Hunting..

[Deleted]

Det var dejligt forfriskende med en som ikke var så bange af sig, det gav udfordring og mere end noget andet, var faktisk det han ønskede lige nu, Dereck havde talt med en af hans mest betroede tjenestefolk og forklarede ham om kvinden. Manden havde nikket, hans ansigt var så ligegyldigt, så udtrykløst, og det passede Dereck fantastisk godt. Hvis hans tjeneste folk havde memik blev han hurtigt irriteret, måske var det derfor denne mand var så perfekt. Og han var stærk af sit væsen af være, han var en troldmand af en art mente han, egentlig intet som Dereck gik op i. Ønskede han ham død, så var han død, der var ingen trussel i ham. Dereck forsvandt for at hvile, natten som kom ville blive brugt på en løsning for at forhindre hende i at skulle forvandle sig.

Manden havde ikke meget med sig, andet end lidt salver og andre ting, som lå i en taske som var over hans skulder med en rim. Hans hår var halvlangt og bølget, mørkebrunt, næsten sort til tider, de blå øjne skar igennem sjælens hvis man fik øjenkontakt som regel og det var den slags øjne der gjorde man følte sig blottet lige så snart man så ham i øjnene. Ansigtet i sig selv var ganske kønt, han havde tydelige stubbe over alt og det klædte ham, han lignede lidt en vildmand. Han var trænet og atletisk bygget, intet overdrevet, men han lignede en som kunne tage lidt af hvert. Roligt åbnede han døren, og lukkede den bag sig, han var van til smerter, at blive tortureret, han havde selv været imod der hvor han var nu, men alt var lukket ude og nu gik det bare på mekanik. Det var noget af et syn som ramte ham, han kiggede på kvinden og stod bare roligt.
"Vaske? Vaske sår?" Han holdte sig til enkelte ord, samt forsigtige fagter som viste hvad han mente og prøvede på den måde at se hvor meget hun forstod, Dereck havde fået det til at lyde som om hun fattede brik, så mon hun overhovedet var van til sin menneskelige skikkelse? Nej, det var hans job at sørger lidt for at få hende gjort anstændig, men selve opdragelsen ville Dereck selv have fornøjelsen af.

[Selia Jheduar]

Selia så på manden der kom ind, en stor mand men ikke stor som i fed men som i trænet temmelig trænet, håret line lidt en pjuske buske et sted og han hade skægstuppen over alt. hun så op i øjnene på manden hvilke fik hende til og bakke væk og lægge øren ned mens hun knurre som en gal, hun så på tasken manden hade med, hvad mund der var i den? måske noget der ville forvolde mere smerte? måske mad? hun var sulten meget sulten ind da. hun så på ham, at han sag vaske hår fik hende til og ryste på hovedet gu ville hun ikke lade ham vaske hendes hår ikke frivilligt. hun så på manden og knurre bare som en gal, men det ansigt hvorfor var der slet ingen mimik i det? han så helt død ud i ansigt, og de øjnene og det gjord helt ondt og se ind i dem. hun holdt sig på afstand mens hun prøve og vudere om han var farlig, men efter lidt tid måtte hun skifte form igen. hun var udmatte og alle stik sårene gjord ondt og sveg meget, hun så ned i gulvet mens man kunne se hendes arme ryste for og holde hende op i en halv sidene halv liggene stilling mens hun tydelig vis kæmpe for og samle sig og skifte form igen, hun brød sig ikke særlig meget om og være i menneske form hun følt ikke hun var sig selv når hun var menneske form, hun var en ulv! og intet andet, selia forsatte med at side stille i den stilling mens hun gispe lige som ulve gjord når de hade kløben eller var trøstig for det var hun enlig også, hun var alt, beskidt, sulten, tørstig, træt, vred, ked af det, forvirret og bange det hele var bare lort og hendes krop der var ikke så pæn mere lig nu gjord det ikke beder, enlig efter lang tid nikke hun så hun kunne nu godt brug og blive vaske og skulle nogle gør det kunne det lig så godt være ja den hulemand der stod der og line en levende død med det ansigt han hade, ingen tegne på følelser det her kunne kun betyde det skulle blive slemt for hende.

