Not the way I planned it

[Ranja Garcia]

Ranja sov som en sten! hun sov helt roligt og lå ganske rolig hele den resterende nat, og havde naturligvis ikke rigtig nogen tidsfornemmelse, da den rolige banken på døren svagt vækkede hende. Hun missede lidt med øjnene, for blot at lukke dem i igen, indtil en stemme også nåede frem. Hun åbnede øjnene igen og strak sig. Dog holdte hun ret brat op, da bevægelsen ikke var helt rar, men hun fortrak ikke en mine, men lod bare roligt sine arme falde ned på plads igen, fremfor at strække sig yderligere.
Ranja smilede varmt til Daisy som var kommet ind til dem. Det var meget sødt af hende at hun ville komme op med noget til hende, men Ranja følte sig ikke helt skidt længere, selvom hun stadig var guld og blå efter sine skader. "Det er meget sødt af dig Daisy, men jeg tror jeg har godt af at komme ud og strække mig lidt. Det hjælper jo ikke at ligge stille hele dagen." svarede hun og blinkede til Daisy.
Det var først da Daisy igen var gået ud af lokalet, at Ranja fik sig skubbet op i en mere siddende stilling og gøre sig klar til at stige ud af sengen. Ranja havde kun det tøj hun i øjeblikket bar, med sig, så det var kort proces.

[Deleted]

Daisy nikkede roligt og forlod lokalet, men sendte Sam et underligt blik som fik ham til at tænke lidt. Pokkers, der var en grund til det ikke var Sandy som kom, han bukkede hovedet lidt og fik gnedet sig i øjnene, han var stadig døsig. Roligt gled han selv ud af dynen og fik taget tøjet på fra dagen før, det gjorde ham intet at bruge det igen, så længe han ikke havde været i bad, så var det dumt at tage beskidt tøj på igen. Dag ud og ind blev han jo møgbeskidt af arbejdet i markerne. Tanken fik ham til at grine lidt, han forstillede sig Ranja møgbeskidt og svedig og et sted kunne han godt lide tanken. Roligt rystede han på hovedet og smilte fornøjet.
"Stædighed er godt til en grænse, lov mig du lytter til din krop." Mumlede han blidt som han pludselig stod bag hende. Det var godt han havde fundet en kvinde som ikke var helt vildt lav, hun passede perfekt til ham og han elskede lige nu at stå så tæt op af hende som han havde drømt om siden den dag de mødtes. Endnu engang indåndede han hendes søde duft og prøvede ikke at blive mere døsig. Det var svært, hun gjorde ham generelt ør i hovedet. Så snart hun var klar ville han tage hende med ned i spisesalen hvor hele hans familie ville sidde, men han ville nok trække Sandy til siden og få snakket med hende inden han selv satte sig, for når hun ikke troppede op, havde ham ramt hende hårdt. Men han var jo selv hårdt ramt, i Ranja og det gjorde ham ængstelig og let til vrede.

Der var alverdens mad nede på det lange bord, brød, oste, smør, spegepølser af alverden slags, massere af frugt, specielt druer sjovt nok og saft, vand, mælk samt kaffe og the. Det lignede et helt fastmåltid, men sådan var det næsten hver eneste morgen hos dem og de nød hinandens det var helt sikkert. Sådan holdte de sammen, spiste sammen, fik snakket og sådan arbejdede de også lettere sammen. Et under de aldrig blev trætte af hinanden.

[Ranja Garcia]

Ranja smilede og satte hovedet let drillende på skrå. ”Hvis jeg lyttede til min krop, ville jeg meget hurtigt overanstrenge den.” svarede hun, som hun vendte sig således de stod med fronten mod hinanden. Der var et flirtende blik i hendes øjne, og selvom hun godt vidste hvad han egentlig havde ment, var det hvad hendes krop virkelig ønskede lige nu. Eller i hvert fald en blanding af hendes krop og hoved. Skaderne var ikke lige så vigtige for hende, selvom hun godt vidste t de skulle heales sammen lidt endnu. Hun stilte sig let på tå for at kysse ham, inden hun vendte tilbage til at gøre sig klar. Så snart det sidste var klaret gik hun med Sam ud af døren og ned til spisesalen.

