Hunting..

[Selia Jheduar]

Selia hade spæne som pokker i vold da hun mærke noget gribe hende i halsen, inden han nåde og ramme jorden helt hade hun skifte til menneske form så halen forsvandt, men hade hade i steden for i hånden hendes trusser og en smule af den kjole som tjeneren hade give hende på, hurtig skifte hun igen og forsatte ellers med og løbe, ned af en anden gang. hun forsatte bare med og løbe hun skulle komme væk på en eller anden måde, men hendes skulder gjord mere og mere ondt og blodt bredt sig ud i pelsen, hun forsatte til hun fik forvilde sig ned i køkkenet hvor hun så rundt efter en udveje og tænkt ikke på de tjeneste folk der var der, hun løbe rundt og vælte flere ting ned fra hvad end hylder hun vælte ind i eller folk hun vælte ned da hun gled på sten gulvet med poterne for det var ikke til og stå fast, hun endt med og pande ind i nogle fyldt tynder der vælte en gik i stykker hvad en der var af væske i det så var det over hele gulvet og det dække også selia der vælte rundt i det og blev ja faktisk letter farve af det, hun kunne lugte at det var noget kraftig stas og det gjord ondt i næsen som hun prøve og dække med en pote hvilke gjord hun skavet mere og fik væsken i sin sår fordi hendes forbindinger suge væsken op hvor hun endt med i ren og skær smerte og blive menneske og lå sammen krølle og rev i sin forbindinger for at få dem af da det gjord ondt og det brændt i hendes så helt vildt.

[Deleted]

At det var sådan her havde han intet imod, og rodet var ikke ham som stod for, så han kunne jo ikke være meget mere ligeglad. Han tonsede efter hende, han var opsat på at fange hende, men da han så hvor hun var, hvordan det hele var, måtte han stoppe op for at grine. Dereck tog sig til maven mens han flækkede af grin, det var simpelthen så sjovt og så kunne det ikke blive bedre, hun blev allerede renset nu i sårene og det var sjovt at høre hende fumle sådan. VEjrtræningen, hendes mimik, ja det hele, skreg af smerte og forvirring, det var fantastisk at se på. Han knipsede med fingrene og bad nogen skaffe ham Nathan.

Nathan var allerede gået kold, men blev vækket med nogle ord som blev hvisket i hans øre, han sukkede og tog sig til hovedet, det var bare ikke hans dag! Roligt rejste han sig og tog sine bukser på som det eneste, overkrop og fødder var bare. Da han nåede køkkenet, så han Selia, Dereck gik så snart at Nathan ankom og det lod så til at det blev hans job at få Selia tilbage. Roligt gik han over for at samle hende op og bære hende afsted mod værelset, han var ufattelig varm efter lige at have sovet. Hun skulle have nye forbindinger på, samt rent tøj. Han ville vaske hende kort overfladisk denne gang, uden karets hjælp. Nathan kunne godt mærke hun var tæt på, det vækkede lidt ting i ham som gjorde han kæmpede sin kamp for at holde det ude.

[Selia Jheduar]

Selia forsatte med og prøve og rive sin bandager af og enkle fik hun af, mens hun kunne høre dereck grine af hende, hun mærke også det brændt i hendes skød efter som hun hade offer hendes trusser for at komme væk fra dereck og hvad en væske det her var så sveg det også i hendes privat del, hvor hun og tog sig der til men så kom der bare mere væske der op. hun var virkelig i smerte lige nu og hun var gennem blødt af det der viste sig og være alkohol hvilke var det der gjord at det sveg sådan. hun mærke med et noget meget varm løft hende op, hun så op på nathan og vred sig lidt for hun ville ikke tilbage til værelset som hun godt kunne gætte de var på vej til, men den varme krop han hade fik hende til og fald lidt ned, selv om hun stadig rev i de rasteren forbindinger og også næsten rev sig mellem bene i de private område da det også sveg rigtig meget, hun pev en smule for det gjord ondt, hun hade dog efter hånden forbunde nathan med overlevelse et sted så hun stoppe til sidste med og vride sig og i steden for lå stille mens hun lag en hånd mod sit skød og en anden mod nathans brystkasse mens hun mumle "av av" og mærke bare hendes hår var klister og hun selv bare klister over alt også i mellem bene, og tøjet i sær der hade suge godt til sig af væsken fra tønden.