[Deleted]

Det var tålmodighed i manden, han stod afventende og så hende an på afstand, hun trængte til at blive taget sig af, desuden skulle der helt ikke gå infektion i de sår hun havde fået anskaffet sig. Han gik roligt hen til et skab, eller noget som lignede et skab, det var faktisk en dør, en dør ind til et badeværelse. Roligt trådte han derind, her begyndte han at pumpe vand fra et vandsystem ned i et rimelig stort kar. Der var flot, hvid mosaik og marmor alle steder, meget lyst og flot. Han fandt et håndklæde frem, samt en hvid kjole. Dereck havde et eller andet med det, da blod kunne ses tydeligst på hvidt tøj. Manden rystede på hovedet ved tanken, den var ubehagelig, men han havde jo vendt sig lidt til det, dog betød det ikke at han brød sig om det, langt fra! Han vendte roligt rundt og stilte sig op af bordet hvor han havde fået stilt tasken. Her lagde han så armene over kors og stod afslappet og så mod hendes retning.
"Hjælp?" Spurgte han så roligt, stadig helt udtryksløs og afventede hendes beslutning. Han var selv klædt i en beige kortærmet uformel skjorte, samt et par løse mørkebrune bukser og et par alene sorte sko. Det gik jo ikke at han var for fin i tøjet, men lidt præsentable måtte han jo gerne være. Igen for en kort stund vendte han sig mod bordet, han ordet lidt i tasken og fandt små bøtter frem, blandt anden en med noget pulver som han hældte i vandet og lod en hånd glide blidt rundt i det mens han remsede nogle besværgelser. Hvilket fik vandet til at dampe lidt.
"Varme, urter, helbred." Forklarede han så stille, mens han viste fagter endnu engang. Han var en meget rolig mand, nede på jorden og virkede da bekymret på sin helt egen udtryksløse måde.

[Selia Jheduar]

Selia hade det skidt og sad enlig stille, men da hun hørt han bevæge sig fløj hovedet op igen, og stirre på ham mens hun fuldt med i hvad der skete, hun så på døren den hade hun enlig ikke lagt mærke til, hun kravle forsigtig lidt frem og kigge der ud på badeværelset, det var så lyst og vel pænt? hun var var ikke sikker men kigge på karet sådan et had hun set før eller noget der minde om det, da han kom igen bakke hun en smule tilbage stadig i menneske form. hun kunne dufte da han hade putte urterne i vandet og spurt om hun skulle have hjælpe, hun støve en smule men svar ikke men valgt og kravle ud på bade værelset det var så sjælden hun gik på 2 ben så ind i mellem glemt hun helt hun kunne, hun kravle hen til karet og kigge ned i det og snuse til vandet. hun lod en finger prikke til vand over fladen men hev den op igen, jo det var varmt. hun var ikke sikker på om hun hade lyst til og kravle der op? mund de urter ville gør ondt? hun så ud på ham gennem døren og hæst kom det fra hende "gør av?" spurt hun før hun igen kigge ned i vandet, vis det gjord ondt skulle han nok regen med og holde hendes nede for ellers ville hun springe op af vandet igen, for hun skulle ikke føle mere smerte lig nu så ville hun bare flippe helt, hun prikke igen til vandet tog med hele hånden denne gang og hev den op og ryste den for vand, ja hun var en ulv helt og holden og ikke just vand glad.

[Deleted]

Det var klart hun var forsigtig, men hun var da langt mindre fjendtlig over for ham, hvilket han var glad for, for han var jo ikke ude på at skade hende, tværdigmod. Han var godt klar over det nok blev en kamp, men det måtte man tage med tiden. Urterne i vandet var for at forhindre hendes sår i at blive betændte, det var et krav, urent blod var ikke noget hans arbejdsgiver ligefrem kunne lide. Og bare lugten gjorde ham utilpas, så det måtte slet ikke være til stede. Nej det var bedst at få det renset hurtigst muligt og så også for at hendes krop kunne falde lidt til ro igen. Det var da ganske vidst en køn kvinde, men han måtte ikke se på Dereck's legetøj med sådanne øjne, så han måtte som altid være neutral og næsten død i ansigtet. Roligt gik han hen ved siden af hende og nikkede roligt, han satte sig på hug og mærkede vandet, det havde en fin temperatur, men det var jo fremmed for hende.
"Lidt, men det gør mere av at lade være." Forklarede han stille og håbede lidt hun forstod, men hvis ikke, måtte hun jo selv finde ud af det, hvilket bestemt ikke ville blive rart for hende. Det var klart at hun var sulten og han fik nærmest ond af hende, måske han kunne snige en smule mad ind til hende når Dereck var ude? TUrde han? Han vidste hvad straffen ville blive. Der kom et suk fra ham, han kørte hånden igennem håret og valgte at rejse sig op igen. Der skulle forbindinger på bagefter, hvilket blev noget af et arbejde, for hun var godt nok skidt tilredt. Stakkels kvinde.

