Ulv i får klæder

[Dorian Gray]

Han nikkede bare for han skulle lige tænke sig om hvad der var bedst, om hun skulle have lov til at flyve hjem til ham og hente en slave eller om han evt. skulle flyve sammen med hende, og så kunne de stadig risikere at nogle ville snuppe dem. Så det skulle han lige have lov tænke over det fordi skulle det endelig være så skulle han jo have en tjener og ikke en slave til at hente dem, hvis nu slaven stak af og det kunne han jo ikke have.
Han kunne ikke lade være med at stå og nærmest smile grinende til hende, til trods for hun mente at han var på den, men det var jo også det han var ude på for han skulle jo underholde hende med noget, og det ville nok bare være for koldt det andet til hende så måtte han jo sørge for hun nærmest begyndte at længe efter et ildsted at varme sig ved. Da hun begyndte at skyde sne efter ham gjorde han det bedste for at undvige hendes sne, men blev dog ramt ind i mellem dog fik han også skudt sne efter hende, bare så hun rigtigt kunne glemme alt om de heste. Han flygtede på sin vis for at de ikke bare stod det samme sted, og forsøgte ind i mellem at overfalde hende for at give hende en gang sne, men snart længtes han selv efter et ildsted at varme sig ved og noget varmt at drikke. Så der gik ikke mere end en halv time før han igen stoppede og lod hende bare skyde på sig for nu havde han fået nok, ihvertfald lige nu og det havde også gjort ham lettere forpustet fordi han ikke var vant til at bruge hans krop så meget til trods for hans krop kunne ligne en der var i god form. ,
Han stod og smilede til hende for han regnede med at hun også havde fået nok selvom han ikke var sikker på at hestene var helt færdige med hinanden men han lyttede nu heller ikke rigtigt til dem.

[Draknie Dragoens]

Draknie så på ham som han stod og smile i et grin og at han så begyndt og kaste sne efter hende også, fik hende til og le for var det krig han ville have så skulle han få det! Darknie jaget ham når han forsøge og flygte og hun kaste efter ham så godt hun kunne men hun var ikke just den bedste til og sigte efter ting der bevæge sig. Hun hade dog vær gang han overfaldt hende, hun kunne mærke sneen ned i kjolen ned af ryggen og hun frøs også til sidste en del, hendes kjole var våd på ryggen og ned for and ved bryste også og hendes hår var vådt men var begyndt og fryse en smule til. Hun stoppe med og kaste på ham som han gjord, hun orke heller ikke mere sne krig tros hun var langt beder form ind han hun træne jo og hun nød da stadig løbe ture gennem skoven, hun holdt om sin arme og frøs en del hun kunne virkelig godt bruge tørt tøj og en varm pejs ”du ikke søde og få en dame til og fryse og gør hun har vådt tøj” hun så på ham og holdt bare om sin arme og gøs kort inden hun ratte sig ordentlig op, og så hen mod hestene. Der var helt stille nærmest for stille for hun hørt ingen prusten, ingen strampen ingen ting ”der for stille” sag hun ganske roligt og begyndt og gå mod hestene hun ville sikker sig de stadig var der eller der var sket dem noget mens de hade fjollet rundt som to børn og kaste sne på hinanden. vis nogle hade tage hestene tja så skulle hun nok finde dem igen vis ikke bare sin egen og var nogle ved og tage dem jamen så fik hun da varmen ved og flå dem i stykker og det skulle nok blive sjovt så, normalt var hun ikke blod tørstig med minder det var en mand men ingen stjal fra hende uden og miste en hånd eller en arm.