Ranja var ikke ligefrem van til at se sådan et festmåltid. Hun fik det mad hun behøvede, og måtte sjældent gå sulten i seng, men dette var langt større end hvad hun var vant til. Hun mødte glad de andre familiemedlemmer og faldte i snak med hans søstre igen, og blev placeret ned ved bordet. Hun håbede på at Sam og Sandy ville få løst det som knasede mellem dem. Ranja vidste godt at det var hende der havde startet det, hvilket hun inderligt ikke brød sig om, men de var søskende. De var tætte og familie var som regel gode til at løse problemerne i sidste ende. Ranja faldte hurtigt i snak med Sams mindste søster, der ivrigt fortalte om gangen på gården, og de fik sig også nogle gode grin engang imellem.

[Deleted]

Hendes ord havde haft fået ham til at le og ryste på hovedet, han var fristet til at kaste hende ned i sengen, men samvittigheden ville ikke bære det. Sam glædet sig bare til hun havde det bedre, ikke kun fordi hans krop gerne ville ud med nogle ting, men også fordi han ikke brød sig om kvinden han elskede, ja elskede var i smerte og gjort fortræd. Når han lukkede øjnene og så små klip af hun blev slynget mod træet gjorde det ondt helt inde i hans sjæl, det var præcis som havde det været en af hans familiemedlemmer. Hårdt ramt var han i hvert fald.

Sandy stod kom ham i forkøbet og trak ham lidt til siden, de stod og snakkede roligt og tydeligt alvorligt, de begge undskyldte dog hvilket kunne ses i de angrende ansigter de havde. Efter lidt tid, gav de hinanden et kæmpe kram og herefter satte Sam sig ned ved siden af Ranja som tydeligvis nød Daisys selskab. Noget som fik ham til at smile sit varme sædvanlige smil. Der blev snakket på kryds og tværs og da måltidet var ovre, hjalp alle kvinderne og børnene hinanden med at bære ud og vaske op, lægge på plads og gøre rent. Mændene gjorde klar til at gå ud i markerne med det samme, Sam var ikke i blandt dem, han blev stående i deres spisesal. Der gled noget sensuelt ind over hans blik som han havde studeret Ranja under maden og efterfølgende, han ville lige sikre sig hvordan dagen forgik inden han smuttede ud i markerne med de andre.

[Ranja Garcia]

Ranja havde kigget diskret til siden, og smilede som hun så at Sandy og Sam gav hinanden et kram. Hun havde haft ret i sine antagelser om, at søskende havde et helt specielt bånd, og nok skulle få det løst. Hun kendte det fra sin egen bror af. De to kunne også komme op og toppes, men til sidst, var de altid nået til enighed i at de jo holdte af den anden. Sådan var det altid med familie.
Under maden, var der en god stemning, med den summende snak der gik rundt over bordet og Ranja fik sig en rigtig god snak med Daisy, men fik også enkelte samtaler rundt omkring med andre ved bordet. Hun var jo ikke fremmed i selskabet, da hun jo havde været der før. Det gjorde også socialiseringen og den afslappede stemning bedre.

Som kvinder og børn rejste sig for at tage af bordet, gjorde hun helt automatisk det samme. Det kunne hun huske fra sin tid hjemme ved sine forældre. Det var normalt for hende, og det kom heller ikke som en overraskelse for hende selv, at hun hjalp med at bære ud i køkkenet igen. Hun kunne dog ikke bære de samme tunge ting, som resten, men hun hjalp alligevel. Dog fik hun at vide at det ikke var en god idé hun hjalp med at vaske op. Det var med tanke på hendes skader, og hvis nu hun skulle komme til at løfte noget der var for tungt. Ranja smilede bare og gik tilbage til spisestuen hvor Sam stadig stod, med et blik, som hun sagtens kunne genkende fra dagen før.
Ranja gik med en lidt mere sensuel gang, ganske med vilje, hen til Sam og stilte sig foran ham med hovedet let på skrå. ”Du vil ikke med de andre?” spurgte hun med et varmt smil på læberne.
”Jeg er kommet til at love Daisy at underholde hende, mens vasketøjet skal tages.” indrømmede hun, stadig med det varme smil på hendes læber. Hun kunne dog ikke dy sig til at holde sig fra at kysse ham og lade sin hånd hvile trygt på hans brystkasse.