[Selia Jheduar]

Selia kigge ned i vandet, hvad manden tænkte vist hun ikke. et sted var selias ordforråd som et lille barns og hun var ikke så nemt til og lære sproget men det var mere fordi hun ikke ville og ikke fandt det nødvendig. hun ligge på¨manden der nu sad ved af hende på hug, hvor hun rykke sig lidt væk stadig ikke helt tryg ved hende men mere tryg ved ham dog ind dereck. hun stak forsigtig ansigt op i karet at han sag det ville gør av rynke hun på næsen og hade ikke lyst, hun trak tungen i vandet mund det også kunne drikkes tros urterne, hurtig trak hun dog tungen sig og ryste på hovedet og gned ansigt med hænderne fy for den nej det kunne det ikke, hun ryste hele kroppen og bed tænderne sammen da det gjord ondt, hun fnøs og lage så hænderne på kanten af karet og læne sig lidt over karet og kigge ned i det tur hun? men hun fik ikke et valg for da hun ville flytte hænderne skred hun og vælte ned i karet, hun mærke vandet omslutte kroppen og med det samme sveg det i såret, hun fore panisk op til overfalden og hoste da hun hade slugt vandet og for op af vandet, og krøb hen i et hjørne af badeværelset og ryste tydelig skæmt og forskrækket, hendes hår hang ned over hendes øjne dog kunne man lige skimte hendes øjne bag ved, hendes hår var tyndt normalt og dejlig blødt men det var lige nu tykt og pjuske fordi det var fedet og beskidt. hun så på manden, hendes krop skinne nu af vand men hun hade stadig hendes undertøj/bikini på, og bare det kort dyp kunne man se på vandet var allered letter beskidt. "av av!" sag hun og så på manden ikke på vilkår hun skulle der igen af frivilje nul niks.

[Deleted]

Det var spændende nok at undersøge hende, men hendes væsen gjorde også ondt på ham, der gik fortid i hende, selvom det var over 1000 år tiden. Han kiggede ned mod gulvet og nu viste han kort træk i ansigtet, smerte..... Dog skød han det til siden og kiggede op igen, han havde igen sat sig på hug ved siden af karet, hvilket han kom til at fortryde, for selvom det havde været underholdende at se hende smage på vandet og sådan noget, så var det knapt så fedt at blive oversprøjtet med vand da hun væltede ned i det. Det hele gik hurtigt og han kiggede efter hende som hun endte med at styrte op af karet igen og hen i et hjørne. Der kom et suk fra ham, han gik roligt over mod hende, men passede på han ikke gled, der var jo vand over det hele! Så endte han på knæ ved hende, og gik fjernet hendes hår lidt fra ansigtet.
"Jeg ved det er av av. Overlevelse, vand, nødvendigt." Forklarede han så stille, han så på hendes sår, ingen af dem var i nærheden af at stoppe med at bløde, det var vigtigt hun fik det bad overstået så han kunne forbinde hende. Så han havde intet valg, han sukkede roligt og endte med at gribe ud efter hende for at svinge hende over skulderen og tage hende med over i vandet, hvor han ville holde hende nede og vaske hende så hurtig som overhovedet muligt. Det var klart det ikke var rart, men det var altså virkelig en nødvendighed for hendes overlevelse og det håbede han da hun i det mindste forstod lidt af. Det var vigtigt at få hende klar igen, urterne ville både rense og fremskynde healingen af hendes sår. Bare lidt tid skulle hun være der og han havde en klud til at få resten af skidtet af hende. Bagefter ville han hjælpe hende med at blive tør og så forbinde hendes sår rundt omkring, for så at hjælpe hende i seng.

[Selia Jheduar]

