Not the way I planned it

[Deleted]

Der kom snart ro over hele huset, mændene gik på kort patrulje rundt for at se om varulvene stadig var i nærheden og da var slut, kom de tilbage til familien. De havde redt op inde i spisesalen, med tæpper og des lignende. De mindste børn havde fået lov til at kapre Sams seng og puttede sammen med deres fætre og kusiner i en stor samlet klump. Der blev snakket frem og tilbage om det ville være okay at komme tilbage til deres huse morgenen efter. Det virkede sikkert nok nemlig, desuden kunne de altid slå alarm.
Sam fik spist færdigt af brødet og tog sig et glas vin som han nippede lidt til, han smilte stadig lidt drenget og nød at hun nussede ham. Dog lagde han mærke til da hun stoppede, han kiggede mod hende og undersøgte hende lidt med blikket. Han kunne mærke at hun ikke var så sprælsk igen som før, han rejste sig op og lod sine fingre køre ned af hendes mave som han så på hende.
"Du siger til hvis jeg skal give min søster besked om noget ikke?" Mumlede han så, lidt ukonsentreret, for selvom han passede på hende og var forsigtig, kunne han mærke han blev småør ved at røre ved hendes hud. Det mindede ham om hvad han manglede i sine behov og Ranja havde kysset ham! Det havde da kun vækket det hele i ham. Han lagde hovedet på skrå og bukkede sig forover for at kysse hende blidt igen, dog kort.
"Du trænger til at få hvile og sove. Jeg sidder lige her ved dig hele tiden hvis der er noget." Kom det så roligt fra ham, han var jo stadig bekymret. Han trak en lænestol som stod i hjørnet hen til sengen og satte sig godt til rette i den.

[Ranja Garcia]

Ranja lå roligt med lukkede øjne, som hun holdte sin vejrtrækning rolig og stabil. Hun åbnede roligt sine øjne da hun mærkede Sams fingre køre hen af hendes mave. Hun smilede roligt og kiggede op på ham med et drilsk smil på læben. Hun nikkede som svar på hans spørgsmål, og slap bidet i sin læbe. Hvis det blev rigtig slemt, skulle hun nok sige til, men faktum var, at hun måske også var lidt for stædig til at lade smerterne vinde og tvinge hende til at bede om hjælp. Forhåbentlig var det snart ovre igen.
At mærke hans læber komme frivilligt ned mod hende, fik hende til løfte hovedet for at få kysset til at vare lige det længere, selvom det stadig var kort. Der sad et smil på hendes læber, som ikke var til at fjerne, og Ranja vidste godt hvorfor det var der. Hun var forelsket, og det havde hun nok mere eller mindre været i ham hele tiden, uden selv rigtig at havde set det.
Generelt sagde hun ikke meget i øjeblikket, da det tog meget mere på kræfterne. Hun nøjedes blot med at nikke og da han havde trukket stolen hen mod sengen, rakte hun hånden ud for at få fat i hans, som hun gav et klem. Der gik dog ikke lang tid før at hendes øjenlåg blev tunge og tvang sig i og hun mere eller mindre gik ud som et lys og sov.
Ranja vidste ikke hvor lang tid der var gået, før hun åbnede øjnene igen, men hun følte sig en smule disorienteret og det tog en tid at få sat sine øjne i fokus. Hun forsøgte at løfte sig lidt op, hvilket resulterede i at hun huskede hvorfor hun var sengeliggende. Hun sagde ingenting, men holdte blot armen over sine ribben og bed sammen. Hun kæmpede sig op i en mere siddende stilling og gav et lille suk fra sig, inden hun fik svunget sine ben over kantet af sengen og stil stil let vaklende op på sine fødder. Hun havde det bedre efter at have sovet, men hun havde stadig ondt. Hun tog nogle forsigtige skridt hen mod vinduet og så ud. Der var helt mørkt, og udfra at det var så mørkt, kunne Ranja konstatere at det måtte være nat.

