Hunting..

[Deleted]

Det var fantastisk at se hende så færdig og udkørt, han smilede stort ved tanken om at hun nok skulle ligge sådan igen, men af helt andre grunde. Han valgte at tage en bøf og gå imod hende, han satte sig på hug og valgte så at løfte hende blidt op i sine arme, hvorefter han gik hen mod sengen og lagde hende, for så at sætte sig og lade hendes hoved hvile mod hans lår. Roligt strøg han hendes hår og smilede blidt ned mod hende, han så rent faktisk en smule venlig ud nu. Skræmmende nok.
"Hvis du lover mig, at give det en chance, at opfører dig pænt, så tror jeg du vil passe fint ind i min stab. Du får mad, varme og drikke. Bare gør som det behager din herre, altså mig og så er der ingen problemer." Lød det roligt fra ham, han var virkelig ikke god til at snakke med folk som ikke forstod særlig meget, så han satsede bare på hun nogenlunde forstod. Og selvom hun ville vise lidt modvilje, måtte han jo hellere give hende noget mad, han ville gerne have hun overlevede. Men så fandt han andre måder at få hende til at føje sig, det blev med en knyttet næve og tørre tæsk. Dereck vidste at han nok skulle knække hende, om ikke andet, måske ved at finde en anden løsning, måske noget af hendes familie? Men lige nu, ville han se hvad hun sagde til dette, han holdte kødet foran hende så hun rigtig kunne dufte det.

[Selia Jheduar]

Selia lå blot på maven med ansigt til siden væk fra ham, hun spidse øre som hun hørt han rejst sig og duften af kød blev stærker hvilke fik hendes mave til og knurre som en gal. hun mærke så han tog hende blidt op, hvilke resulter i en grum knurren fra hende for han skulle ikke rør hende! men uheldig vis for hende var krafterne til og vrid sig og slogs der ikke, så hun lå bare i hans arme og knurre fare truen mens hun stirre på ham med de brune øjne der tydelig vis ikke sag hun holdt af ham nej tværtimod så var der had og vred i hendes øjne, hendes øjne var det eneste hun rigtig hade der kunne hvad skulle man sig udtrykke sig for hende hvordan hun hade det efter som hun ikke kunne slog eller orke og bid ham lig nu. hun rette blikke mod kødet som han snakke for det var nærmest hypnotiseringerne fordi hun var sulten, vis hun hade være meget mere sulten ville hun sikkert have troede at kødet snakke til hende, hun hørt dog godt det han sag og igen forstod hun sådan ca. det meste hun forstod i vært fald det var noget med og behage ham og det betød så mad! hvilke var nok det hun gik mest op i lige pt. nemlig mad! hun rette blikke kort mod ham, hun kunne jo sig nej men så ville hun ikke få mad, og så ville hun sikkert dø af sulte. hun brumme tydelig vis ikke meget for og give sig men hun var sulten! men hvad pokker ville hun dog kunne gøre der behage ham? det var den tanke der nok rumster meste for uden tanken om mad, hun fnøs bare som svar hun måtte vel bare sig hun bøje sig men han skulle ikke regne med det betød hun opført sig pænt lige pt. niks nul hun så op på kødet igen og måtte da slikke sig svagt om læberne med den lille spidse tunge hun hade og kigge ellers bare op på kødet for hun ville gerne have det! og det var nok også tydelig og se på hende, for hun lå pænt men kun fordi at hun var så svag lige pt men når hun fik mad skulle hun nok komme hurtig til krafter igen, hun hade godt set dereck hade smile blidt hvilke hade resulter i hun fik gåsehud og en ubehag i maven og at han hade rørt hende lig nu igen letter fedt hår for hun hade jo ikke være i bad hade også give hende en grum følelse i kroppen.

