MANDLER KØB BRANDTE MANDLER HER

[haze]

Dagen var blive beder men det var også kun lige senen var steget højt og det hadet ikke været nemt at komme frem eller til bage byen var nærmste død men der var dog få folk ude og en af dem var haze det hadet ikke været til at komme frem eller tilbage på nogle måde han bar en tyk trøje og en kappe som hang om hans hals haze hadet ikke sine knive med i dag eller svær så han ville ikke kunde gøre så meget skade på folk vis der gemte sig tyve i nærheden for vinteren var lig med mange overfald og alt det der han sukket rolige mens han kikket rolige rundt og så på folk som nikket til ham haze var efter hånden så vand til at folk sagde hej til ham hvad skulde han gøre folk så ham jo som form for helt her men i hans øjne var han det ikke rolige trak han op i kappen og gemnte hætten lidt om det ene hjørne hørte han en råbe " KOM OG KØB KOM OG KØB DEJLIGE MANDLER HER " haze kunde dufte de dejlige mandler som dufte over det helle han kunde ikke holde sig væk han måtte bare se at få nogle af dem rolige kikket han rundt og på manden som var stor han svinget nolge mandler i en gryde så det bliv banldet med sukkern " god Formidag gode hr " svatt manden med en grøn tyk hør tøje som man kunde holde varmen i " skulde det være nogle brandte manddler til hjem turen " haze kikket lidt på dem og tog en smags prøve den knaste dejliget vilket var en grund til haze kom " jeg ville godt have to poser " kom det rolige fra ham mens han kikket rundt og håbet der ikke var nogle der kendte ham

[Deleted]

Livet havde været hårdt siden Okume havde flygtet fra Drazilla's slaveskab, nu var hun fri og for det meste sammen med hendes elskede. Det var svært at tjene penge og holde huset i stand, for ikke at tale om at få hjælp til at holde dem i sikkerhed mod folk som søgte dronningens respekt. Hun var eftersøgt, og det var ikke altid lige let at holde sig skjult, men hun havde fundet urter som skjulte hendes duft og det gik faktisk bedre end forventet med at leve livet i det skjulte. Et sted håbede hun sådan at det til sidst ville være glemt og hun kunne leve i fred og harmoni med hendes kommende mand. Denne dag var hun alene, ude for at få købt noget mel og nogle æg så hun kunne bage brød derhjemme. Eller i hvert fald forsøge. Hendes slavetid havde faktisk gjort lidt ved den ellers forkælede rigmandstøs, hun kunne selv lave lidt med nu og havde en smule forstand i den retning. Okume var klædt i en gråhvid pels, den havde hætte på og skjulte hendes ansigt godt. De mørkebrune lokker var sat op i en knold, hun havde et halstørklæde på, samt et par tykke støvler som holdte hendes fødder og det meste af hendes ben varmt. Roligt gik hun igennem gaderne i Lumiére så godt som muligt, de havde jo prøvet at rydde, men sneen og vinden gjorde det svært at vedligeholde.

[haze]

haze vendte sig rolige om for at begynde at spise nogle manlder han kunde ikke vente han måtte bare have flere af dem den søde smag af sukker og manlde smag samtide med var en god kombinason haze satte sig på en bæk som man næsten kunde anne han begyndte rolige at spise af dem han tog nu sin hætte af da der ikke var nolge i nærheden haze smilte for sig selv det var lige det her han godt kunde lide ingen mennsker til at forstyre ham han kunde stor set opholde sig uden af nærmste at blive overfaldet af en eller andet som ville snakket med ham det var rat irterne faktis og den nye droinge var mere stede ind den forie han stoppet med at spise lidt og så ned i sneen alle minderen om den gang kom op i ham han gøs let ved nolge tanker han hadet men en som ham måtte have relige med had og uro inden i sig han tænkte ikke mere over det og kikket op mod slotte han ville beskytte de folk der bode her det var hans mål i livet

[Deleted]

