Hunting..

[Selia Jheduar]

Efteråret var komme, det kunne mærkes tros der stadig var lunt om dagen så var nætterne enlig begyndt og blive temmelig kølig plus mørke kom tidligere og tidligere hvilke også betød jagtene skulle gå hurtigere for selia vist hvor farligt det kunne være og jage i skoven når mørket faldt på, og så var der ikke plads til for mange fejle eller uerfaren jæger, mange af de ælder jæger i flokken kunne ikke længer klar de lange hård jagte, og de unge var stadig ikke helt klar til og kunne jage som nogle af de bedste i flokken, Selia var på overarbejde. der var nok munden og mætte og der var i dag komme et par ny unger til deres mellem stor animagus flok, så der skulle jages ekster så de kunne få kødet tørret og salt til vinter så de hade noget og leve, af ellers endt de med og skulle sælge nogle af deres skind for at overleve, flokken skulle også snart vandre til hulerne i bjergene, der var mere sikkert og der var de også beder beskytte. mørke var ved og fald på og Selia vist hun buret skynd sig tilbage, men hun hade jagt med de unge og jagen var ikke endt helt så godt, kun 2 hare hade de fanget. og det var ikke nok selv om hun viste andre var ude og jage også. hun hade til sidste jagt de unge hjem, og nu luske hun selv gennem den begynde mørke skove i sin hvide ulve form, hun skulle have et eller andet med hjem ekstern. et hjorte kid ville hjælpe eller et par vild svine unger vis hun var super heldig, det værste der kunne ske ville være hun mødet en sulten bjørn eller jæger der troede hun var en ulv og så ville prøve og tage hendes pels, hun håbe heller ikke hun stød på nogle andre væsner efter den grimme tur hvor hun nær var bleven fanget af den skør mand, så var hun ekstern forsigtig vis hun lugte mennesker eller andre væsner. hun liste gennem skoven, så stille hun kunne gennem skov bunde der var fyldt med visne blad og små grene, hun snuse og lytte i håb om hun måske kunne finde et eller andet mad og tage med til flokken, plus hun var selv lidt små sulten så hun kunne godt bruge en snack til og jage på.

[Deleted]

Natten var faldet ind og Dereck var ude og lede efter nye nyttige væsner til hans alt for store hjem, han elskede at jage i tide og utide, normalt var han for doven, men lige i nat havde han et jagtinstinkt som gjorde han selv ville finde noget. Hans folk gjorde det ikke godt nok, så man måtte jo gøre det selv. Han havde flotte sorte sko på, et jakkesæt på og håret sad som altid strittende i vejret. Roligt gik han igennem skoven med hænderne i bukselommerne, han virkede afslappet og flink nok i udseendet, ganske flot og helt bestemt noget som lokkede de flestes nysgerrighed. Han forventede at få noget med hjem, men ikke helt hvad, der var mange ting som skulle være i orden og det var vigtigt for ham at hans lille liste i hovedet var udfyldt på denne kvinde som han søgte, for en kvinde skulle det helt sikkert være. Dereck fik færden af noget, der var ingen tvivl, det var en animagus og på lugten i sin dyreform ville han mene og håbe! Han endte med at stille sig roligt op af et træ, dyret var på vej i hans retning og han ville gerne bare vente og se hvilken slags animagus det var.

[Selia Jheduar]

Selia forsatte sin færre på jagt efter de hjorte hun hade fundet spor af og svagt hade kunne lugt, hun forsatte og håbe inderligt på der var bid for hendes flok behøve mad og det samme gjord hun, sommeren hade være okay og hun hade kunne hold sin vægt så hun var ikke for tynd så man kunne se ribbene niks, hun var som hun normalt var fyldig uden at være for tyk eller for tynd så hun var tilfreds, men hendes fyldig-hed hade også vække opsigt hos flokkens single hanner og hendes far var ved og have fundet hende en mage lød det til fra hendes mor, det var enlig fint nok for sådan var det jo i flokken faren fandt en passen mand til sin datter og passen piger til deres sønner. hun forsatte som hun huske på den han hendes far hade præsenter hende for, men ja han hade da set ud til og være en idel mage selv om hun syntes hans jagt evner ikke var så god som hendes, han var tydelig mere en kæmper der bare skulle passe på hende og hun hade ikke brug for nogle og beskytte hende hun kunne passe på sig selv. da hun var ved og være i nærheden af træet dereck stod ved stoppe hun, hun kunne lugt ham hun lage øren lidt ned, og blev ståenden ca. 4 træer fra ham, hun kigge hen mod ham, for ham ville han sagtens kunne se hende men hun hade der i mod en smule svær for den smule måne der var var gemt bag skyer og gave dårlig lys for hende, hun tænkt lidt hjorten var den vej men hun kunne ikke se dereck men lugt ham og hun kunne ikke lig lugten så hun vagt og kræse uden om så vidt muligt for at undgå at stød på dereck og håbe han ikke kunne se hende for hun vist ikke han var en vampyr hun vist enlig ikke hvad en vampyr var, enlig kendt hun ingen racer ud over sin race og halibin.

