|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 22, 2012 23:03:45 GMT 1
Det kunne godt være at alt han sagde ikke ligefrem var sandt, men det meste af det var da for Sabrina var jomfru og han havde ikke været i seng med hende, selvom han gerne ville men han var gået til Salvie i stedet så det måtte da også tælle for noget, selvom det nok ville ændre sig en smule hvis han kunne redde den smule af sine forretninger med hende, men han havde da ikke gjort noget endnu. Så det her var bare ydmygende for ham eftersom alle vampyr kvinder jo havde et eller over dem som gjorde dem lokkende for en hver mand så det ville nok ikke overraske nogen hvis nogen mænd faldt for dem i længden og Lestat var da fristet men det var ikke blevet til andet end kys men det var mest fordi Sabrina selv bad om det. Han så blot køligt ned på hende som hun krøb sammen på gulvet for det milde ham en smule at se hende krybe sammen på den måde selvom han stadig var meget vred for hun havde jo muligvis kostet ham mange penge og muligvis tid med Sabrina.
”Nej du tænkte ikke.. det er dit problem.. Skriv du et brev til hende så kan jeg tage det med når jeg skal forsøge med at se om hendes far stadig vil lave forretninger med os selvom hans datter blev ydmyget på den måde.. Tror du ikke jeg er klar over hun er charmende kvinde? Og ved du hvad der sker med charmende kvinder hvis de ikke har en til at holde øje med sig? De kommer i uføre og det vil hendes far ikke have før hun får udvalgt sig en mand, fordi han har udkig på en af de adelige baroner som ingen koner har.. Så hvis jeg kunne holde hende som jomfru ville han give nogle af hans butikker og handelsruter til mig som tak.. ”
[/color] hans stemme var kold som han talte ned til hende for det her var han rasende over så han var næsten vred over hun havde fået sådan en elskov natten før for lige nu havde hun da slet ikke fortjent det. ”Og hvad fanden var det for noget at bilde hende ind? At du er gravid med mit afkom?”[/color] spurgte han køligt for han var jo ikke helt sikker på om hun bare havde bildt Sabrina det ind fordi hun var vred eller om det virkelig var sandt. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 22, 2012 23:13:49 GMT 1
Salvie hulke bare og forsatte med at undskylde mens hun holdt hovede mod hans fødder, "undskylde.. du har ret.. undskylde jeg skal nok undskylde jeg vil gør alt for at gør det godt igen" hulke hun og holdt fast i hans bukser og hulke bare, at han sag spurt hvad det var hun hade bildt sabrian ind med en baby så op på ham med overrasket øjne, "det ikke løgen... det passe... jeg er gravide.. j..jeg sikker..."hun ville ikke næven det hun ikke hade fået sin sager i lidt over en månenden ca da det ikke rigtig var noget hun kunne få sig til det var helt pinligt for det var jo en dame ting, "jeg lyver ikke.." hulke hun og hev lidt i hans bukser men kun let mens hun så op på ham stadig næsten helt ned på gulve og ligge, "jeg ked af det kære.. jeg blander mig ikke mere det lover jeg.. du må ikke hade mig.. jeg ber dig.. plezzz ikke hade mig" hulke hun og lage hovede mod hans fødder igen mens tåren stod ned af hendes kinder og hun var virkelig helt ulykkelig lige nu, at hun ikke en gang kunne glæde sig over at bære hans barn og bringe ham forhåbenlig en arving til ham så han kunne se hun kunne bruges bare en smule, hun ryste i hele kroppen for det hele rumster i hende og hun kunne slet ikke styr sin tanker, og endt med at ligge helt på gulve da kroppen var gået i en letter chok tilstand efter hendes pluslige overfald og frygt for en grim straf fra lestat.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 0:07:45 GMT 1
Lige nu fandt han hende egentlig ret ynkelig som hun lå der på gulvet, men det var nu lidt sjovt også selvom det ikke kunne ses på ham, for hans udtryk var stadig koldt og øjnene vrede over det hun havde gjort. ”Du skal bare være glad hvis jeg kan redde resterne af den her handel.. ellers skal jeg nok sørge for at du bliver straffet resten af dit liv”