En utrolig sød og liflig dumt ramte hende, hun lukkede øjnene som hun indhallerede den fantastiske duft af brændte mandler. Hun var på vej i den retning alligevel, så hvorfor ikke købe noget sødt med hjem til en sød mand? Med sit blændende rolige og skønne smil, trådte hun op til manden og fik købt en pose, mere havde de ikke råd til lige nu. Med forsigtighed tog hun en mandel ind mellem hendes læber, lod den knase inde i munden og nød den søde smag, så gik hun ellers videre og tænkte over hvordan hun måske kunne krydre brødet lidt. Uden helt at være klar over det, begyndte hun at nynne en stille melodi, det lød smukt og de få folk som gik på gaden vendte sig rundt med et fredfyldt smil på læben. Da hun nåede frem til butikken, gik hun købt de ting ind hun skulle bruge og kom ud med sin kurv på underarmen. To mænd stoppede op med en seddel og kiggede på det og så op på Okume, hun så dem ikke og støtte ved et uheld ind i dem, da hun kiggede op mod dem med et undskyldende smil, stivnede hun kort efter. De var fra Darklia, det var tydeligt. Den ene greb fat i hende, hun begyndte at skrige og slog ud over manden med kurven.
"NEJ!"SKreg hun højt, hun fik hevet sig fri fra hans greb og stormede væk derfra med kurven og holdte den helt ind til sig. Hun skreg hjælp mens mændende løb efter hende, heldigvis var Okume blevet meget van til at skulle løbe meget, gemme sig og holde på sin frihed. Lige nu gik alle skræksenarier igennem hendes hoved, tænk hvis hun aldrig fik set sin elskede igen, hun havde allerede troet hun havde mistet ham en gang, hun kunne ikke klare det igen.

[haze]

hazes ene øre løfte sig da han hørte en kvinde i nød han lage mandlerne på boret og tog kappen godt op om øren der efter kravlet han op på nogle af husene tage og sprang der hvor han kunde han fik enlige øje på kvinden der skreg stille kikket han på de to med tydlige fra Darklia haze smilte stille det hvar længe siden han hadet set sådan nogle former får bøller her han løb igen efter for at se hvad der ville ske og inde de ville gøre kvinde ondt den sorte kappe fløj om kring ham men den kom ikke i vejen for haze på nogle månde han tog stille hånden ned mod sit bælte og tog to knive frem han kastede den ene mod dens andens hæl så person ikke kunde gå vis den altså ramte men nu var haze heller ikke så dårlige til at kaste så mund ikke det ville gå den anden måtte han se hvad for nogle svag heder han hadet for haze ville ikke bare kaste sig ud i kamp med dem i dag men han kunde heller ikke lade kvinde komme til skade

[Deleted]

Okume stirrede skræmt da hun vendte rundt i sin flugt og så den ene mand falde til jorden og sneen blive rød, han råbte og skreg som han tog sig til det som lignede det nederste af benet. Han trak kniven ud og kastede den efter Okume, hun stivnede kort, men satte hånden op for at standse den. Det resulterede i at den gik igennem hendes håndflade og hun udstødte en smertefuldt skrig, hun stirrede helt forskrækket på sin hånd, hvor dum kunne hun være? Hun anede intet om at kæmpe, hun skulle bare ha løbet videre. Dog kunne hun ikke lade en fremmed tage alt skraldet, hun så til og var rimelig spændt på hvad det ville resultere i. Manden som nu prøvede at halte mod Okume fik hende til at se vredt på ham, nu måtte det stoppe, hun endte med at flygte til en fremmed ø ingen kendte til hvis det her forsatte! Hun trak kniven ud og kom med klynken, inden hun fandt noget stof frem og fik sin hånd forbundet. Kniven tog hun og gik vredt mod den her mand som stoppede forundret op, Okume var jo en fin kvinde normalt, men livet som slave havde lært hende lidt da. Og frygt var faktisk en skidt ting, men der skulle også en del til at frygten blev til vrede som nu. Hun svang kniven mod ham og ramte lige ind i brystkassen på ham, han spruttede lidt og faldt om, hun havde ramt hans lunge. Da det gik op for hende hvad hun lige havde gjort, smed hun kniven og stod og rystede mens hun kiggede forskrækket på sine hænder. Se hvad de gjorde hende til!

[haze]

Haze hoppet ned fra træet og gjorde en ende på mandens Lidgser hved at sætte kniven i halsen på ham han stod og så på manden i et stykke tid nogle vagter kom løbne hen mod person " stop i loves navn " sagde den ene mand haze vente sig stille og rolige om " det er der igen grund til her manden der angrab den unge kvinde der henne " svaret han stille mens han gik over mod hinden først kikket han lidt tomt på hinden og på sin kniv han tog den stille op og smurte den af så tog han en drik frem " drik det her ellers dør du langsomt " svaret haze lige ud mens han ragte det ud til hinden haze tog stille hætten af fra kappen " der gift i mine pile manden ville ha været død efter en time " svaret han stille og lod sine øjne glide hen mod manden haze vidste ikke hvad der var blivet af manden nummer to " jeg skal nok følge dig til een læge som kan ranse dine sår lidt beder " svaret han for at berolige hinden han ræv noget af sit tøj af og rate sin hånd ud for at vise han ville hjælpe hinden

[Deleted]

