En kommende storm

[Inja Hunter]

Det var stadig midt på formiddagen, sneen havde faldet lige så stille om natten men nu faldt der ikke noget, men der var blot en meget mørk og skyet himmel som truede med at lade det sne meget mere, men sådan havde himlen set ud de sidste par dage og der var ikke sket særlig meget. Luften var kold og mange mindre søer var frosset til, ligesom jorden var dækket af et fint lag hvidt sne, en meget smuk natur fordi træerne også var dækket af sne så det hele så smukt ud når man gik stille og roligt mellem træerne. Der fandtes istapper på træerne både i større og mindre form som en dråbe der ikke fik lov at falde.
Inja havde forladt hendes ellers varme hytte hvor hun havde efterladt Goth i hytten så han kunne passe på den, mens hun selv var gået ud efter noget vand, for de skulle jo have noget at drikke og egentlig noget at spise men forrådet havde hun allerede fået samlet i form af noget blod og der var ikke langt til den nærmeste landsby eller den nærmeste gård bare så hun kunne altid skaffe noget og forrådet til Goth var også skaffet og gemt af vejen i hytten. Hun gik med en spand i den ene hånd og en dolk i den anden for hun kunne lige så godt skære noget af isen så den kunne smelte i nærheden af pejsen. Hun var på vej ned til den nærmeste å som hun håbede ikke helt var frosset til, så hun kunne måske være heldig at få noget frisk kold vand i den også.

Tøjet: En brun tyk trøje sammen et par brune bukser og en kappe så hun ikke ville fryse sammen med et par tykke støvler.

[Zema Alenjando]

Zema var taget ud for at få lidt frisk luft fra studierne. Men selvfølgelig kunne hun ikke slippe dem helt. Hun havde en bog under armen til når hun fandt et sted at slappe af imens hun læste. Zema gik roligt i en langt rød kjole. hendes støvler var lavet af koskind og hendes sjal havde hun selv strikket i den sommer tid hvor hun sad og var færdige med studierne.
Zema kom til en å og standsede op hun nød i et minut stilheden som roligt lød. der var lidt is på åen men det lød stadig beroligene. Zema så en stor sten og satte sig på den og tog bogen frem og begyndte at læse.

[Inja Hunter]

Inja gik med rolige skridt for hun havde jo ikke meget andet end at lave eftersom hendes arbejde jo mest gik ud på at jage eller at samle men her var jo ikke meget at samle om vinteren udover rødder men så skulle hun til at grave og sådan noget så der var meget arbejde i så det gad hun ikke om vinteren, derfor var det tid for at slappe af.
Hun kom igennem træerne men lagde ikke først mærke til Zema for hun havde øjnene på åen men det gik ligesom op for hende at hun ikke var helt alene så hun kiggede rundt og fik øje på Zema. "Jeg kan da heller ikke få lov at gå nogen steder hen uden du dukker op? Burde du ikke være på arbejde?" spurgte hun roligt med et lille smil på hendes læber for det så ud til at Zema altid dukkede op hvor end hun så havnede eller bare gik.

[Zema Alenjando]

Zema så op da hun hørte en stemme tale. hun så på Inja og smilte venligt. ja det var nu meget tilfældigt de altid havnede de samme steder. hun lukkede bogen og lagde den under armen som altid.
"Det er vel bare skæbnen der mener vi ikke er færdige med hinanden"
sagde hun med et let grin som hun gik over mod hende og så på spanden nu og kunne regne ud hvad hun skulle med den men det var jo ikke lige let at få vand når det var vinter. og specielt ikke når der var is på åen.

[Inja Hunter]

Inja gik bare tættere på Zema men forholdt sig på god afstand alligevel for hun kunne jo aldrig vide hvad Zema kunne finde på at gøre ved hende, for den kvinde forvirrende hende bare for meget.
"Det passer fint, for jeg har stadig mange spørgsmål som du har nægtet at svare på eller kommet med dumme undskyldninger som jeg ikke kan bruge til noget" sagde hun roligt for der var så mange spørgsmål som hun ikke havde fået svar på men måske skulle hun ikke have svar på dem selvom det var yderst irriterende men så var der jo ikke noget at gøre. Hun vendte sig dog væk fra Zema og gik ned til åen for hun skulle jo bruge noget vand. Hun satte sig på hug og fik så meget op i spanden hun kunne inden hun måtte hugge lidt i isen for at få den løs så hun kunne få det op i spanden også.