[Dorian Gray]

Det begyndte at blive temmelig koldt og våd efter deres mindre sne krig, men den havde da været sjovt, og det var jo ikke ligefrem fordi Dorian normalt viste sådan en side af sig, men lige overfor Draknie så kunne han ind i mellem ikke lade være for hun var temmelig morsom at drille og bragte barnet op i ham så det var jo rart at opleve en side af sig selv som ellers normalt var gemt væk og ikke var kommet frem i mange år.
Dorian trak vejret lettere tungt men han kunne nu ikke lade være med at smile til hende. "Du er godt klar over det er en god undskyldning for at få tøjet af hende" sagde han en smule drillende til hende, selvom han vidst ikke behøvede en undskyldning men det var nu en god en og så kunne han jo få noget andet tøj på hende end det der, for det passede sig ikke rigtigt til en dame men han kunne jo ikke bestemme sådan noget, selvom hun jo selv kunne indse hun ikke måtte rende rundt i vådt tøj, det blev hun jo bare syg af.
Da hun rettede sig op og begyndte at lytte efter hestene, gjorde han det samme for at indse de nok havde leget lidt for meget når de ikke havde lagt mærke til så meget. Han gik efter hende for at lede efter dem sammen med hende, men der hvor de var blevet efterladt var de ikke så de fik ham til at kigge på jorden hvor han så andre skridt som han hurtigt fulgte med øjnene hvor han så en af hestenes bagdele mellem træerne, hans egen sorte hingst der strittede i mod og nu kom med nogle høje vrinsk. "Der er nogle som er ved at tage dem. Min er der men hvor din er kan jeg ikke se, den må være længere fremme" sagde han som han fulgte efter det han kunne se selvom han vidst ikke var alt for hurtig fordi hesten nåede helt at forsvinde mellem træerne for ham så han måtte følge sporene i stedet.

[Draknie Dragoens]

Draknie så på ham, jo vist hade det været sjovt og det var da en side af ham hun selv ikke hade set ret mange gang men når den kom frem så more det hende skam også en hel del, hun så på ham og lo bare af hans kommentar og så på ham, ”hm sandt sandt tørt tøj ville være dejlig” hun så på ham og smile bare drillende til ham med et glimt i øjet, hun vist hendes tøj var langt fra det hun burt gå i men selv hun kunne blive træt af og være fin klædt på og line en overdreven fin dame, hun så på ham kort inden hun forsatte hen mod hesten men så de ikke stod hvor de hade efterladt dem. Selv hørt hun vrinskene hun kunne høre dem begge to, og hun nåde lig og se den sort heste bagdel før den forsvandt mellem trærene hun så på dorian før hun fuldt efter ham hendes øjne var bleven vrede for ingen stjal fra hende.. ingen! Hun smile bare koldt og letter morderisk ”det her bliver sjovt” hun smile, og fuldt efter sporen hun forsatte i hurtig skridt, sneen gjord det nemt og se hvor personenerne var gået, hun kunne se der i vært fald var to i dette tilfælde. De kunne bare vente sig! Når hun fik fingeren i dem ville de få smerte og føle, og den blev langsom og smerte fuld og vis de var heldig ville hun give dem en hurtig død for ingen slap fra og stjæle fra hende og fik lov og leve bagefter, hun forsatte efter sporgene til hun så hesten længer fremme, hendes gav ikke meget modstand faktisk så den ud til og være såret på bag benet den humpe i vært fald. Hun smile morderisk som hun satte i spurt, nok var hun bleven fin men løb kunne hun stadig, hun takle lig ind i den ene heste tyvtydelig vis en mand hun hade grebene fast i hans hals, med en hånd der nu var dække af lang sort klør og sort skæld, hun presse ham op af træt ”og hvor tror i lig i skal hen med min hest hmmm?” spurt hun koldt og presse til fuldkommen lige glad med om hun var ved og kvæle ham, ”jeg skal lære dig man ikke stjæler fra mig… og overlever” hun smile koldt, hendes tænder var bleven skarpe som hun bore negle ind i siden på mandens hals mens hun holdt grebet om mandens hals og kun kort kigge bag ud for og se om dorian var komme til den anden eller om personen var stukket af.