Selia holdt i hjørne for det gjord da ondt det vand! hun kigge kort ned på sig selv, og alt hendes snavs var også ved og glid af. hun så på ham som manden fjerne hendes hår og så på hende, hun forstod så da han løft hende over skulderne pev hun bare lidt og pev blot mere da han satte hende i vandet hvor hun hele tiden gentog "av av av" hun så på kluden og hade ikke rigtig forstået hvad den skulle bruges til så hun hade endt med og bid en smule i den, niks den kunne heller ikke spises så hun hade kast den væk og hade så bare lade ham om og vaske hende, og knurre ind i mellem når han ramt et sår for de gjord ondt! hun sad ellers stille stadig i sit undertøj mens hun kigge ned i vandet, og var da lette da hun enlig måtte komme op og var heller ikke sen til det og kom ud og skøjte nærmest rundt på gulvet hvor hun kom til og vælt ind i ham, hun var vælte hen over ham og lå enlig lidt og virke fuldkommen urørt af at være hen over ham "ups" kom det bare hvor hun med besvær fik kravle af og så på sin hænder og hår, nu var hun helt ren det var nok noget hun ikke hade været siden hun var hvalp, hun ryste sig lidt som ulve nu gjord og så på sin sår og snuse til dem og ville enlig helst bare slikke sin sår ren som hun ellers gjord. hun så dog på manden med de stor mørke øjne og så ud til og tænke lidt temmelig meget faktisk, enlig kom hun på ord og fik sag så godt hun kunne "t-tak" sag hun så og kravle ellers tilbage ind i værelset hvor hun kunne lugt sit eget blod der stadig var på gulvet og lidt op af fod enden af sengen og fnøs igen og gned sin næse med en knytte hånd.

[Deleted]

Forsigtigt havde han vasket hende og selvom hun virkede småfarlig, tog han det roligt, da han kendte til alle tegnende på når han virkelig burde frygte hende. Da hun var klar til at komme op, hjalp han hende så godt han kunne, dog uden at virke for nærgående, men det gik ikke så godt, for hun gled og væltede over ham, så lå de ellers der. En halvnøgen kvinde på en mand hvis lyster ikke var blevet stillet længe, han havde hænderne helt væk og lod hende selv flytte sig, hvis han så meget som nærmede sig at røre hende var han en død mand. Da der endelig var plads til det, fik han tørret hende og forbundet hendes sår, han blev overrasket over hun takkede ham.
"Det var så lidt." Lød det stille fra ham, han så på hende og studerede hende kravlende tilbage ind på værelset. Hold kæft en røv! Han kiggede hurtigt væk, nu måtte han hellere begynde at få det her rengjort og så var hans arbejde ellers gjort. Badeværelset trængte til den ordenlig omgang, der skulle både tørret gulv op, blod fjernes, karet skulle gøres rent og mange andre ting. Og så skulle han også lige rengøre værelset for blod, hvilket han hurtigt fik klaret. Da han var færdig, stoppede han op en meter fra hende og sukkede.
"God ulv, får mad." Sagde han så roligt, hvorefter han så forlod værelset. Det var den besked han skulle give hende fra Dereck.

Dagen var ved at være gået igen, hvilket betød Dereck kunne bevæge sig udenfor igen. Han glædet sig for han havde udtænkt den perfekte plan, men det krævede en stor og mægtig troldmand, heldigvis kendte han jo mange igennem forskellige kontakter. Han nåede hurtigt til det sted han skulle, her smilede han tilfreds, en aftale blev lavet og et læderhalsbånd blev skabt, med magiske evner. Det ville dog tage omkring en uge før det var parat, så indtil da, måtte han jo gøre sit bedste for at få hende til at blive ved med at være menneske, for hun var dejlig at se på. Hvor imod en ulv var jo bare et dyr. Han nåede hjem igen efter en halv nat, der var ikke mere arbejde at gøre, nu måtte han vente. Måske han skulle se til hans nye legetøj. Med afslappet skridt gik han mod værelset hvor Selia befandt sig i og åbnede døren for at træde ind. Igen var han bevæbnet med sit knojern, lavet for nyeligt faktisk og han var ret glad for det. Hun var den første han havde haft æren af at bruge det på og det var ganske fornuftigt.

[Selia Jheduar]

Selia hade enlig bare sidet stille og ladet ham tørre hende ordenligt og forbinde hende, hun hade der efter bare sat sig op på sengen og kigge på ham som han hade ryddet op og baske blodet væk, undersig over hvorfor man enlig gjord det? hun var ikke vand til rengøring. hun så på ham som han skulle til og gå, et sted ville hun enlig ikke have han gik han hade jo enlig være sød nok. men da han gentog sætningen som dereck hade sagt knurre hun hissig, det minde hende om hvorfor hun enlig var der og hvem der var skyld i hun var der og lige nu hade de sår! plus lod hendes tørst og sulte.

