ikke lade være med at le kort ved hendes lille bøn om et farvel, men det skulle hun da nok få så han gik tæt på hende og lagde hænderne om på hendes ryg inden han trak hende ind til et lidt hedt kys så hun kunne vide at han var lidt interesseret i hende inden han brød det igen men satte hovedet nær hendes øre og hviskede ”Vi ses ved grænsekroen om 10 dage”[/color] inden han igen slap hende med et charmende smil. ”Nu skal jeg nok vise dig ud, for ja du bør hellere komme af sted og begynde det som vi snakkede om”[/color] han hentydede selvfølgelig til det med vinen. Han gik roligt hen og åbnede døren for hende ud til det andet rum så de alle sammen kunne gå ud og tage afsked med hende, og så måtte han jo tage sig af sine kvinde problemer senere. [/blockquote]
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 21:31:53 GMT 1
Salvie så mod døren da de enlig kom ud, og hun brød sig ikke om det blik hun syntes sabina hade i øjne, hun fuldt dog med ud til sabinas vågne og så til som hun sag farvel, men at sabina gav lestat kind kys som farvel fik salvie til at blive så panik slag hun direkt hoppe på sabina og fik hende vælte til jorden og forsøget af bide hende! hun mærke dog hurtig at hun blev reven væk fra sabrina og hun fløj nærmest tilbage da hun jo ikke var særlig tung eller stærk "Du holder dig fra min mand din indbilske tøs!" hvæse hun koldt før hun mærke en syngen lusing og så ned i jorden for hun vist der ville blive ballade "i det mindste er det mig der bær hans barn" mumle hun og tog sig til maven for hun hade på det sidste opdage hendes spise vaner hade ænder sig og hun tog det som tegen på hun enlig vente den søn der var meningen hun skulle skænke lestat. hun kom op og stå igen men holdt blikket ned mens hun et sted ikke fortrød sin handling for den kvinde var en trussel og hun ville gerne se hende forsvinde for altid vis det var muligt.
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 22, 2012 21:39:27 GMT 1
Sabrina smile som han tog om hende, men var overrasket over det hede kys som hun gengældt ganske roligt og nød det. hun så på ham og fnise ved hans hvisken i hendes øre, "mh 10 dag... det burt jeg nok kunne klar" hviske hun og så på ham og drillen nappe ham i læben, og lod ham slippe hende og fuldt ellers roligt med ud, da de stod uden for hvor vogne vente sag hun først farvel til hans mor og søster så slavie og så lestat som hun gav et par kys på kinden for sådan gjorde hendes familie det når de sag farvel, hun hade dog aldrig trode hans kone pluslige overfaldet hende! hun vælet til jorden da hun ikke hade nåde at reager og mærke kjolen flække ved skulderne og mærke salvies tænder striffe hendes skulder og efter lade et par halv dyb flænger i det ellers perfekt skulder og så koldt på salvie mens hun tog sig svagt til skulderne, det skulle nok heale men hun håbe ikke der kom ar! hun kom op og stå og børst kjolen af og så koldt på slavie "jamen så tillykke da med.. babyen... så håber jeg det bliver en sund lille dreng.. vis du da ellers kan bære dig ad med at gør det rigtig" hun var vred og det kunne ses på hendes øjne der var kolde og hård som is lige som lestats kunne blive, hun gik vredt ind i vognen der satte sig i bevægelse og snart var sabrina ude af syne mens hun sad og småband og tog sig til såret i skulderne. //Out
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 22, 2012 21:54:18 GMT 1
Det havde ellers fungeret så fint både middagen og så den korte snak han havde haft med Sabrina inde i herrernes lokale hvor de jo havde taget ordentligt afsked men at hans kone pludselig flippede over at der blev sagt farvel som man gjorde nogen steder gjorde ham bare rasende da han hev hende væk fra Sabrina, blot så han kunne hjælpe Sabrina op med et strengt blik imod Salvie selvom hans blik blev meget forvirret da hun nævnte det med barnet, for det kom bag på ham så han blev slået helt ud af den for et kort øjeblik , noget der ellers ikke skete for ham fordi han var normalt 100% bevidst om hvordan han udtrykte sig men det her kom så meget bag på ham at han nærmest stod og måbede da hun sagde det. Han rystede dog efter noget tid på hovedet nærmest for at styr på sig selv igen og vendte blikket imod Sabrina ”Jeg beklager..”