[Deleted]

Det var egentlig en ganske skøn nat, der var mørkere end mørkt, månen var godt gemt og det gjorde faktisk at natten ikke var så kølig som den kunne være. Han havde det tilpas lige nu og stod bare afslappet, hvilket var ganske tydeligt. ENdelig fik han øje på hende, hun var let af se i den lyse pels, det fik ham til at smile, det var et smukt dyr, så mon ikke der befandt sig en smuk kvinde bag? Han stod og tænkte lidt over sine muligheder, ville han kunne tvinge hende til at forvandle sig? Og ville han kunne holde hende sådan? Der skulle sikkert opdragelse til, men det ville blive et sjovt projekt. Med ulydighed, kom der straf, og straffe kunne han komme på mange af. Jo, det var værd at prøve og blev hun for besværlig, kunne han bare bruge hende som blodpose til en af sine fester eller privat. Det var tydeligt hun ikke var tryg ved ham, klog lille ulv, men problemet var nok, han var så meget hurtigere end hende og det ville nok komme bag på hende. Med et stod han lige foran ulven, hver af hendes bevægelser ville han følge, stå i vejen og smile roligt og blidt til at starte med. Med tiden håbede han hun ville give op, og hvis hun bed ham, så skulle han nok leve med det, han havde været udsat for værre og han healede jo vanvittigt hurtigt igen.

[Selia Jheduar]

Selia forsatte med og liste uden om ham, og regne jo med og kunne liste omkring ham og vider så hun kunne få jagte. hun fik dog bare et kæmpe chok som han pluslig stod for and hende, hun nåde kun lig og stoppe før hun gik ind i ham, hurtige kom hun på afstand af ham og knurre faretruende af ham, hun vist de stor tænder og pelsen puste sig op så hun skulle virke større. hun så på ham, hvad planer dereck lage vist hun ikke og det var vist ganske ubemærket for hende lig nu. hun så på ham, som hun stod i forsvar stilling og holdt øjnene fast på ham. hun så på ham, hans lugt fyldt hendes næse og hun hadet den! han var ikke en normal menneske jæger det var sikkert, han var farlig det kunne hun mærke helt ind til knoglerne, hun brød sig ikke om den måde han så hende på. hun valgt og give ham et tydelig advareene gø før hun vendt rundt og satte i løb tilbage mod en tætter del af skoven, hun skulle væk fra ham men hun kunne ikke løbe hjem for så fandt han de andre så hun løb en anden vej som ført hende meget langt væk fra flokken problemet var der hun løb hen var også uden for de vandt områder hun kendt så hun ville nemt kunne varevild for der ville hun ikke kunne genkend noget så det var en risiko hun måtte tage for at sikker flokken og forhåbentlig sig selv.

[Deleted]

Der gled bare et grinende smil på hans læber som hun stod der og pustede sig op, det var lidt nuttet, han studerede hende lidt, hun så sund og frisk ud, det var jo ganske perfekt. At hun forventede at hun kunne løbe fra ham, var ganske dumt af hende, han forsvandt hurtigt i den anden retning og stod igen foran hende. Der kom et grin fra ham, det var faktisk sjovt, han kunne jo udmatte hende hurtigt sådan her, hun så ud til at have været igang længere end lige den tid her og han selv havde jo haft en god dags søvn og det hele.
"Det her kan vi gøre længe, men jeg vil altid indhente dig, så du kan lige så godt droppe det, selvom en jagt altid er noget at sætte pris på, hvilket du jo helt bestemt må vide." Kom det køligt fra ham, han havde stadig sine hænder i lommerne, ganske afslappet, som havde hans hurtighed været ingenting. Dereck kunne godt være håndlig og provokerende anlagt, specielt hvis han mente væsnet han snakkede til var under ham, hvilket alle andre end vampyrer jo var i hans øjne.