[Deleted]

Der gik lidt tid før de var fremme, han havde svært ved at se mod hende, så han så bare lige ud og var som altid død i ansigtet. Endelig nåede de frem, turen havde virket som flere kilometer hvor han skulle modstå alverdens fristelser, han sukkede opgivende over sig selv og hvor svag han egentlig var. Roligt gik han ud mod badeværelset og satte hende på en stol derude, roligt gjorde han lidt vand klar og tog kluden for at begyndte at vaske hende stille. Vandet var koldt, det ville nok hjælpe lidt på at det sveg sådan, det varme vand ville gøre det værre. Derfor havde han ikke varmet det denne gang.
"Hurtigt, kar, langsomt, kun klud." FOrklarede han så stille, mens han skævede over mod karet. Han havde godt lagt mærke til måden hun havde grebet sit eget underliv, han kunne kun forstille sig hvor ubehageligt det måtte være og der ville karet nok være til større hjælp. Om ikke andet, måtte hun jo selv vaske sig der med kluden. Det måtte hun, det ville være alt for forkert hvis han gjorde det. Men han hjalp hende af med resten af tøjet og gik mod skabet for at finde noget nyt til hende. Han stod lidt og kløede sig i skægget, han fandt et sæt sort undertøj som så ud til at være i hendes størrelse og så derefter en kjole som var kort, og i en mørk vinrød farve, med sorte blonder. Der lå ikke rigtig lige andet. De skulle have fyldt dette skab op. Han lagde tøjet inde på sengen og vendte tilbage til hende igen, han så mod hende og kunne mærke det prikke i hele hans krop, hun var på vej ind under huden på ham, det var lige før han rent faktisk smilte! Men nej! Det nægtede han sig, så han regnede med at straffe sig selv på en eller anden måde for at forhindre dette.

[Selia Jheduar]

Selia hade bare ligge stille som han igen fik hende ind på værelset, det dumme møg værelse! hun så på nathan som han placer hende på stolen, og kigge på karet som han forklar igen. hun lod ham hjælpe hende af tøjet hun hade ikke rigtig lært det med man skulle skjule sin mere private dele så hun sad bare der nøgen så der var jo udsyn til vær en detalje, hun så på karet og igen kravle hen og mærke denne gang var det koldt! hvordan kunne det være? det var varmt før? denne gang kunne hun altså ikke lade vær og drak noget af det kold vand og nød tydelig vis og få væske på den måde selv om det nok ikke just var det hun skulle. hun så på nathan som han kom ind igen og kravle så op i karet og ja lod sig stå på alle 4 i vandet, hun sukke det var tydelig at det her var meget mere behagliget for hende, det stoppe med og svig og hun så hen mod Nathan med de stor brun øjne som hun lå der med ansigt halvt under vand ind hun kort stak hele hovedet ned og ryste hovedet under vand inden hun hev hovedet op igen og spytte lidt vand ud og fik sat sig op som det nok var meningen hun skulle, hun fik fjernet håret med hænderne det var tydelig hun ikke var så vand til og bruge sin hænder for de ryste og fingerne bevæge sig lidt ukontrolleret, hun kigge igen på kluden og huske hvordan nathan før hade vaske hende og prøve og efterlig så godt hun kunne selv om det måtte se komisk ud for hun prøve virkelig men hade svært ved og side stille i vandet, hun sad næsten og hoppe i vandet og bryste hope op og ned så det plask vand, til sidste blev hun da sådan nogle lunde vaske og sad ellers og kigge over kanten og kigge enlig bare på nathan hade hendes øre være der hade de nok stået lige i vejre.