[Deleted]

Ud fra hendes lidt blidere udstråling, ville han mene at hun virkede til at være bare lidt indforstået. Dereck bøjede sig ned og kyssede hendes pande blidt. Herefter rejste han sig op, men tog blidt hendes hånd hvori han lagde kødet. Resten lod han stå på sengebordet, hun ville få brug for kræfterne.
"God ulv får mad, du vil blive oplært i pligter af de andre, resten som min private tjenerinde skal jeg nok lære dig op i min skat. Du er en flot kvinde, vend dig hellere til den form." Lød det roligt fra ham, han stod og studerede hende, der ville gå lidt tid før han selv ville forlade hende igen. Store projekter tog tid, men det var sjovt og kunne blive til noget helt unikt. Han var ikke den der gav op med mindre projektet begyndte at kede ham. Nathan ville nok blive sendt herop igen efter, hun havde set ham to gange og der var kun en af hans tjenere stærk og lydig nok til opgaven i at tage sig af Selia. Hun trængte til et bad og så ville han snart have hende i nogle klæder. Men det måtte gerne være afslørende, hun virkede til at kunne lide det bedst sådan, hvilket jo passede ham helt fint.

[Selia Jheduar]

Selia lå forsat og stirre på kødet for dam det så nu lækkert ud, hun stirre bare op på det ind til hun mærke dereck kysse hende på panden hvor hun knurre vredt af ham, for han skulle ikke kysse på hende eller noget! Hun knurre bare som han sag hvad hun skulle, pligter? Hvad pokker var det for noget? Var det mund farligt? Hun så på ham som han også sag hun skulle vende sig til den form hun regne med det var hendes menneske form, hvad mente han med det! Gu ville hun ej! Så snart hun hade krafter til det ville hun skifte igen og så ville han få! Ja hun skulle lære ham ikke og prikke til en ulve, hun mærke han rejste sig og at hun fik kødet i hånden. Hun klemt hårdt om det hun hade jo ikke helt styr på det med at bruge sin menneske krop, hun så ikke efter ham eller lytte efter om han gik eller sag mere, hun fik hånden med kødet ført hen til munden hvor hun tydelig vis spist som et dyr for hun rev i kødet med de list spidse hjørne tænder hun hade og tykke tydelig vis heller ikke sin mad ret meget, hun nød smagen af det rå kød hun kendt jo ikke til tilberedt mad eller ligene, hun fik det stykke kød spist og slikke det kød saft og blod af hånden men hade det stadig om munden, hun mærke hun fik det beder temmelig hurtig og hvor var det skønt. Hun fik sat sig op og så bare på kødet på nat bord, det var tydelig hun ikke længer fokuser på dereck der stadig var i rummet, hun var ikke sent til og tage mere kød og begyndt og spise mens hun dog stadig knurre men det vare mere fordi hun gav udtryk for det her var hendes mad og man skulle ikke komme og tage det fra hende! Hun spist op og begyndt ellers og slikke sin finger rene og der efter slikke sig om munden, hun forbande hun hade så lille en tunge i menneske form for hun kunne ikke få det hele af, så hun endt med og svær det ud med hænderne i håb om det så forsvandt. hun følt sig beder til pas og sad roligt i sengen, hun smile inden i for nu ville hun have krafter til og ænder form! Hun prøve men da hun så hun ikke skifte stirre hun forvirret på sin hænder, hvorfor skifte hun ikke. Hun prøve igen men der skete intet, hun forstod det ikke.. hvorfor kunne hun ikke skifte.. kunne det være? Hun lod fingeren rør halsbåndet hun hade fået på, det kunne da ikke være halsbånd? Kunne det? Hun forsøgt på ny og rive det af men ak som før fik hun bare rød krat mærker på halsen, enkle rifter der blødt for hun hade jo enlig lang skrabe negle. Hun så på sin hænder, hun fik det skidt! Hun hadet og være i menneske form, hun følt sig usikker når hun var menneske og hun følt kroppen var ubrugelig når hun ikke var en ulv. I selias hoved var nu nemlig født ulv der uheldig vis kunne forvandle sig til menneske og ikke omvendt, hun vist jo ikke meget for hun hade jo levet i en primitiv flok der alle for stort set var i ulve form hele tiden, hun knurre hissig hvorfor kunne hun ikke skifte! Forbandt! Hun prøve at rive i huden på sin arme som prøve hun at trække dette falske form af sig, men igen efterlod det bare rød arme og enkle rifter der små blødet, hun var tydelig vis i panik og i dyb forvirring over hun ikke bare kunne skift! Hvad var det for en djævel skab der skete med hende!

