Ulv i får klæder

[Dorian Gray]

Det var blevet vinter og til trods for at det for få dage siden havde stormet helt vild så virkede naturen ganske fredelig, det meste af sneen var smeltet igen efter solen havde skinnet de sidste par dage men der var stadig et fint lag som var blevet liggende for at gøre det ellers lettere dystre landskab mere smukt og nærmest uskyldigt.
Dorian havde stået og nydt det smukke landskab, de hvide uskyldige marker og ellers dystre træer lurede i baggrunden men de var hvide på toppen og ikke langt der fra ville ruinerne være. Han tog et sip af hans brændevin inden han gik hen til hans skrivebord og satte glasset ned på det, for blot at gå hen til døren og få fat i den første og bedste slave han kunne. "Bed nogle om at sadle en af hestene og pak en mindre taske til mig.. Jeg har lyst til at tage ud og ridde" sagde han roligt inden han slap slaven igen for at gå ned på hans værelse hvor han fandt en kappe frem med pelskant af en ulv sammen med noget andet varmt tøj som en trøje og et par bukser, alt sammen i sort mens pelsen var hvid som sne. Selv støvlerne var sorte, så tøjet lignede normalt ikke noget han ville rende rundt i men det passede nu til denne tid selvom det ville gøre ham let mere at se, men lige nu hvor han ligeglad, han havde en dolk i støvlen og mindre kåre ved hans side klar til at forsvare sig hvis han skulle.
Han gik roligt neden under hvor den sorte hingst var blevet sadlet også med en taske bag på så han havde lidt forskelligt til at klare sig på og lidt til at binde sår hvis det var nødvendigt. Han steg op på hesten og begyndte hans ridt imod skoven, i tarv for at det kunne gå lidt hurtigere. Det varede ikke mere end 15 minutter før han nåede skoven og yderligere 15 før han var igennem den og kunne skimte ruinerne ikke mange minutter fra ham. Heldigt at skoven havde været temmelig tynd og lille på det punkt han havde valgt at ride igennem den, så der gik jo ikke lang tid før han kunne nyde udsynet af ruinerne og kun drømme om hvordan det må have set ud i sin storhedstid. Efter han var kommet ud af skoven lod han bare hesten gå i skridt hen imod ruinerne hvor en lille harer flygtede fordi den havde set ham kommet.

[Draknie Dragoens]

der var koldt uden for, tros solen hade skindet de sener dage og noget og sneen hade smelte væk så var der stadig et okay lag på jorden og det var også tiltfællet ved ruinerne, Darknie som kilia hade valgt og lad sig omdøb til, det var jo hendes føde navn så hvorfor ikke bruge det? tiden efter hende og dorians tur i bjerge var gået hurtig syntes hun, og hun huske da stadig turen hvilke fik hende til og smile for den tur var endt beder ind hun hade ture håbe på. tiden efter hade Darknie brugt på og studer mere eller minder færdig hun øve stadig sin viden om historie og sin kamp egenskaber med et enkle svær og så sin hånd som hun dække med et lag skæl og klør, men idag var en fridag eller det hade hun valgt. hun stod i ruinerne i en af dem hvor en trappe hade før ned til noget der kunne line hade være et stort rum af en art, hendes hvide hoppe gik rundt lige ved ruinen og skrabe rundt efter det græs der gemt sig under sneen, normalt hade hun en sort hingst som dorian men den var desværre død efter en minder ride ulykke hende og hesten hade, så den var så ilde tilredt at de måtte aflive den. Darknie stod ned i ruinen, hun var iklædt en mørke blå kappe med hvid pels krave på ved hætten og i bunden af kappen, hun var iklædt brune tæt siden bukser og sort dame støvler, samt en mørke blå trøje der sad tæt og varme på hende. det lange blondt næsten hvide hår hang løst under kappen, hun hade en sølv halskæde på med en blå sten i, hun stod og kigge på noget der line et sten alter eller et sten bord hun var ikke sikker, men det var nu fascinere hun hade læst hvad der nu var og læse om ruinerne men hun hade mere lyst til og se det selv nu hun enlig tog en fridag, hun puste roligt ud og kigge på dampen der kom ud fra de svagt rosa læber og lod kort fingerne glide op i dampen før de forsvandt, hun smile svagt før hun lod fingerne rør sten bord/alter tros sneen og gøs kun svagt ved kulden.