[Selia Jheduar]

Selia var bare løbe ind til han igen pluslig var for and hende, hvor hun bremse hårdt op og igen knurre truende af ham, hvordan kunne han indhente hende så hurtig? ingen hun hade set kunne følge med hende til bens med minder de var på heste ryg så hvordan bar han sig ad! han stod jo bare og line han slet ikke hade rørt sig. hun fatte ikke rigtig det han sag hun forstod jo meget lidt sprog og kunne jo selv kun ganske få ord og sætninger, hun snakke jo sjælden. hun skyndet sig og skifte retning, hun agte og få ryste ham af sig på en eller anden måde. hun løb og vær gang han blot dukke op igen for and hende skifte hun retning, hun prøve alle sin kneb, løb gennem tætte buske, krat, mellem træer og langs en lille å for han skulle miste færten af hende, måske kunne han lugt hende tænkt hun hun stoppe efter stort set og have løbe næsten den halv nat hvor hun måtte stoppe ved en lille bitte pyt vand ind mellem en flok tætte træer, hun trak vejre heftig hun var træt og sulten og tørstig, hun holdt dog sin ulve form og gav sig blot til og drikke af den lille pyt vand mens øerne lytte intenst efter ham, hun måtte da have ryste ham af sig det kunne ikke passe han ville kunne finde hende igen efter så lang tids løbene og springene rundt, hun fik drukket lidt og hade tungen ude af munden for at køle sig ned og få luft, det var vist det længst hun hade løbet hele sit liv! nøj hvor var hun træt, hun ryste dog søvnen af sig og ville enlig til og komme vider hun måtte ikke stå stille for længe.

[Deleted]

Det var let at følge hende, det gik let som en leg, og hun var da dygtig til at løbe, men han var overnaturlig og pænt meget bedre, hurtigere og nok også mere adræt nu hvor hun var i ulveskikkelse. Man måtte give hende at hun prøvede, det var beundringsværdigt og det betød hun havde udholdenhed, hvilket også var ganske fornuftigt at have med. Det var ganske underholdende, men han måtte snart have hende med sig hjem, han skulle jo nå tilbage til sit hjem inden solen stod op. Så da hun stod og drak vand, stilte han sig ved et træ i nærheden og kiggede på hende.
"Det må man give dig, du er godt nok udholden." Grinte han, inden han igen stormede hen mod hende og ville gribe fat i hende så han fik fat om hendes mund så hun ikke kunne bide og så ville hans arm ellers være om hendes liv. Hvis han nu fik fat i hende. Og så ville han ellers være afsted i superfart hjemaf, han havde ikke tid til at se hendes menneskelige form endnu, men han kunne jo altid bruge hende til et eller andet, uanset hvordan hun så ud. Dereck var godt tilfreds med jagten, det havde været sjovt, men nu glædet han sig til at undersøge hende og finde ud af hvordan han skulle arbejde med hende.

[Selia Jheduar]

Selia hade fået et chok da hun igen hørt ham snakke, det var løgen! hvordan kunne han stadig finde hende! hvordan pokker kunne det lade sig gøre. hun nåd ikke en gang og vende sig eller angribe gør hun mærke en hånd om hendes mund der gjord det umuligt for hende og åbne munden, og en arm om hendes liv der holdt stramt temmelig stramt. hun knurre vredt og vred sig som en gal som hun mærke han begyndt og løbe med hende. hun kunne se alt suse forbi dem og hun kunne snart ikke genkendt noget mere. hvor tog han hende hen! nej hun skulle hjem! hendes folk hade brug for hende og hvad med hendes forælder hendes mor ville blive syg af bekymring. hun vred sig det meste af turen, men med den fart han løb og måden han holdt hende på gjord hende faktisk dårlig, hun følt sig direkte syg, hun håbe snart han slap hun måtte hjem han kunne da ikke bare tag hende. hun knurre vredt og forsat prøve og vride sig fri og sparke til ham med bag bene og kratte ham med forpoterne selv om det ikke just var nemt.