[Deleted]

Knurre kunne hun gøre alt det hun ville, det morede ham bare og det var ret kært. Uanset hvad hun gjorde ville han ikke blive mindre interesseret i hende, langt fra. Jo mere hun hadet ham, des bedre. Det byggede nemlig ting op i underbevistheden som var ganske nyttige for ham i det lange løb. Dereck nød at se hende tage for sig, meget endda, hendes dyreiske måde at opfører sig på var spændende og underholdende. Han stod ved døren, tilfreds og underholdt, det var begyndt at gå op for hende at hun ikke kunne skifte og endda grunden, ganske kløgtig tøs. Der kom et grin fra ham og han lagde hovedet på skrå.
"Kun en mand i verden kan tage den der af, og han er over alle bjerge. Du er fanget i din menneskekrop, for altid!" Forklarede han med et ondskabsfuldt smil, hans øjne slog næsten gnister i begejstring. Det var tydeligt at han nød sin magt lidt for meget!

Udenfor stod Nathan med knyttede næver, hvis man skulle tage friheden fra en person, så var det deres sande natur. Han lyttede normalt aldrig ved dørene, men Selia havde vagt noget i ham som fik hans interesse og nysgerrighed til at løbe løbsk. Da han hørte Dereck tog i døren, spurtede han ned af gangen til hans område hvor han tjekkede op på ting i det store hus.

Dereck forlod rummet med et smil på læben som var triumferene, et lille slag var vundet. Og mange flere ville følge, sikkert med masser af dejlig kamp fra hendes side af. Alene var hun ladt igen, men kun kort, Dereck var nemlig på jagt efter Nathan igen. Igen for at tage skraldet og ordne alt ved rummet inklusiv Selia.

[Selia Jheduar]

Selia hade forsat forsøgt og rive det forband halsbånd af og sin egen hud for den sags skyld! Hvorfor ville kunne hun ikke skifte om! Hun ville ikke blive i dette redsomme menneske form! Hun var en ulv! Og hun ville line en! Hun had vreden sig så voldsomt i forsøget på og få hals båndet af at hun var vælte ned af sengen og lande på ryggen, hvor hun forsat lå og rev i alt på sig selv ind til dereck snakke. Hun forstod det meste eller sådan det, det var noget med der kun var en der kunne få det af hende, men hun forstod ikke delen med han var over alle bjerge. Hun lå stille på ryggen, og kigge op i loftet. Hun kunne aldrig blive til den ulv hun var.. hun var fanget med denne redsomme menneske krop.. for evigt, det var tydelig på hendes øjne hun var i chok og fortvivles for hun ville ikke være et menneske, hun var en ulv! En ulv for pokker da! Hun kom op og side på gulvet og kigge på sin hænder, hun væmmes ved tanken om at hun for altid skulle glo på sig selv og se menneske kroppen og ikke poter og pels som hun altid hade gjort. Hun så mod dereck der tydelig nød og se hende sådan eller i vært fald nød det han hade gjort, hun knurre hissigt for det var hans skyld! Det var hans skyld hun var fange i denne skalle af et menneske krop hun var fanget i, det var temmelig tydelig selia ikke forstod hun altid hade vært født et menneske, hun var sikker på hun var født som et dyr. Hun knurre vredt det var tydelig vred der overtog hendes øjne hun ønske og flå ham, rive ham i stumper og stykker! Og hun agte og give det et for søg, men hvor meget en hun ønske det kunne hun mærke at for på dereck nu med de kun få ny kræfter hun hade fået efter sit måltid ja det due ikke hun ville bare få slag og det ville ikke gør det beder for hende, hun valgt dog og kom op og stå temmelig valkene på sin to ben, noget hun virkelig ikke var vand til, men da hun så dereck åbne døren satte hun i løb men nåde ham ikke og smadder dirket ind i døren med skulderne da hun hade været ved og vælt for over fordi hun ikke hade styr på sin ben, hun blev dirket smidt tilbage af og ramme døren og lande på siden på gulvet, med en temmelig rød skulder og det hade give et ordentlig brag da hun ramt med hale krops vægten på skulderne, hun knurre hissigt hun var så vred! Hun kunne flå hvem som helst lig nu vis de rør hende eller bare nærme sig hende, hun hade slet ikke lagt mærke til nathans duft der eller hade vær ved døren da hun ramt den, men selv han ville få en svær tid med hende vis han kom lig nu. Hun lå forsat på side på gulvet med bene lidt op under sig og håret dække hendes ansigt mens hun tog sig til den ømme skulder og forband virkelig bare dereck i sit sind lige nu, for hun var så vred at hun ikke kunne være ked af det lig nu.