[Deleted]

Det ville altid være hårdt at se en man elskede i smerte, han kom til at tænke tilbage på sine søstres fødsler, bare at høre smerten fik ham til at bide tænderne sammen og lukke øjnene hårdt i. Men de guldklumper som stormede steder havde tydeligvis været det værd. Han så mod Ranja og lod deres hænder mødes, han klemte igen og skjulte et gab. Det havde været en hård dag og han var selv godt ødelagt. Derfor gik der ikke lang tid inden at han selv faldt i søvn, han trak vejret tungt og var helt væk. Efter nogle timer, vågnede han med et sæt, han havde på fornemmelsen noget var galt og selvom han ikke var glad for tanken, måtte han forlade Ranja. Da han gik ned af gangen kunne han høre børnene trække torsk i land inde i hans seng, han åbnede døren på klem og smilte beroliget. Der kom dog en fremmed lyd fra fællessalen hvor de andre vidst havde lagt sig, han spændte op i hver en muskel og gik dermod, han var lydløs af så stor en mand af være. Hans blik gled hen over de sovende mennesker, han knugede hånden og rynkede i panden, noget hang altså ikke sammen. Men her var intet at se eller føle, hverken i huset eller jorden udenfor. Måske var det blot drømme som spillede ham et pus, han gik langsomt tilbage mod gæsteværelset var med Ranja i. Da han åbnede døren og trak en hånd igennem håret, var han afslappet til det hann så sengen tom. Først tænkte han det værste, men så så han hende ovre ved vinduet, han gik over til hende og lagde en arm om hendes liv.
"Jeg bryder mig ikke om du er oppe." Kom det ærligt og usædvanligt roligt fra ham, han kyssede hende oppe i håret og løftede hende så med et svumptag op. Roligt bar han hende hen mod sengen, men i stedet for at lægge hende i den, satte han sig ned og holdte hende forsigtigt ind til sig. Sam brummede lidt nydende, han tog en dyb indånding af hendes duft, så så han på hende med et varmt smil og kunne ikke helt dy sig for at give hende et dybt kys. Nu var hun jo vågen, man måtte vel udnytte det lidt.

[Ranja Garcia]

Ranja havde stået lidt og kigget ud af vinduet, før det gik op for hende at hun var alene i rummet. Hun spejdede lidt rundt, i et forsøg på at finde Sam, men han var ikke i rummet. Det var okay, han skulle sikkert ud og ordne noget, selvom det var midt om natten. Hun nåede ikke at tænke over det så længe, som hendes opmærksomhed blev rettet til noget udenfor. Hun vidste ikke lige umildbart hvad det var, og kunne nemt bare være et dyr. Hendes sanser var ikke så skærpet i øjeblikket, selvom hun ærlig talt ikke følte sig det mindste træt. Hun følte at hun havde sovet i evigheder. Hun kiggede stadig ud af vinduet, selvom hun hørte at nogen trådte ind i værelset, men hun kunne alligevel genkende hvem det var, bare ved hans måde at gå på. Ranja smilede lidt af ham og blev hurtigt løftet fra jorden, hvorefter hun kom med et stille grin, men gjorde ingen modstand. For det første ville det ikke nytte noget, og for det andet, så hun ingen grund til det. Ranja lænede sig roligt og trygt ind til ham, som han sad med hende, og slappede helt af i kroppen. Hun havde i et svagt øjeblik da hun vågnede troet at det hele havde været en drøm, og at det aldrig var sket. Jo, at hun var kommet til skade, men det der skete bagefter. Heldigvis kunne Sam hurtigt bekræfte at det ikke blot havde været en drøm og hun smilede mod hans læber, som hun gladelig tog imod. Hendes hånd nussede ham blidt i nakken, mens den anden lod sine fingre sno sig lidt rundt om hans trøje og fastholde ham der. Ikke at hun regnede med at han flyttede sig, men man kunne aldrig vide. Hun havde ærligt ikke lyst til at stoppe med at kysse ham igen, og det varede også længe inden de splittede. Ranja sørgede dog hurtigt for at komme op i en mere bedre siddende stilling og kysse ham igen, som hun holdte blidt om hans ansigt med begge hænder. Hun havde virkelig haft lyst til at gøre det her længe, og endelige fik hun lov. Det var en ubeskrivelig følelse.