[Deleted]

Det var et syn han måtte slubre til sig, hendes gang fik ham godt betaget og han stod helt i sin egen verden indtil hun åbnede munden, hans smil blev lidt større og et frækt glimt gled ind over hans øjne.
"Jo lige så snart jeg ved hvad dine planer er, hvilket jeg gør nu." Hviskede han, inden han tog imod hendes kys og måtte tage sig selv i at blive halv blød i sin kropsholdning, han nød det og fik pludselig ikke lyst til at gå nogen steder. Hellere bare stjæle hende med op på værelset og nyde de underskønne læber som besatte det fortryllende ansigt hun bar til den noget så perfekte krop. Puha alle tankerne om det fik hans krop til at reagere bare nu, han lagde en arm om hende og pressede hende blidt ind til sig for at lade hende mærke den virkning hun havde på ham. Roligt slap han kysset og stirrede forelsket ind i hendes øjne. Lige indtil der kom en højlydt fnisen, Daisy kom valsende.
"Gider i to lige at styrer jer?"Hvinede hun så, med et grin som en flækket træsko skåret i ansigtet. Det morede hende vældigt, hun havde været forlovet, men havde brugt den for et år siden. Det havde ikke lige været den mand hun skulle have, og hun missundede faktisk Sam en smule, men var også lykkelig på hans veje, specielt fordi hun så godt kunne lige Ranja. Sam gav lidt modvilligt slip på Ranja, han så på sin yngste storesøster og vendte øjne af hende.
"Sammyjammy det så jeg godt! Smut ud og hjælp de andre inden du får en røvfuld!" Kom det endnu mere skingert fra hende, hun løftede det ene øjenbryn og løftede en pegefinger, men måtte kort efter grine højlydt af sig selv. Sam tog hænderne op foran sig i overgivelse, han grinte og rystede på hovedet opgivende, Daisy virkede så meget yngre end hun var.
"Pas nu på dig selv smukke, vi ses ved frokosttid." Hviskede han roligt mod Ranjas øre, han kyssede hendes blidt lige nede under øret og hele vejen hen til hendes mund for at give hende endnu et kys på læberne. Med et tungt suk, forlod han tøserne, ikke helt sikker på hvad pokker Daisy kunne finde på at de skulle lave.

[Ranja Garcia]

Et lille grin forlod Ranja, men hun fortsatte dog med at kysse ham, og mærke varmen fra hans krop komme hende nærmere. Hun nød at stå her sammen med ham. Nød at mærke han var der, og blev der! han forsvandt ikke lige så snart hun igen åbnede øjnene, hvilket var noget så fantastisk. Ranja vendte hovede, som hun hørte Daisy og kunne ikke holde et grin tilbage. hun vidste det var ment i sjov, men hele dagen kunne ikke gå med at stå og kysse hinanden på livet lyst. For Ranja og Sam kunne det nok godt. At bruge dagen i hinandens arme og blot lade kyssene fortsætte ud i en uendelighed. Men virkelighedens verden, måtte jo tage til før eller siden.
Hun beundrede lidt den søskende kærlighed og deres evige drillerier til hinande, som Daisy prikkede let til Sam med sine ord.
Ranja nåede lige at svare tilbage efter hans hviskende ord i hendes øre, kysset og inden han gik. "Nok først i aften, søde. Daisy tager mig med ind til healeren for at tjekke op." kom der roligt fra hende, inden hun begav sig over mod Daisy, som ventede ganske tålmodigt.