[Deleted]

Det var ikke ligefrem ord han ville høre, men han stod og lyttede til Dereck stå og hovere over hans plan, hvor godt alting var gået og hvordan det havde været at se hende lide. På en måde var han vågnet lidt igen, men han prøvede hårdnakket at holde alle de følelser ude, det var bare svært som bare pokker når Dereck stod der er og var sådan et dumt svin og Selia sikkert var fortvivlet, bange og vred som bare pokker. Nathan stod og nikkede som han fik ordre, han sukkede og gjorde klar til at skulle finde ting frem som manglede på værelset. Nye håndklæder, klæder hun kunne få på, samt ting som skulle hjælpe hende med at blive mere menneskeagtig. Det var nemlig Nathans job nu at hjælpe hende på vej til at lære tingene fra bunden af, hvilket også gav et stik i hjertet, det ville være som at have med et barn af gøre, en utrolig fræk velskabt kvinde, som opførte sig som et menneskebarn et sted. Han slog hovedet ind i væggen inden han samlede sig sammen indeni og gik mod værelset. Det her kunne på ingen måde ende godt, og han kunne ikke flygte fra det, hvor skulle han tage hen? Nathan tog en dyb indånding da han var foran værelset, låste døren op og gik ind med armene fyldt med ting, han stilte dem fra sig og nåede kun lige at få låst døren.

[Selia Jheduar]

Selia lå bare på gulvet, hun hade skide ondt i skulderne efter sit møde med døren også stadig øm fra de sår hun hade og krat mærker som hun hade lavet på sig selv da hun hade forsøgt og få hals båndet af, hun lå bare og stirre ned i gulvet mens hun lå på siden og tog sig til den helt røde skulder. Hun hørt døren blive låst op og med det samme knurre hun hidsig, tros lugten fortalt hende det var nathan så knurre hun stadig voldsomt som hun ikke rigtig register det var ham, hun var så skide vred og ked af det! Hun hade lig fået fratage hendes mulighed for at skifte om til det dyr hun var! Og var nu fange i denne hæslig menneske krop, hun syntes selv ikke at hendes menneske udsende var smuk eller sexy hun syntes hun var grim. Hun var virkelig ude af den, og tvang sig op og side og slap den rød skulder som hun lag hænderne mellem bene mens hun så ned i gulvet stadig med håret der dække hendes øjne. Hun sad bare helt stille som var hun rolig, men så snart nathan ville rør hende ville det ænder sig, hun ville højst sandsynlig prøve og flå i ham og eventuel bide. Hun var så vred at hun slet ikke tænkt på det var nathan der var komme ind til hende, han hade jo aldrig gjort hende noget han hade jo faktisk været sød ved hende. Hun ville gå efter hans hals og ben, nok hade hun ikke mange kraften men dem hun hade brugt hun også til fulde. Hun vist at nathan med sikkerhed ville vinde og hun sikkert ville komme mere til skade alt efter om nathan gav igen eller om han ville prøve og køre hende træt eller berolig hende det vist hun ikke, det eneste der var i hendes tanker var at hun hade brug for at afreager og af en eller anden grund så tænde nathan hendes af måske fordi hun vist han arbejde for dereck og hun hadet den mand som pesten.

