MANDLER KØB BRANDTE MANDLER HER

[Deleted]

Det havde været en skræmmende oplevelse, men han var så rolig og forklarede om sit eget liv og tingene, hun huskede ikke det store om landet som sådan heller, hvilket land hun befandt sig i anede hun heller ikke. Egentlig vidste hun ikke særlig meget andet end at alle de ligegyldige underlige småting som hun tilsyneladende måtte have haft læst sig til, for bøger blev ved med at sige hende et eller andet. Roligt lagde hun en hånd på hans skulder og gav den et blidt glem, hun smilte trøstende til ham og gengældte hans pludselige glade smil.
"Hvis du ikke har noget imod det, tror jeg at jeg vil sove lidt mere. Det kan være det hjælper på det. Tak..... For at du vil dele dine historier med mig, samt dit hjem indtil vi ved hvem jeg er." Hendes stemme var tydeligt mærket af hun stadig var træt, hun blinkede et par gange rimelig hurtigt og bed sig i læben for at skjule et gab mere. Roligt fjernede hun tøjet for at få det mere behageligt og stod i undertøj med knaldrøde kinder, hun styrtede næsten ind under dynen og gemte sit hoved op til under øjnene for at skjule sine kinders rødmen.
"Find du gerne et navn til mig, noget du synes passer." Mumlede hun søvnigt og lukkede blidt sine øjne. Øjenvipperne lå på hendes kinder som små sommerfuglevinger, smukke sorte og lange. Kinderne var stadig svagt rosa, et svagt lille smil lå på hendes fyldige læber og hun var en sand skønhed som hun lå der og trillede ind i en dyb dyb søvn.

[haze]

haze smilte rolige igen og kikket den anden vej da han så hun pluslige skifte til under kjole rolige hævet han sit ene øjne mens han kikket rundt og ud på solen som var ved at stå op igen det var svagt man man kunde se den rolige tænkte haze han nok også måtte se at komme i seng rolige kikket han på sin seng og så på kvinden der lå i den hun var nu meget smuk rolige tog han en hals kede af og kikket lidt på den mens han rolige lage sig tilbage i sengen han skulde jo nok også på arbajde i morgen han sukket rolige mens han stille lukket øjne rolige i og faldt stille hen ørne lå stille og slap rolige vente han sig dog mod Okume og lage en hånd over hindens hånd safølige i søvne hun var faktis en meget mild person som forstod sig op hinden han smilte sagt og rolige og åbnet dem igen da klokken ringet i den store by han gend sine øjne lidt og vidste ikke helt om det hele bare hadet været en drøm eller hvad det nu hadet været stilee smilte han da han så Okume 'måske rose* sagde han stille og nusset hinden lidt på panden nej det var der for mange der hed i dag han sukket rolige

[Deleted]

Heldigvis var hendes søvn ganske fredfyldt, hvilket kunne ses, hun lå helt stille, brystet hævede sig langsomt op og ned, hun var rolig og tryg. Hun vågnede ved at han nussede hende i panden, hun holdte dog sine øjne lukket og lå blot og nød det, følte sig helt som en lille pige som blev nusset af sin far. Trygheden i det var der i hvert fald. Okume kunne ikke rævesove mere, hendes krop ville gerne strække sig, så hun måtte give efter. Roligt gabte hun og kiggede søvndrukken på ham med et lille smil på læberne.
"Godmorgen Haze." Lød det blidt fra hende, hun havde besluttet sig for at tage den med ro og få sine minder tilbage hen af vejen, hvis nogen savnede hende, ville de jo nok lede efter hende? Lige nu var hun ved godt humør, frisk og veloplagt til en dag med opdagelse i hvem hun sådan lige var. Roligt puttede hun sig godt igen og smilte som en lille fræk pige som nægtede at stå op. Lige nu lå hun så godt og havde det godt, hun strakte sig endnu engang og klukkede lidt i grin da hendes lange hår gled ned og kildede hende under armene.