Faktisk startede Daisy og Ranja ud med at vaske tøj. Det var et hyggeligt foretagene, med massere af snak og latter. Ranja følte sig dog ikke som megen hjælp, med hendes gluntede måde at få samlet tøjet op på, uden at påføre sig selv mere skade. forhåbentlig havde healeren et eller andet fif, end bare at vente. Hun kunne også håbe på at hendes gener snart klikkede ind. hendes krop føltes allerede meget bedre end dagen før, så lidt var der da sket.
Efter vasketøjet var ordnet, efter få timer, begav Daisy og Ranja sig afsted ind mod byen. Healeren kunne naturligvis være blevet sendt ud til gården, men Daisy mente også at det var tid for hende med en shoppetur! Det havde været lang tid siden, og nu Ranja alligevel bragte en anledning til at tage derinde, og kunne være herligt selskab, så kunne det jo nærmest ikke blive bedre.

"Dine knogler healer hurtigt. Det er nemmere nu at mærke, at de er blevet trykket, og det føles ikke som om nogen af dem er brækkede." fortalte healeren, der mærkede rundt ganske roligt omkring Ranjas mave og generelt ved ribbenene. Hun var dygtig til sit arbejde, og Ranja slappede ganske meget af, selvom der kom lidt smerte hvis healeren trykkede et sted, som Ranja mente var et forkert sted. "Men alt i alt frint. Jeg smøre noget salve på, som gerne skulle hjælpe med healingsprocessen og tage en del af smerten." Ranja nikkede blot, og forsøgte at lade hver med at grine, som den halvflydende væske ramte hendes hud. Nøj, hvor det kildede! Men virkningen var hurtig! allerede nu, følte hun sig lettere og knap så handikapet, selvom der naturligvis stadigvæk var ting hun ikke kunne. Dertil var det også lidt afslørende at hun stadig havde blå områder, der så småt var ved at gå over i en guligfarve, fordi det var i healingsproces.. fantastisk.

Det var næsten afstedsmadstid, da de tog tøser kom tilbage til gården, og de fandt hurtigt frem til køkkenet, efter at havde lagt indkøbssager på plads. Både til husholdningen, men mest til Daisy. Hun havde haft en fantastisk tur. Ranja gav sig til at hjælpe med at sætte det hun kunne på bordet, og inden længe var det hele klart.

[Deleted]

Et sted gjorde det ham lidt skuffet at de første skulle ses om aftenen, han savnede hende bare ved tanken, men han accepterede det af den ene grund som var en lovlig undskyldning, de skulle til healeren. Sam traskede glad ud til de andre i markerne og gik straks i gang med at pleje rankerne, han var stolt over familiens arbejde, det var så smukt og han synes virkelig alting var så meget smukkere for tiden. Gad vide om Ranja havde noget med det af gøre, han gik og nynnede for planterne som altid, de andre mænd havde altid grint af det, men Sam havde lært det af sin far, selv hans søstre gik ture og sang for planterne. Det var en slags tradition. Efter en formiddag med hårdt arbejde, blev der spist fælles frokost uden Daisy og Ranja, her sad de og snakkede om Ranja og Sam blev drillet med hvor forelsket og kejtet han egentlig var set udefra. Det fik ham til at surmule i to sekunder, inden han grinte og de forsatte måltidet.

Efter et dejligt måltid gjorde alle klar til at gå udenfor, kvinderne med børnene og mændene forsat i arbejde. Da de nåede sen eftermiddag var arbejdet gjort, det var tid til at slappe af og alle sad i haven og nød synet af rankerne. Der blev fortalt historier og børnene fortalte hvordan Ranja var modig og stærk, pigerne synes hun var vildt sej og den mindste tryglede Sam om at gifte hende ind i familien og få børn hurtigt så der kom flere legekammerater. Sam lod sin kæmpe hånd begrave hendes ansigt og hun hvinede op og grinte højlydt. Som aftensmaden var ved at nærme sig, begyndte mændene at vaske sig ude i haven, Sam stod i sine bukser og blev sprøjtet til af spande med vand som børnene kom løbende med. De grinte helt vildt og morede sig med at kaste vand på mændene, iskoldt forfriskende vand som fik dem til at leve lidt op efter en lang hård dag.