[Deleted]

Det kom virkelig bag på ham at hun kom sådan flyvende lige i flæsket på ham, så han spærrede sine øjne op og stirrede overrasket på hende, inden han holdte sin arm op foran ansigtet som start på at beslutte sig.
"Hvad i al verden?!" Udbrød han, hun var tydeligvis rimelig ude af den, men han havde ikke lige set det komme at hun ville angribe ham. Men så igen, han var jo Dereck's stik-i-rend dreng. Så godt som han nu kunne, prøvede han at få styr på hende, men en kvinde ude af kontrol fik som regel gjort det hun ville i mere eller mindre grad. Så som at få givet ham en masse bidemærker og kredsmærker, men efter noget tid, ja så endelig fik han styr på hende og som de egentlig allerede var faldet til gulvet, lå han over hende og holdte hende lidt nede, men så blidt som han nu kunne, dog fast.
"Tag det roligt ulvetøs! Tag det roligt!" Sagde han fast og kiggede hende ind i øjnene med et fast med roligt blik, hans ansigt var stadig udtryksløst, han prøvede at holde enhver form for følelse væk, selvom hun lå der i sort undertøj, pisse flot og så egentligt ret fræk ud hidsig. Nathan kunne mærke sin krop reagere, kødets lyst, men han gjorde alt for at ignorere det og sætte det først at hun skulle slappe af og derefter måtte han tage det stille og roligt. Hun skulle have et bad, have rent tøj på og selve rummet havde brug for en ordenlig gang rengøring. Selv havde han nu også brug for at få renset sine sår, hendes negle havde gået ret dybt mange steder, men selvom det sveg som bare pokker, ignorerede han det og lod alt sin opmærksomhed rette lige mod hende.

[Selia Jheduar]

Selia var virkelig bare skide hissig, hun slog og kratte i ham, og bed også temmelig mange gang. Hun var så ked af det og lige nu i sin utrolig stor vrede så hun kun dereck alle vejen og det drev hende til vandvie, hun forsatte med og gå på nathan at han var så rolig tros hun var så voldsom og aggressive. Hun mærke han til sidste fik hende ned på gulvet med ham over sig, hun snerre og knurre som en tosse og hun vred og sparke med bene så godt hun kunne selv om han var havne mellem hendes ben og hendes arme var over hovedet på hende, hun så på ham som han snakke fast til hende hvor hun så lag stille, hun stirre op i hans øjne med de stor brune. Hun trak vejre heftig og det var tydelig at alle muskler og led i hendes krop var anspændt hun hørt godt hans stemme, men i steden for så hun dereck uden lugtene fordi han et sted lugte af dereck men på den anden siden lugt af noget andet, hun måtte få ro i sit hoved! Hun måtte flad til ro inden hun gjord mere skad på sig selv og nathan der lå over hende og holdt hende fast, hun måtte hør noget men hun kunne ikke slog sig selv han holdt jo armene hvad skulle hun så gør for bene kunne hun eller ikke brug. Hun tænkt ikke på og bid sig i læben eller noget, hun trak stadig vejre heftig som hun kunne lugt den sære lugt fra nathan den hun syntes og kende men dog ikke, et sted var hun ved og være sikker.. det var ulv han lugt af men den var så fjerne at hun næsten ikke hade kunne gætte det, hun stirre op på ham var han virkelig en ulv som hende? Men hvorfor var han så i menneske form kunne han heller ikke skift tilbage men han hade da ikke halsbånd på, hun mærke pulsen falde og hun blev mere rolig og slap i kroppen ”nathan…ulv?” spurt hun så stille som hun så op i hans øjne og lå helt stille, man kunne sig hun hade underkast sig for nathan efter som han hade vundet kampen og hun der for måtte underkaste sig ham i vært fald vis de hade være i en flok, nathan var den eneste hun kunne find på og underkaste sig for vis han var ulv var han som hende, han hade sloget hende i kamp og vist hvem der bestemt sådan ville dereck ikke kunne fordi han ikke var det samme som hende, hun fik ansigt op til nathans hals og snuse til den og rørt den med næsen mens hun blev mere sikker i sin dag om han også var en ulv som hende men de var ikke fra samme flok det vist hun for han lugt ikke som hendes flok medlemmer gjord, hun snuse til halsen lidt før hun lag sig ned igen fordi det gjord ondt og komme der op når han holdt hendes arme sådan.