[haze]

haze s smilte rolige igen mens han rejste sig rolige op og satte sig på en stol " hordan går det med hovdet i dag ??" haze kikket nysgerige på oukme og kikket så let den anden vej også det var jo ikke fordi han ikke syntes om hinden hun var virklige smuk kvinden han kikket let ned af sig selv han hadet taget en vid skjorte på og sadt det lidt vilde hår op i en heste hale så han så mere fin ud rolige rage haze noget brød til Okume og med lidt kød og ande ting så hun kunde få noget af spise han smilte rolige igen og lage hovdet på skrå og ørne kom lidt op for at høre alle lyde der var nærheden af person hvad skulde han skulde gøre med hinden stille sukket han rolige og rejste sig så op fra sengen for at gå ind i skabet halen stridte lidt " jeg tror jeg har nogle gammel kjoler liggne her så du kan skifte når det er
"

[Deleted]

Mad var faktisk lige det hun havde lyst til, så da hun endelig tittede rigtig frem igen fra sin putteskjul, smilte hun stort og tog for sig, hun spiste dog fint og manerende var ufattelige tilstedeværende. Hele hendes væsen skreg ynde, men også velhavende ånd. Okume lagde mærke til alt og prøvede at huske hvem hun var, men det gjorde ondt i hovedet med alle de tanker der kørte rundt, puha det var godt nok for meget at tænke så meget. Okume kiggede lidt rundt mens hun spiste og sad i sin egen verden indtil han sagde noget med tøj, hun nikkede roligt.
"Mit hoved har det vel egentlig godt nok, det gør ondt at dykke ned i graven om hvem jeg er. Ellers ganske godt." Sagde hun efter at have tygget færdig og lod resten stå, hun var mæt nu. Roligt rejste hun sig og tænkte ikke over hun kun havde sit undertøj på lige nu. Roligt kig hun hen til vinduet og kiggede ud, hun længdes sådan efter noget natur, at bevæge sig lidt rundt og ikke mindst at finde ud af hvem hun egentlig var. Okume vendte sig rundt og satte armene i siderne og så meget bestemt ud.
"Du bør tage mig ud og gå lidt så jeg kan se om steder siger mig et eller andet."Sagde hun så med et kæmpe smil, hun gik hen til sengen igen og satte sig vippede lidt med sine fødder og mærkede lidt efter igen, bare sådan lidt, hvem var hun i sine tanker var hun klog og fyldt med talenter. Det var rimelig imponerende.

[haze]

haze hadet taget en form at kulde op i hånden for at kikke let på den og han bliv lidt overrasket over hvordan hun bedstemet over ham han tog sig til skulderen " tja vi kan da godt fnde ud af af noget " svaret haze stille mens han lage kulden i igen han smilte men rømde også da han så hun kun hadet under tøj på stille gik han hen mod hinden og lage en hånd på hidnens kind og smilte varmt " hvor ville du så hen vis det er " kom det visken fra mens han kikket rundt også på hinden igen han hadet jo set en nønge kvinden før men han vente dog stille øjne væk vær gang han prøvet at se der hen på det var ikke lige hans stil at gøre så dan noget haze smilte rolige mens han kunde mærke hans hjerte var hved at slå hurtiger det var ikke godt det her og selt ikke som hun hadet miste Hukomlsen men hun virkirde lokkne syntes haze selv i værfald men han prøvet at styre sig han ryste let på hovdet for at få tankeren et andet sted hen men gik stille tilbage og om for at finde en kappe og en kjolde til kvinden " jeg har måske tænk over en navn til dig ind til vi finder ud af dit regtit navn " svaret haze stille og kastet en kjolde hen mod sengen

[Deleted]

Hendes blik lyste op som tusinde små stjerner, hun rejste sig op og klappede glad i hænderne. Det skulle nok få hende til at finde ud af bare lidt, måske ikke lige så skræmmende ting som hun havde set i går i de få glimt, det skræmte hende godt nok. Heldigvis havde hendes søvn været uforstyrret, det var nok derfor hun havde det så godt lige nu. At han lige pludselig kom så nær fik hende til at spærre øjnene lidt op, uha, det vækkede forkerte ting i hendes krop, alle alarmklokker ringede og pludselig gik det op for hende hun stadig stod i undertøj. For pokker da også! Hendes kinder blussede helt op, men hun blev stående stift.
"Jeg ved jo ikke hvor jeg er." Mumlede hun stille, lidt usikkert og på en måde i en sød hvisken. Hendes blik lå meget optaget af hans øjne dybt begravet i hans blik når hun endelig fangede det. Her stod hun lidt forstenet og stirrede ham lige ind i øjnene, hun blev revet lidt væk af det da han snakkede om et midlertidigt navn. Okume gik hen til hans skab og rodet lidt rundt, hun fandt noget hans tøj hun tog på i stedet, fik det til at passe så godt som overhovedet muligt, selvom hendes spinkle krop svømmede lidt rundt i det. Et bælte strammede hun ind så hans bukser ikke faldt ned om hendes ankler. Herefter satte hun sit hår op med et stykke stof hun fandt på bunden af hans skab og vendte rundt.
"Må jeg godt låne det her?" Spurgte hun og drejede forsigtigt rundt, hun så ikke spor feminin ud lige nu, men det var meningen. Indeni følte hun at hun burde skjule sig, hun var på flugt. Okume så eftertænksom ud, hun kiggede så op på ham.
"Hvilket navn havde du i tankerne?" Spurgte hun forsigtigt.

