En gammel flame vender tilbage

[Tom Cilvan Klims]

Tom vidste ikke regtit hvadh an skulde sige han kikket op på hinden og smilte så lidt " tja du har nok rat " tom kikket på hindens hånd og tog stille om den hun hadet rat der var ikke meget at gøre men tom måtte prøve at holde af den nye kahty hun var jo stad den gammel kahty inden i eller noget af hinde var han lage stille hovdet ind mod hindens mave og kysset den blidt mens han tænkte rolige men Tom ville i det menste prøve at få hidnen til at kunde gå i solen igen han tænkte lidt mens han hørte det bankede på døren han sukket stille mens han gik hen " kom du skal med nede under " svaret han rolige og tog hindenss hånd for at flirte dem sammen tom ventde ikke gæster eller gjord han nu også det det lange brune hår som var sadt op i en heste hale tog stille sin stav med sig og gik ned for at åbne døren solen var ved at gå ned unden for en gammel mand med langt vidt skæg og en lang spis hat og en stav i hånden og med små øjne kom frem for syne tom smilte da han så hvem det var " jamen hr Tvisk goddag min gammel ven " tom gik hen for at give ham et kram pg smilte rolige til Kahty

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at processen var lang, men så længe han holdte ud, gjorde hun også. Kathy var glad for han lod til at tage den med ro, det havde hun nemlig brug for. At det bankede på døren, fik hende til at tage en dyb indånding, hun forberedte sig på hvilket væsen og alderen, inden hun blev trukket efter Tom. Det var nu meget hyggeligt at flette fingre med Tom, lige nu var hendes status som hans veninde, hans meget gode veninde og muligvis en putteveninde af slagsen. Kathy havde brug for en ven mere end noget andet lige nu og fik alt hvad hun havde brug for i Tom. Selvom hun da blev lidt irriteret på ham, men der skulle heller ikke meget til med de forstærkede følelser. Kathy stilte sig lidt i baggrunden, solnedgangen kunne stadig være farlig for hende, så det var bedst hun holdte sig væk fra døråbningen. Kathy stod blot med hænderne bag ryggen og så til to gamle venner hilste, hun smilte venligt og prøvede at virke rolig, selvom hun ikke helt var det.

[Tom Cilvan Klims]

Tom gik rolige ind og viste kahty frem rolige " det er Kahty ..khaty det er Tvisk den nærmste fammile jeg ha " svaret han rolige mens han rate hånden frem mod hinden den gamme mand kikket lidt på kahty men han ragte hånden frem mod hinden " dav mit navn er Tvisk jeg er 900 år gammel " svardet han hurtit mens han kikket rolige ned mens han kikket på kahty igen de gammel små øjne smilte dog til hinden " jeg er her kun kort jeg ville se om rugteren var sande at du hadet fundet dig en kvinde " tom tog sig ldit i nakken mens han lage hånden på nakken han gik så hen og lage stille armen om kahty og smilte varmt til hinden " tja og hun er skøn " svardet han rolige og gav hinden et stort kys på kinden mens han kom med et lille grin også på tvisk " jeg formåder at du her for at få noget brød og resuser " svarde tom mens han stille gik ind i køkket og lage noget brød i en stukke stof og heldte the op til dem alle sammen mens han ventde med at sætte sig ned og kikekt rundt " som jeg sagde jeg var her for at se om rygterne var sande min ven og det kan jeg så sanlige se de er " Tom kikket lidt på kahty og smilte rolige hvad mente han dog han kikket længe på Tom med et blik som sagde et eller andet du skal ikke tro jeg er dum stille stille han stokken fra sig og tændte sin pipe med sin finger han tog mund fuld af røgen mens han pusted ud tom hosted lidt mens han ventede på at kahty sagde et eller andet eller Tvist ville fortæle noget nyt

[Deleted]