Den melding kom bag på hende, hun stirrede ned på det og så op på ham igen, hun måtte vel tro på ham, det var en 50/50 chance, men hun måtte tage den. Så langsomt tog hun imod det han gav hende og drak det, Okume så mod sin hånd og det gik op for hende hvor meget hun faktisk rystede i ren chok. Det her passede hende bestemt ikke! Mathayus var ude og jage og ville være væk i nogle dage, så hun måtte sørger for der var klar til når han kom hjem. Men lige nu måtte hun vidste hellere få styr på sin hånd.
"Tusind, tusind tak hr." Kom det taknemmeligt fra hende, hun så på ham med et taknemmeligt blik og mærkede så hvordan hun fandt jorden komme tættere på. Og ud som et lys gik hun, hvorfor var ikke til at vide, angst, giften, smerten.... Det kunne være mange ting.

[haze]

haze smilte rolige mens han skabe tand kom rolige frem " de ikke i sikker hed i nu den anden person er stade på fri fod vi har prøvet at fange dem da de laver Temlige meget balade rundt om kring " svaret haze stille mens han tog hætten ned så hans øre kom frem det stak lige ud og hans hale kom til syne igen men da hun faldt om krap haze hinden lyn hurtit " det bare Skræk tag det Rolige hun vånger igen " forkalet haze sine men som stod og grinte lidt af ham " det klær dem nu meget godt sir " svaret en ælder mand haze selv viste nolge lidt kolde øjne over for manden som hoste " ungskyld hr det skal ikke gentage sig vi tager os af de ander personer men hvad med kvinden der " tom kikket rolige rundt og så på hinden haze kikket ned mod kvinden og vidste ikke hvad han skulde fortage sig " jeg tager hinden hjem til mig så hun i værfald i sikker hed ind til vider " haze lofte hinden op i sine armen og gik hjem til sig selv fandt en læge som kunde hjælpe med hånden efter et stykke tid stod haze ude på Balkone og kikket ned mod den natlige agivering halen var lige ned og af Slapped

[Deleted]

Alting var sort og hun var virkelig helt væk, ingen tanker, ingen drømme, intet. Da hun begyndte at misse lidt med øjnene, hvor var hun egentlig henne, hvem var hun? Det gippede lidt i hende, hun kom hurtigt på benene, men faldt ned på knæene fordi hun blev svimmel. Hendes øjne var spærret helt op, hun var rædselsslagen og følte sig som et fanget dyr. Opgivende bøjede hun sig forover og gemte sit ansigt, prøvede at få lidt ro på igen, inden hun kom vaklende op på benene.
"Hallo? Er der nogen?" Spurgte hun i en blid kalden, hun følte lidt rundt på sit tøj og sin hud, sit hår og sit ansigt, prøvede at finde ud af hvad pokker der forgik. Hvorfor huskede hun ingenting og hvorfor vidste hun ikke hvem hun var? Okume følte på sine øre og fandt da ud af en ting, hun var elver, og hun var ganske velplejet, sådan middelklasse. Hun havde en masse viden, hvor fra den kom anede hun intet om, men hun vidste virkelig mange ting og der dukkede små fakta sætninger op i hendes indre. ROligt rystede hun på hovedet og sukkede opgivende, det passede hende ikke helt.

[haze]

Haze vente det ene øre til da han hørte en stemme i rummet stille og rolige begynte han at gå hen mod sit værlse den lange hanlge fulte stille med at hun hadet midste hukomlsen vidste haze ikke noget om rolige tog han fadt om håndtaget og åbnedet døren stille hvad skulde han ellers gøre han så den minder skilkse nede på gulvet han hævet et øjne bryn stille " du burde være i din seng du fik noget af et Chok " svaret haze så lidt mere rolige han mens hans Krop stille lente sig over mod hinden for at give hinden en hånd for at komme op og side på sengen " længen sagde de skulde blive i sengen til i morgen for at komme til kræfter " haze smilte varmt og ørne faldt stille tilbage mod sit hovde han kunde husket hvornår han hadet haft en kvinde i hjemmet det var længe sinden i værfald rolige trak han på skulderen og satte Okume på sengen " er du sulten jeg kan hente noget mad til dem vis de ville have noget ??" haze rejste sig igen fra segen det var spøjst det her haze hadet ikke følt en elvers hud i længe og hadet glemt hvor bløde de enlige var men så rykked haze sin næse lidt rundt

[Deleted]

