Not the way I planned it

[Ranja Garcia]

Ranja havde ikke engang ladet sine tanker nå til at nogen at børnene kunne havde bestemt sig for at gå ud. Der var dejligt vejr og ikke koldt. Alligevel håbede hun da at de denne aften, næsten nat, havde valgt at følge forældres råd og blive i deres seng og få hvilet ud. Ellers var hun ikke sikker på hvor skræmte eller overraskede de ville være blevet af dette syn.
Hun smilede ved tanken og betragtede blot Sam som hans øjne vandrede over stedet. Det var et fantastisk sted. Et sted som hun kunne mærke var blevet en større og større del af hende. Hun elskede at være her. hun huskede den sommer! huskede hvor meget de havde leget rundt og hvor meget kærlighed stedet kunne give. Dertil. Ranja var hovedkluns forelsket i manden over hende. I den varmhjertede, kærlige og fantastiske mand i hun så og smilede op til. "Sam? Vil det være for tidligt at spørge om jeg må blive her? Altså, permanent?" hun havde ellers altid været en strejfer. Altid haft lysten til være sin egen og rejse rundt. Men stedet her var så tiltrækkene og varmede hende fra top til tå. Hun kunne ikke forlade det igen. Kun for en kort stund, hvis hun selv kunne bestemme. Men det var op til Sam. Han var trods alt herren i huset.

[Deleted]

Det var som om hans hjerte måtte gå kort i stå da hun spurgte om ham om at blive, han så målløst på hende og måtte lade et stort varmt smil brede sig over hans læber. Med rolige bevægelser, kom han op og sidde i stedet og trak hende over sit skød, holdte hende ind til sig og lod sine fingre vandre ned over hendes smukke ryg.
"Intet ville glæde mig mere Ranja." Lød det varmt fra ham, han holdte hende godt ind til sig og lod sine læber finde hendes endnu engang. Det var jo direkte lykke han følte, hvilket på ingen måde kunne slå noget som helst! Sam var i den grad dybt forelsket i Ranja, og hans søstre havde godt kunne fornemme det, hvilket var til stor glæde, selvom hans mindste storesøster havde sine tvivler i om han nu også kunne holde på en kvinde. Ikke at der var noget galt med ham, det havde bare aldrig haft sagt manden noget før, ikke før Ranja.
"Jeg elsker dig så højt." Hviskede han denne gang, intenst og kærligt, som de stærke arme holdte godt om hende og forsikrede sig at hun virkelig var der og dette ikke bare var en helt fantastisk drøm.

[Ranja Garcia]

Ranja mærkede hvordan en intens varmede i kroppen på hende, som han besvarede hendes spørgsmål. Hun havde været nervøs for hans svar. Hun var bange for at han ikke helt var så glad for hende som hun var for ham. Det var en finurlig følelse. Ranja huskede ikke hvornår hun sidst havde været forelsket, hvor det ikke blot havde været lidt fimset og useriøst. Med Sam derimod. Der mærkedes det helt specielt og hendes hjerte hoppede næsten et slag over som han holdte hende tæt ind til sig og mærkede hans dejlige varme.
Hun lagde sig ind mod hans hals og skulder, mens hun blot nød tilværelsen fuldt ud. Hun følte sig afslappet og bare glad for at være der, da Sam begyndte at tale igen. Dette var en hviskende stemme, men ikke mindst var den intens og kærlig og det var tydeligt at han mente det. Ranja løftede sig let fra sin hvileposition mens hun så tydeligt forelsket på ham og påvirket over hans ord. "Jeg elsker også dig, Sam." Hun var ikke engang bange for at sige det. Det føltes så naturligt som noget kunne være! En svag klukken kom derefter pludselig fra hende som hun huskede Sams søstres udtryk engang imellem da de havde spist aftensmad sidst, og da Ranja selv havde været sengeliggene. Noget hun stadig bar blå mærker efter, men hun tog det ikke så tungt. "Tror du at de ved det? Dine søstre?" Hun smilede som hun kiggede på Sam med et drillende udtryk.