[Deleted]

Straffen måtte jo vente til han var færdig med hende, han stod og fik klippet lidt bandager igen, gjorde klar til hun var farlig og så lidt mod hende i ny og næ. Måden hun stod på fik uro i hans bukser, han skyndte at kigge væk, men kunne se hende i spejlet og kunne godt mærke han ikke havde fået stillet de lyster i hvad der nok faktisk var år. Nathan rystede på hovedet og endte med at bide sig så hårdt i tungen det begyndte at bløde, bare for at tænke på noget andet. Et andet væsen af hans art, i hunkøn, pisse lækker, det var bare ikke fair! Kunne Dereck ikke have fundet andet, bare et eller andet andet end en animagus. Eller finde en anden til at lege hjælper. Måden hun sad på efterfølgende og vaskede sig, fik ham til at ryste lidt på hovedet, mon ikke hun nok skulle få det lært en dag. Han lagde et håndklæde frem til hende og foran karet på gulvet.
"Ikke glide." Forklarede han og gik op på håndklædet, det gik så op for ham at hun næsten stirrede på ham, han lagde hovedet undrende på skrå. Han var iført et par bukser som sad løs, men også helt perfekt til lige at vise han faktisk havde en røv og ikke bare var flad. Der var muskler bagved. Roligt satte han sig op af karet, så han havde ryggen til hende, det var lettest. Måske han skulle prøve at lære hende lidt af kende.
"Nathan." Sagde han så og pejede mod sig selv, hvorefter han kiggede mod hende spørgende til hvad hun hed.

Imens Nathan knyttede lidt bånd, eller fik informationer, hvad han nu havde gang i, så gik Dereck rundt og satte folk godt i sving med at få styr på det rod som kvinden havde fået lavet. Efterfølgende trak han mod smedjen og begyndte at arbejde lidt, for han havde lidt projekter igang. Dereck var helt vild med sit knojern, som han selfølgelig selv havde designet, han var igang med at lave en røvfuld dolke som han tænkte Carmilla kunne dekorere på bedste manere, han var god til at lave forme og gode våben, men pynten og detaljerne måtte hun om. Med tanke på han også skulle arrangere et vintermaskebal til vinterens komme, det tog jo også tid og et efterår føltes ikke altid som nok. Desuden skulle der laves tøj og masker, han glædet sig faktisk afsindigt, for han kunne lege lidt med Carmilla, han kunne finde nye trunter og han håbede hans nye legetøj var klar parat til at vise frem. Sikke et trofæ hun var alligevel.

[Selia Jheduar]

Selia hade bare ligge der og kigge på nathan mens hun lytte til det han sag, hun hade regne ud hun ikke måtte glide så hun rynke bare på næsen men blev i vandet for det var bare såååå dejligt! hun så på ham, studer ham vel mens han stod der. han lugt anderledes ikke som nogle af dem i køkkenet og slet ikke som dereck, og et eller andet ved ham sag bare han var et sted anderledes? det kunne også bare være det var hende der var træt og sulten så hun begyndt og tro alt muligt, hun kunne virkelig godt brug et bid hjort eller noget! hun så på håndklædet hvordan brugt man det? eller vent han hade jo tørt hende med sådan et, hun prikke dog til det bare for at sikker sig det ikke var av av. hun så på ham som han nu sad op af karet og kigge ned på ham, hun fik sig så halvt ud over kart så hun stod på hænder og bene og røven stadig var i karet. hun gætte på det han sag var hans navn "N-Nathan?" gentog hun bare for at være sikker på hun hade forstået det han sag rigtig, hun så på ham med de brun øjne og håret der hang vådt ned over hendes ansigt og ryg, hun så på ham "Selia" sag hun så efter lidt, hendes stemme var knap så hæs nu. den var mere mild og blød men ikke for dyb så hun lød som en mand, men heller ikke for skinger. hun stod bare der på hænderne bryste sad fast på hendes bryst kasse de hang ikke særlig meget, og de hade samme farve som resten af hende dog i steden for mørke bryst vorte var de faktisk lyse svagt rosa, hun valgt så og kravle helt ud af kart og tog hånd klædet og igen forsøgt og få tørt sig, men det gik ikke helt vildt godt, hun så på ham "Nathan..hjælp?" spurt hun som hun fik sat sig ned på røven og sad enlig med en smule sprede ben, mens hun kigge på hans ansigt som stadig var i de helt neutrale folder, hun syntes altså et sted det var sært hvordan kunne han bare være så død i ansigt, hun lag hoved på skrå mens hun hade håndklædt over hovedet, hun kunne dog lig se ud på ham og hade hænderne på gulvet mellem bene og sad bare og så på ham.