Halbien her virkede til at kende lidt til hende, men ikke nok til at de var ud over den formelle tale, hun lagde hovedet på skrå og tog imod hans hånd og blev hjulpet op på sengen igen og sidde. Okume så dybt forvirret ud, lægen? Hvilket chok? Hvad pokker forgik der?! Til mad rystede hun på hovedet.
"Jeg har ingen appetit, det eneste jeg kan tænke på er at finde ud af hvem jeg er..... Jeg, jeg husker ikke noget. Hverken mit navn, alder, hvor jeg bor, hvorfor jeg er her, hvem du er.... Intet." Hendes stemme var blid og stille, den tonede ud i en hvisken og døede hen, hun kiggede ned på sine fingre og vendte og drejede begge hænder som om det gav nogle svar. Hendes ene hånd så ud til at have haft skramme på sig, hun rynkede på næsen og kiggede så op mod halbien, studerede ham lidt og så derefter soveværelset. En rød farve blussede blidt op i hendes kinder, som hun tænkte på noget.
"Er det din seng?" Hviskede hun så genert, som hun krummede tær og begyndte at pille ved sit hår, ja hun følte sig næsten som en teenager, gad vide om det var det hun var?

[haze]

haze nikket rolige mens han lente sig op af væggen ikke fordi han trode hun var Teengaer på nogle måde haze kikket lidt på hindens tøj og på hidnen selv " tja hvad jeg kan sige nu ser ud som om du kommer fra en riger fammille men vilken kan jeg det svære ikke hjælpe dig med navnet kan jeg heller ikke da du noget at besvime inden du gav mig det" svaret haze ærliget stille satte han sig på en stold " og du sikker på du ikke kan husket en ting bare en lille ting " svaret han stille og rolige mens han heldte noget vand op til kvinden som sad fortabt i hans seng rolige kikket han rundt og så faveren og på hinden igen " mit navn er haze " svaret han rolige inden han gav kvinden sit vand hun må ha sloget hovdet hårdt og det vart ikke til at sige hvor længe det vill forsætte haze tænkte lidt mens han rejste sig op for at gå hen til vindudet " jeg tror det bedst du bliver her ind til vi hved hem du er og hvad du hedder og om du har noget fammille et sted " svaret haze ganske stille og rolige mens han tog sig lidt på nakken det var noget rod han var kommet ind i det her det skete kun for ham

[Deleted]

Selvom hun ikke vidste hvem han var, kunne hun fornemme han var en mand med et godt hjerte og disse ting han sagde, det gjorde hun smilte lidt i al sin forvirring, tænk at han nærmest tog sig af hende.
"Jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler mig heldig i at være vågnet her uden hukommelse, du virker som en meget god og rar mand Haze. Tak for tilbuddet om husly."Kom det roligt fra hende, hun sendte ham et stort smil og kiggede så lidt genert ned i sengens linned. Der kom et lille gab fra hende, hun var træt, meget træt. Stille i sine bevægelser, tog hun imod vandet og drak, det var forfriskende og rart, hun lukkede øjnene og som små lyn farede der billeder ind foran hendes hornhinde. Okume skreg og tabte glasset og da hun åbnede øjnene så de helt vilde ud og hun var kravlet helt op i hovedgæret og var næsten på vej op af væggen. Hendes blik farede rundt i lokalet, det tog hende et godt stykke tid at falde bare lidt ned igen.
"Jeg har været slave......." Mumlede hun så forskrækket og faldt ned i sengen igen og holdte blidt om sig selv, mens hun trak benene helt op under sig.

[haze]

haze kendte følsen han bliv dog lidt forskeret over det men han forstod det rolige satte han sig hved sinden af kvinden " slave " kom det stille fra Haze og kikket ned mod gulvet og ørne hang lidt ned det mindet om ham en år gang for mange år siden stille tog han sig på sine ar han syndste de sveg lidt " jeg kender følsen af at være slave...du skal husket på for mange år siden var vi halbier sadt i dårlige lys på grund man mete en hadet sloget den gammel droinge ihjel " haze tav han sanvet hinden lidt stille knytted han fingeren ingen og han mente ingen kunde måle sig med hinden og hindens efter følger som han hadet midste også og hadet følser for også en tåre gled ned af hans kindemen han tørte den hurtit væk " men tingen er heldige vis blive beder nu " svaret haze så lidt glad og smilte varmt tilbage mod hinden så hun kunde føle sig tryk hved ham " men det da en stardt du kan husket det " svaret haze og rejste sig igen mens blikked vendte sig rundt i det mørke rum man kunde høre folk uden fra der morderet sig " mad og sådan noget skal du ikke tænke på det skal jeg nok klare men tøj må vi nok finde noget tildig tror jeg " svaret han og kikket lidt op og ned af hinden " og så skal vi ha fundet et navn til dig ind til du kan huske dit gammel " haze smilte igen