[Deleted]

Det var en skam at hun stadig havde ondt, han var bange for at gøre noget ved hende som kunne gøre ondt. Det afspejlede sig i de utroligt blide tag han havde om hende, han var rolig og forsigtig, dog sørgede han for hun ikke faldt nogen steder. Alt han ønskede var at give hende glæde, lykke, tryghed, kærlighed, hele verdenen hvis hun ønskede det. Sam var hårdere ramt end han selv lige havde regnet med, han tog endnu en dyb indåndning ind af næsen og blev helt ør af hendes dejlige duft. Kysset i sig selv var jo helt svimlende, han var helt væk i hende og deres kys, da det blev brudt blev han næsten panisk indeni, dog intet der blev vist. Et sted ønskede han aldrig at slippe hendes læber igen, han blev dog glædeligt overrasket ved hendes kys som hun kom op og sidde. Der kom et smil som gik helt op i øjnene, hendes læber dækkede jo for hans smil på læberne. Roligt tryggede han hende blidt ind til sig som hans arme lå rundt om hende, han lod sin tunge glide prøvende hen over hendes læber for at skille dem ad. Sam havde ikke lyst til at skulle presse hende på nogen måde, men han havde også svært ved at lade hende helt være. Mens de sad der, var der absolut ikke en eneste tanke der løb igennem hans hoved, han var som fortryllet og nød øjeblikket helt igennem. Faktisk mistede han helt tidsfornemmelsen, alt han så var hende. Egentlig havde han glemt alt om hans fornemmelse, for der var jo intet og han havde mærket efter i jorden, desuden ville de andre også have været vågnet. Han var rolig nu, hvor hverken hans familie eller Ranja lod til at være i fare.

[Ranja Garcia]

Det pinede Ranja en smule, at hun ikke havde mulighed for at gå mere ind i det, grundet hendes skader. Men sådan ar det i øjeblikket. Hun var direkte tvunget til at gå langsomt frem. Noget som aldrig var sket før, for den impulse kvinde, der i mange tilfælde kørte efter sine lunefulde. Selvfølgelig med en mere menneskelig side til det end et dyr, men ikke desto mindre, var dette her noget som kunne blive en prøvelse for hende. Hun gjorde dog ingen mine for at flytte sig fra hans skød overhovedet. Faktisk sørgede Ranja for at hun sad godt i hans skød, med et ben på hver side, så hun kom ham nærmere som kysset udviklede sig i en fortryllende retning.
Ranja åbnede blidt sin mund for ham og mærkede varmen stige i hende, som hun blidt lod sin tunge mærke hans. Et tilfreds og nydende suk, undslap kort hendes læber, som hun lod sin hånd hvile på hans kind og lod sig mentalt flyde ind i dette øjeblik. Et øjeblik, som hun gerne så udvikle sig til mere, selvom hun om det ville være muligt, i den fysiske tilstand hun i øjeblikket var i. Selvom hun ærlig talt havde lyst til at blæse på sin fysiske tilstand og bare gøre det. Hun havde dog en klar idé om at Sam nok ville holde sig til at være meget forsigtig med hende. Hun var jo trods alt kommet til skade. Hendes hånd, der havde holdt sig ved hans trøje, tog lidt hårdere fast og havde lyst til at trække ham nærmere til han var over hende og derved så tæt op af hende, som det var muligt at komme.

[Deleted]