Kathy rakte ham hurtigt hånden og sendte et skævt smil, hold da op hvor folk sladrede og hvem havde egentlig fået af vide hun var her? Hun havde ikke mødt andre end denne Tvisk fyr, havde Tom talt med folk om hende? Hun så lidt mistroisk mod Tom, hun var ikke hans kvinde!
"Glæder mig at møde Dem." Kom det roligt fra hende, hun fulgte med dem og mærkede styrken fra solen som gik helt ned og efterlod hende i sikkerhed uanset hvor hun befandt sig. Så stoppede hun op med armene over kors, så lidt på Tom og måtte så vende blikket mod Tvisk.
"Hør der er sket en misforståelse. Jeg er ikke Toms kvinde, jeg er hans gamle veninde." Forklarede hun så roligt, så forklarede hun også at hun havde haft brug for hjælp og at Tom var den eneste hun kunne stole nok på til at komme til. Det irriterede hende at folk sladrede sådan, hun hadet det, specielt fordi hun bestemt ikke skulle stå som hans kvinde i status! Overhovedet! Alt det havde hun ikke været klar til, det havde hun jo sagt og Tom burde være ærlig overfor sine venner.
"Tom hvorfor gør du egentlig det her? Kysser mig på kinden og behandler mig som om jeg rent faktisk var din kvinde?" Spurgte hun så forvirret og vendte blikket mod ham, det var tydeligt trist og forvirret. De havde jo lige haft talt om det, og hvis han var uærlig overfor en som stort set var hans familie, hvad ville han så ikke være overfor hende?

[Tom Cilvan Klims]

tom kikket lidt på Kahty og smilte så stille men kikket på Tvist som gik ud af i køkket " jeg driller bare " svardet tom stille mens han kikket mod Tvist " han er gammel mand han siger altid sådan noget når jeg har en kvinde på besøg " svardet han igen mens han ventde sig " men jeg skal nok lade vær og skal nok også sige til Tvist at han skal holde op med det " han rystde rolige på hovdet mens han gik ind og satte sig ned mod tvist og fortalte lidt om det de hadet snakket om " det må du unskylde søde det var ikke for at gøre dig sur en gammmel mand kan af og til råbe tinge op men burdte i stede for side stille og bare se på " svadet han og gav hinden hånden igen tom holdte sig dog lidt på afstand af kahty vis der ikke var det store i mellem dem ville han arbajde på det stille vente han sig om og kikket rolige frem og tilbage og så mod tvist igen " tjo jeg er enlige komme for at lære dig lidt op nu hvor du har fundet din stav kære ven ... nu kan vi jo øve lidt kræftige magier og det er der det begynder at blive sjovt " tom kikket ned i boret med et smil og kikket igen op på tvist " den var heller ikke lige frem nem at få fadt på jeg sikker på jeg kunde ha været død to gang vis det ikke hadet været for dens stemme " svaret tom lige ud mens han tog sin stav frem

Tvist kikket lidt på stave og på tom " talte den til dig ??" tom nikket rolige og lidt svediget på panden han rystede han huskede tydliget vilke moster der beskyde en SKygge demon ikke en ra skabinge at lege helt i han kikket op på kahty lige så stille " jeg bliv kastede frem og til bage i skyggeren og kunde kun se store røde øjne som bare sagde en ting at den skulde slå mig ihjel jeg rejste mig op på en klippe stykke og med den smule magie jeg hadet i mig lavet jeg en skjol rundt om mig der var flydne lava den skra sit svær ind i brystede på mig Skyggerens svær og efter en times kamp faldt jeg om af uddmaltes dens grin var som 1000 mænd der håndet mig men jeg fik øje på staven og den gav sine kræfter til mig og der hefter kastde jeg den ned i dybterne hvor den smelte eller for håblige døde " tom ventede hovdet tilbage og tog sig lidt på skulderen mens tivst så forskærket ud " du store tom du må ha vist stor dømme kræft og mod der nede at blive stykket med sådan en kan være farliget man bliver ikke hel igen gør man vel " svardet tvist med en rustne stemme mens han en mudfuld af sin Pipe og kikket lidt ind i ilden tom smilte men det forsvandt hurtit igen

[Deleted]