[/color] sagde han undskyldende til Sabrina inden hun satte sig ind i vognen men man kunne tydeligt se vreden og nærmest hadet i hans øjne, så der var ikke noget tvivl om han virkelig hadede hans kone lige nu fordi hun ydmygede ham på den måde men han talte da ordentligt til Sabrina indtil vognen begyndte at køre for der vendte han sig vredt rundt og gik med overnaturlig hast hen og greb Salvie fat i armen som han hev hende med sig for det her skulle hun straffes for men ikke foran hans mor og søster som var lige så overrasket som Lestat havde været det over Salvies handling, eftersom de jo tog det som en selvfølge at mændene muligvis havde elskerinder selvom det ikke ligefrem kom frem i åbent lys. ”Kom her!”[/color] sagde han vredt inden han tog hendes arm og trak hende med ind i soveværelset og nærmest kastede hende i sengen, men om hun landede der var han ikke helt sikker på men han var også ligeglad. Han smækkede døren efter sig og låste den fordi hans familie ikke skulle blande sig i det han skulle til at gøre ved Salvie. ”Hvad fanden gik der af dig? Dit forpulede kvindemenneske..! Skal du nu til at blande dig i mine forretninger ved at ødelægge dem fordi du angriber mine forretningsforbindelser!”[/color] råbte han nærmest vredt for han var tæt på at miste besiddelsen på grund af hendes overfald på Sabrina. [/blockquote]
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 22:05:03 GMT 1
Salvie så ikke på ham og med smerte i hav rev hende af sted i sig og fuldt bare med, hun vist godt de var på vej mod værelset det var de altid når hun lave fejle hun hade tørt sin mund lidt for hun hade jo fået noget af sabrinas blod på sig og det smagt grimt! hun mærke hun blev direkt kaste mod sengen og lande heldig vis med overkroppen over maven i sengen som hun hade lagt arme om for at beskytte men bene hade ramt sengens ende og de gjorde utrolig ondt mod de følsomme og tynde ben hun hade. at han begyndt at råbe af hende hun sag dog intet i starten hun brød sig ikke om den kvinde "hun ingen forretning.. du sikkert din lille personlig luder!" råbt hun vredt "DU YNKLEIG!" råbt hun og forsatte med at holde armen om den stadig flade mave og så ned mens hun begyndt at snøft og krød sig sammen som en kugle, "du vil heller have den kællig ind din egen kone.. bare fordi hun en skide fuldblods vampyr ikke sandt! fint! så tage hende.. jeg nægte at blive sat som nummer to bare fordi jeg ikke er det du vil have jeg er! og jeg tager barne med mig!" sag hun vredt og rejst sig og gik til vinduet hun ville hoppe fra vinduet hun kunne godt klar det fald og så ville hun forsvinde hun kunne ikke tage hjem det vist hun og hun nægte og blive hos lestat lig nu hun var vred, bange og ked af det en rigtig dårlig kombination lige nu.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 22, 2012 22:25:45 GMT 1
Han var rasende over hendes lille sceneri ude i gården og så det med at han skulle have det med barnet at vide på den måde, og så lige overfor en forretningsforbindelse, for han ville jo helst ikke have et barn af urent blod så det gjorde ham jo bare mere rasende. ”Hvor våger du at kalde frøken Sabrina en luder.. Kvindemennesket er for pokker jomfru”