Ranja sad perfekt, han kunne mærke hende og nød det, måske endda også lidt for meget. Der skulle en del selvbeherskelse til ikke bare at smide hende ned i sengen og overfalde hende, Sam mærkede alle de velkendte lyster som havde været indespæret i alt for lang tid og nu havde han endelig fundet en kvinde som betød nok for ham til at han ville kunne sige han ikke bare var ude efter sjov. Måden deres tunger dansede med hinanden gjorde han måtte kvæle et lille støn, hun var fantastisk, helt igennem og han fattede slet ikke at denne underskønne kvinde sad på ham. Hans hænder gled ned og hvilede ved hendes lår og halvejs hen mod hendes balder, her havde han godt styr på hende og nød hver eneste lille sanseoplevelser der var i dette her. Som hun trak i hans trøje og kom nærmere, skubbede han hende ind mod sig ved underlivet og her ville hun slet ikke være i tvivl om hvor meget hun faktisk tændte ham lige nu. Sam kunne mærke sig selv blive mere og mere ivrig, hvilket gjorde han var nød til at bryde deres fantastiske hede kys, og med et undskyldende blik, kyssede han hende en enkel gang mere.
"Du tænder mig for meget lige nu, jeg tror slet ikke jeg ville kunne holde mig fra dig smukke. Og du er slet ikke i fysisk stand til det jeg har i tankerne." Der kom en lidt anden Sam frem, der lå en lunefuldt og frækt smil på hans læber og gløden i øjnene viste hvor meget han egentlig havde lyst til hende. Men fornuften sejrede som sædvanlig, han ville ikke gøre hun skulle ligge længere i sengen end nødvendigt, i hvert fald ikke af den grund hun gjorde det nu. Et endnu større smil gled hen over hans læber, han var helt væk i hende og det ville blive svært at skulle arbejde de næste mange dage uden at skulle bekymre sig om hende. Desværre var det en nødvendighed, tingene passede ikke sig selv og da han var overhoved, havde de brug for ham. Pokkers........

[Ranja Garcia]

Selv fra Ranjas side, skulle der uhyrlig meget selvbeherskelse til. Hun havde virkelig lyst til ham. Og det måtte også meget gerne være lige nu! Ranja var måske ikke ligefrem det man kaldte jomfrulig. Hun havde ikke fundet sin ene partner før nu, men det betød jo naturligvis ikke, at hun ikke havde været ude og prøve sig frem. Hun havde været meget ustyrlig som teenager. Men intet af det føltes, som det hun følte lige nu, og hun havde heller ikke lige fundet lysten til at være sammen med nogen/andre efter at hun havde mødt Sam og tilbragt mere og mere tid med ham. Selvom der selvfølgelig var kommet en lang pause, men stadig der havde hun intet lavet med andre mænd.
Ranja, havde ufattelig meget lyst til at bevæge det nederste af sin krop nærmere op af ham, specielt efter at hun mærkede at han måtte være mindst lige så tændt over situationen, som hun selv var. Den pokkers til fornuft forsøgte bare hele tiden at afbryde hende, selvom hun dog enkelte gange imellem, fik vugget sit skød rundt over ham, og blev mere tændt af at mærke hans reaktion i de nedre dele. Hun kunne ærlig talt snart ikke holde sig fra ham ret meget længere! Men inden følelserne vandt, havde Sams fornuft vundet over ham og afbrød dem. Hendes vejrtrækning var tungere end sædvandlig og hun kunne mærke på sig selv at hun havde lyst til at fortsætte, men lod alligevel Sam tale. Her kom der et frækt smil på hendes læber, selvom hun forbandede langt væk at hun var kommet til skade, og derved intet kunne gøre nu. Hvor meget hun end lystede. ”Pokkers til fornuft..” svarede hun, som hun lænede sin pande mod hans og sukkede dybt. Hun smilede dog stadig og vidste at han havde ret. Ranja holdte dog stadig godt fast i hans trøje.
”Hvor lang tid tror du der går?” der var slet ikke lagt skjul på at hun var en smule utålmodig på det punkt. Hun var helt skudt i manden, og ikke at kunne være sammen med ham, på den måde hun lige nu ønskede noget så frygteligt, kom til at pine hende de næste par dage, mere end smerterne ville.