dagen var gået med at hun enlig hade lagt sig i sengen og hvile, men ikke længe ind hun med besvær hade prøve at gå på sin to ben og prøve at få døre og vinduer op men da det ikke lykkes hade hun blot lagt sig op i sengen og lod sig igen blive en ulv og faldt ellers i søvn, her drømt om at være der hjemme, tilbage hos flokken.. tilbage hos sin forælder.. hendes bror som ingen hade set i nogle år nu.. hendes far var sikker på han var død men hun ville ikke tro det, han måtte leve han ville ikke bare dø så let. hun sov tungt og det hjalp virkelig, hendes krafter kom igen og hendes krop heal pænt og roligt hun var jo ikke så hurtig til og heale som en vampyr hvilke hun heller ikke viste hvad var jo. da dereck kom opfange hendes øre det udmærket, og da hans lugt ramt hendes næse som han åbne døren åbne hun øjnene og hurtig stilt sig op og begyndt på ny og knurre truende og vis tænder mens hun stod i sengen og puste sig op, hun kunne godt se han stadig hade de kno jern på og det brød hun sig ikke om, hun forsatte med og stå og holde øje med ham hun ville se hvad han ville hun ville ikke være dum og angribe i blinde denne gang på grund af sult.

[Deleted]

Roligt studerede han hende, lidt havde hun da lært. Pokkers, ulv igen. Han rullede med øjnene, men så måtte han jo tale til dyret og måske få lidt fornuft ind i hendes hoved. Han gik roligt over mod sengen, han havde bedt en tjener stille kødet udenfor og kendte han dyr ret, ville hun kunne lugte det. Ved sengen satte han sig bare roligt, ville hun angribe, ville han tage fat i hende hvor hun var såret og presse mod sårene til hun opgav. Han vidste hvad han ville og han ville tæmme denne ulv, koste hvad det koste vil. Om det så blev hendes liv, ærgeligt! Dereck så roligt mod hende.
"God ulv?" Spurgte han så med et hævet øjenbryn, før han forsatte.
"Gode ulve får lækkert kød. Lydighed, underkastelse, af mig!" Sagde han så med et bestemt og fast tone, hans blik var på hende, koldt og kynisk, men et sted også ganske charmerende, men det lå jo til racen. Desuden var charme nok et svagt budskab når hun hadet ham, hvilket hun med tiden ville stoppe med, det var han sikker på.

Tjeneren havde kvinden i tankerne, han kunne ikke lide at se en af hans egne sulte eller såret på den måde, han havde ikke turde bringe hende mad, han ville bare finde ud af det og så var han en færdig mand. Dereck kunne sikkert skaffe hans billed hvis han ønskede det. Der kom et suk fra ham, han gik og passede tingene han stod for, men det eneste der var i hans tanker var kvinden og til tider billeder af den skønne røv.

Tålmodig sad Dereck bare og kiggede på hende, han vidste ikke helt hvad han ville træne hende til først, men måske han kunne finde lidt dyreriske lyster frem i hende? Tanken fik ham til at smile sjofelt, det skulle nok komme, hvis ikke frivilligt, så skulle han nok få dem frem til overfladen.

[Selia Jheduar]

Selia knurre vredt af ham som han nærme sig sengen, valgt hun og hoppe ned af sengen, og fuldt ham med øjnene og bakke hen mod døren, mens hun tydelig kunne dufte kødet hvilke fik hende til og se mod døren bag sig hun mærke maven knurre helt vildt, det gjord jo direkte ondt! hun var sulten men hun hade prøve og sulte længer ind en enkle dag, hun var ikke så langt fra døren og hun hade ikke hørt lyden af ¨den var bleven låst, hun så ham som han snakke og hun vist hvad underkastelse betød og gu ville hun ej underkaste sig for ham niks du ikke med sin fri vilje hun stadig hade, hun tænkt lidt hun kunne tage chance løbe for det komme ud af døren og få den smække og ellers bare spurt mod hvad end udgang hun nu kunne finde, hun tænkt lidt hun skulle passe på hun vist jo dereck kunne løbe og hun vist han kunne løbe hurtig, hun bakke svagt nærmer døren, der var ikke længer ind hendes hale længde mellem hende og døren, hun måtte tage chancen. hun lod sig blive menneske og så ned lidt som line det hun underkaste sig, før hun lave et ryk og kom ud af døren hvor hun smække døren i og ellers satte i løb ned af gangen først i menneske form før hun skifte til ulve og løb ellers så meget hun kunne for sin sår der stadig gjord skide ondt, men hun måtte prøve og slippe ud! hun ville hjem.. tilbage til flokken.. hendes forælder der måtte tro hun var død efter hånden, hun spænde bare lige forbi den mandlig tjener der hade tage sig af hende før, hun tur ikke stoppe hun måtte ud, hun ane ikke hvor i huset hun var men hun løb ned af gangen prøve og lugte sig vej til frisk luft for så vist hun hvad vej hun skulle løbe.