[Ranja Garcia]

Som Ranja vimsede lidt forvirret rundt i køkkenet, til Sams søstre store fornøjelse, lod hun blikket glide ud af vinduet, og der stoppede hun op. Mændende var kommet tilbage, og der gik ikke mange sekunder før hendes blik fangede Sams figur og holdte sig der. Det var ikke ligefrem diskret vaskning, selvom han stadig havde sine bukser på. Hun stod lidt lænet op af væggen og bed sig i læben, som hun betragtede senariet med børnene der gladeligt kastede iskold vand efter alle mændende og grinede højlydt. Noget der kun kunne få Ranja til at smile. En svag rødmende streg, sneg sig dog hende over hendes kinder, da Sandy puffede drillende til hende, som hun havde rakt ud efter en skål. Der var ikke nogen i hele hytten der var i tvivl om at Ranja var lige så forelsket i Sam, som Sam var i hende. Som Sam vendte sig og stod med fronten mod hende, løftede hun drillende hånden og vinkede med hovedet lidt på skrå, inden hun fik løsrevet sig fra det dejlige syn, for at hjælpe til med at få ind på bordet.

Da det sidste var sat på bordet, og mændende begyndte at komme ind, var Ranja ikke langsom til at finde Sam og småløbe ind i hans favn. Hun havde helt naturligt også savnet ham, selvom turen ind til byen med Daisy havde været noget af det hyggeligste nogensinde. Hun havde aldrig haft sådan et forhold til sin egen søster, så det var en underlig og dog fantastisk følelse, bare sådan at rende rundt inde i byen og kigge rundt. "Har du savnet mig?" kom der lavt og drillende fra hende, med hovedet let på skrå, som hun igen bed sig meget diskret i læben.

[Deleted]

Da de alle havde fået stukket et klæde at tørre sig i og var blevet nogenlunde præsentable, gik de ind i spisesalen til et dejligt måltid i vente. Normalt ville det eneste Sam tænkte på efter sådan en dag være mad, men han var ved at springes indeni fordi hun manglede i hans arme. Så da hun endelig var der, lod han en arm glide om hendes talje og den anden op i hendes nakkehår hvor han kyssede hende i ren passion. Det var svært for ham at lade være, men han lod det ikke vare alt for længe, hans familie ville bare ende med at glo. Så stille og roligt slap han hende blidt og smilte svagt drillende.
"Var det svar nok?"Hviskede han næsten helt forpustet, men mest fordi det krævede så meget at styrre sig og ikke stå der med en kæmpe bule helt til ære for hende. Hvor han dog glædet sig til de gik hvert til sit! Dagen havde været alt for lang og hård fordi han bekymrede sig om hende og var bange for hun blot var en drøm. Han gjorde tegn til hun skulle sætte sig og ville hjælpe hende ned som en hver gelant herre nu gjorde og sætte sig derefter. Måltidet gik som de fleste af deres måltider gjorde, småskænderier, kærlige drillerier, snak og grin, samt opdragelse af ungerne. Sam nød det her og kunne ikke lade være med at tænke på hvordan det ville være selv at være far. At være onkel var virkelig en velsignelse og han glædet sig da til at få sine egne, men han følte sig stadig ung og verden havde så meget at byde på. Desuden kunne han jo ikke rejse væk i længere tid uden Ranja og fik de børn og slet ikke uden dem. Nej det var for tidligt, han ville have hende med på eventyr.

[Ranja Garcia]

Ranja kunne ikke lade hver med at smile, en lille smule overvældet. Hun var sindssygt glad for at han ingen problemer havde med at udvise sine følelser, selv foran hans familie. Noget hun ikke ligefrem var vant til, men det var noget så rart. Hun løftede blot et øjenbryn over hans kommentar, men på en kærlig måde. ”Det er nok indtil videre.[/color]” hviskede hun tilbage, og sørgede for at det var lavt nok til ingen af de andre hørte det. Og så satte de sig til bords.
Det var en familiemiddag, som Ranja ikke havde haft i alt for mange år! Og hun nød hvert sekund af det. Selv småskænderier, som hørte sig til i en familie, fik hende kun til at smile. Det var en dejlig uvant følelse, som hun sagtens kunne vænne sig til.