[Deleted]

Der kom et suk fra ham, han trak på skulderende, han anede slet ikke hvordan han skulle kunne svare på det. Det kom jo an på så meget, hvordan hendes krop i sig var i stand til at heale hurtigt eller langsomt, ja han vidste det gik hurtigere end med et menneske, men selv hendes race var jo forskellig fra person til person. Dog var han slet ikke i tvivl om at hendes krop var stærk og sindet endnu stærkere. Han lod sine hænder glide helt om på hende røv og kørte dem videre op af hendes krop ganske forsigtigt. Der kom små eftertænksomme lyde fra ham, han kunne ikke helt lade være med at sidde og begærer hende, op til flere gange i hans hoved havde han altså kastet hende ned i sengen og nydt hende præcis som han ønskede det. Endnu et suk kom fra ham.
"Du så pokkers smuk kvinde." Mumlede han mod hende og lod sin næse køre stille op og ned af hendes inden han igen kyssede hende, men ikke kort denne gang som før da han nærmest undskyldte for at bryde det noget så hede snav. Sam havde virkelig ikke den samme selvkontrol som normalt og han kunne slet ikke lade være, men dog holdte hans samvittighed fast i at han skulle passe på hende.
Det var dog ikke nødvendigt for ham at skulle konsentrere sig så meget om det, for ud af den blå luft stod Sandy med et rassende blik. Først kiggede Sam bare på hende, stoppede kysset på en måde dog uden at fjerne læberne fra Ranja. Den skulle lige ind og vende hun stod der. Så slap han hendes læber og smilte skævt til Sandy som stod med hænderne solidt plantet i siderne.
"Sam det der kan du bare ikke mene! Kan du så holde dig fra den stakkels pige, hun skal have tid og så kan du overfalde hende, men nu?! Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med dig!" Kom det skrapt fra hende, Sam rejste sig stadig med Ranja på sig, men lagde hende stille ned og gav hende endnu et kys som fik Sandy til at stirre vantro på ham. Så vendte han rundt og så faktisk vredt på Sandy, noget som fik hende til at krybe lidt sammen.
"Kære søster tror du ikke jeg er i stand til at passe på hende? Jeg er udemærket i stand til at bedømme hvorvidt et kys er farligt eller ej for Ranja! Desuden, så tror jeg at omsorghed og kærlighed kan gøre en bedre langt hurtigere end andet. Og en anden gang, bank på!" Hans læber var en tynd streg, han stirrede ned på sin søster og havde en knyttet hånd. Nok var hun hans storesøster, men han fandt sig ikke i noget når det var noget som nærmest satte ham i dårlig lys. Sandy kiggede hen på Ranja med et undskyldende smil og før de begge vidste af det forsvandt hun ud af døren igen med skam over hele kropsproget. Der blev kørt en hånd igennem håret i ren og skær frustration fra hans side, dog vendte han rundt igen og smilte blidt til Ranja, med et blik af anger for hvad hun skulle være vidne til.

[Ranja Garcia]