[Dorian Gray]

Til trods for at Dorian var et inde menneske og nød de finere omgivelser, så havde skønheden og uskyldigheden over disse lande bare lokket ham sådan til at han ville ud i det og hvorfor så ikke besøge ruinerne? Han havde jo længe gået og drømt om at bygge en mindre by op, som han selvfølgelig ejede og så kunne han jo vise sig lidt frem hvis det skete, men det ville nok bare ikke lige blive her, måske et andet sted. Han red roligt imod ruinerne som bare kom tættere på ham og inden længe var han ved udkanten af den, hvor han steg af hesten og bang den til et mindre træ der var vokset i nærheden, for så vidste han hvor den var og så kunne den jo bare gå og hygge sig lidt der indtil han igen fik brug for den.
Han begyndte at gå rundt selv for denne by måtte have været stor en gang for længe siden, han huskede egentlig ikke helt hvor stor men det havde jo også været i hans yngre dage, hvor der havde været fest og glade dage lige her, men nu var dette forbi og her var kun ruinerne af alle de bygninger der en gang havde været, hans legeplads var nu væk og han havde fundet andre steder. Som han gik rundt og mindes de gamle dage fik han øje på en hvid hest, som fik ham til at stoppe op og undre sig en smule før han gik roligt nærmere for at se hvem det dog måtte være som havde fundet samme ide som ham, ved at rende rundt herude i den skønne natur. En fugl der ellers havde siddet fredeligt i en af de mange buske og som endnu ikke var taget på trak, selvom det var udsædvanlig, fløj forskrækket op, så selv Dorian måtte vende hovedet imod den bare for at sikre sig det kun var ham der havde forskrækket den og ikke noget andet som var værre, men da det ikke virkede sådan vendte han igen opmærksomheden imod hesten selvom blikket gled rundt for at finde ejeren, for ellers var det jo en skam at lade sådan en flot hest rende rundt alene herude hvor den kunne blive angrebet.

[Draknie Dragoens]

Draknie stod i sin egen tanker, hun gad godt vide hvordan byen hade set ud og opleve hvordan den hade været men ak ja kunne hun jo ikke, så hun måtte nøjes med og læse og se selv. hun tog lidt af sneen i hænderne og mærke hvordan sneen smelte i hendes halv varme hånd, hun skulle stadig lære og styre sin ild lunge og is lunge selv om det med isen gik beder, hun hade jo træne det var hun jo nød til. hun smed sneen væk igen, som hun høre lyden af en fugle der fløj væk tydelig vis i chok. var der andre ind hende i ruinerne? hun vent sig mod trappen der ville føre tilbage op tilbage til resten af ruinenre, hendes hoppe så på dorian og pruste lidt mens så ellers ned igen og ledt vider efter græs under sneen. Darknie som ikke kunne se eller høre andre, valgt og gå lidt rundt i i det stor rum, for at se hvad hun ellers kunne finde eller se tros sneen. hun gik roligt gennem sneen der knage under hendes fødder hun tråde varsom for hun ville ikke kunne se minder sten eller huller vis det var og hun ville helst ikke brække noget eller falde, så hun holdt armen en smule ud til siden for at holde balancen mens hun ellers kigge rundt om sten alter og fandt en gamle ødelagt statue, hun var rat sikker på hun var i en kirke nu. hun så på statuen og lod fingerne rør ganske forsigtig, mens hun kigge op på den med de lyse blå øjne gad vide hvad statuen skulle line? hun var ikke sikker på om det var en mand eller en dame men det var også lige meget, Darknie forsatte vider og kunne se der var en dør men da hun tog i den kunne hun mærke at hvad en rum der hade været var det blokeret så hun slap igen og forsatte lidt rundt til hun kom tilbage til trappen hun så rundt, hun hade altså en følelse af der var andre ind hende til stede? men hun kunne jo ikke se andre ind hende? mund det var noget hun bildt sig ind?

