Hemmeligheder (Åben)

[Deleted]

Io var rigtig shinet op, i flot kjole i mørkeblåt, lang og med sorte detaljer rundt omkring, heriblandt et corsage som formede hende smukt. Hendes våben var her ikke, men hun havde sine handsker på, dem tog hun ALDRIG af! Denne aften var en speciel aften, Io havde informationer om en kvinde som var eftersøgt og mødtes med en som straks ville tage tilbage til Darklia med disse informationer. Det mørkerøde hår var sat halvt op i en knold, resten hang nede og klædte de ellers bare skuldre. En ældre fin mand rejste sig fra sit bord og trak stolen ud, han gjorde tegn til Io skulle sætte sig og det gjorde hun med et roligt formelt smil og prøvede så godt hun kunne at finde manere frem. Selvom det godt nok var en kriger uvant, specielt Io som altid opførte sig uacceptabelt. Men denne kontakt var vigtig for dronningen og derfor også vigtig for hende, der var en slave som havde fundet sin vej ud af Drakone og flygtet, men Io havde fundet hende og nu var det tid til at skulle afsløre hvor hun befandt sig. Til at starte med, bestilte de blot noget med og sad og sludrede om alt og ingenting, mens den ældre mand også lod til at æde Io rådt, øv hvor hun hadet at være sådan stadset ud.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus kom ind på kroen han faldt ret meget ud af mængden, hans tøj var hullet hans hår var uglet men han gav ikke op nu hvor han havde kæmpet så længe for at komme tilbage til sin elskede han viste hun var forsvunget deres hus havde ståret tomt længe ingen af dem som kende hende viste noget om hvor hun var eller de ville ikke sige det til ham men nu havde han fået et tip om der var nogle her inde som viste noget om hvor Okume var henne han kom ind og strags blev han bedt om at forlade stedet igen men han havde dog tænkt sig lidt om han fandt en pose med penge frem og gav tjeneren hvor hviskede noget til ham manden nikkede og førte Mathayus over til et bord og satte ham ved det lige bag ham sad der en flot klæt rødhåret kvinde og en gammel mand der var noget der som ikke helt passede sammen

[Deleted]

Som den ældre mand prøvede forgæves at charme sig ind på Io som måtte skjule et gab i sin håndryg, blev maden serveret og vin skænket. Hun kiggede ned på manden, hun kunne ikke spise pænt, så hun måtte hellere lade være med at spise overhovedet. Endelig kom manden ind på den eftersøgte, Io lænte sig ind over bordet.
"Jeg ved hvor hun gemmer sig henne, elveren. Var det Okume hun hed?" Kom det så stille fra hende, hun satte sig lidt tilbage og tog glasset for at drikke lidt af vinen, hun kunne da finde ud af at drikke nogen lunde pænt. Manden fik et bredt smil på læben, han nikkede.
"Drazilla bliver glad for at slaven får sin retmæssige straf for at undslippe, hun skal nok findes i live, vi skal have af vide hvem der hjalp hende med at flygte. Fortæl mig så Diamond, hvor er lille Okume henne?" Brummede manden lidt, han smågrinte undervejs og man kunne se han ikke var der fra nu hvor det onde i ham lyste fra ham. Io rejste sig op, og lod en pegefinger bølge for at få ham med sig, sammen gik de udenfor. Herude, ville hun have sin dusør, for der var sikkert noget af hente for at få informationerne ud af hende. Luften udenfor var småfugtig og kølig, foråret havde ikke trådt rigtigt ind i år.