Ranja var en hurtig healer, men selvom healeren havde hjulpet til med at få Ranjas ribben ordentlig på plads, så var de jo stadig en dårlig tilstand. Hendes ribben i højre side, var dem der havde lidt mest overlast, da de fik et sammenstød med træet. Men da de heldigvis kun var trykkede, kunne der ikke gå vanvittig lang tid, før de var tilbage til deres normale jeg. Dertil gjorde det for hendes skyld ikke noget at de stadig var lidt ømme, så længe det bare ikke gjorde ondt!
Ranja sørgede dog for at sidde helt roligt og blot betragte ham, som han lod sine hænder glide forsigtigt rundt på hendes krop. Hun nød det utrolig meget, men vidste også at hun i øjeblikket var nødt til at side helt stille, for ellers ville hun ikke kunne holde sig tilbage fra hans nærvær ret længe! Og ud fra at hun var skadet, var det nok den klogeste idé at tage den bare en smule med ro.
Ranja havde lukket øjnene blidt i og bare nydt kysset, som det roligt bar sig frem ad. Denne gang sad de dog helt roligt, og de holdte sig til blot at kysse hinanden. Dog åbnede hun øjnene lige så snart Sam stoppede og trak sig selv tilbage fra kysset og kiggede lidt forvirret på Sandy først, for bagefter at kigge tilbage på Sam. Heldigt nok, fandt hun ikke situationen pinlig, men at Sandy så vred ud, var ikke lige noget hun syntes gavnede til situationen de nu var i.
Ranja nøjedes med at kigge fra den ene til den anden, med forvirret og let undskyldende blik. Hun følte et eller andet sted at hun burde afbryde og sige, at det altså var hende der havde startet hele balladen og ikke Sam. Men noget sagde hende, at hun skulle holde sig ude af søskende skænderier. Ingen grund til at blande sig alt for mig. Ranja skubbede sig selv helt tilbage i sengen og lænede sig op af væggen, mens hun trak benene ind til sig. Det var noget hun altid havde gjort da hun var lille og skulle overvære nogen tale hårdt til hinanden. Som regel havde været hendes forældre hun havde hørt, og hun følte sig næsten som et barn igen, som hun sad og forsøgte at kigge alle andre steder hen, end på nogle af dem. Hun var ikke god til stridigheder, når hun i hvert fald ikke selv var en del af dem. Det hårdeste for Ranja, var altid bare at sidde tilbage og kigge på. ”Sam, hun er bare bekymret.” startede hun lidt forsigtigt ud. Det var egentlig en lidt underlig, dog rar følelse, at andre bekymrede sig sådan om hende. ”Ikke at jeg siger, at det giver hende ret til at beskylde dig for at gøre skade på mig! Og dertil, tror jeg ikke lige hun havde forventet at det var det her hun ville se da hun kom for at tjekke op på mig.” sagde hun med et skævt smil, og satte hovedet lidt på skrå. Havde hun haft øre i dette øjeblik, ville hun have været lidt ligesom en hund med uimodståelige hundeøjne. Ørerne ville i hvert fald have hjulpet meget til sammenligningen.
”Klokken er også mange.. Så vidt jeg husker, er det midt nat.. Vi burde nok ligge os til at sove.” tilføjede hun, og slap endelig sine ben og faldte tilbage i en mere naturlig stilling at se hende i. Hun havde set lidt mere anspændt ud i den anden stilling, men nu så hun langt mere rolig ud. ”Vil du ikke sove herinde ved mig?” spurgte hun så let bedende og så op på ham, med store øjne. Hun brød sig ikke vanvittig meget om at være alene i skadet tilstand heller. Dertil ville hun helst ikke havde at Sam i det hele taget gik fra hende.

[Deleted]

Med rolige bevægelser nærmede han sig sengen igen, han satte sig roligt på sengekanten og så blidt på hende. Den store hånd gled roligt om hendes ansigts ene side hvorpå han lod sin tommelfinger kærtegne hendes kind ømt. At være faldet så hårdt for en kvinde var jo nyt for ham, men han nød hvert sekund af det, dog var det også noget som fik ham til at reagere noget stærkere end normalt.
"Jeg var nok hård, men jeg blev bare så vred ved tanken om at jeg skulle være dum nok til at skade dig." Mumlede han med et undskyldende skævt smil som han trak på sine skuldre, han havde jo ment enhver ting han sagde til sin søster, og et sted vidste han da godt at det ikke var hendes hensigt og at hun ikke mente det sådan. Men nogen gange følte man jo anderledes og de skulle nok få snakket om det, det var en ting de var gode til i Sam's familie. Da hun spurgte om han ville sove der gled smilet helt op i hans øjne, der var intet han hellere ville. Roligt rejste han sig og afklædte sig til han stod i sit undertøj, han løftede dynen og kravlede ned til hende, han trak hende ind i sine arme og sniffede dybt til hendes hår.
"Jeg tænkte på, i er velkommen til at komme her og bo." Mumlede han og hentød til hendes bror. Hun virkede til at have et rimelig godt forhold til ham og han ville ikke bringe spild i familier. Sam huskede tydeligt da de mødte hinanden første gang og han var helt sikker på at han ville drømme om det lige så snart hans øjne lukkede i. Sam lod sin ene hånd glide stille op af hendes krop, blid kærtegn om man ville, intet helt uskyldigt, men da heller ikke en tiggen, blot en måde at nyde hende på uden at skulle skade hende. Det var tydeligt at hans selvkontrol blev sat på prøve, men han var god til det og hans hænder var blide lige så snart han valgte at røre hende. Her lå han lidt og dagdrømmede om fremtid, pludselig slog det ham at Ranja måske havde haft det sådan og at de muligvis bare var en forhold på hendes vej, tanken skød han dog væk. Den dybe rynke i panden af ubehag blevlindret lidt ved han igen sniffede til hende. Sådan måtte han ikke tænke.