[Deleted]

Det var klart hun havde det sådan her og han forstod det jo sådan set godt, men det nyttede jo bare intet og det gjorde godt nok nas det her! Hendes vejrtrækning som var heftig og måden hendes dejlige bryst hævede og sænkede sig, gik lige igennem ham som en sitren og hungren efter at mærke en kvindekrop mod sin igen. Han havde svært ved at ligge sådan her, uden at skulle røre hende, men han tog sig sammen og så bare i hendes øjne som han prøvede at få hende til at falde til ro. Hvorfor var det lige han var blevet sat til det her?! Nathan spærrede øjnene kort op, han var kommet for tæt på, hun kunne lugte ham, pis! Han måtte tænke hurtigt, men indså der egentlig ikke var meget at gøre.
"Nathan ulv, Nathans hemmelighed. Kun Selia ved. Sådan skal det forblive. Forstået?" Hviskede han roligt, hans ansigt forblev neutralt, nu måtte han slet ikke falde fra den, nej han måtte holde sin fatning. Selvom det var pokkers svært. I det mindste var hun da faldet ned, hvilket gjorde det en del lettere, så behøvede han ikke udøve magt, det tændte ham lidt at holde hende sådan på plads, uheldigvis. At hun snuste til hans hals og fik kærtegnet den på den måde, fik det til at sitre mere i ham og han var så småt begyndt at vokse. Det resulterede i at han gav roligt slip på hende, og rejste sig op, han så virkelig ikke så godt ud, men det var mest hans arme hun havde fået fat i, hans brystkasse en smule også. Han rodet lidt i sit hår og prøvede at finde overblik, han havde tabt tingene og det lå nu rimelig spredt. Roligt begyndte han at samle det op, før han gik mod skabet for at ligge tøjet på plads og ud mod badeværelset efter for at ligge håndklæder og diverse ting fra sig. Han gjorde klar til et bad til hende, hun trængte godt nok, det samme gjorde han nu, men han ville bare vaske og rense sine sår ved siden af mens hun badet.
"Kom så ulvetøs, badetid." Lød det så fra ham, han kiggede mod spejlet kort og kiggede sig selv i ansigtet, han var skræmmende at se på et sted, han kunne ikke kende sig selv, så død i det. Men det var vigtigt for ham at forblive sådan.

[Selia Jheduar]

Selia op på nathan, hun vente på svar på hendes spørgsmål om nathan var en ulv. Og da han blot bekrafte at han var der kort en vis glæd over og vide hun ikke var den eneste der var ulv her så var hun heller ikke helt alene, selv om det ikke var hendes hele flok så var det da en lille trøst, at han så sag hun skulle holde det hemmeligt under det hende en smule, hvorfor måtte ingen vide det? Hun så på ham og nikke så bare til hun skulle holde det hemmeligt og så bare op på ham, ind til hun hade rakt sig op og snuse til hans hals at hun satte ting i gang i ham det hade hun helle ingen ide om hun hade bare snuse for at ind printe hans duft meget mere fast i hendes hjerne. Hun så på ham som han enlig flytte sig fra hende, hun lå bare og kigge op på ham. Hun kigge op på ham og kunne selv se de skader hun hade lavet på ham, hun bed sig i læben ganske svagt for det hade ikke være meningen hun ville gør skade på ham men ja hun hade jo vær fyldt med vrede over hun ikke længer kunne skift hun kom op og side og sad og kigge på han ryddet op og lage ting i skabet og et bad klar. Da han hade sag det var bade tid hade hun med det samme tage undertøjet af og pænt kravle ud og op i bade uden brok, hun sad pænt i bade karet og kigge på sin hænder undervandet, hvorfor.. hvorfor skulle hun vær fange i denne rædselsfulde krop? Hvorfor hade den mand valgt hun skulle se sådan ud hvorfor måtte hun ikke være den ulv hun var, selia kigge ned i vandet og knytte hænderne under vandet og lukke øjnene i og endt med og lade sig ligge sig bag over og fik hele over kroppen under vand, hun måtte dog bøje i bene for at kunne komme ned under vandet, hun lukke øjnene et sted håbe hun på at når hun en gang kom op ville alt være en ond drøm. Hun lå under vandet et godt stykke tid til hun hev sig selv op og hoste en smule hun lod fingrene søg op mod halsen men da hun mærke halsbånd mod fingrene lod hun hånden dumpe ned, hun trak bene op under sig og gav sig til og rive i armen igen hun ville ud af den krop hun ville ikke have den, den var grim den var ubehageligt den var et ren fængslet. hun hadet det her, hun ville være en ulv igen ikke dette radsomme menneske som hun var tvunget til og skulle være i, normalt græd selia aldrig men her mærke hun tåre trille ned af kinderne men der kom ikke en lyd fra hende, hun forsatte bare med og rive i armen og bed tænderne hårdt sammen