[Dorian Gray]

At hesten ikke blev bange for ham var altid noget, det fortalte ham jo bare at den måtte have haft en ejer, eller så var den bare så ligeglad at det kunne være til hans fordel når det kom til stykket. Han kom helt tæt på hesten og aede den lidt over ryggen bare for se hvor vant til mennesker, men da den ikke reagerede videre så han rundt for at se om han kunne finde spor i sneen efter nogle fødder, hvilket han også fandt så han valgte at følge dem for her var jo temmelig stille og personen kunne jo være såret eller bare meget udmattet et sted, selvom det ikke helt virkede sådan på sporene men han valgte stadig at spore dem. Han endte ved en nedgang med en trappe som han roligt så ned af og nederst mødte der ham et syn som fik ham til at smile sit sædvanlige charmende smil. "Det ser ud til at jeg har fundet mig en sne dronning" sagde han roligt for det kunne hun nu godt ligne selvom han kunne mange navne til hende, så var det mest passende for hende lige nu, til trods for hun ikke var dronning men hun var jo kongelig og alt sådan noget. Han satte sig lidt op hug for bedre at kunne se ned på hende, men valgte dog at blive heroppe indtil hun inviterede ham ned, for han så ikke rigtigt nogen grund til at gå derned, til trods for han kendte meget af den tidligere bys historie, så han kunne jo hurtigt fortælle mange ting om den, men så meget eventyrlyst havde han ikke lige nu, det kunne jo være den dukkede op på et tidspunkt.
"Sig mig.. Hvad laver sne dronningen dog herude? Burde hun ikke varme sig på hendes slot" spurgte han en smule drillende selvom han var udmærket klar over hun hellere ville være uden for i naturen end inde i slottet, det havde han jo oplevet adskillige gange.

[Draknie Dragoens]

Darknie stod roligt og kigge rundt til hun hørt en stemme hun da kunne genkende med det samme, et smile gled over de rosa læber som hun valgt og kigge op af trappen og fik øje på dorian der hade valgt og sætte sig på hug, "minsandten er det ikke den lille frø prins der sider der" spurt hun bare drillenden igen og så op på ham, hun hade selv lært og lave et chamerne smile. det var noget hun hade lært fra ham for det var ikke just andre hun så der smile sådan ellers, de blå øjne så roligt op på ham hun var vand til han kaldet hende alle mulig navne så is dronning kom ikke bag på hende, hun blev roligt stående nede i ruinen og så på ham, "hun trængt til en pause og hvad er beder ind og tage ud i kulden og se på ruiner" hun så på ham og smile bare drillenden og så på ham som han sad der, hun mærke hvor glad hun enlig var for at se ham side der på hug. hun elske virkelig at være sammen med dorian han var godt selv skabe og efter det der skete på deres tur i bjergene var hendes lille forelske hun had starte med og have var vokse markendt siden da men ikke noget hun hade sagt til ham eller vist ham hun hade bare holdt det inde og ellers være som hun pleje, selv om hun ind til vider kun hade vist ham den pæner side for selv en pæn pige som hende kunne blive et ubehageligt møde vis man tråde forkert, jo vist var hun stadig blød på nogle punkter men hun vist at af den slægt hun kom af kunne hun ikke tillade og være for blød hun måtte holde en fasade og være hård og kold og til tider ond vis det var nødvendig men over for ham ja der kunne hun altså ikke være ond, hun så roligt op på ham og smile bare chamerene "har du tænkt dig og side der hele dagen eller skal jeg lig frem komme op og hente dig her ned? eller skal jeg heller komme op til dig frø prins" hun smile drillenden og så på ham.

[Dorian Gray]

Dorian smilede bare som hun kaldte ham for frø prins, just ikke et navn som han havde hørt før men hvad hun måtte jo gerne give igen når han nu gav hende forskellige navne, alt efter situationen selvfølgelig, men igen det var jo også hende som selv havde bedt ham om at være mindre formel og de var blevet dus så vidt han huskede så han måtte jo gerne.
"Så vidt jeg ved tænker man ikke så godt ude i kulden, men selvfølgelig er det vel anderledes for en sne dronning" sagde han bare med et smil for han tænkte nu bedst når han sad i en god lænestol og havde en smuk udsigt, selvom det var da rart at få klaret hovedet en gang i mellem med koldt vejr, men så kunne man jo bare åbne et vindue, så det måtte jo være anderledes for hende, men det var fint fordi så kunne han jo støde ind i hende et andet sted end slottet for der gik rygterne vidst hurtigt hvis han kom der lidt for tit.
Han betragtede bare med de rolige brune øjne som altid virkede til at beundre både hende og verden omkring sig, dog kunne han ikke lade være med at le en smule af hende. "Som du ønsker, så kommer jeg ned til dig, selvom jeg virkelig ikke kan se hvad du vil lave dernede når du ikke ved hvad stedet er brugt til" sagde han roligt men en smule drillende for hun kendte vidst ikke til alt, selvom hun muligvis havde gættet hvad stedet havde været, men Darklias templer havde jo altid deres små hemmeligheder, denne gang en som han kendte til. Han rejste op og gik ned af trapperne for at komme ned til hende, dog gik han muligvis en smule forsigtigt men det var mest for ikke at glide på de glatte trin, for det ville da ikke se specielt fint ud. Han kom ned til hende og så bare smilende på hende, "Og hvorfor vil sne dronningen så have mig herned? Landskabet oven på er meget smukkere selvom jeg ikke kunne se på noget der er smukkere end det jeg ser på nu" sagde han roligt som han så på hende, bare så hun tydeligt kunne gætte sig til hvad han mente lige nu var det smukkeste i denne nærhed.