[Ranja Garcia]

Ranja smilede roligt og løftede blikket til ham igen. Det var en rar følelse at mærke ham. Selvom det bare var et blidt kærtegn af hendes kind. ”Du har ikke gjort skade på mig. Det tror jeg også hun ved. Men hun er din storesøster. Ældre søskende plejer gerne at ville komme med, skal vi kalde det gode råd, det meste af tiden.” påpegede hun med et smil. Hun vidste naturligvis ikke hvordan Sams familie plejede at være, ikke andet end det hun lige umildbart havde mødt. Og det hun havde mødt kunne hun lide.
Ranja lagde sig bedre til rette på siden og lod ham kravle hen til hende. Det var en rar følelse at havde ham der og mærke hans arme omkring hende, samt den beroligende duft han havde. Hun faldte hurtigt meget mere til ro og lukkede blidt øjnene i.
Hun åbnede dem dog svagt op igen, ved lyden af hans mumlende stemme. Hun smilede og puttede sig lidt længere ind til ham. ”Jeg skal spørge ham. Han er dog meget glad for skoven.. men nu er det jo heller ikke lige fordi i bor i et byområde” svarede hun og tænkte lidt over hvad hendes bror ville sige til det. Han havde mange forretninger at gøre i grænsen, men han rejste sig selvfølgelig fra sted til sted alligevel. Men hun kunne altid spørge ham. Dertil var de ikke uadskillelige, men hun havde stadig et nært forhold til ham. Det var virkelig en underlig situation. ”Hvor skulle vi bo?” spurgte hun, med en smule drilleri i stemmen, som hun vendte sig en lille smule for at kunne kigge på ham. Hun havde en klar idé om hvor hun helst ville bo henne, det var helt sikkert! Men man vidste jo aldrig hvad Sam havde i tankerne.
Ranja slappede helt af, selvom hans hånd gled kælen op af hendes krop, selvom det havde en erotisk effekt på hende. Hun var dog rimelig rolig. Hun vidste at han for det første ville stoppe hende hvis hun forsøgte på noget, som hendes krop tilsyneladende ikke følte for at gøre, da den stadig var skadet, og det ville nok også gøre lidt ondt. Så hendes selvkontrol blev også sat lidt på prøve, men hun klarede det nu meget godt, som hun begyndte at drifte lidt ind i søvnstadie, selvom hun stadig var vågen. Hun fornemmede dog en underlig og ukendt følelse fra Sam. Hun rynkede brynene sammen og kunne ikke rigtig kategorisere hvad han tænkte. ”Hvad er der galt?”

[Deleted]

Angående hans søster, havde hun jo nok ret, det vidste han, men det var bare et ømt område hvor han slet ikke behøvede nogen råd, før... Ja der kom nogle ting som kun kvinder vidste og Ranja ikke måtte vide noget om. Hendes drilleri fik ham til at smile, hun var nu og blev en dejlig kvinde, han kyssede blidt hendes pande og sukkede fredfyldt, nød at ligge her med hende og snakke fremtid. Det gav ham vel også lidt sikring, gjorde det ikke?
"Nej vi bor vidunderligt her ude, ved de smukke marker og skove ikke så langt herfra. Det er en stor grund vi ejer." Først lød han drømmende, derefter tænkende, han gumlede lidt på sin læbe og slap den så da han mente han havde fundet den bedste løsning.
"Vi kunne bygge et hus til din bror, ude i udkanten af vores grund så der ikke er så langt til skoven. Og så kunne du, bosætte dig i min seng." Sam var træt, men han lød stadig glad og det sidste var sagt i en forførende hvisken som han blidt lod hånden glide mere op af hendes krop, han kunne ikke helt dy sig. At hun havde lagt mærke til hans reaktion på hans tanker, var ikke så heldigt, men det var vel en god ting at snakke om, på et tidspunkt.... Lige nu ønskede han ikke at snakke om det.
"Det gik bare op for mig hvor meget jeg er bange for at miste dig skat...." Mumlede han træt, for det var jo sandt nok.