[Mathayus Blackwood]

Math hørte alt hvad de snakkede om han knyttede næverne hårdt sammen self var Drazilla indblandet i det her han tog sig lidt til hoved hun ville slet ikke blive glad vis hun fandt ud af han nu ville hjælpe hendes slave men det var han lige glad med han ville forenes med hende lige meget hvor meget han skulle igennem kort efter de var gået ud rejste han sig op og gik roligt efter dem men han holde sig i baggrunden så de ikke ville få øje på ham men en ting var sikkert den gamle mand ville ikke nå op på slottet med den hviden han lige havde fået fra den her Diamond han kende ikke til hende man han var sikker på han nok skulle være i stand til at få hende til at fortælle ham alt hvad han havde brug for
Math holde sig i skyggerne af natten så de to andre ikke ville kunde se ham

[Deleted]

Der var sikkert flere som ville have informationen om OKume, så hun ville ikke bare plapre løs et offentlig sted. Manden stod og blev småutålmodig, samtidig med han også var en gammel gris som gjorde sit for at overtale Io som afviste ham blankt. De begyndte at skændes om hvor vidt hun skulle have noget for sine informationer eller ej, og da han slog ud efter hende, greb hun fat i hans håndled og slog sin albue hårdt op mod hans så hans arm brækkede. Han hylede højt og bandede og svovlede, Io stod og grinte lidt og rystede på hovedet af ham, nok lignede hun en køn uskyldig kvinde lige nu, men hun var kendt for andet, han burde vide bedre.
"Der er en grund til man kalder mig Diamond dit fjols." Grinte hun så, hun lod en finger få ham til at se på sig. Så lagde hun hovedet på skrå og lod sine fingre glide mod hinanden, hun skulle have noget for det her. Og igen kom de op og skændes, dog holdte han sig på afstand, prøvede at bruge Drazilla mod hende. Men Io vidste bedre, hun havde været tæt på Drazilla, virkelig tæt, så hun havde en ide om hvordan hun ville reagere hvis Io ikke blev belønnet for sit arbejde. Hun tjente hende med liv og sjæl.
"Hun er ganske tæt på, jeg skulle jo nødig miste hende af syne. Så jo hurtigere du giver mig min fortjeneste, jo hurtigere kan du få fingrene i hende." Kom det roligt fra Io som stod og rettede lidt på sit hår.

[Mathayus Blackwood]

Math kunde ikke længe bare stå og se på, han fik jorden under manden til at forsvinde så den gamle mand faldt ned i et dybt sort hul og med et lukkede hullet til igen han tråtte roligt frem fra skyggerne "Diamond du har noget jeg skal bruge" sagde han med en dyb og kold stemme han så på hende med et koldt blik man var ikke i tvivl om han mente det her hans følser lå helt ude på ham hun burde tydligt kunde se han mente det her det var ikke blot et job for ham men hans livs vigtigste opgave lige nu og ingen skulle forhindre ham i at klare den han var klar på hun måske ville angribe ham ingen tvivl om hun var en farlig kvinde men han var helle ikke i tvivl om han nok skulle kunde vinde over hende jorden var så småt begynde at tø og hans kræfter var godt på vej til at være på top igen men han undrevudrede hende skamme ikke

[Deleted]

Det kom bag på hende at jorden under manden forsvandt, men hans ansigtsudtryk var uhyrligt morsomt, hun skraldgrinte og kiggede først på den fremmede da hun var færdig. Hendes blik lå roligt og koldt på noget af et muskelbundt, hendes øjenbryn løftede sig, han havde smuglyttet. Uhøfligt alligevel.
"Nååår? Så det har jeg?" Grinte hun, en jorddæmon lød til at være sjov og han virkede til at være på en mission. Den indholdte åbenbart elveren, men det undrede hende nu ikke, mange ønskede at finde hende. At han så havde andre grunde end en dusør og respekt, det vidste hun ikke. Io kiggede lidt på jorden hvor den ældre herre havde stået, gad vide om han var død? Eller han bare var lukket inde uden luft og med tiden ville dø. Det havde været sjovt nok i forvejen at fange den total forvirret beskidte elvertøs, men det var endnu sjovere at se hvor mange som egentlig gerne ville have fat i hende, måske skulle hun sætte en aktion op, det måtte da give hende en del guld.