[Deleted]

Det var godt han ikke behøvede at kæmpe med hende i bad mere, han så mod hende og rystede svagt på hovedet, niks pille, fy skamme Nathan slemme tanker kørte rundt i hans hoved og kunne virkelig ikke få det til at gå væk. Han hældte noget med i hans sår som gjorde det sveg og han skar en smertefuld grimasse, av for pokker da også! Han knyttede næven og slog den ned i bordet, han knugede den godt sammen og prøvede virkelig at tænke på smerten, for det var bedre end at tænke på alt det han ville gøre med den ulvetøs. Nathan kiggede dog mod hende da han hørte hende hoste lidt, hun havde været under, det havde han ikke lagt mærke til, men det hun gjorde nu, det lagde han mærke til, nej, nej det måtte hun ikke gøre. Roligt trak han det overflydende tøj af, så han kun var i bukser, han satte sig hen til karet og tog straks hendes hånd og knugede den blidt.
"Selia det må du ikke gøre. Den smukke bløde hud er ikke til at gøre skade på, men til at nyde." Forklarede han stille, han havde jo mærket hende, det havde beruset ham og han kunne ikke dy sig, man måtte vel godt vaske hende. Han lod sin hånd glide op af hendes håndryg, op af hendes arm og hen af hendes kraveben og lige ned til hendes kavalergang, hvor han stoppede sig selv og tog hendes hånd, for at hjælpe hende med at mærke hvor bløde og lækre hendes ben var at røre ved.
"Luk øjnene og mærk efter ulvetøs, det er slet ikke så slemt." Hviskede han, med et hint af længsel gemt i hans stemme som han hjalp hende med at røre ved sig selv, dog ikke nogen steder som var knapt så uskyldige, det styrrede hun helt selv. Men at hjælpe hende til at mærke sin hud på den måde var ret fræk, han måtte lige kontrollere sig selv i sin egen vejrtrækning som blev en smule tung af det. Gal hvor var det egentlig frækt, og hendes hud var guddommelig at røre ved, han ville have mere, han var som en junkie der skulle have sit fix. Hans ansigt var gledet ud af karater, han viste faktisk noget, spænding, begejstring og konsentration.

[Selia Jheduar]

Selia var virkelig helt væk i og rive i sin arme forbande menneske krop! Hvordan kunne mennesker holde det ud! Hun snøft svagt og mærke så nathan tog hendes hånd og knuge om den på en underlig måde det føltes enlig rart, hun så på ham hun kunne se han hade tage trøjen af og kun hade sin bukser på. Hun så på ham som han snakke til hende, hun forstod ikke helt hvad han mente ”nyde?” spurt hun stille hvad var det for noget? Når hun tænkt på nyde tænkt hun på kød for ja kød det var noget mand nøde og få så hvad mente han med hendes hud var og nyde, hun så på ham som han rørt hende med hånden, hun syntes det føltes underligt det kilde på en måde. Hun kom til og fnise for det kilde på en særlig måde, hun så på ham som hans hånd gled fra hendes håndryg til op af hendes arm, og hen til hendes kavaler gang. Hun så på ham som han ført hendes hånd til hendes ben og rørt ved, hun forstod ikke hvorfor det skulle være godt med dette bløde hud. Hun så på sin ben ”rædsom” sag hun bare for hun syntes ikke det var noget der var godt hun hadet hvordan hun så ud, hun var et menneske! Og det var forkert hun var en ulv ikke andet. Hun så på ham som han sag hun skulle lukke øjnene hun forstod ikke rigtig hvorfor, men hun lukke øjnene og lod ham hjælpe med og rør på sig selv. Hun holdt dog øjnene lukke og kunne ikke se hans ansigt men hun kunne høre hans vejretrækning var en smule tung, hun mærke hun hade hånden på inderlåret og det hade være så underlig og rør sig selv. Hun åbne øjnene igen hun forstod det virkelig ikke, denne menneske krop var sær. Hun så på nathan og kunne se hans ansigt nu ren faktisk vist følelser hun kigge bare på ham det var virkelig forvirrende, som han i det ene øjeblik var helt død i ansigt, og i det næste faktisk kunne vise følelser. Hun så på ham og tog sin hænder og lage på hans kinder, de var ganske vist våde men hun gjord det af alligevel hun så på ham, og under meget over ham. Han var sådan en sær mand, men igen måske var det der for hun hade det så fint med ham, hun så bare på ham og igen snuse svagt til ham så næsen støt på hans, det var enlig sådan ulvene i hendes flok kysse hinanden. Hun så på ham og smile bare ”nathan søde” hun smile og så på ham og hade stadig hænderne på hans kinder mens hun så ham ind i øjnene med sin stor brune øjne.