[/color] sagde han køligt selvom han mest af alt ville gøre det tydeligt at han ville hade hende resten af livet hvis hun havde ødelagt alle hans chancer hos Sabrina, men han vidste også at i fremtiden måtte han passe mere på og ikke tage hende med her hjem, men det havde han nu heller ikke nogen planer om at gøre. Han rynkede kort på næsen da hun mente hun var gravid for det var jo ikke ligefrem en glædelig nyhed i hans øre fordi hun var en uren vampyr så det ville jo også bare være et urent monster til en dræber, eller ville det blive en uren Bampira? Han anede jo ikke hvilken kombination det blev men han kunne jo ligesom heller ikke helt skaffe sig af med det fordi det ville knytte hende mere til ham, og han vidste ikke helt hvordan hendes far ville sige til at han gjorde at hun mistede barnet, hvis han altså fandt ud af det. Men han skulle i hvert fald nok sørge for at barnet blev arveløs allerede ved fødslen, nemlig ved at skrive et testamente som gjorde at hans søster arvede det meste og muligvis også Sabrina hvis han altså kunne redde det forhold. Han kommenterede det dog ikke for hans tavshed og tydelig irritation var vidst tegn nok til hvad han mente om det med barnet for hun havde jo ikke ligefrem gjort han kunne glæde sig over det når hun lavede sådan en scene. ”du kan sove i gæsteværelset i morgen.. der efter kan du komme tilbage hertil for jeg rejser i morgen nat for at forsøge at redde det her, så du har bare at have brevet klar til hende”[/color] sagde han køligt som han trådte et skridt tilbage og egentlig bare lod hende ligge, for han kunne virkelig ikke se hvad hun kunne gøre nu for at han skulle tilgive hende, så han gik bare sin vej i stedet så havde hun i hvert fald fred til at tænke over hvad hun havde gjort. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 23, 2012 7:36:08 GMT 1
Salvie lå forsat på gulve, at han forviste hende til gæste værelse næste morgen gjorde hende ked af det men det hjalp hende jo ikke, hun endt med at komme op stadig rystene "ja.. jeg skal nok have breve klart.. jeg skal nok" sag hun stille og så ned og prøve at få styr på sig selv, hun gik hen og satte sig ved sit sminke bord hvor hun også hade brevpapier og andet, hvor hun tog et fint papier frem og begyndt ellers at skrive sin undskyldning så godt hun nu kunne for hun kunne stadig ikke fordrage den kvinde men, lestat hade jo sagt han var tro så hun måtte vel tro ham og babyen måtte jo også gøre ham mere hendes for det var jo hendes og ikke den sabrinas heldig vis, hun forsatte dog med at skrive til breve var en side lang før hun folde det pænt og lage en komvulit og skrev sabinas naven på og lag det på sminke borde så lestat kunne tage det når det var hun rejste sig der efter og gik hen og satte sig på sengen hvor hun bare sad og sag ingen ting.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 9:21:12 GMT 1
Lestat havde just ikke tid til at være her og sørge for hun ordnede brevet eller tænkte over tingene, så han havde forladt rummet blot for at gå ind og pakke til hans rejse. Nogle bøger så han kunne ordne noget arbejde mens han ville vente på at Sabrina dukkede op på kroen, medmindre han skulle til at lede efter hende i stedet. Men så slemt håbede han nu ikke at forholdet mellem dem var, men han måtte jo bare vente med at se.
Dog gik han og pakkede en enkelt kiste både med bøgerne og så gik han også ind i soveværelset hvor han kort så på Salvie inden han gik ind og hentede noget skiftetøj fordi det skulle han jo også have med, efter det fik han fat i en slave som han bad om at sørge for at kisten han efterlod i gangen var sat ud i en klargjort vogn i morgen nat så alt var klar til hans afrejse. Men det blev jo først når han selv var klar for der var stadig ting som skulle pakkes ned i kisten selvom han ville sørge for at rejse så let så muligt, men han skulle også lige forsøge at finde en forsoningsgave til Sabrina så han vandrede frem og tilbage foran hans soveværelse og forsøge at komme på en gave der ville kunne mildne hende.