[Draknie Dragoens]

Darknie så på ham og lo bare og så på ham "du har ret jeg tænker simpel hen bedste når der så koldt at jeg knap kan mærke mit ansigt eller finger" hun så på ham og rynke kort på næsen mens hun bare så på ham, ja normalt brugt hun ikke så meget navne til ham normalt kaldt hun ham bare ved navn men ind i mellem skulle han da have lidt igen, hun så på ham som han valgt og komme ned til hende. hun så på ham det var nu rart og skøde på ham på denne måde, selv om hun godt kunne lig han kom på slotte vist hun at rygter ville komme vis han kom for tit, og de rygter kunne nemt komme ind på noget der for hende ville vær sandheden plus det rage ikke andre hvad de to hade lavet. hun så på ham som han kom ned mod hende, "det er netop der for jeg er her nede søde ven.. jeg prøver og finde ud af det man ved jo aldrig hvad man finder her ned" hun smile og sendt ham et drilleneden blink mens vente roligt på han kom ned til hende og lo blot som han snakke om han så på noget smukkere og ryste bare opgivende på hovedet "du er og bliver en værre charmetrold " hun så på ham og smile bare sit charmerene smile som de blå øjne hvile på ham, før hun så rundt igen og gik hen til sten altre og igen lod fingerne rør det før hun så mod ham "men du kan måske svar mig på hvad bygning jeg står i er? eller har været retter sagt" hun så på ham og læne sig svagt op af alter mens hun bare så på ham, og dybest inde nød synet af ham selv om det ikke var og se på hende sådan umiddelbart.

[Dorian Gray]

"Så er det vidst at jeg er dukket op, så jeg kan sørge for du ikke fryser" sagde han roligt selvom han egentlig var godt klar over at han ikke kunne varme hende lige så godt som hun selv kunne på grund af hendes race, men det var jo bare hans måde at tage sig af hende på, til trods for han selv kunne fryse utroligt meget så ville han næppe dø af det, måske gå i dvale men ikke dø.
"Jeg er nu heller ikke sikker på at det her er et sted du behøver at få noget at vide om, det ville bare gå udover din ellers uskyldige hjerne" sagde han roligt selvom det måske var lidt drillende, for han vidste jo udmærket godt hun havde været slave og havde oplevet alt muligt dårligt men der var stadig meget andet hun ikke kendte til, nogle ting var mørkere og mere ondskabsfulde end bare nogle tæsk eller voldtægt ind i mellem.
"Tak det er skam også meningen, jeg gør jo mit bedste" sagde han lettere drillende for han var udmærket klar over at han var charmende, det var jo grunden til at han kunne snøre så mange mennesker og få meget af det han ville have, også selvom det tog lang tid, for normalt ville have allerede haft nedlagt hans bytte og efterladt det igen, men ved Darknie tog han det stille og roligt for hun var jo alligevel lidt fuld af overraskelser og så det med dødstruslen med hvis man rørte hende eller knuste hendes hjerte hang jo også over hovedet på ham.
Han stod roligt og betragtede hende som hun bevægede sig rundt i rummet til trods for han huskede det anderledes så var han temmelig sikker på det her var et sted hvor han før havde tilbragt noget tid, for det var jo et af de bedre steder. "Jeg levede trods alt den gang byen stadig var livlig og smuk på sin vis" sagde han roligt for han havde levet den gang for mange hundrede år siden så han kunne fortælle mange af dens mørke hemmeligheder, da det var den gang hvor han virkelig havde elsket at leve livet vildt både om natten og dagen. Han gik roligt hen til hende og stillede sig foran hende som han rettede på en tot af hendes hår så den hang lidt ned over hendes pande, men det var nu mest for at drille hende en smule. "Men som du ved så er Darklia et mørkt og ondt sted til tider, og dette var en af de slemmeste" sagde han roligt selvom han nok ikke burde have sagt det men så kunne hun jo vide lidt om at dette sted ikke var for sarte øre.