[Mathayus Blackwood]

Math smilte lidt koldt til hende "Okume hvor er hun" hans stemme var kold og han gik roligt hen mod hende han så sig kort rundt naturen var hans fordel og alt efter hvad hun nu engen var kunde han helt klart bruge det til sin fordel at de var udenfor om hun ville angribe han viste han ikke men ud fra det hun gjorde ved den gamle mand havde han en ide om hun ikke bare lige sådan ville give oplysningerne fra som omkring hende Math knyttede den ene hånd og jorden under dem rystede et kort øjeblik "han viste for meget og derfor var jeg nødsaget til at sikre mig at din hviden ikke kommer op til Drazilla" Math ville på ingen måde havde det ende med Drazilla fik fadt i Okume før han selv gjorde

[Deleted]

"Et sikker sted, Drazilla skal bruge oplysninger fra hende." Lød det så roligt fra Io, hun lod sig ikke skræmme af jorden som rystede, hun reagerede hurtigt og kunne bruge ilden til at beskytte sig. Roligt lod hun sig gå lidt nærmere, hun smilte lidt og undersøgte ham, gik roligt lidt rundt om ham.
"Hvad er du? Hendes bodyguard?" Grinte hun så, inden hun igen stod foran ham, Io vidste at det ville ende med de nok kom lidt op og toppes. Det gjorde nok ikke hende noget, det var lidt for lang tid siden hun havde haft en lækker slåskamp, kommet ordenlig til skade og fået nogle tæv på ret vis. Io bevægede sig væk fra ham med sine dansende hofter, hun kunne mærke på sig selv at hun var i et lidt provokerende humør, men måske skulle hun opfører sig pænt? Nej, aldrig i livet, det var for kedeligt at være sød og rar. Hvis han ville have at vide hvor hun var, måtte han give hende en grund til at han var den viden værd.

[Mathayus Blackwood]

Maths øjne flute hende roligt som hun gik rundt om ham han betragtede enhver af hendes bevægelser da hun begynde at gå væk fra ham lod han hende synke ned så hendes knæ og ned efter "du ved lige så godt som jeg at vis Drazilla få hende ser hun ikke solen stå op igen og det kan jeg ikke tillade ske" Math ville enlig ikke hende tøsen noget ondt havde hun tænkt sig at stå ham i vejen ville hun virkelig komme til at fortryde det "det ved kommer ikke dig hvad jeg vil med hende" hans stemme var kold og kynisk "lad hver med at spille kostbar om dine oplysninger jeg gå min vej så snart du har givet mig dem og du behøver aldrig at se mig igen" math stilde sig ind for and hende og så hende ind i øjne hendes øjne var kolde inde varmt at komme efter

[Deleted]

Io rullede med øjnene og kom væk fra ham, hun var yndefuld og elegant i sine træk, hun stirrede koldt på ham og en smugle hånligt.
"Med den rette betalling, får du de rette oplysninger. Selvom jeg tror Drazilla til hver en tid ville give mig mere. Men jeg kan jo overtales. Hvad har du af byde på?" Kom det koldt fra hende, hun hævede sit øjenbryn og lod armene folde over kryds. Når hun endelig havde noget af værdi, så slap hun det ikke uden at få noget for det og ikke før hun var tilfreds sagde hun noget som helst om hvor hun var henne af. Hendes reaktioner var hurtige, Io kunne godt mærke når noget skulle til at se og havde lært at forudsige næsten hvert et træk en mulig fjende ville lave. Nogle gange fik hun dog ikke reageret hurtigt nok.
"Jeg har min ret til at være kostbar, da min lille fange er ret så meget værd. Hun er efterlyst og alle som hjælper hende vil dø, tror du selv jeg vil være en af dem?" Kom det så fra hende, hun knipsede med sine fingre så ild opstod fra hendes speciallavet handsker. Nu var hun på den sikre side og klar til at forsvare sig, selvom hun da gerne ville lade det komme til en kamp, men hun måtte tage et skridt af gangen.