[Dorian Gray]

Han smilede bare til hende da hun sagde tørt tøj ville være dejligt, for det ville det nok ja sammen med en varm pejs og noget at drikke samt spise for det ville alt sammen give varmen og gøre en mere tilfreds selvom den her kolde luft nu var dejlig som den klarede hovedet, men nok var jo nok.
Han fulgte efter hestene, men nåede lige at se Draknie løbe forbi ham i en hurtig spurt for hun måtte jo have travlt med at fange dem, så han begynde selv at løbe efter hende, men det passede ham nu ikke helt for normalt ville han bare købe en ny hest, men nu galt det jo også hendes så han måtte hellere gøre noget for at få dem tilbage igen. Han mistede hende dog kort ud af syne før han hørte hendes stemme og drejede kort til siden som han fandt hende med neglene boret ind i en mands hals og en hest der virkede temmelig forvirret, så han skyndte sig hen til den og egentlig overlod manden til hende for han kunne godt se at her skulle han ikke blande sig. Han fik fat i hestens tøjler og forsøgte så vidt muligt at få ro på den ved at hive hovedet ned imod ham og klappe den på halsen.
Det varede ikke mange sekunder før han svang sig op på hesten og red bort for hun havde vidst styr på den mand, så han red efter den anden for lidt kunne han vel godt gøre. Det varede heller ikke længe før han red op på siden af den anden mand og hoppen før han sprang ned over manden for at fælde ham så hoppen kunne være fri igen, men han havde dog ikke lagt mærke til den var skadet mens han sloges med manden nede i sneen, noget der specielt ikke passede ham for han havde ikke sloges med en anden i flere århundrede og nu skulle han til at kæmpe? hvad havde han dog gang i ? Det virkede til at han var ved at tabe fordi manden var over ham og holdt om hans hals men han fik fat i en større sten som han gav manden en på hovedet med, så denne røg ned af ham og gjorde at Dorian hurtigt kunne være over ham som tyven i hovedet med stenen indtil han til sidst slet ikke bevægede sig. Dorian så forpustet op for at få øje på enten hestene eller Draknie men han så kun lige hestene, så han rejste sig og gik hen til dem og fik fat i deres tøjler og fik ro på dem igen, og det var her han så fik øje på hoppens dårlige ben. "Det må vi få klaret nå vi kommer hjem" sagde han stille til hesten som han klappede hende på halsen.

[Draknie Dragoens]

Darknie kunne ikke se dorian eller den anden tyv eller hestene for den sags skyld, hun så på manden som hun blot holdt neglen ind i hans hals, manden gispe og han hoste da blot kom letter ind i hans spise rør fordi hun hade prikke hul, hun smile koldt for han skulle straffes men hun gad heller ikke brug for lang tid på ham, for hun skulle vider sammen med dorian. Hun klemt til ”det her.. vil være det sidste du nogle sinde gør i dit miserabel liv ” hviske hun koldt i mandes øre før hun trak neglen ud men holdt ham stadig fast om halsen med hånden og med den anden hånd som også nu var dække af sort skell og lang klør gav sig til og rive i mandens strube, manden skreg i smerte og vred sig for at komme fri. Darknie blev ved ind til skrigene stoppe og hun kunne lade den liv løs krop dumpe ned på jorden, blodet flød ud i sneen og hun selv hade blodig hænder, hun tråde blot væk og trak vejre dybt for at finde ro i sit opkørt sind inden hun samle ren sne op og vaske hænderne for blod og lidt kød raster inden hun ellers fuldt sporen af hestene og fandt dorian ”ah jeg ser du fandt dem” hun smile ganske roligt som intet var sket, hun gik hen til hoppen og så skaden på benet, hun fik et mere køligt blik. Hendes kære hoppe var skadet og hun kunne godt se det ikke var fra hoppens tur med hingsten, hun trak vejre dybt og gik hen og tog hoppens tøjle og roligt strøg den over halsen i beroligende strøg ”det vist tid til og komme et mere sikkert sted hen” sag hun ganske roligt og så på dorian ”du må heller vise vej” hun stod roligt med tøjlerne hun var frisk på en rask gå tur for hun ville ikke ride på den skadet hoppe hun risiker bare skaden blev værre, og så måtte hun se hvor vidt hun kunne ride på den hjem til slotte når hun var færdig hos dorian eller om hun måtte låne en heste eller blive der til hun fik sendt bud efter en heste vogne der kunne hente hende og bringe hende hjem til slotte.