[Draknie Dragoens]

Darknie vist alt om zills trusels om at vis nogle knuste hendes hjerte eller gjord hende ondt så ville helevet bryde ud over personen der nu en gang hade lave den udåd og gøre det, hun vist at den trussel nok ville påvirke mange til og holde sig fra hende eller slet ikke tur komme for tæt på hende hvilke et sted var skide træls! for hun gad da godt have lidt mere kontakt med andre men folk ture jo ikke. hun så på ham og lo bare "jamen så det jo godt du kan varme mig" svar hun bare kækt og så på ham, og stod bare roligt op af alter og hade øjne til og hvile roligt på ham, at stedet de var et af de dyster steder fik hende til og hæve øjenbrynet i nysgerrighed "ha! jeg tror ikke min hjerne har været uskyldig.. det har du jo søger pænt for" hun rakt tunge af ham og så ellers rundt og nød da bare den friske kold luft hun så på ham igen da han snakke om han jo hade levet den gang ruinerne hade været en by "det jo sandt du jo en meget gamle mand" sag hun tydelig vis i drillene for han så jo langt fra gammel ud men ja hun elske og prikke lidt til ham for at se hvad der skete ved det selv om hun ind til vider ikke hade fået rat meget ud af det så hade man vel lov og prøve, hun så på ham som han kom hen og rette på en hår tot og så bare op i hans brune øjnene som han sag stedet hade være et af de slemme steder, "hmm det sjovt hvorfor lille uskyldig mig så altid ender de her dyster steder hmm?" hun så bare på ham og hade hænderne mod kanten af alter "ak ja jeg behøver heller ikke vide hvad der sket her... ellers ender det bare med jeg ikke tør sove alene mere" hun så på ham tydelig vis med et lille glimt i øjet før hun roligt kom rundt om ham, og gik lidt hen mod trappen og så på ham "skal vi eller vil du blomster her?" hun smile og begyndt langsomt og bestige trappen, og prøve ikke og falde.

[Dorian Gray]

Han smilede lettere drillende til hende, for jo han ville da gerne varme hende, måske ikke på helt samme måde som tidligere, hvor han havde sørget for hun havde det varmet ved at ligge et eller andet om hende, men på en helt anden måde, dog ville han ikke helt skubbe hende helt væk ved det, så var det jo godt at andre kvinder var lettere.
"Nu skal du være sød.. Jeg har da kun været god ved dig" sagde han roligt med et charmende smil for han havde da kun været sød og venlig overfor hende, selvom de kunne have mindre diskussioner så slog han da ikke eller gjorde noget andet slemt imod hende, at han satte tanker ind i hendes hjerne som måske ikke skulle være hos en fin kvinde var ikke hans skyld, den effekt havde han på mange både af kvinder og mænd. "Jeg foretrækker nu erfaren" kommenterede han roligt for hun fik ikke meget ud af at kalde ham gammel, for han så det jo bare som erfaring og det var jo noget han havde meget af når det kom til stykket, så at være gammel var bare en god ting.
"Det kan jeg så ikke svare på, måske tiltrækker de dig bare, jeg har hørt mange falde til mørket fordi de var nysgerrige." sagde han roligt for hun var jo temmelig nysgerrig og det kunne godt føre til fald når det kom til stykket, dog tvivlede han på at det ville gøre meget imod hende fordi hun havde temmelig magtfulde folk til at passe på hende så det ville nok ikke blive så farligt igen for hende. "Sove alene og blive temmelig vred, noget ingen bør gøre eller være" sagde han bare med det sædvanlige charmende smil som hun gik rundt om ham og tilbage imod trappen, før han selv fulgte hende hen til trappen. "Den eneste der kan blomstre af os er dig" sagde han en smule drillende som han betragtede hende mens hun gik op dog lod han hende komme nogle enkelte skridt op inden han selv begyndte at gå op ad og forsøgte ikke at falde den ene eller den anden vej.