Så resten af denne nat gik han bare og pakkede og forsøgte at komme på noget der ville kunne mildne hende på en eller anden måde, udover det brev som Salvie havde skrevet, et brev han ville læse i morgen nat inden Sabrina skulle have det.
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 23, 2012 9:29:39 GMT 1
Salvie brugt resten af natten på at side og tænke lidt, for hun hade virkelig klokke i den denne gang, hun hade selv aldrig trode hun kunne blive så..så..jaluix på en som hendes mand blot arbejde sammen med.. selv om den kvinde line en som lestat sikkert hade drømt om at kunne få i steden for hende, hun sad og strøg den stadig flade mave lidt, hvordan skulle det nu blive mellem hende og lestat, og hvad med babyen? hun hade ellers glæde sig til at fortælle lestat om barne og nu var han vred på hende, han hadet hende! hun hade virkelige gjordt alt hun kunne efter den tur i skabe på at gør lestat glad og tilfreds med hende, hun hade ikke lave ballade hun hade ikke danse med minder han bad hende om det og hun hade sidet og broder de sidste mange aftner og dag, hun var ind da begyndt på et malerrie af ham der sad og arbejde, hun syntes selv det kom til at se godt ud for han hade sådan et særlig udtryk når han arbejde, det var virkelig helt fortryllen syntes hun. men nu var alt et marridt, hun hade kunne høre lestat vandre uden for døren og det gjorde hende urolig, men hun ture ikke gør mere hun lag sig blot på kanten af sengen og faldt i søven der med armen om sig og bene op under sig mens hun følt et grimt tryk på hende og hun kunne næsten føle på den trykke stemning mellem hende og lestat.
|
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 11:12:31 GMT 1
At han hade hende lige nu, det var skam sandt for han var rasende på hende så han kunne jo ikke glæde sig over noget som helst, selvom barnet ikke ligefrem var noget der glæde ham særlig meget. Men Salvie havde ellers opført sig så pænt siden turen i skabet og nu dette her! Hvis det ikke var fordi han havde travlt med at pakke så han kunne tage ud på en mindre redningsaktion så var hun i den grad røget tilbage i skabet og muligvis efterfølgende set hendes hund eller tjener blive myrdet foran hendes ansigt men det havde han slet ikke tid til lige nu.
Lidt før solopgang kom han ind i soveværelset igen og så hende sove, noget der gjorde han sukkede inden han gik hen til hende og lagde en arm under hendes ben og den anden om hendes ryg, inden han løftede hende op i favnen inden han bar hende ind på et andet gæsteværelse hvor han lagde hende på sengen med et tæppe over sig, før han igen forlod rummet og gik ind på deres eget soveværelse hvor han selv lagde sig for ikke tale om at han ville ligge sammen med hende! Ikke når hun havde opført sig på den måde, dog kunne Lestat ikke rigtigt finde ro så hans hvil var ikke så god som normal men han kunne jo ikke gøre meget ved det. Det varede heller ikke mange minutter efter solen var gået ned før Lestat var oppe igen og tog brevet fra salvie som han kort læste igennem for at se om det var en ordentligt undskyldning, og lidt for at sikre sig der ikke stod flere grimme ting i det inden han pakkede det ned igen og forsvandt ud af huset uden rigtigt at sige farvel eller spise.
//out
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Sept 23, 2012 11:25:01 GMT 1
Salvie mærke godt hun blev flytte på men gjorde intet men sov hvider, mens hun vred sig lidt under tæppe. da solen gik ned vågne hun og følt sig stadig træt, hun fik skifte tøj efter at være komme ind i deres værelse og hade lige nåde at mumle et farvel til lestat inden han rejset, hun sukke bare og gave sig til at sye lidt baby tøj for hun vist ikke rigtig hvad hun ellers skulle lave eller om hvornår lestat kom tilbage igen.. //Out
|
|
længe siden 