[Dorian Gray]

Hvad der var sket mens Dorian havde haft travlt med den anden mand, anede han ikke, men det ville ikke ligefrem være noget der ville have skræmt ham, men mere tiltrukket ham selvom han godt kunne gætte lidt af det der var sket, så var det jo noget andet hvis han selv havde set det rigtigt.
Da Draknie kom tilbage til ham i sikkerhed, smilede han bare charmende til hende for det var jo godt at se at hun ikke var kommet noget til, for han vidste jo ikke hvem han havde efterladt hende med men at hun nok skulle klare den havde han godt gættet, med den personlighed hun havde og den styrke i hendes race så ville det nærmest være umuligt hvis hun ikke vandt.
"Hjem til noget varmt drikkelse og tørt tøj til dig, samt en varm stald til hestene, mine tjenere skal nok få ordnet din hest og sørget for der er ro over de andre" sagde han roligt for der skulle da være sørget godt for både hesten og hende, om så de skulle give de andre heste noget beroligende så skulle der nok være ro derude så man kunne tage sig godt af den såret hest. Han tog i hans egen hest tøjler og begyndte at gå sammen med den for den kendte jo godt vejen men han ville ikke risikere noget, selvom hesten var helt rolig nu så skulle han ikke have der skete noget. "Han følger vel ikke efter os?" spurgte han roligt med hentydning til om hun havde dræbt manden eller ikke, for Dorian var sikker på han havde dræbt hans eftersom personen ikke havde bevæget sig i temmelig lang tid og hvis personen havde været udødelig så ville han være helet nu, så det måtte han jo ikke være og nu kunne han blive til gavn for skovens dyr som deres føde. "og jeg må nok sige at du er temmelig køn når du bliver vred" sagde han med et charmende smil for han kunne nu godt lide den onde side af hende, den var temmelig tiltrækkende, selvom den sikkert kunne skræmme en del væk.

[Draknie Dragoens]

Darknie så på Ham og smile bare charmerende mens hun holdt om hestens tøjler, hun hade set den død mand på jorden som dorian hade tage sig af, hun ville godt nok ønske hun kunne have set den kamp men hun hade jo selv haft travlt. Hun så på ham som han snakke igen, ”mh lyder sandelig godt i sær med tørt tøj” hun smile charmene men et strejf af en forføren under tone. Hun begyndt roligt og gå mens hun hade godt om hestens tøjler, hendes hoppe gik roligt men humpe en del mens de gik og darknie var ikke i tvivle om det gjord ondt på det stakkels dyr, hun så på ham som han nævnte den anden mand, hun fik et koldt og igen letter morderisk smile ”åh du skal ikke bekymre dig om ham.. han er sikkert godt i gang med og blive fortære af skovens dyr” sag hun køligt, hun hade stadig denne rusene fornemmelse i kroppen af at have myrde den mand, hun dræbt normalt ikke andre sådan var hun ikke, men tiden på slotte og med sin niece plus hadet til andre mænd ja det gjord det svært ikke og blive sådan ind i mellem, og når hun gjord det så nød hun det! Men kun vis det var en mand hun skulle dræbe. Hun fuldt roligt efter mens hun ellers kigge rundt ind i mellem, hun smile bare som han sag hun var køn når hun var vred ”mh det vist kun fordi det ikke er dig jeg er vred på.. men jeg tager komplimenten til mig” hun smile bare charmene og forsatte ellers sin rolig gang, mens hun hade om tøjlerne, det ville blive godt med tørt tøj for hun var begyndt og fryse en del og hun hade stadig ikke helt styr på at brug sin ild lunge til og holde sig varme med, hun frøs jo efter hans lille sne krig med hende så tørt tøj var nok det hun så mest frem til lige nu.