[Deleted]

ROligt nikkede han anerkendende, hun var da god nok til udtale, det krævede nok bare lidt øvelse at få det hele på plads, det skulle nok gå hurtigt med at få talen til at blive lidt bedre. Om ikke andet måtte hun formulere sig så godt som overhovedet muligt, hvilket hun jo klarede okay, selvom hun ikke sagde meget. Nathan var dog sikker på hun nok skulle klar det fint, og hvis hun nu bare ville lægge den stædighed, ville det ikke blive ved med at klø sådan i Derecks fingre for at straffe hende og skulle træne hende. Det tirrede ham jo kun, det kunne enhver se, ja lige bortset fra hende, men det var klart, hun havde travlt med at komme væk, hvilket hun nok ikke skulle regne med skete. Da hun sagde hendes navn nikkede han roligt.
"Selia. Flot navn ulvetøs." Sagde han så roligt, inden han kiggede på hvordan hun egentlig nu stod, han kunne godt mærke kroppen stivne lidt i det, pokkers også altså. Dereck var ikke rigtig klog at sætte ham ind i det her! Og hvis han fortalte det var et problem og han havde svært ved at holde fingrene væk, ville Dereck kun synes det var endnu sjovere og trådte Nathan forkert, ville han miste livet. Det var jo ikke det største tab i verden for en som ejede så meget i forvejen og tjenestestaben kunne altid erstattes. Det var klart hun skulle sætte sig sådan og være helt fortabt, han tog sig til hovedet opgivende og rejste sig roligt. Han hjalp hende op og stå og hjalp hende så med at tørre sig, herefter hjalp han hende med at blive forbundet igen, for så at række hende tøjet og følge hende med ind i soveværelset. Her efterlod han hende kort for at rydde op ude på badeværelset og gøre rent endnu engang. Ren blev hun da godt nok. Både varmt bad, alkoholbad og koldt bad.

[Selia Jheduar]

Selia så på ham som han nikke da hun hade sagt hans navn så det var rigtig nok? tja så kendt hun i det mindste ham, eller i vært fald hans navne. hun så på ham som han snakke til hende og kaldt hende ulvetøs, hun rakt bare tung af ham og rynke kort på næsen. hun så på nathan som han hjalp hende op og stå hvor hun tydelig stod usikkert på bene for det var jo ikke just hverdag hun faktisk gik på to ben, hun prøve og stå stille og lod ham bare tør hende uden hun enlig virke påvirke af at han teknisk set rørt hendes krop, hun forstod virkelig ikke det med at man ikke bare skulle lade alle og en vær rør. hun så på ham mens han gjord det, det var enlig mest hans ansigt hun kigge på ikke så meget resten, øjnene i sær som var der et eller andet hun ledet efter, eller prøve og se? hun prøve virkelig og finde ud af hvad han var for en, i mens han ellers trak hende ind og gave hende tøjet hun så på det, og fik da under tøjet på og kjolen men da hun hade fået den på var den lig så hurtig røgen igen for hun brød sig ikke om tøj, hun hade når noget sad helt ind til kroppen eller stramme hun elske og være ja i så lidt så muligt, hun hade kun undertøj på fordi ja det hade hun bare lært fra sin mor hun skulle, hun satte sig i sengen og mærke maven knurre som en gal men vandet hade nu hjulpet på det og det var rart med noget væske. hun kigge bare ud mod bade værelset hvor nathan var og rydde op igen igen, hvad var han dog for en? han var en spøjs mand og et sted.. tiltrækkende? hun ryste dog tanken af sig, hun hade jo en hendes far hade fundet til hende selv om hun ikke ment at han var en værdig mage men nu måtte hun jo først finde en måde og komme hjem på, og ind til vider hade hun ingen ide om hvordan det skulle gå.