[Deleted]

Det var fint nok at mærke modstand, der var stadig kræfter i hende og det kunne han lide, at hun var så modstandsdygtig og udholden. Men han skulle nok få opdraget på hende. Det var så småt begyndt at gå op for ham hun ikke forstod meget, dyret i hende var for tydeligt og det gjorde han måtte ty til andre metoder. Natten nåede næsten at slutte inden at han kom frem til sit hjem, de fløj ind af døren og i det den blev smækkede blev himlen lysere. Det var lidt for tæt på, nattens leg havde taget lidt for lang tid, han havde jo været langt væk! Dereck smilede roligt og gik så med fornøjede skridt til et af de finere gæsteværelser, længere væk fra hans og et af de mere lydtætte. Her slap han hende og kastede hende mod sengen så hun ville lande blødt.
"Det er dit nye hjem, vend dig til det! Jeg kommer tilbage om lidt." Lød det roligt fra ham, han gik ud af døren og lukkede den tid, han smilede svagt for sig selv og gik ned mod køkkenet som egentlig mere var der som en formalitet end noget andet. Han krævede et svin slagtet og en god luns råt kød blev lagt på et fad, samt et mere, og et mere. Det lå i en god stabel. Så vendte han tilbage mod værelset, hvor han åbnede døren og kiggede mod ulven for at se hvad hun mon havde gang i. Her kunne hun ødelægge alt hun ville, men det ville blive det hun boede i og så ville hun blive straffet for det selvfølgelig.
"Opfører man sig pænt, får man kød. Opfører man sig som en slem ulv, så får man straf, hård straf. Forstået?" Kom det så prøvende fra ham, han skulle nok få det ind i hendes hoved på den ene eller anden måde.

[Selia Jheduar]

Selia hade vreden sig og stritte i mod hele turen, da de suse ind i en bygning og døren blev lukke blev hun mere panisk! hvordan skulle hun nu komme ud, hun mærke med et han slap hende og kaste hende op i sengen hvor hun land på ryggen men hurtig rulle rundt og knurren satte i angreb men da han var hurtiger og smække døren, resulter i hun takle lig ind i døren. hun gøede vredt og hoppe op af døren der efterlod krat mærker, her efter skifte hun form og ruske i døren hvor efter hun løb en smule rundt og rykke rundt på de møbler hun kunne, et håb om og finde en hemmelig lem eller hul eller bare noget der kunne søger for hun kunne slippe ud røg hurtig, da hun kunne lugt ham igen skifte hun tilbage og stilte sig ved siden af sengen og knurre vildt og voldsomt som han kom ind, med.. kød! hun var sulten og det kunne hun mærke, hun hørt godt han snakke med igen forstod hun kun lidt og i steden for og gør som der blev sag, satte hun i steden for af i angreb men hun gik ikke efter ham men kødet, hun hade brug for mad til at få styrke til og forsøg og slippe ud, hun skulle nok give ham en hård tid med opdragelse for hun agte ikke og knække, hun holdt øjene på ham mens næsen var mod kødet, hun ville få efter hans arme der holdt kødet så hun kunne få det fra ham! hun var sulten!.

[Deleted]

Det var ikke en overraskelse hun ville gå efter kødet, han hævede fadet op over sig og slog ud efter hende med et knojern fyldt med spidse pikke på cirka to centimeter hver. Fem styks, en på hver kno. Dereck vidste hun ville komme sig, så at gøre skade på hende turde han godt. Hvis han ramte, ville det være lige på kæben så hun ikke kom tæt nok på til at bide. Han var hurtig og han var stærk, og langt fra bange af sig. Nej her stod en mand med et mål, og hvis han ikke fik hende til at opfører sig pænt nu, ville det hjælpe med at sulte hende og dehydrering virkede også. Han havde tæmmet vilde dyr før, og det var ikke med kærlighed og knus, nej det var tortur så der blev skabt ærefrygt. Dereck var villig til at lade hende ligge halvdød hvis det var det som skulle til. Om ikke andet, han havde aldrig forvandlet nogen før, men hvis han skulle kunne det lige så godt være en slave. Gerne en med lidt stockholmsyndrom til at forgude ham. Tanken fik ham til at smile, det ville værr så fedt!