[Dorian Gray]

Dorian gik roligt med hesten som han smilede charmende for sig selv for der var jo stadig meget at være glad over, selvom de lige var blevet overfaldet, så lod han det ikke gå sig på og hvorfor skulle han da os det? han havde før oplevet at blive overfaldet og han havde alligevel en evighed så kunne han ikke gå rundt og være bange hele tiden.
"Måske et varmt bad kunne friste?" spurgte han roligt bare så hun kunne blive varmet helt ind til knoglerne, men igen han kunne nu også godt selv trænge til det efter hans slagsmål i sneen både med hende men også med den anden mand, så håret var i uorden og hans tøj sad heller ikke helt rigtigt men på nuværende tidspunkt kunne det være lige meget, hun havde jo set ham være sjusket klædt før oppe i bjergene så det gjorde ikke så meget og han ventede jo ikke på gæster der hjemme.
"Så får de også bare noget at spise i denne tid" kommenterede han roligt til at manden blev skovens dyrs næste måltid, for de kunne jo godt bruge noget at spise i denne tid når der ikke var så meget andet at spise fordi de gik i hi eller gemte sig eller tog på træk uanset hvad så var de jo temmelig sultne i denne tid og bedre de fik fyldte maver af lig end at de gik og angreb folk der gik rundt. Han kommenterede ikke på det med at hun ikke ville være vred på ham, for der ville han sikkert også finde hende tiltrækkende men det var jo en af hans små tilbøjeligheder og det behøvede hun ikke ligefrem at vide nu eller rent faktisk så behøvede hun aldrig at vide det, selvom hun muligvis ville finde ud af det men det måtte de jo finde ud af til den tid.
Det ville ikke vare længe før de var ude af skoven og så skulle de bare over marken til hans hjem, men den ville de jo kunne se når de kom halvvejs over marken og så ville de kunne se den røde sten bygning som var hans gård, en af mindre men dem havde han jo nogle stykker af.

[Draknie Dragoens]

Darknie så på ham og smile bare som han snakke om et bad ”mmh det lyder bestemt ikke så ringe ind da” sag hun og forsatte ganske roligt vider, mens hun bare kigge rundt men ellers holdt øje med dorian og hvor han gik hen så hun kunne følge efter, så hun sikker sig hun gik den rigtig vej. Hun nikke enigt til det han sag, dyrene i skoven måtte da være sultene selv om det ikke var noget hun gik op i, så hun gad ikke tænke på det mere hun var mere nysgerrig omkring hvordan dorian boede for hun hade jo ikke være hos ham før så det var jo spænderne og se hvor denne utrolig charmeren og tiltrækkende mand boede, hun fuldt roligt efter som de enlig kom ud af skoven, hvilke var rart for så kunne der ikke være så mange gemmesteder for folk der kunne finde på og angribe i et overraskelse angreb. Hun smile bare ganske roligt som de begyndt og gå over markeden hun kunne mærke hendes hest var træt den gik langsommer og den puset en del og såret blød temmelig meget, Darknie genne lidt på den for hun måtte få den hurtigere frem så den kunne blive tjekke men hoppen gik ikke hurtigere men forsatte bare i samme tempo, der for var hun lette et sted da hun så den rød murstens bygning længer fremme og forsatte blot mens hun søger for at hoppen kunne følge med.

[Dorian Gray]

"Så skal du også have det.. Først et bad mens der bliver fundet nyt tøj til dig. Inden vi spiser foran et ildsted.. " sagde han roligt for så vidste hun jo godt hvad hun kunne forvente når hun kom hjem til ham, så han ville bare lige sige det højt så hun var sikker på det, om der skete mere var jo ikke til at vide, det måtte tiden jo bare vise.
Han gik roligt hen imod hans hus, og mærkede kulden imod hans ansigt, for nu havde de vidst fået rigeligt med kold luft for i dag og han kunne tage hjem velvidende at der ikke var så meget at lave når han skulle hjem, det meste af arbejdet var allerede klaret selvom der var få ting som havde voldt problemer og derfor var han jo taget afsted i første omgang, men det kunne også vente til senere, det hastede ikke ligefrem.
"Efter du har boet i slottet så tror jeg måske du vil kunne lide det her, det er ikke så stort men det er et hyggeligt lille hjem og jeg tror ikke ligefrem det er så koldt som jeg kunne forstille mig slottet er" sagde han roligt for det var jo ikke for at fornærme hende, men han kunne bare ikke forstille det sig som særlig varmt med alle de stenmurer og så måtte de jo varme op i alle ildsteder for at holde varmen, hvis hans lille sted ikke rigtigt behøvede at blive varmet så meget op fordi det holdt bedre på varmen. Hans hjem var jo ikke det største af det han ejede men det var et dejligt lille tilflugt sted når det kom til stykket. Han strøg hans hest over halsen selvom han den roligt gik ved hans side som om intet var sket. "Vi er der snart og vi skal nok regne med når nogle ser os i vinduerne så kommer de løbende for at hjælpe til" sagde han roligt for han regnede da med at sådan noget ville ske, det var han jo så vant til når han bare kom kørende ind i gården foran huset så stod folk allerede klar selvom han ikke helt havde meldt sin ankomst.