[Deleted]

Det var ganske med vilje døren var åben, det var en klar test og at hun valgte at fejle, fik ham til at ryste på hovedet. Han tog det roligt og rejste sig fra sengen, før han forsvandt med sin fart. Tjeneren kiggede efter Selia forbavset og skar en grimasse, det her betød overarbejde for ham igen, han sukkede og rystede på hovedet, stakkels tøs, hun anede ikke hvem hun havde med af gøre! Roligt passede han igen sit arbejde og nåede ikke at se, men mærke Dereck som nærmest fløj forbi ham.
Der gik ikke lang tid før Dereck stod lige foran hende igen, han valgte at svinge sin knyttede næve med knojernet lige mod hendes brystkasse og håbede at han ville ramme rent. Det ville gøre hun fløj et godt stykke tilbage og havde mistet pusten. Herefter ville han slæbe hende tilbage i halen mod værelset og smide hende derind igen, for at efterlade hende der. Dereck ville lade der gå 4 dage og nætter, før han igen ville se på hende og så måtte hun jo se om hun var sulten nok til at lystre. Kødet var allerede blevet fjernet igen, det havde hans folk sørget for. Hun kunne godt regne med at han ville blive voldsommere og voldsommere og når uden var gået og han havde fået sit halsbånd til hende, ville det være helt perfekt og endnu sjovere. Nathan måtte komme lidt på overarbejde, han skulle skabe noget kontakt med tøsen og få hende til at indse at den eneste vej frem var at høre efter og gøre som der blev sagt.

[Selia Jheduar]

selia var forsatte med og løbe ind til hun skimte dereck der kom ind for and hende, hun prøve og bremse og fik i steden for vendt sig skråt så hans næve ramt hende på skulderne i steden for, hun fløj ganske rigtig tilbage og rulle hen over gulvet inden hun enlig land på maven, hun knurre i smerte hendes skulder gjord sindsyg ondt, mens hun fik rejst sig op og så mod dereck hun kunne ikke komme den vej og så længe han hade de skide tingester på hænderne måtte hun droppe og angrib for det ville bare give flere huller ind hun hade i forvejen, hun trak vejre heftig som hendes adrenalinen pumpe rundt i kroppen. hun valgt og vende rundt og løbe tilbage af, men prøve at finde andre gang og løbe ned af, uheldig for hende hvor hun under sit løb kigge sig kort tilbage pande direkte ind i bene på tjeneren fra før og endt med og vælt bag over, og kort miste fornemmelsen af hvor hun var før hun fik sig op på bene og panisk ville til go løbe vider for at prøve og slippe væk fra dereck.

[Deleted]

Dereck var rimelig opsat på at få hende tilbage i hendes luksusbur, han synes han var meget elskværdig og flink at give hende så dejlige omstændigheder og han krævede ærlig talt ikke så meget af hende, men nuvel, hvis hun skulle være på tværs. Der kom et ondt grin fra ham, han slikkede knojernet rent og satte efter hende igen. Tjeneren havde fået et chok og næsten faldet hvis det ikke var fordi han med nød og næppe fik reddet sin balance. Han så efter ulven og rystede på hovedet, dette her var kun til ren underholdning for Dereck, så han turde ikke engang gribe fat i hende, han lod hende bare løbe og ganske rigtigt, kort efter kom han stormende efter hende og indhentede hende igen med lethed. Han kastede sig ud efter hende og ville trække i hendes hale og lade sig dumpe på jorden så al hans vægt lå i. Det ville jo nok gøre pænt ondt og om det blev på den ene eller anden måde han fik hende slæbt ind i det rum, det var lige gyldig.
"Slem ulv, slem straf!" Hvislede han så, lige så snart han var tæt nok på. Fangeleg kunne de lege mange gange, men han ville vinde hver gang og desuden, så skulle han nok sørger for at det her sluttede snart og hun blev lydig. Det kunne tage uger, men det var også fint nok for ham.
Tjeneren gik i sin egen verden, han vidste hvad Dereck kunne have i sine tanker og var forberedt på at skulle være med til at hjernevaske hende. Problemet var bare, hun sagde ham et eller andet og det betød han måske ville knytte sig til hende og den tanke kunne han slet ikke klare. Det endte med at smed hvad han havde i hænderne og gik til tjenestefolkets kamre for at ligge sig til at sove med et opgivende suk.