[Zema Alenjando]

Zema stoppede op og så forbavsert på Inja. Havde hun ikke svaret på det hun skulle. Hun kunne da ikke forklare noget nyt om en situation hun havde forklaret. hun satte sig ned på en mindre sted hvor hun var og så nysgerigt på Inja.
"jeg lytter"
kom der stille fra hende da hun jo ikke vidste hvad hun ellers skulle sige. på hospitalet hade hun været nød til at gå da hun havde en opration at hjælpe til med. men dette var ikke hospitalet så der kunne hun ikke blive bedt om at hjælpe.

[Inja Hunter]

Inja valgte bare at fylde hendes spand både med vand og is for det kunne jo altid smelte når hun kom tilbage til hytten, hun så op imod himlen og så skyerne bevæge sig temmelig hurtig som om det ville trække op til et værre blæse vejr.
"Du stak af, og har stadig ikke forklaret hvorfor.. Men lad det nu ligge, du må hellere komme med hjem ellers ender du med at fare vild i skoven når sneen falder" sagde hun roligt for det virkede til at trække op til storm eller måske var det bare almindelig blæse vejr men hun måtte jo hellere være sikker og der var sikkert ikke længe til at det ville begynde. Hun så roligt hen på Zema med et lille smil inden hun begyndte at gå igen for hun måtte jo selv om hun ville med, for hun var jo blevet inviteret nu og Inja regnede jo med at Zema var gammel nok til at passe på sig selv, ellers måtte hun jo ud og lede efter hende i stormen.

[Zema Alenjando]

Zema så op efter at Inja sagde hun kunne komme med hjem til hende. hun så på himlen og tog en dyb indåndning og kunne godt mærke luften virkede trykket. hun rejste sig og fulgte efter Inja med rolige skridt. hun gik 2 meter bag hende og tænkte over hvad hun skulle sige. hun havde jo stukket af pga det hun havde gjort var forkert. men hvordan ville det ikke lige lyde vis hun sagde det. hun sukkede og svarede roligt.
"jeg stak af fordi det var forkert og jeg skammede mig"
hun så ned i jorden og fulgte efter injas føder da hun jo så ned. hun glædede sig faktisk til at se Goth igen. hun havde ladet Sall blive hjemme denne dag.

[Inja Hunter]

Inja så sig kort over skulderen for at se om Zema fulgte hende og smilede bare stille for hun havde da taget et klogt valg der var jo længere til hospitalet end der var til hendes hytte så hun ville nok være i mere sikkerhed i hendes hytte selvom den måske ikke var så fin så holdt den da i storme.
"Du skammede dig? Det burde du også når du efterlod mig helt forvirret og irriteret over du ikke ville svare" sagde hun bare roligt selvom det nok ikke var den måde Zema skammede sig på men det burde hun have gjort for Inja havde ikke følt sig så forvirret længe den gang Zema bare havde stukket af. Hun gik roligt med spanden og det varede da heller ikke længe før hun kom til nogle større træer og bare gik imellem dem hvor en mindre hytte godt skjult af skygger og buske kom til syne, ihvertfald hvis man så godt efter. Hytten var ikke særlig stor, men det var jo fint nok til hende for hun skubbede lidt grene til side og gik ind af døren som var gemt bag den. Hun kom til at større rum som faktisk udgjorde hele huset, i det ene hjørne lå en bunke pelse nær et mindre ildsted og alle tingene som skulle bruges lå i en flettet kurv i nærheden eller stod på hylder på væggen. Der var ikke andre døre i huset udover den som førte ud og der var ikke rigtigt nogen vinduer og de der var egentlig dækket til af grene ude fra, så der kom ikke meget lys, men Inja havde nu heller ikke brug for det eftersom hun kendte stedet så godt. Til venstre for ildstedet lå Goth og snorkede som sædvanligt og kun kom med et grynt da Inja sagde hej til ham. Hun rystede selv på hovedet før hun gik hen til ildstedet og satte spanden med vand. "Jeg beklager lugten, men det er så synd at smide ham ud" sagde hun med et skævt smil imod Zema og hentydede til at Goth var den som lugtede men man kunne jo ikke forvente andet, men Inja var vant til lugten så hun blev ikke generet af det.

[Zema Alenjando]

Zema fulgte roligt med og skulle til at svare igen over for det Inja sagde men valgte at lade hende være i troen om det var derfor hun stak af. hun så på Goth og smilte. han så så fredfyldt ud. hun gik roligt ind og lukkede døren efter sig. hun så sig om og smilte til inja og nikkede. det var meget synd for ham også pga af sneen. hun gik roligt ind og så på pejsen og dens varme flammer.
"Du må undskylde at jeg stak af."
hun så mod goth og smilte. han var nu et stort flot dyr. hun satte sig på hug ved ilden og var helt fanget af flammernes dans.