[Deleted]

Fingrene gled let hen over hendes fantastiske hud, han nød virkelig at sidde sådan her med hende, han holdte godt fast i hende, som en forsikring om at han aldrig ville lade hende gå igen. At høre hende sige at hun også elskede ham, fik hjertet til at kickstarte, sætte i fuld firspring og galopere derud af. Han fyldte sine næsebor på ned hendes duft, han blev aldrig træt af den og evigt ør af den søde essens som der kendetegnede hende. Og så duftede hun af ham, duftede af sex. Det fik ham til at smile lettere frækt, han nød det, virkelig i den grad. Lyden af hendes klukken fik ham til at smile mere varmt, han elskede virkelig den lyd! Hvordan kunne man andet? Mon de burde få nogle klæder på igen?
"Jeg er blevet tudet ørene fulde hele dagen om hvor forelsket vi ser ud, og at jeg tilsyneladende ser rimelig dum ud. Så jeg er rimelig sikker på at de ved det." Grinte han, inden han kyssede hende blidt på panden og valgte at rykke lidt på sig og gøre tegn til at det nok var bedst de kom i noget tøj. Dog ombestemte han sig rimelig pludseligt og vendte dem rundt så hun måtte ligge nede under ham igen, han trykkede sine læber begærligt mod hendes læber og sukkede tydeligt i hele kroppen. Da han valgte at slippe hendes læber igen, smilede han bare kærligt ned mod hende.
"Ungerne vil have at vi gifter os og får en masse legekammerater til dem, er du klar over hvor akavet det var?" Hviskede han varmt mod hende, han elskede tanken, men var også en smule skræmt deraf.

[Ranja Garcia]

Ranja syntes nok at hun havde set nogle tegn fra diverse familiemedlemmer hen over dagene, om at de helt klart var klar over noget som hverken Sam eller Ranja havde fortalt nogen af dem. Det betød selvfølgelig ikke at de havde ret og Ranja smilede varmt over tanken. Det var imponerende at folk så tingene så meget bedre og mere synligt end personerne selv som var indblandet. Med det nævnt, var Ranja ikke spor i tvivl om hvordan hun følte.
"Vil nu ikke gå så vidt at du ser dum ud!" grinede hun og tog en dyb indånding, og sukkede let. Da han begyndte at rykke sig, forstod hun også hvad han mente. Det var nok ikke det sikreste at sidde nøgne midt udenfor, specielt ikke hvis nogen skulle vælge at komme udenfor. Ranja nåede dog ikke længere end at tænke tanken, før hun blev vendt rundt og mærkede den græssede plæne mod ryggen igen og Sam over sig.

Ranja lod sig fordybe ind i kysset og smågrinede lidt derefter, efterfulgt af at hun svagt bed sig i læben. Hendes hovede blev lagt svagt på skrå mens hun kiggede på ham. Hun nød at være i denne stilling sammen med ham. At mærke han var der og føle ham mod sig. Ranja glemte meget pludseligt alt om at skulle have tøj på igen.
"En smule akavet måske! Men det undre mig ikke at de har givet udtryk for det" svarede hun hviskende tilbage, hvor hun for at hviske havde løftet sig lidt for at hviske det ind i hans øre. Noget der førte til at hun holdte sit hoved tæt ved ham og lod sine læber strejfe ned af hans kind, inden hun nåede hans mund og kyssede ham igen, med nyopfriske begær som på intet tidspunkt var forsvundet, men blot havde lagt sig lidt som tøj var kommet i tankerne. Nu tanken om tøj var væk, havde begæret til ham overtaget.

[Deleted]