[Draknie Dragoens]

Darknie så på ham som han snakke og smile bare charmerene ”mh lyder som en ganske god plan” sag hun ganske roligt, mens hun forsatte trak i hoppen der virkelig hade svær og svær ved og følge med dem. Hun så på ham som han på ny snakke til hende, og fortalt om dette lille hjem han hade. Hun smile bare charmerne og så på ham ”jeg vil helt sikkert lig det… man bliver hurtig træt af og være på slotte.. det for stor og koldt til mig.. mund man skulle overveje og flytte hjemme fra?” hun så en smule tænkende ud i luften før hun blot gav en mild latter fra sig, og lod det ellers ligge med og flytte hun kunne jo nok blive på slotte og være ja i sikkerhed hos hendes kære niece men hun hade på samme tid lyst til og flytte og komme i sit eget nu hvor hun faktisk hade muligheden, og så ville hun jo få mere privat liv og det ville sandelig ikke skade med mere af det. Hun så igen på dorian da han snakke, hun nikke bare og så mod huset som de nærme sig stille og roligt. Og han hade jo ret for da de hade nærme sig noget mere kom der folk løbene hen mod dem, og hun kunne godt regne ud det var hans folk siden de hade så travlt. Hoppen stoppe den pruste og ryste, tydelig vis hade såret tage på dens krafter og nu hvor den var falden mere til ro og adrenalinen i dyrt var falde var den virkelig træt og svag, draknie strøg den over halsen, som folkene kom hen til dem og en tog hoppens tøjler som hun blot hade give personen så de kunne søger for den.

[Dorian Gray]

Det lød som en god plan ja, han kunne lige forstille sig det hele i hans hoved, men han vidste også godt at det ikke altid blev som man planlagde det, så han tog det jo bare som det kom, tog det hele med et charmende smil.
"Det vil jeg godt tro på, for det kan vel også blive temmelig ensomt selvom der er mange?" spurgte han roligt for han ville godt tro man blev temmelig ensom når man boede på et stort slot, hvor man kun var omgivet af tjenere og man hurtigt kunne blive væk fordi stedet var stort. "Hvis det endelig er du ønsker det så sig til, jeg har mange ejendomme du måske kunne være interesseret i at bo i, ellers tror jeg din niece med glæde ville finde et gods eller herregård til dig" sagde han med et smil for hun kunne da godt få lov til at bo i et af hans huse, altså ikke eje det bare bor der. Nu som dette lille nydelig hjem kunne jo være at det passede bedre til hende end et slot.
Da folkene kom løbende imod dem, gik han dem roligt i møde og overlod hans hest til dem. "Hendes hoppe er såret, så plej såret efter bedste evne og lad ikke nogle af de andre heste komme i nærheden, den er i brunst og skal have lov at slappe af" sagde han roligt som en ordre til hvad der skulle gøres. Efter rakte han dog hånden imod Draknie som tegn til at hun skulle komme med ham for nu var hestene jo i hans tjenestefolks kærlige pleje så de skulle nok blive behandlet godt, specielt fordi Dorian gik meget op i hans heste så der var altid flere ting hjemme til dem.
Selv ville han tage hende med ind i hoved bygningen ind til det lidt mørke hjem, men det var kun fordi væggene og de fleste møbler var i træ, så det virkede samtidig mere varmt. Han ville have hende med ind i den hyggelige stue, som egentlig blev kaldt for biblioteket fordi der var reoler på alle sider med bøger fra flere forskellige steder og om flere forskellige emner. Der var dog en pejs hvor en blød sofa stod foran så man kunne få varmen derfra, og så var der rigelig lys hvis man skulle læse om aftenen foran ilden. Der var et mindre bord mellem sofaen og ildstedet så han altid kunne få serveret noget at drikke eller lidt lækkert at spise, selvom større måltider tog han inde i spisesalen.