[Mathayus Blackwood]

Math tvang to kluppet jord op på hendes handsker så ilden gik ud "drop det med en kamp du har kun dig selv at for mens jeg har langt mere at kæmpe for men se det som en betaling at jeg lader dig leve vis du siger hvad jeg har brug for at hvide så behøver du heller ikke hjælpe hende" hans stemme var truende og han mente hvert et ord han sagde og hun gjorde klogt i ikke at gøre nar af ham hans kærlighed for Okume var alt for stærk til han kunde tænke klart for tiden ikke så længe han ikke viste hvor hun var henne
han tvang jorde væk fra hendes hansker igen "jeg ønsker ikke at kæmpe med dig og du gør klogt i at ønske det samme ild tøs" han gik rolig væk fra hende igen da han ville kunde mærke i jorden vis hun begynde på noget

[Deleted]

Lige når det kom til sådan noget her, så ville hun faktisk rigtig gerne kæmpe, hans passion gjorde ham interessant. Det her var alt for spændende til bare at give tøsen til ham og gå sin vej, det ville være kedeligt. Et grin kom fra hende, at han slukkede flammerne gjorde hende intet, da hun med et knips kunne tænde dem igen. Io stod roligt og studerede ham med hovedet op skrå.
"Du får hende ikke før jeg får noget til gengæld, så enkelt er det." Lød det roligt fra hende, hun tog det ganske roligt for selvom han var en mand med en mission, havde han på ingen måde samme fokus som hende. Denne elvertøs gjorde han slet ikke tænkte klart, hvilket gjorde hun havde en stor fordel, Io tænkte helt klart. Det var lækkert nok at vide hvor man selv stod, hun var ikke tynget af kærlighed eller andet. HEldigvis da, hun så hvad det gjorde ved TOm, han mistede tit sin forstand og var ufatteligt langt ude.

[Mathayus Blackwood]

Math så på hende med et hævet øjnbryn "forstod du ikke hvad jeg sagde jeg giver dig lov til at leve pigebarn støre pris finder du ikke nogle steder" hans stemme var kold det at han slukkede hendes ild og hun ikke rigtig reagerede på det undrede ham lidt men på samme tid fortalte det ham også at hun var rolig i sit sin ind til hvider men det ville jo nok ikke holde hun forstod vist ikke hvad han mente med han ville lade hende leve "forstå det nu hun er bare en elver for dig men for mig er hun langt mere du kan ikke vinde den her kamp som du sniger dig hen mod giv mig nu bare det jeg vil havde og skrid op til din dronning og fortæl hende hvad du ved og der efter glemme alt om hvad der er sket her til aften tøs eller skulle jeg kalde dig diamond selv om du kun har det tilfælles med en at du er lige så hård uden på som den er" han fandt hende ikke halv så smuk som Okume Math blev lidt mere hidsig efter som hun ikke bare ville give og fortælle hende hvad han ville hvide

[Deleted]

Der kom et fnys fra hende, hun rullede også med øjnene for at træde lidt på ham og rystede derefter på hovedet.
"Jeg har kæmpet hårdt for at finde den møgtøs, jeg skal have mere end det jeg har i forvejen. Du er stor i kæften, ikke kun udepå. Mig kalder man Diamond, hvad skal vi kalde dig? Bjerget? Hør muskeldreng, jeg forventer bare et eller andet til gengæld for pigebarnet, er det virkelig så svært at finde på noget?" Kom det lettere provokerende fra hende, ingen tvivl om det hun var ude på faktisk bare var at få noget ud af det, hvad som helst andet end bare at give ham det han ville have. Det var da for kedeligt. Io lukkede roligt øjnene, hun havde kæmpet mod mange mange jorddæmoner før ham, stærke jorddæmoner. Hun var trænet i at bekæmpe hvilket som helst væsen, så nok kunne hun risikere tæv, men miste livet var næppe noget som ville ske.