[Draknie Dragoens]

Darknie så på ham og smile bare charmerne til ham og ganske rolig og for at drille gik hen og rette lidt på hans kappe "jeg er da altid sød" hun så på ham og smile bare drilleneden til ham før hun hade sluppet kappen, hun så på ham og hade der efter gået hen til trappen for blot og begynde og bestige den, hun så op som han sag han var erfaren og lo lydløst og forsatte bare op, ja han var nok den mest erfaren af de to, hun hade dog sin erfaringer men det var mere gående på at være slave og nu at studer til og blive en ja fin dame som man nu kaldt det, hvor han nok hade langt mere erfaring på ja alt muligt, nogle gang tænkt hun på hvad for nogle tinge han måtte have set og oplevet hvad tricks han kunne og om han brugt tricks på hende. Det var jo aldrig til og vide med ham dorian og hun vist hun buret passe på men igen, hun var jo så forbande vild med den mand et eller andet sted, hun kom enlig op af og så på ham som han kæmpe sig op fra den glatte trappe. ”nysgerrighed slog jo katten ihjel.. men tros det er jeg nysgerrig men jeg ved også det dumt og stikke næsen ned i den slags.. selv om jeg nok kunne finde på at stikke næsen i din mørke hemmeligheder” hun hade sagt det så det lød som hun blot tog fis på ham, men hun ment det nu et sted for hun kendt ikke sådan vildt til dorians fortid eller hvordan han ellers var ud over den her død charmerne mand der vist hvad han skulle sig og altid var pæn i tøjet og pænt klædt på men stadig kunne finde ud af og ja vær en munter mand som hun hade set i bjergene sådan en tur skulle måske have igen en gang for hun nød da det hun hade set for det var slet ikke sådan han var når han var i sin vante rammer det kunne hun jo se med det samme, efter de var komme hjem og han besøgt hende på slotte. Hun så på ham og smile ”og ak jeg sover alene vær nat hvad skal lille mig gør ved det?” spurt hun drilleneden og så på ham og lo bare som han sag hun ville blomster ”ah tror jeg ikke just jeg vil og vis jeg gjord ville det sikkert ikke være et kønt syn” hun smile bare og gik rolig hen til hoppen som så på hende som hun kom hen mod den, hoppen rette sig op som darknie strøg den over halsen før hun så på dorian igen og nu læne sig op af det varme dyr, mens hun så på ham og smile bare charmerne mens hun så op i hans øjne og prøve ikke og svømme helt væk i dem.

[Dorian Gray]

Han kunne ikke lade være med at le kort af hende, da hun sagde hun altid var sød, for han kendte vidst en anden side af det, selvom hun nu altid så sød ud så vidste han da godt bedre når det kom til stykket, det var jo også en af grundene til at hun interesserede ham og en af grundene til at han endnu ikke var smuttet fordi han havde kedet sig ved hende, men sådan var det jo ikke indtil videre.
Han gik så roligt han kunne op af trapperne men havde en hånd imod væggen for at være sikker på han kunne forsøge at støtte sig op af den hvis det skulle gå helt galt. Men han klarede det fint nok og efter et par trine mere efter at hun var kommet var han også selv kommet op og kunne se det hvide landskab igen, selvom det gjorde en smule ondt i øjnene men det var jo bare tilvænning.
"Dem er der mange af og man ved jo aldrig om de også kan slå en anden ihjel end mig" sagde han en smule drillende for han havde da mange mørke hemmeligheder, mange ting som mange ikke en gang ville kunne drømme om at gøre, alt det havde han gjort og det havde bare givet ham et sug i maven og en mindre afhængighed, selvom det nok mest var overstået nu men han havde da stadig sin mere mørke side selvom det blev holdt i skak af ham.
Han fulgte roligt efter hende hen til hesten med et charmende smil. "Du burde finde en at dele den med, en mand, kvinde eller hvad du nu helst vil have, men jeg vil ikke tro det er nemt med sådan en niece der kom med sådan en trussel" sagde han blot roligt for det var nok ikke ligefrem nemt for hende, men han var jo her stadig, selvom han ikke var sikker på han ville dele seng med hende, at binde sig til en kvinde for flere århundrede og bare vente på at hun måtte dø, det var jo næsten ikke til at holde ud, fordi hende her kunne han ikke bare dræbe når han begyndte at blive træt af hende.
"Jeg synes ellers du klare det glimrende, nogle blomster blomstre jo senere end andre og det er dem som er smukkest af dem alle." sagde han bare som han stod overfor hende og kort strøg hende over kinden med bagsiden af sin hånd så han endte nede ved hagen inden han igen fjernede hånden, for han vidste jo godt hendes mening omkring mænd der kom for tæt på, selvom det gik meget bedre med at han måtte være tæt på til trods for hun havde været meget uvillig ved deres første møde.