[haze]

Haze kikket lidt igen og tænkte sig om " hmme jeg har tænk lidt på rose men jeg ved snart ikke jeg kom i tanke om det med dit hår " svaret han stille og rolige mens han gik hen og gav hinden et kys på mund vigen " det kler dig behold bare det " svaret han stille og kikket rundt for at tage kappe på og så dan nogle små smår ting han åbnet vindudet og kikket så på okume for at sikker sig for hun hadet det oki stille sukket han hvad skulde han gøre han kunde ikke nægte hun var køn og alt det der så han kunde vel lige så godt han smilte rolige og tog armen ud så hun kunde gå hved siden af ham haze hadet været meget i gemmen den siste stykke tid alt den Doringe skift hadet gjordt ham mør i hovdet og han vidste også godt at det nok ikke kunde forsætte sådan jo han hadet jo nok tænk at slå sig ned og skifte fammile efter hånden var han godt op i ørne og han skulde have en arvine som kunde vider føre hans fammile stille kikket han rolige ned alle de ting på en gang det var meget sjover den gang han var barn syntes han der var ikke alle de der ting man skulde huske på værken det ene eller andet ørne lage sig lidt ned mens halen også Gjord det

[Deleted]

At han kyssede hendes mundvig fik hende til at lukke øjnene og flere billeder gled ind over hendes sind, hun var sammen med en mand og hun kunne mærke kærligheden til ham var ufattelig stor, men hun kunne ikke se hans ansigt. Da hun igen åbnede øjnene, var de blanke, hun følte en kæmpe savn til noget hun ikke engang vidste hvad var. Roligt lod hun to af sine fingre glide hen over hendes mundvig og lidt ud på læberne.
"Det er vel et fint navn." Sagde hun så og trak på skuldrende, hun lod sin arm glide ind under hans og lod ham føre hende ud af hjemmet, udenfor. Tankerne styrtede rundt, hun var virkelig ikke sikker på hvem manden i hendes blik var, men hun elskede ham uden tvivl meget højt og savnede ham rigtig meget, næsten så det gjorde ondt i maven. Det lod ikke til at Haze kendte hende, så det kunne jo ikke være ham. Gad vide om denne mand ledte efter hende, eller om det var fortid og ikke fandtes mere, hun havde så mange spørgsmål og ingen kunne give hende svar. Der kom et suk fra hende, hvor ville hun dog ønske hun vidste hvem hun var.

[haze]

Haze lage ørne ldit ned af han så hinden fælde lidt tøre han fald lidt med hovdet og åbnet Døren han håbet bar på at den ene mand som var slupped væk ikke ledet efter hinden på nogle måde rolige gik han ned af gaden og kikket på folk som hadet talvt med at gøre de ting de nu skulde ha gjordt det vidste og kendte haze alt for godt det var mærkliget men han føltes sig tryk hved denne kvinden rolige gik han let tætter det var vel hen på efter mindagen stille kikket han rundt og på nogle vagter der kom gåne ned af vejen de nikked til ham og han nikked tilbage igen den lange hale svinget rundt mens han gik det var Irterne at føle på af og til ønsked haze at han kunde klippe den af " jeg kender byen radt godt så vi fare ikke vild på nogle måde " svaret haze stille og rolige han kunde mærke en snorne i maven når de kikked på hianden han rømdedt let og kikket ned i jorden igen det var svært men han måtte prøve at hodle tilbage i sær for hans enge skuld han ville ikke blive skuffet igen

[Deleted]

Alting var som nyt, hun kiggede rundt og var nysgerrig, men holdte godt fast i Haze, hun smilte stort og havde en uro i kroppen, hun havde lyst til at fare rundt og juble fordi hun var udenfor. VInteren var kold, men hun holdte varmen i hans tøj. Okume fik små glimt i tide og utide, hun blev lidt svimmel og tog sig til hovedet.
"Kan vi stoppe og få lidt af drikke, jeg har det ikke så godt." Mumlede hun og lagde hovedet ind til hans skulder. Alle de små klip kom ind i forkert rækkefølge og intet gav mening, hun fik bare ondt i hovedet og blev mere forvirret. Så det var en hård dag indtil videre, men hun prøvede at holde hovedet højt og lidt væske skulle nok kunne hjælpe på det.