[Inja Hunter]

Inja rejste sig blot for at finde en gryde frem som hun stillede nær pejsen inden hun gik tilbage for at finde et krus frem til Zema, dog var håndtaget knækket af men det kunne stadig bruges.
"Det er efterhånden lige meget, nogen ting får man jo ikke svar på. Egentlig også derfor jeg bare vælger at lade det ligge. Men indtil videre er du tilgivet" sagde hun roligt som hun kom tilbage med kruset for så kunne Zema bare taget noget vand fra spanden hvis hun ville have det. Selv gik Inja hen og tog hendes kappe af som hun lagde oven på bunken med pelse der udgjorde hendes seng og stolt og alt sådan noget, men den var jo også dejlig blød når det kom til stykket og man kunne da godt lige og lige ligge 2 i den hvis man lå lidt tæt.

[Zema Alenjando]

Zema så op på Inja da hun kom med krusset. hun tog roligt imod det og smilte som tak. hun sukkede roligt over at hun ikke kunne få forklaret det. hun tog roligt lidt vand og så mod goth.
"tak for det. jeg håber dog at jeg en dag vil kunne forklare det"
hun så op på Inja. hun ville gerne være sammen med inja men hun skulle også passe hendes studier så hun havde faktisk travlt men hun var fanget nu her.

[Inja Hunter]

"Det får vi at se.. Men fik aldrig sagt tak fordi du helede mig" sagde hun roligt med et lille smil, hun ville nu ikke sætte forhåbningerne op efter en forklaring, for det fik hun nok aldrig.
Et grynt fra Goth fik Inja til at se hen på ham men han vendte sig bare rundt og det fik hende til at grine lidt. "Sovetryne" små lo hun bare for han var en værre sovetryne, han kunne nærmest sove fra alt og det misundte hun ham nu for men hun var nu også klar over at hun ikke skulle forsøge at vække ham, det kunne bare gøre skade på hende. Hun så over på skorstenen fra ildstedet hvor hun nærmest kunne høre hvordan blæsten blev værre uden for, men heldigvis var huset godt beskyttet og dækket til med høje træer så der ville nok ikke ske meget for det var nogle solide træer med tykke stammer så de ville nok ikke knække sådan bare lige. "Det lyder til storm, så må vi se om det begynder at sne også for så vil jeg ikke lade dig gå uden for, men du kan sidde på pelsene og læse bogen hvis det er" sagde hun roligt som hendes smukke øjne igen havnede på Zema for hun skulle da være velkommen til at sidde og læse hvis det var.

[Zema Alenjando]

Zema så ned i vandet og smilte roligt. hun gjorde jo plot sit job. at hele folk så det var jo ikke noget at takke for.
"det var så lidt, det er jo mit job"
hun så på goth da han gryntede og det fik hende til at fnise lavt. det lød sjovt at han gryntede i søvne. hun så på Inja og smilte varmt. hun elskede hendes øjne. de var smukke og varme. hun så ned på sin bog og sank en klumb.
"tak men... det er en besvægelses bog så jeg skal helst kunne øve mig på ting. og vil jo ikke ødelægge noget her"
hun vidste vis hun udtalte det forkert kunne ting eksplodere eller gå ild i. og det ville hun helst ikke udsætte den søde Inja for

[Inja Hunter]

"Derfor må folk nu gerne takke" sagde hun roligt for når man var glad for noget og have fået en fin nok behandling så måtte man jo gerne takke, uanset om det var en andens arbejde eller ej, for hun kunne jo være behandlet af en mand, selvom det var heldig nok at Ash havde set tegnene til det.
Da Zema sagde hun ikke ville ødelægge noget kunne Inja lade være med at grine varmt. "Ødelægge noget? prøv at se dig omkring.. Hvad kan du lige ødelægge? og hvis du sætter ild til noget så har vi en spand vand" sagde hun med latter i stemmen som hun åbnede armene for at lade Zema se at Inja ejede jo ikke meget de krus hun havde var gået i stykker, de skåle hun havde var der skår i eller så var de af træ og kunne laves igen, samt hendes hylder var ikke helt lige alligevel men hun gad ikke ordne dem.. Der var ingen møbler og kun en enkelt spand samt en mindre gryde så hun kunne virkelig ikke se hvad hun kunne ødelægge herinde, dog ville hun blive lidt trist over det med pelsene men så måtte hun jo se om hun kunne være heldig at erstatte dem på en eller anden måde.