[Draknie Dragoens]

Darknie så roligt på ham med de blå øjnene som han kom hen til hende og heste og smile bare charmerne, at dorian ikke fandt hende kedelig kendt hun ikke til hun var bare glad for han faktisk var stadig ture være I nærheden af hende, for ja zills truslen hade gjort at selv slaverne holdt sig så vidt muligt fra hende når de hade gjort det de skulle I nærheden af hende. Hun så på ham ”uha så må jeg heller lade vær med og sikke næsen der hen.. med vilje i vært fald” hun smile bare og hade et lidt mystisk smil på læben før det blev erstatte af hendes mere charmeren smile hun lo bare som han snakke om hun skulle finde en og del seng med ”tja jeg har overveje det men så igen.. ja min kære niece har gjort det nærmest umuligt og find nogle der vil tæt på og jeg er ikke helt vild med ideen om at binde sig.. så det jo slut med og have det sjovt med en vis person” hun blinke bare drilleneden til ham og så der efter roligt på hesten som hun strøg over halsen, og nød den varme der kom fra den stor hoppe. Hun så på ham som han snakke om at hun hade klart det glimerne med og springe ud, hun så på ham og smile roligt ”jeg har jo også haft den bedste lære” hun smile bare som hun mærke han strøg hende over kinden med hans hånd ryg og endt ved hagen, ingen han fjerne den igen. Dorian var den eneste mand der hade fået lov og komme så tæt på hende som nogle anden, hun så bare på ham og smile bare ganske roligt og charmerne mens de stod der, hun huske godt hvor meget hun hade vær utryg ved han hade være tæt på hende når de træne eller bare var i samme rum, men det var jo langt fra tilfællet mere, hun nød jo han var i nærheden nu og hun hade intet i mod han rørt hende. Hun så bare roligt op i hans brun øjne med sin baby blå øjne, hvor hun roligt selv med en ganske let og elegant bevægelse bevæge hånden og lod hendes finger føre lidt af hans hår om bag øret ind hun roligt trak hånden til sig efter håndryggen hade strøgen ham over kinden.

[Dorian Gray]

Han kunne ikke lade være med at le kort af hende. "Jeg tror stadig du kunne finde på det, men jeg tvivler på de kan holde til det" sagde han roligt med et charmende smil selvom han nu ikke mente hun kunne holde til det eller det ville skubbe hende temmelig langt væk fra ham, og det var jo ikke ligefrem det han var ude på, ikke når han godt kunne lide hende.
"Det behøver da ikke være slut selvom man kommer i et forhold, dog forstår jeg godt hvorfor du ikke rigtigt vil binde dig, det er heller ikke altid let og man skal ikke skynde sig med noget så går det bare galt" sagde han roligt for han havde jo tit været i et forhold, ihvertfald gift med en del men nu aldrig sådan noget kæreste noget eller have lange forlovelser fordi han havde jo travlt med at få pengene og tingene som kvinden ejede, det var dog ikke helt grunden denne gang for hun var alligevel lidt for farlig at gøre som han normalt gjorde.
Igen måtte han kort le af det hun sagde, "Ja det kan du vidst ikke helt nægte" sagde han en smule drillende for han vidste da godt at han kunne lærer fra sig, det havde han gjort utallige gange og det blev han egentlig aldrig træt af når det kom til stykket, for han lærte nok lige så meget som hans lærlinge eller elever gjorde det. Han smilede som de stod så tæt som de gjorde og bare strøg hinanden selvom han dog ikke kunne dy sig i længden, han lænede hovedet tættere på hendes for at plante et kys på hendes fristende læber, et kys der ville være blidt men stadig blandet med lidt lyst fordi den kunne han ikke skjule selvom han normalt holdt sig i skindet og han ville også trække sig hvis hun ikke tillod kysset eller hvis hun slog ham eller sparkede så, ville han i længden respektere det men muligvis ikke lige med det samme, for sådan noget kunne stadig irritere ham når kvinder gjorde sådan noget, men så måtte hun jo også bare lærer konsekvensen af det.