[Deleted]

Ansigtet forblev neutralt og han tænkte på alt muligt andet end at hans hænder egentlig havde været på hendes krop, skønt håndklædet var imellem. Der lå en bestemt duft over hende, som selv tusinde af vaske ikke kunne få til at forsvinde, han elskede den og det gav ham faktisk lyst til at sniffe til hende, men han lod være, da det jo ikke ligefrem ville være en god ide. Da han var færdig og kom ind til hende, så han på kjolen og sukkede, hun nægtede at tage den på? Det var ikke hans kamp, men Dereck's, selvom han nok bare ville være glad for hun rendte halvnøgen rundt. Selv ville Nathan godt have hende mere påklædt på, måske en sæk til at skjule den røv der som bare talte til ham. Han rystede på hovedet og tørrede sine småvåde hænder af i sine bukser. Nu var han jo sådan set færdig, han sukkede stille og gik hen mod hende.
"God ulv, fred." FOrklarede han så stille, for han ønskede et sted ikke at der skete hende mere og et kort øjeblik, så man medfølelse i hans øjne, han lod en hånd glide ned af hendes overarm, inden han vendte rundt mod døren, han skulle videre i teksten og de næste mange dage måtte han ikke se til hende. Nej hun skulle klare sig selv og måtte intet få af spise og drikke. Tanken var ubehagelig, men han kunne intet gøre, han var jo bare ham, han kunne ikke engang redde hans søn. Da han endte tilbage til kammeret slog han hånden hårdt mod væggen og udbrød et lettere fustreret brøl.

Dette hørte Dereck og det undrede ham, men han trak på sine skuldre. Han var på vej tilbage mod sit kammer for at klæde om til at få en bid mad, noget dejligt blod og så hvile for dagen.

[Selia Jheduar]

Selia sad roligt på sengen og kigge på nathan som han kom ind i værelset igen, hun kigge bare på ham mens hendes bette hoved tænkte så det næsten knage for hvad var han for en, han dufte på sådan en særlig måde. hun så på ham som hun lytte til det han sag, et sted ville hun enlig helst ikke være alene, hun hade det bedst sammen med andre mest hendes egen slags og hans lugt den minde lidt om det fra hendes flok men dog ikke den var meget anderledes. da hun så den medfølelse der nu kom i hans ansigt ganske kort, line hun en ulv når hun spise øre og så på ham. så han kunne faktisk bruge ansigt! hun så på ham som han vente rundt og forlod værelset hvor selia enlig hoppe efter men nåde ikke hen til døren før han hade lukke den, hun klynke lidt og kratte lidt på døren. men da han ikke kom igen lod hun sig blive ulv og med øren lagt ned gik tilbage i sengen og lage sig med hovedet på forbene, og kigge hen mod døren i håb om nathan et sted kom igen. hun kunne kigge bare på døren ind til øjnene blev for tungen og hun endt med og lukke dem, og glide ind i søvnen, mens hun drømt og mad en helt masse mad! for hun var sulten! noget så sulten, hun lå lidt urolig i sin søvne men holdt sin ulve form, hun vågne dog flere gang i løbet af dagen, fordi hun mærke sulten hun forsøgt og prøve og æde en pude men det resulter bare i der lå fjer ud over det hele, og hun gave også i skabes træ ben men det virke heller ikke, hun var tørstig og sulten og når de fire dage var omme ville hun med garanti ligge et sted, enten gulve eller sengen i menneske form fordi hun var for af krafte til og holde sin ulve form, men gu ville hun ikke bøje sig for dereck! hun ville ikke for hun ture ikke hun ane jo ikke hvad han ville gøre ved hende, så hun måtte kæmpe vider selv om det var svært og selv om hun stort set næsten ikke hade nogle krafter tilbage, når de 4 dage var gået hun tænkt på nathan, han var heldig han fik jo mad og drikke men det var nu ikke det hun tænkte på det var den duft! og så hans ansigt det blev ved med og poppe op i hovedet på hende, hun hade dog altid ryste det af sig og prøve og tænke på noget andet.