[Deleted]

Det gjorde virkelig ondt at se på, hun var så smuk og hun kunne ikke se det selv, lysten til at skulle overbevise hende om det, blev kun større og større. Rædsom? Hvordan kunne hun sige sådan? Han følte hendes hud så tydeligt og han elskede følelsen, men mest af alt at hjælpe hende med at røre ved sig selv, fristet til at køre hånden videre op til hendes underliv. Hendes grin havde fået ham til at smile, det lød sødt og han som ikke havde smilt i mange mange år, smilede rent faktisk! Hvad pokker gjorde hun ved ham?! Alt han havde kæmpet for at holde ude, han kunne ikke holde det ud! Det her måtte stoppe! Lige nu! Nathan klemte sine øjne sammen, men kun til at åbne dem hvor hun pludselig var tæt på, hendes smukke ansigt som man kun kunne betage, hendes læber så forbandet tæt på, lige til at nappe i og tage for sig af, mærke dem mod sine egne, det gippede helt i ham. Lige nu var han målløs, hans sind kæmpede og skreg, det var Derecks legetøj, han måtte under ingen omstændigheder tage for sig, det ville slå ham ihjel! Hvis ikke også hende og et sted bekymrede han sig mere om hendes liv end hans eget. Roligt lagde han sine hænder på hendes og flyttede dem.
"Nathan må ikke være så tæt på Selia. Blodsugeren bliver hidsig." Hviskede han med en længsel som var ret svær at skjule. For pokker da, hun var nøgen, fræk og uskyldig, tæt på og hans bukser havde ikke ligefrem den mindste bule. Hans krop havde en klar holdning til hvad der skulle ske, men Nathans fornuft sejrede, mest af alt for at passe på hende. Roligt slap han hendes hænder, men skænkede den ene håndryg et kort kys, det var svært at lade være, han rejste sig roligt og fik vasket sig igen. Renset færdig og tørret sig, han fandt et håndklæde frem til hende og lagde også noget nyt rent undertøj frem til hende, samt noget tøj, selvom hun nok stadig nægtede at tage det på. Han lagde håndklædet nær karet og havde endnu engang sat sin facade op.
"Jeg vil ordne værelset lidt Selia, du står bare selv op når du er færdig." Sagde han roligt og forlod så badeværelset for at skulle sørger for hendes sengetøj blev skiftet, det som var blevet revet i stykker blev smidt udenfor døren og tjenere rendte frem og tilbage og skaffede nye ting fra andre værelser. Nu kunne hun ikke ødelægge så meget igen, ikke på samme måde i hvert fald. Snart var alt pænt igen, han havde gjort rent og skiftet ud, så et sted måtte han jo hellere tage og komme videre, selvom han skulle sørger for hun var okay. Tanken om hendes bløde former, nøgne gyldne hud, de intense brune øjne, hans hånd greb om hans skridt som han stod med fronten mod døren ud til, hans åndedrags var småtungt, der var et indre dyr som bare ikke ville holde sig væk, han havde brug for at få det tævet ud af kroppen, så han måtte vel sladre om sig selv til Dereck? Mon ikke det gjorde han kunne styrer sig lidt bedre? Pokkers til ulvetøs!