[/color] råbte han vredt for han brød sig virkelig ikke om hun fornærmede en fuldblods vampyr på den måde ved at kalde hende luder, det var jo ikke alle kvindelige vampyrer der var luder, så det var jo bare en fornærmende fordom.. Da hun rejste sig for at gå til vinduet brugte han igen sin overnaturlige hurtighed til at stille sig mellem hende og vinduet, mens han så rasende på hende. ”Tag dig sammen kvinde! Hun er vampyr det er meningen hun skal være forførende og charmende.. Men jeg har altså ikke været i seng med hende! Og nu har du ydmyget mig på det groveste så jeg ikke kan overholde min del af overtalen om at passe på hende og sørge for hun forblev jomfru indtil der blev fundet en mand til hende! Og du har ødelagt mine fremtidige planer for mere handel i Nirelia..! er du klar over hvor meget du har ødelagt? Der blev regnet med mig fordi jeg er en gift mand og jeg har ry for at være min kone tro også selvom hun ikke er vampyr, så derfor blev der regnet med at jeg kunne klare den opgave”[/color] sagde han vredt for så let skulle hun ikke slippe for hun skulle ikke tro at hun kunne slippe uden om det her ægteskab så let, for en skilsmisse ville jo kun være noget dårligt og så skulle de jo både søge det hos templet og hos dronningen, og den proces ville han ikke igennem. Han gik helt hen til hende og greb hendes arme som han så hende dybt i øjnene selvom hans stadig var rasende ”Du er min kone og derfor mit første valg fordi du er min familie og de kommer altid først.. men jeg bryder mig ikke om at min familie bringer skam over resten af os.. Så du skal lære at opføre dig ordentligt og lad være med at blande dig i forretninger som du ikke har forstand på”[/color] sagde han dog mere behersket selvom han stadig var rasende over hendes opførsel så han måtte jo forsøge at redde hans mindre forhold til Sabrina når han skulle se hende igen, hvis hun altså dukkede op. [/blockquote]
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 22:37:44 GMT 1
Salvie hade forvente han prøve at stoppe hende og så ikke på ham som han stod der og hun stødt ind i ham, hun bed tænderne sammen da han tog hendes arm og tvag hende til at se ham i øjne, hun lod ham snakke og indså hvor meget skade hun enlig hade gjordt, hvad pokker var der gået af hende.. hvordan kunne hun tror sådan ting om ham. hendes øjne blev stor som hun så ned helt lammet af den sandhed der ramt hende, hun knuge arme om sig og endt med at fald sammen på gulve. hun hade jo ødelagt alt.. hun så ned det hade ikke være mening at afsløre sin graviditet på den måde men hun vargået i panik hun hade jo ikke set ligene hilsen før og det hade skræmt hende, hun hade vær bange for han ville glemme hende og hade håbe nyheden og babyen ville vende ham fra den kvinde og gjordet et eller andet over for sabrina så hun hade kunne følt sig sikker i han var der hos hende, og kun hende. "undskylde... undskylde kære.. j..jeg hade ikke tænkt... jeg troede ikke jeg ville..." hun tog fat i bunden af hans bukser let mens hun mærke tåren drykke ned fra kinderne og ned på gulve, mens frygten suse gennem hendes krop for det her var virkelig slemt, hun.. hun måtte sig undskylde til sabrina.. hun måtte skrive og undskylde hendes opførsel "jeg skal nok undskylde over for frøken sabrian.. jeg skal nok undskylde... undskylde kære.. undskylde" hun lukke øjne frygt han smad hende i skabet eller måske skade babyen i hendes mave, som hun ville være så bange for at miste for vis det nu var en søn ville det vær tabt og så ville hun også få skylden der! ellers vis nu det var død født eller var et misfoster! hun ville give sig selv skylden! hun lag panden mod hans føder mens hun hulke og sad ellers sammen krøbe på alle 4 som hun var helt på knæ for at bede om tilgivelse.
|
|