[Deleted]

Nu ville han lade dagene få, der var gået 3 nætter og 2 dage, så den 4 nat, besluttede Dereck sig endnu for at skulle se til sin lille fange. Han var denne nat iført en sort skjorte, en mørkeblå vest og et par sorte pæne bukser, samt sko dertil, nypudsede naturligvis. Han hår sad som altid småstrittende opaf, han havde sit selvsikre charmerende smil på læberne og var fast besluttet på at rive hende lidt rundt i dag. Der kom en tjenerinde farende med en besked til ham, en besked som fik ham til at smile stort, hans legetøj var færdig, det fine halsbånd til hans kælekvinde. Kvinden gav ham en stofpose og nejede inden hun skyndte sig tilbage til sine pligter. Dereck tog halsbåndet op og kiggede på det, det var et læderhalsbånd med små diamanter på, ganske fornemt og pænt. Ikke nok med det, havde det magiske evner, det ville kvinde Selia til at være i hendes menneskeform og hun ville ikke kunne tage det af. Kun troldmanden som havde lavet det ville kunne få det af, end ikke Dereck kunne få det af når hun først havde fået det på. Det var en stærk besværgelse og den havde langt fra været billig, faktisk var det det dyreste smykke han nogensinde havde investeret i. Roligt åbnede han døren derind til og smilede stort, han var virkelig glad for at have fanget hende og det her var perfekt, det var sjovt og han glædet sig så meget til at få alt dette klaret.

Nathan havde i mellemtiden gået rundt med sit sædvanlige tomme ansigt, han kunne slet ikke klare tanken om Selia der sikkert lå et sted i rummet og led, sulten, udmattet og så sikkert farlig ud. Det kunne ikke ses eller mærkes på ham, men han var vred, fustreret og havde knoklet mere end nogensinde før for at glemme, glemme det hele. Hun satte noget igang hos ham og det gik ham sådan på!

[Selia Jheduar]

Selia lå denne nat sad selia henne i et hjørne, hun var sulten! så forbande sulten! og hendes sår var ganske vist langsomt ved og heale men de gjord stadig ondt, det var en ren pine og rør sig eller rør sårene hun hade jo ikke fået skifte bandager siden nathan sidste hade være inde hos hende for.. ja hvor længe var det enlig, hun ane ikke hvor længe hun hade være i rumme, en uge efter hånden ? hun var ikke sikker, hun sukke hissig hun var så sulten! og trøstig! hun følt hun nemt kunne æde den næste der kom ind af døren! hun knurre hissig, hun hade lig akurat krafter nok efter at have sove en del de dag til og holde sin ulve form men kun lig, der ville ikke skulle mange til før det ville ryge igen. hun knurre bare men spidse øre hun syntes at høre nogle fodtrin hvilke gjord hun tvang sig op og stå, tros hendes ben ryste under hende, og hun mærke sulten gnave i hende hun holdt øjene på døren men da der ikke kom nogle måtte hun lade sig dumpe ned og ligge på maven mens hun lukke øjnene træt og sulten.. og et sted savne hun lidt nathan kom.. hun trængt til og få skifte sin bandager.. og nok også til et bad men hun forstod ikke hvordan man lave et bad, hun puste hvorfor i alverden savne hun en som line en omvanderen død mand? han vist jo ingen tegne på følelser eller noget.. hvordan kunne et levenden væsen være sådan? var det også sådan hun ville ende vis hun blev her? det håbe hun ikke, hun sukke og kigge ned i gulvet, mund hendes familie savne hende? eller hade de mund opgive at finde hende.hvad planer dereck hade for selia kendt hun ikke til, men et eller andet sted hade hun en grum fornemmelse af at det hun hade opleve ind til vider ville bliver værre...meget værre.