Kathy rakte ham ikke hånden, hun rystede på hovedet og trådte lidt tilbage, hun kunne ikke forstå den slags. Tom burde bare have fortalt hvordan det var, han vidste hun ikke var klar på alt sådan noget. Så forvirret og nyt alting stadig var. Hun gik ind i skyggerne i hjemmet og stod blot op af væggen og lyttede. At han selv havde været på sin egen rejse i livet, blev hun klar over og det var spændende at høre om, men hun var stadig småsur og blev bare stående. Tingene kørte igennem hendes hoved, hvis hun bare gav op, levede Kat i fred og hun selv, var vel død? Som det skulle være. Kathy kunne ikke helt finde ud af hvad hun burde gøre, hun endte med at glide ned af væggen og slå hovedet bagud ind i den. Et suk kom fra hende, det var så pokkers besværligt, men hun kunne ikke bare lade det onde i sig vinde, kunne hun? ELler var det helt anden måde at acceptere tingene på, bare at give efter. Kat virkede glad og til at have det sjovt, hun nød sit liv. Kathy havde ikke andet end problemer og indre skænderier med sig selv. Hvorfor pokker skulle alting være så pisse besværligt?! Kathy rejste sig igen og forsvandt udenfor i en fart, hun kiggede om mod himlen som blev lyst smukt op af stjerner og måne, hun bed sig i læben og tænkte tilbage på hvordan tingene havde været da hun var lykkelig og naivt forelsket i Lukas, alt havde været så perfekt. Men det var alt sammen en løgn, hun kunne mærke vreden boble, hun kom med et vred skrig og farede hen mod et træ og slog hårdt med det så det væltede. Da hendes mindre udbrud var færdigt, tog hun sig til den og ømmede sig.

[Tom Cilvan Klims]

Tom tog sig ikke at kahty lige nu hun måtte have sine tid af lene Tvist kikket rolige og kikekt hen mod døren og hen mod tvist " hvad skal jeg gøre for at holde hinde glad ??" tom kikket ned han hadet prøvet alt efter hånden stille kikket Tvist på ham " hun er vampyr ikke også .de er vilde væsner min ven de er ikke nemme at tme deres sind er vildt og det ville de kæmpe med hele tiden " tom sukket rolige mens han kikket på tvist igen hvad pokker skulde han gøre de hadet jo ville jo ikke holde hinden som et dyr her hun hadet jo et liv eller hvad man nu skulde sige til det han skukket han var også bange for at midste hinden igen og så at hun bare holdte sig væk igen og glemte ham helt stille nikket han til tivst og gav ham et klap på skulderen mens han gik ud for han høret skriget men han sagde ikke noget til det han gik bare hen og satte sig for at spille lidt musik i sin violine han måtte tænkte lidt i fred og se på hvordan tingen kørte vider

[Deleted]

Efter hun havde ømmet sig og var kølet lidt ned, gik hun indenfor igen, hun så på den gamle mand og forsatte hen til Tom, hun tog fat om hans violin og ville fjerne den fra ham. Hendes blik var alvorligt, hun lod til selv at have fundet ud af et eller andet og det kunne tyde på det ikke var helt godt. Kathy sukkede lidt og tog sig mod.
"Hvis jeg kunne Tom, så smed jeg alt det onde i mit væsen væk. Men for pokker da, jeg er en vampyr nu, jeg er ikke den samme kvinde du faldt for den gang. Og ligesom dengang er jeg desværre slet ikke parat til at starte noget med dig før jeg ved hvor jeg har Lukas henne. Før jeg ved hvor jeg har mig henne. Jeg tager ud og finder Lukas, får styr på tingene en gang for alle og med lidt håb, kan jeg finde tilbage til dig og stadig være din ven." Hendes stemme var tydelig, alvorlig, men også underligt blid, hun så på ham med et roligt blik, måske endda lidt kærligt. Kathy kunne ikke lide at hun gjorde ham skuffet og ked af det, normalt ville hun bare have styrtet ud af døren, men hun ville høre hvad han sagde til det og om nødvendigt blive et par dage og få styrken til at gennemføre dette.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikekt og kikket hen mod tivst "formdige Formmdige " sagde tom mens han rejste sig lidt " sidste gang du sagde det holdte du dig helt væk fra mig " svardet han også af vorlige nu kunde det være nok tom hadet foget nok af det her " NEJ Nu høre du regtit godt efter kahty " svadet han lidt vredt en tåre gild ned " jeg er lige glad med hvad du er og hvem du er lige nu jeg ville altid være din ven " svadet han lidt surt og så af vorlige ud nu hvar det hans tur til at Hæve stmmen og han var ldit vred på sig selv også på kahty " men " svadet han så rolige og tog om hindens hånd og så stille ned på den med et trist mine " men jeg ville håbe dig det alt bedste " svaret han stille og fjernet hånden fra hinden tvist skulde til at rejse sig for art stoppe tom i sin vrede han sukket rolige og vidste ikk helt hvad han skulde gøre han sukket og gik hen og tog hånden mod toms skulder tom kikket sov modiget mod kahty og vendte sig mens han gik væk og tænkte hvad pokker han skulde gøre tvist kikket på kahty og tog hinden også på skulderen " du må ikke være sur på tom han har været meget i gemmen i sit liv jeg fandt ham rask løs i byen for mange år siden og han kom fra et børne hjem der ikke lige frme fra søde mod ham så vensskab er en stor del af toms verden sørg for ikke at glemme det " svardet Tvist rolige mens han gik efter tom for at snakke omd ham