Som Ranja hurtigt havde tilvænnet sig, hjalp hun med at bære ud i køkkenet, og fik grebet rundt om den mindste af ungerne, som havde mad ud over det hele. Hun kæmpede lidt imod, men af en eller anden årsag, ville hun hellere følge med Ranja ud og blive vasket og få rent tøj på. Ranja var sikker på at ungen måtte se op til hende på et eller andet plan. Imens hun fik rengjort den lille, fortalte hun små eventyrlige historier, omhandlende nogle af hendes egne rejser. Hun holdte det til børneøre! Hvilket vil sige, at de farlige situationer blev kogt ned, så historierne lød mere som små børnehistorier. Nok med lille mere spænding end i den grimme ælling, men børnehistorier var det alligevel.

Da den bette endelige var blevet ren, og bragt med ud til de andre igen, var det blevet længere hen på aftenen, og folk var trætte efter dagens arbejde. Ikke noget man kunne fortænke dem i! Ranja følte nærmest hun havde dovnet den af i forhold til alle de andre.

[Deleted]

Et sted var Sam ganske imponeret over Ranja's måde at tackle hele hans familie på, det var længe siden efterhånden og det var også derfor han var blevet overrasket over at hun dukkede op. Der var da håb om at se hende, men det var næsten helt væk indtil hun dukkede op igen. Nu gik de og kyssede på hinanden, omfavnede hinanden og alle hans søstre havde trukket ham til siden og hvinet op om hvor meget Ranja var den helt rette for ham. Ganske irriterende, for det skulle han da nok selv bestemme og finde ud af. Men nuvel, sådan var de jo og det vidste han. Typisk dem egentlig, men han overlevede som altid og vidste i hjertet det kun var fordi de elskede ham så højt. Det var tydeligt hver gang hans blik faldt på hende at det var fyldt med beundring, kunne man andet? Pludselig fik han en ide og endte med at forsvinde fra spisesalen. Han gik en tur ned i kælderen og et smut i sovekammeret, hans eget og så ind og ud af nogle andre rum. Endte i køkkenet kort og tyssede på Daisy som var ved at gå helt amok da hun så ham. Ih hvor hun missundte Ranja lige nu! Med et var Sam væk igen, forsvundet ud i markerne med en masse på slæb. Her begyndte han at lægge et tæppe ud, pakkede glas, vin, druer og jordbær op fra kurven, placerede det hele perfekt, tændte op i nogle fakler han havde med sig og lavede en lille bakke i jorden så de ville være hævet lidt oppe og kunne ligge ned samtidig med de så ud over markerne, samt op på himlen. Mørket gled lige så stille på nu, så det var helt perfekt og herude var de i hvert fald i fred og kunne slappe af. Man skulle tro han blev træt af disse marker med de smukke drueranker som stod derpå, men nej, det var hans liv og ville nok altid være det. Lige til den dag han selv fik en søn og gav det videre i arv.

Daisy stormede næsten hen til Ranja med et kæmpe smil der fortalte hun vidste noget som Ranja ikke gjorde, hun stod og fniste lidt, vippede på sine fødder og hoppede næsten på stedet til sidst.
"Sam laver unoder i marken." Lo hun så og blinkede til hende, inden hun stormede vider fordi SAndy hævede stemmen. De havde alt på plads og de forskellige familie var på vej tilbage til deres hjem som lå på deres store stykke land. Det var lige før de snart havde deres egen lille landsby kørende.

[Ranja Garcia]

Ranja havde været travlt optaget, og vidste derfor ikke hvad der foregik ude blandt de andre, eller hvad Sam rendte rundt og lavede. Ikke før at Daisy kom løbende hen imod hende og tæt på hoppede op og ned. Hendes trippen og fnisen, var ikke til at tage fejl af. Et grin forlod hende læber. ”Unoder?” grinede hun, og kiggede ud mod markerne. ”Det legebarn.” kom der varmhjertet fra hende, og gjorde klar til at gå derud. Hun kunne godt mærke at Daisy var meget oppe at køre over hele situationen, og hvis ikke Sandy var kommet, havde hun nok skubbet Ranja ud af døren, så hun kunne få mere fart på.