[Selia Jheduar]

Selia nåde slet ikke og opfatte eller reager da hun mærke slag mod kæben og røg direkte tilbage og ramt ind i fod enden af sengen, hun ryste på hovedet og mærke ikke først de dyb stik sår hun hade fået af hans knojern hun kom op og stå, og så på ham og ville til og knurre men da mærke hun smerte i kæben og ryste på hovedet og gned forben mod ansigt og så på blodet der roligt dryppe ud af stik såret, hun mærke nu rigtig smerte og hun stirre kort på hendes potte han våge og skade hende. hun så på ham og gave sig igen til og knorre og for på ham igen, hvilke bare resulter i hun sikkert igen ville blive sloget, hun forsatte om og om igen vær gang hun var bleven sloget tilbage, til sidste kunne hun knap nok stå, hun var træt, sulten og tørstig men ikke mindst hun var svag af alle stik såren og blodt der var stort set over alt på gulvet lig omkring dereck og hende, hun kunne ikke hold ulve forme mere, hvilke resulter i hun afslør hendes menneske form, det var nu nemmer og se hullerne han hade lavet lidt over det hele, hun lå dog på alle 4 som hade hun stadig været en ulv. det fedt sort hår hang ned og dække hendes ansigt, mens hun gispe efter luft og prøve og samle krafterne til igen og blive ulv for hun brød sig ikke om og være i menneske form men det var mest når der var en mand til stede og det var dereck jo. hun var kun iført det lilla undertøj/bikini og intet andet, de mørke brune øjne stirre fast ned i gulvet, tydelig vis dybt fustere og fyldt med vrede

[Deleted]

Stædighed kunne både være godt og ondt, i dette tilfælde var det dumt, men han vidste jo hvornår man skulle stoppe hvis han ville beholde hende i live. Dereck slog bare igen og igen, man forskellige steder så hun ville køre hurtigere træt. Og endelig faldt hun til gulvet, det satte et tilfreds smil på hans smalle læber. Da hendes forvandling skete, var han yderst tilfreds! Sikke en fangs! Det havde bare været det hele værd og nu kunne han bestemt nyde godt af det. Han måtte søge en løsning, så hun ikke faldt tilbage til ulven igen. Men først! Roligt satte han sig på hug foran hende, tog fat i hendes hår og tvang hende til at se på sig.
"Nydelig! Opfør dig pænt og du vil få mad. God ulv får kød." Kom det roligt fra ham, han kom helt tæt på og slikkede på såret ved hendes kæbe. Mums! Hun smagte også fantastisk, måske skulle hun være hans alt muligt legetøj. Det at hun ikke snakkede var en ganske fornuftig ting faktisk. Han rejste sig og tog kødet med sig igen, lugten ville hænge der lidt endnu. Så forlod han rummet for at sætte en af sine tjenestemænd derop, en kvinde ville ikke være stærk nok til at få styr på hende her.

[Selia Jheduar]

Selia holdt blikke ned i gulvet, hvordan var det muligt! hun hade ikke mødt nogle mand der hade kunne over mand hende hvad for et bæst var han!, hun hørt han kom nærmer og mærke han tog hende i håret og hev hendes hoved op så hun var tvunget til og se på ham, hun knurre bare som han snakke. hun forstod godt det sidste han sag og gu ville hun ej vær god ulv over for ham, hun knurre bare vredt og fik samle en klump spyt og blod mens han slikke hende på kæben, hvor hun knurre ekster vred og fik reven hovedet til side enlig pande ham sådan en med hele hovedet hvor efter hun spytte ham i ansigt "dø" knurre hun bare med en hæs stemme for hun brugt den jo sjælden, da han slap hende så hun efter kødet han tog med, og prøve og komme efter men mærke hun hade brug for lig og komme sig lidt mere, hun hørt døren lukke og knurre bare vredt. hun brugt lidt tid før hun enlig følt hun hade det nogle lunde til og skift til ulve form igen som tjeneste manden kom ind i rummet. hun så på dem og knurre og gø fare truene for de skulle ikke tror de skulle rør hende! niks nul du! hun agte og kæmpe til det sidste om så det betød hun skulle besvime i udmattelse eller dø i forsøget.