[Draknie Dragoens]

Draknie så roligt på ham og smile bare charmerende ”ja det bliver nemt ensomt” svar hun blot ganske roligt før hun kigge frem igen, der var ensomt for der var kun slaverene og tjeneste folkene og de ture jo ikke være for tæt på hende eller se på hende, men igen mange af dem virke ikke just som spændene og snakke med heller, hun så på ham som han snakke om hun kunne bo i et af hans mange huse, hun smile blot ”det sødt af dig og give mig sådan et tilbud, men at bo i et af dine huse ville bare vække mistanke, selv om det ville gør det nemmer og finde mig ” det sidste sag hun med en drillenden tone føre hun så frem igen ”jeg må drøfte det med min niece og se om hun har en ide til hvor jeg kan bo ” hun smile blot et lille charmerende smile før, hun så bare på som tjeneren tog hendes hoppe og ført den af sted før hun igen fokuser på dorian, hun fuldt med til huset og hun mærke med det samme varmen ramme hende som de kom ind og hun måtte gyse svagt for hun hade virkelig frøsene en del der ude, hun tog sin kappe af der afslør hendes tøj og hun kunne virkelig mærke varmen nu og hvor kold hun enlig var, det brændt helt i fingerne. Hun fuldt med ind i den hyggelig stue, og nød varmen hun kigge kort rundt i rummet ”sikke hyggeligt rumme er, her kunne man godt bruge mange timer på sådan kolde dag” sag hun roligt og fik lagt kappen pænt på en stol før hun gik til pejsen for hun skulle have varmen i hænder og fødder igen, hun stod roligt ved pejsen lig inden hun roligt valg og se hen mod dorian, øjne var milde og smile charmerende mens hun nød varmen fra pejsen, og lyst gav bare et helt særlig skær over rummet og dem syntes hun.

[Dorian Gray]

Det virkede ikke til at der var mere at sige i den sag, så han valgte ikke at sige noget til det med hvor hun skulle bo henne af, men ja hun havde jo nok ret med at det ville vække mistanke hvis hun flyttede ind i et af hans huse, men de kunne vel altid sørge for at få et i nærheden af hinanden? Det ville jo ikke gøre så meget, for de adelig boede jo til tider i nærheden af hinanden, medmindre de havde en mindre by at reagere over, men det gjorde jo ikke noget hvis det bare var nogle timer de boede fra hinanden, det ville jo ikke gøre noget i længden.
Det var nu dejligt at komme inden for, så han kunne han rigtigt mærke hvordan han havde frossent uden for, men han havde da haft godt selskab derude som han nu kunne bare nyde synet af i disse omgivelser, for her var altid rent og nydeligt, der var orden i næsten alt ting og der hang billeder forskellige steder man kunne nyde, smukke billeder, samt der var genstande fra forskellige steder på øen og fra nogle andre øer og så silke puder og tæpper for han elskede nu fornemmelsen af det bløde silke imod hans hud.
Han tog hans egen kappe af og rakte den imod en slave som fulgte dem inden han gjorde tegn til at personen skulle tage Draknies kappe også så den kunne blive tørret et andet sted. Han gik hen til hende og stillede sig bag hende hvor han lagde hænderne imod siden af hendes skuldre. "Vi skal have dig i noget tørt og mere behageligt tøj, det kan vi ordne mens vi venter på noget mad og lidt at drikke" hviskede han nærmest forførende for de kunne lige så godt ordne det med tøjet mens de ventede på noget at spise. "Hvor vil du helst skifte henne af? Jeg har et gæsteværelse hvor der hænger noget tøj i tilfælde af folk mister det" forsatte han med sin hvisken, men det var jo mere fordi han købte ind i mellem kjoler til når han skulle lege dukker på med de kvinder han fandt yderst tiltrækkende og så skulle der være noget tøj til dem, men det var jo stadig praktisk i denne situation hvor hun skulle have noget bedre tøj på.