[Deleted]

Det var tilfredsstillende at se hende så udmattet og færdig, det ville gøre det lettere at skulle give hende båndet på. Døren låste han bag sig, selvom der ikke ville blive meget jagt over det, da hun nok knapt ville kunne bevæge sig fra den ene ende af rummet til den anden uden at falde om. Der gled et smil hen over hans læber, det var koldt og han så fast besluttet ud som han gik mod hende, han hev i hendes hår for at tvinge hende hvor han ville have hende. Hvilket var på gulvet, på knæ, så han kunne give hende halsbåndet på. Han var godt klar over at hun ville være umulig, selv så udsultet, men det havde han jo styr på, han var friskfodret, friskudhvilet og havde mange kræfter at give af. Han tvang hendes hår om sit håndled og holdte det fast sådan mens han prøvede at lukke båndet omme i hendes nakke.
"Søde lille ulvepige, du kommer til at gøre som jeg vil have, på den ene eller anden måde!" Hviskede han roligt og sensuelt, han lod sine læber kysse hendes hals kort, det sitrede i hans tænder for at grave ned i hende, men han lod være. Dereck havde andre planer med hende og hun ville ikke kunne overleve et blodtab når hun var fastende på den måde. Han lod sin hånd glide hen over hendes skulder, hun var virkelig en smuk kvinde og han ville bestemt ikke blive ved med at sulte hende, det var hun alt for smuk til med hendes former, dem ville han bestemt ikke ødelægge. Nej i dag skulle hun nok få noget mad, noget som allerede var på vej på et fad igen, men ikke meget og det var i små stykker, eller i bøffer om man ville. Der blev kort banket på døren, Dereck rettede sig op og smed hende fra sig, han gik over mod døren og tog imod maden. Det var Nathan som var kommet med den, han stjal et kort blik ind mod Selia og det skar ham i hjertet. Døren blik dog hurtigt lukket igen, som Dereck stilte fadet på sengebordet og satte sig på sengen ved siden af, for så at svinge benene op og sidde ganske afslappet.
"Sulten?" SPurgte han så flabet og smilte ondskabsfuldt.

[Selia Jheduar]

Selia lå blot på gulvet på maven, hun kunne ikke holde sin ulve form mere så hun lå i sin menneske form. da døren gik op kunne hun tydelig lugte hvem der kom ind og det satte hendes krop i alarm beredskab men fordi hun var så udsulte og svag lig nu så hjalp det kun lidt at hendes adrenalin pumpe rundt i kroppen på hende. hun mærke tydelig dereck rev i hendes hår, hvor hun bed tænder sammen for det gjord jo ondt for pokker! hun knurre hissig og vred sig med de krafter hun nu hade som han holdt stramt fast om det tynde lang sorte hår. hun knurre hissig som han hviske og mærke noget blive bundet om hendes hals. hun knurre hissig, som halsbånd blev placer om hendes hals og hun fik hænderne op go forsøgt og rive det af, men hun kunne ikke.. hvorfor kunne hun ikke! det rokke sig ikke ud af flækken! og det sad helt ind til halsen! hun følt hun skulle kvæles selv om det ikke var tilfælle hun knurre hissig som dereck hade kysset hendes hals og hade forsøgt og slog ud efter ham, men hendes arme ville bare ikke som hun ville. hun mærke hans hånd over skulderne og gøs, ikke i nydelse men i væmmelse han var skide kold! og hun var jo varm i forhold til ham. hun hørt det banke på og kunne lugt kødet, dog mærke hun dereck kaste hende fra sig og hun lande på maven igen med et tydelig støn i ubehag for det var altså ikke blødt og lande på det gulv. hun kunne duft kødet og hendes mave knurre og skreg på mad. at han spurt om hun var sulten var da direkte provokere. gu var hun sulten, hun tvang sig selv op på albuerne og knæ, kroppen ryste i anstrengelse for hun var sulten! og hun ville fandeme have det skide kød! hun knurre stadig hissig mens hun gispe for hun følt virkelig det skide halsbånd var ved og kvæle hende, hun måtte dog til sidste mærke hendes arme og ben give efter og hun land plask på maven igen, hun ryste i kroppen men hun græd ikke hun var bare så sulten, hun lukke øjne og var så skide vred! men vrede hjalp ikke på sulten, hun blev liggenden på maven som hun svagt nikke som svar til hans spørgsmål hun var sulten.. så utrolig sulten.