Han ønskede at blive sådan her med hende for evigt, men det ville jo nok være bedst hvis han valgte at skulle pakke dem lidt sammen. Søvn havde hendes krop jo også brug for, han havde fuldkommen glemt alt om hendes tilstand, andre ting var kommet lidt i vejen derfor. Han smilede af hendes ord, hun kendte hans familie godt allerede, og de elskede hende tydeligvis højt. Alle ønskede hun blev der. Han kunne ikke lade være med at brumme tilfreds da hun endte med at kysse ham igen, han lod sin hånd vandre ned af hendes smukke former, nød følelsen af hendes kurver bølge blidt under hans store grove hånd. Sam var dybt forelsket, han forgudet hende virkelig! Hånden endte mellem hendes ben, hvor fingre kælede for hendes inderlår blidt, dog stoppede han og brød ligeså deres kys.
"Vi er nød til at komme ind i seng, jeg insistere på du sover i min seng i nat og jeg tager ikke nej for et svar." Hviskede han dybt begærligt, som han lod sine læber vandre ned af hendes hals. Han lod hånden glide op af hende igen, inden han greb om hendes bryst og massere det blidt. Sengen var mere sikker end her. Og hun skulle også have hvile i en blød seng i stedet for jorden. Han havde svært ved at fjerne sig fra hende, han lå godt, og han pressede også på ved at ligge over hende, hvor han bestemt viste sig hård og stolt igen. Kunne man bebrejde ham?

[Ranja Garcia]

Der gik ikke mang sekunder før Ranja lod sig svømme ind i fordybelse af Sam og glemme alt om sin omverden, som kysset forsatte og hænderne begyndte deres vandring. Hun havde virkelig ikke lyst til at stoppe igen, men som Sam til sidst fik taget fat i nakken af sig selv og talte, var det ikke med stor medvilje at hun nikkede til ham til sidst. "Hvorfor skulle jeg også sige nej til det?" hun blinkede drillende til ham og mærkede begær og lyst fylde hende igen, som vejrtrækningen steg ved de bløde berøringer som gled rundt på hendes krop. "Du gør det ikke nemt at være ansvarlig!" hun havde bidt sig blidt fast i sin læbe, mens hun havde lukket sine øjne som berøringerne fortsatte. Hvad skulle hindre dem i at fortsætte når de kom indenfor? Selvfølgelig var søvn ved at være en nødvendighed, og selvom hele Ranjas krop og sind ønskede at fortsætte, var trætheden lige rundt om hjørnet og begyndte at melde sin ikke særlig velkommende entre. "Sam.. Lad os komme indenfor, og så må vi se hvor intenst søvnen melder sig som det første" Hun havde lagt sin hånd blidt mod hans kind og nussede ham blidt.
Efter lidt tid og ligge der og kigge op på ham, samlede hun nok vilje styrke til at række ud efter sin trøje, dog stadig under ham, men med lidt mere sammenhæng og beslutsomhed om at det nok var tid til at gå ind, i sine øjne. Ranja ønskede at fortsætte, men så også problemmerne derved. Som at sove udenfor, var normalt ikke et problem, men lige nu kunne hendes ryg ikke rigtig holde til det.

[Deleted]

Pokkers til ansvarlighed, den var jo vigtig, og han var trods alt et forbilled normalt og manden som altid virkede fornuftig. Ranja gjorde ham bare, lettere ude af kontrol. Han smilede til hendes ord, hun var vidunderlig, intet mindre end vidunderlig. Ansvarlig, når ja, de skulle ind i seng, det havde han jo så fint selv sagt, men kroppen føltes tung og langt fra samarbejdsvillig. Et tungt suk kom fra ham, han nikkede roligt, og pressede sig op fra højen han havde haft lavet til dem. Da han kom op, så han sig lidt rundt, for at få sig selv dækket til igen, det gik rimelig hurtigt.
"Der er jo en dag i morgen også smukke. Søvn ville være det bedste for din krop. Jeg vil gerne kunne udnytte den fuldt ud når den er helt i tip top stand." Grinte han så, inden han begyndte at pakke tingene sammen, og så snart hun var væk fra højen, gjorde han jorden lige igen som den havde været før. Der var ikke så mange timer igen at sove på, og han fik nu også selv brug for energien til at forsætte arbejdet. Han smilede stort som han beundrede Ranja, hun var hans, det var han rimelig sikker på og at hun ville bo der frydet hans hjerte, hun ville få et vidunderligt liv her, hvor alle elskede hende og bestemt ham, som var dybt forelsket i hende. Sam havde følelsen af han ville bruge resten af sit liv på at gøre hende lykkelig, han ville virkelig gå igennem ild og vand. De drømmende øjne hvilede fast på hende, han ville altid passe på hende med sit liv.

//out