[Deleted]

Der kom noget store øjne fra Kathy, hun stirrede på Tom og lyttede, hun mente jo intet ondt her, det var bare nok med at hun sårede ham. Hun var stille længe, hun kiggede blot på Tom og nikkede roligt som hun lyttede intenst og så til sidst lyttede til hans vens ord. Blikket lukkede i et stykke tid, hun åbnede dem først efter flere minutter.
"Jeg vil jo bare ikke såre dig Tom, derfor er jeg nød til at få styr på mig selv. Men når jeg er sammen med Lukas, kommer Kat frem og de to er vidst ret vilde med hinanden, selvom Kat også er vred på ham og gør ret underlige ting for at bevise det. Jeg ved ikke hvem jeg er hvis jeg vender tilbage, forhåbenlig når jeg kommer tilbage. Tom jeg vil gøre alt jeg kan for at komme tilbage til dig, du er en kær ven og du har reddet mit liv." Kathy kastede sig næsten ind i armene på ham og knugede sig ind til ham, hun sukkede blidt og indeni jublede hun for at have så god en ven, han fandt sig godt nok i meget og det var lige det hun havde brug for. Kathy kyssede hans kind blidt, og så hans mundvig.
"Tak for alting Tom, for at du støtter mig og at du mente jeg var værd at redde." Hviskede hun stille med en tåre som gled ned af hendes kind, hun smilte svagt og så roligt ind i hans øjne.

[Deleted]

Det var lidt som om Kathy gik i chok da han skubbede hende væk, hun så efter ham, ganske overrasket over hans handling. Hendes øjne blev fyldt med tåre, han troede ikke på hende, han havde givet op, det kunne hun mærke. Kathy forsvandt ud i mørket, han skubbede hende væk, han gjorde hende venneløs i et tidspunkt i sit liv hvor hun havde allermest brug for ham. Hun sagde tak og han.... skubbede hende væk. Det gjorde så ondt, men hun måtte holde sig stærk og bevise overfor ham at han tog fejl i at hun ikke ville lade sig blive væk. Men dette her det havde hun aldrig set komme og det gjorde hende mere svag, men mon ikke hun fandt noget som kunne få hendes styrke op igen? Rejsen var begyndt.....

//out

[Tom Cilvan Klims]

tom krammed hinden ind til sig og håbet stille og rolige på at hun kunde komme igen " jeg ville vente på dig skat " visked han rolige og nød deres kys i det han sukket lidt hvorfor skulde hun forsvinde hadet hun ikke styr på det han sukket rolige hun gjord det igen lige som sidste gang stille lage han hovdet ind mod hindens øre " næste gang du kommer forbi ville jeg fri tildig " han smilte rolige og kikket hinden varmt i øjne og kikket ned mod ringen " huske nu ringen hjælper en smule så du må holde godt øje med den han smilte og klapped hinden på skulderen mens han gik hen og sattede sig rolige ned i en stol /OUT [/quote]