[haze]

Haze kikket lige så på Rose han smilte og nikket rolige " jo det kan vi godt kom jeg kender et sted hvor vi kan få os noget af drikke " svaret han stille men det var vel for meget på en gang syntes hans selv rolige klimte han hinden rolige ind til sig han lofte stille hovdet " er du frisk nok til at gå eller skal vi sede lid for at slappe af " svaret haze ærliget han smilte og kikket den anden vej men så ind i hindens øjne igen han mærke tætheden hved dem der stod de midt på gaden og han holdte en kvinden om hinden stille nusset han hinden på rykken og lage rolige padnden mod hinden " du skal bare prøve på at slappe lidt af " svaret haze stille og rolige mens han kikket lidt væk hvad skulde han ellers gøre lige nu rolige gik han hen mod en brønd hvor man både kunde side og drikke på samtide han smilte rolige igen og tog koppen ned for at give hinden lidt vand

[Deleted]

Tænk at han var så sød og rar ved en han knapt nok kendte, det varmede hende om hjertet og hun kunne mærke hun holdte mere og mere af ham. Det var rart med så godt et væsen i sin nærhed når man vidste hverken op eller ned. Utroligt at hun var havnet hos en som faktisk tog sig af hende, hvor heldig kunne man lige være? Hun nikkede stille til at hun godt kunne gå og da de kom hen til en brænd, satte hun sig stille ned og så godt mat ud. Roligt tog hun imod vandet og drak det. Det virkede stille og roligt som hun sad og fik taget nogle tåre og et par dybe indåndinger.
"Du er virkelig en god mand Haze, tak for al din hjælp. Når jeg engang finder ud af hvem jeg er, så skal jeg nok gøre gengæld. Det lover jeg. Jeg skylder dig så meget." Hviskede hun stille, hun sendte ham et varmt og kærligt smil, inden hun drak resten af vandet. Roligt tog hun hans hånd og gav den et klem, en venskabelig gestus.

[haze]

haze rømdet stille og rolige han vidste det var forket at føle det her han sukket rolige of flerte hindens finger ind i hans stille lente han sig hen over men stopped så stille op mod hindens læber han kunde mærke sin hjerte hammer ørne selv bliv lagt lidt bag ud han vidste han ikke burde på nolge måde men det var længe siden han hadet følt sig så dan inden i han satte dem langsomt ind mod hindens og holdte dem stille og rolige han vidste ikke hvad han selv skulde stille op måske var det skæbne der hadet ført dem sammen han vidste godt et eller andet sted hadet hun sikkerten mand eller noget Fammile men lige nu nød han det faktis det her han rømde lidt og ture ikke lukke øjne helt op hvad skulde han gøre det var som om læbren var klistede fast sammen han rykked lidt tætter på og halen bliv lagt op mod hindens lår som den viste rolige hun syntes han var sød og ra han var glad lige nu mere ind han hadet nogle sinde

[Deleted]

At han sådan flettede fingre med hende fik hende til at se lidt undrende ned, hun forstod ikke helt, det var jo ikke lige meningen og hov, vent, hvad? Han.... kyssede hende.... Okume spærrede sine øjne og stirrede på ham med et overrasket blik, som gik hun lidt i chok, det her var uventet og hun blev kun mere forvirret, de kendte jo slet ikke hinanden og hun vidste ikke engang hvem hun var. Med et slog det ned i hende at det her måtte hun altså lige stoppe, så hun brød kysset stille, men blev siddende. Der kom et suk fra hende, hun kiggede ned på deres hænder og hun tog sin hånd til sig igen.
"Jeg er alt for forvirret til det her Haze, det var ikke min mening at lede dig på vildspor. Jeg er ked af hvis jeg har sendt forkerte signaler. Undskyld....." Hendes stemme var lav og trist, hun begyndte næsten af græde, for hun ville ikke gøre ham ked af det, han var jo sød og rar, hjalp hende. Tænk hvis han gik sin vej nu, overladte hende til sig selv, Okume blev grebet af panik, hun følte sig pludselig alene og begyndte at græde rimelig meget. Ganske højlydt også.