[Ranja Garcia]

Ranja skulle ikke blande sig, og det var hun selv klar over, så derfor lod hun også emnet ligge med det samme. Det var hans søskende, og hans familie, som hun langt fra havde den lige så store kendskab til. Det var noget mellem søskende! den del kunne hun nemt som ingenting sætte sig ind i. "Ja, det giver en mere frihed til at være sig selv.[/color]" svarede hun let døsig, og kom med et lille gab, selvom hun forsøgte lidt at undertrykke det.
Ranja begyndte at grine hjerteligt af hans ord. Hun ville ærligt intet havde imod at bosætte sig i hans seng! Såfrem han var i den sammen med hende. Hendes tanker driftede lidt afsted, men hun fik rystet sig tilbage til virkeligheden igen efter lidt tid. Det gik ikke at havde tankerne der! nu måtte hun lige tage sig sammen engang.
Der faldte en lidt mere alvorlig mine over Ranja. Det havde hun ikke engang selv tænkt over. Men at han ligefrem skulle miste hende, regnede hun da ærlig talt ikke med. Så frem han accepterede at hun havde et umådeligt stor behov for at være fri. Ikke at hun vil sige at hun ville kunne gøre hvad end der passede hende, men bare at hun skulle havde lov til at strejfe. Hun havde taget meget af ulvesiden til sig, og selvom ulve også var et flokdyr, og derfor ønskede at høre til et sted, var det også et vildt dyr, som havde en meget stærk trang til at gøre hvad det ønskede, præcis når det ønskede det. Så ekstrem er det ikke med Ranja, men følelsen af at være låst helt og aldeles fast, er noget som skræmmer hende. "Jeg stikker ikke af fra dig. helt rolig." svarede hun dog med et smil, inden hun lagde sig perfekt til rette og driftede ud i søvn. Hun sov tungt, mest grundet at hendes krop var udmattet, og så det faktum at hun lå godt og trygt.

[Deleted]

Blot at hun fik sagt disse ord gjorde der lagde sig helt tæt lukket låg over disse tanker, han smilte fornøjet og lagde sig selv rigtig godt til rette. Indeni følte han en fred han havde længdes efter, hun hørte til i hans arme, det var her hun skulle være. Som han gled ind i den bedste søvn han nogensinde havde haft, forsvandt resten af natten på et splitsekund. Selv i søvne passede han på hende og lå helt stille, nussede hendes svagt ind imellem og trak vejret tungt. Da morgenen endelig faldt over dem, var der helt ro på gården, alle var mødt ind til morgenmad, og der var blevet dækket op til Ranja, i håb om hun godt kunne komme op denne morgen. Det bankede roligt på døren, hvilket fik Sam til at lukke øjnene søvndrukken op, han havde slet ikke lyst til at skulle stå op endnu, men dagen kaldede ivrigt på ham. Stille fik han sat sig op, pjuskede rundt i sit hår og fik kredset lidt i skægstubbene.
"Hallo, er i oppe?" Lød en lidt finere og yngre stemme, Daisy kom listende ind og hun sendte Sam et varmt smil, hun var helt oppe og køre over hendes lillebror havde fundet en tøs han kunne lide. Dog sagde hun intet, men øjnene og smilet sagde vel egentlig også alt. Som hun kom lidt længere ind, lagde hun armene om bag ryggen og vippede lidt på fødderne.
"Godmorgen Daisy, er der mad?" Brummede han velfornøjet og sendte hende sit varme smil, maven knurrede allerede højlydt, men sådan en kæmpe mand krævede jo også brændstof. Roligt lagde hun hovedet på skrå og kiggede mod Ranja, hun havde ikke set om hun var vågen endnu, men alligevel kom det blidt fra hende: "Ranja er du i stand til at komme ned og spise med os andre er du mer end velkommen. Jeg kan også komme op med noget?" Hendes stemme var blid og hun var lidt anderledes end de andre søskende som var kogekoneagtige, men det skyldtes nok hun ikke var gift endnu. Sam lænede sig ned for at kysse Ranja blidt ved mundvigen.