Ranja betragte vinrankerne på sin vej, og de mange andre marker som helt bestemt også fangede hendes opmærksomhed. Hun elskede naturen. Det havde hun alle dage gjort, og ville hun altid gøre. Det var hun helt sikker på! Det som dog hurtigst fangede hendes opmærksomhed, var faklernes skær i det lette mørke. Der var ikke helt mørkt, men der var begyndt at blive godt aften. Da hun så Sam, lyste hun op i et lidt større smil. ”Jeg hører du laver unoder, søde” kom der fra hende, som hun beundrede alt det han havde gjort klar. Der kom helt summerfugle i maven på hende, og spændingen i at han virkelig havde gjort alt det her, ramte hende ligeledes.
Hun bed sig let i læben og så op på ham, som hun gik nærmere og lagde armene om ham. "Her er virkelig smukt!" sagde hun og gav ham et hurtigt kys på munden, som var hurtigt og pirrende, for at få ham til at ville havde mere. hvilket han nok skulle få, men Ranja var og blev en drillepind!

[Deleted]

Alt på gården var faldt til ro, folk var gået hjem til deres egne huse på grunden og der lå fred i markerne som svejede stille i vinden. Her lå Sam egentlig bare og ventede, han vidste Daisy ikke ville kunne holde sin kæft og at faklerne ville bringe nysgerrighed frem i Ranja. Da han hørte hendes stemme, rejste han sig roligt op og sendte hende et varmt smil.
"Hvem kan dog have bildt dig det ind?" Grinte han, imens han gjorde sit bedste for at se ganske uskyldig ud. Men han havde jo ikke lavet unoder, det var vel bare Daisy's måde at vække Ranja's opmærksomhed, ærlig talt anede han intet om hvad der forgik oppe i hovedet på pigebarnet, hun var til tider ude af kontrol. Roligt gik han hende i møde og som hun lagde armene om ham, gled hans om hende. Det hurtige kys, var for hurtigt og han ville ganske rigtigt have mere, men han var en tålmodig mand og desuden havde han nogle ting med hun skulle smage.
"Der er smukkere nu." Hviskede han og stod med et blidt svagt smil, han lod hænderne køre fra midten af hendes ryg og ned over hendes lænd og bagdel som han greb lidt fat i og trak hende så tæt ind til sig som det overhovedet var muligt. Dog kyssede han hende ikke, nej han stod bare og lod sine læber strejfe, indåndede hendes søde essens og blev beruset af tanken om de endelig var alene og hun havde det bedre, det kunne jo ses. Sam elskede at lege, så at hun var en drillepind, gjorde jo ikke ligefrem legebarnet i ham mindre. Og så skulle hun regne med at få igen.

[Ranja Garcia]

Ranja løftede drillende et øjenbryn og så eftertænksom ud. "Ja, hvem kunne dog finde på, at sige sådan om dig." svarede hun, som hun virkelig så ud til at tænke efter, indtil hun brød ud i et mindre grin. I hendes verden kunne han godt finde på at lave unoder, men hun havde en idé om at han ikke lavede det i lige netop dette øjeblik. Men Ranja kunne jo tage fejl.
Ranja tog tættere fat rundt om ham og lod sine hænder køre ned af hans ryg. Ranja kunne godt selv mærke, at et hurtigt kys egentlig heller ikke var nok for hende, men den drillende side, havde endnu engang vundet og det kunne ses at han heller ikke havde været tilfreds.
Sam valgte dog at pirre hende igen, og selvom Ranja fandt det sjovt, frembragte det også en større utålmodighed i hende sådan at lege rundt uden rigtig at smage på godterne. Hun lod det dog holde til blodt at strejfe hans læber, og bed blidt i sin læber, mens hendes hænder strejfede blidt og roligt rundt på hans ryg. Ganske stille og roligt.

Ranja mærkede så pludselig en trang til at tage styrringen af drilleriet igen. Lige nu havde han alt for meget overhånd, til at hun ikke ville bukke under meget hurtigere. Selvom Sam uden tvivl var stærkere end hende, og kunne stoppe hvis han ønskede, puffede hun alligevel til ham, således at han kom ned og sidde og af højen. Ranja flyttede sig ikke fra ham, og sørgede for at placere sig over ham, på hans skød og plantede et blidt kys på hans næse, og lod sine læber glide blidt ned mod hans læber, uden at røre dem med mere end let strejfen.