Gizons nye ven?

[Odette Soul]

Det at han sagde Nirelia fik hende til at ligge den ene hånd over hendes ansigt fordi det her var virkelig pinligt, det var jo tydeligt at hun ikke var kommet det sted hen hvor hun ellers havde tænkt sig. "Er jeg i Nirelia? Hvor er det pinligt for jeg skulle ikke have været den her vej, tror nemlig ikke personen ville rejse herhen" det var tydeligt hun fandt det her temmelig pinligt. Hun lod hånden falde igen og afslørede et uskyldigt undskyldende smil for det var virkelig ikke meningen det her, og nu forstyrrede hun ham i hans sorg. "Det må du undskylde, så forstyrre jeg dig jo uden grund." sagde hun undskyldende selvom han måske havde haft brug for det, så han havde nogle at snakke med efter han havde mistet sin kone.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på hende og troede hun kom fra Nirelia men da hun talte forstod han hvor hun kom fra og rettede sig op i et chok men gjorde det langsomt. han så på hende og gik over til sofaen og satte sig ned ved siden af hende og smilte roligt.
"De skal ikke undskylde. jeg havde nok brug for en kom og fik mig på andre tanker. selv om det er svært at glemme sin ejen kone" sagde han roligt og smilte lidt til hende.

[Odette Soul]

Egentlig havde hun nu heller ikke søgt imod Darklia men mere nogle af de andre dele på grænsen som hun havde søgt imod nogle af de mindre landsbyer nær bjergene eller måske hospitalet. Hun smilede stadig undskyldende som han kom over og satte sig ved siden af hende. "Jeg har forstyrret dig og bedt om mad, til trods for jeg ikke skulle have været her men ved nogle af de små grænse landsbyer" sagde hun undskyldende for hun forstyrrede ham i hans sørgen. "Vil godt tro det er svært, jeg savner stadig min trolovede som jeg efterhånden tror er død, men det er næppe det samme for vi nåede aldrig at gifte os" sagde hun ærligt for hun kunne jo ikke helt sætte samme følelser i spil som Gizon kunne, men hun havde da elsket Zeus men hun havde ikke hørt fra ham siden den dag for mange år siden efterhånden, og havde ikke hørt noget om ham eller om han havde fundet hans søster.

[Gizon Kaitseb]

Gizon sad lidt fra hende og så på hende som hun undskyldte. Gizon grinte lidt og sagde så roligt. "De skal ikke undskylde over for mig. jeg bor jo ikke langt fra grænsen så De er ikke kommet alt for langt væk fra grænsen." Gizon tog sit glas han havde taget til sig selv med vand i og tog en tår. han så på hende og vidste faktisk ikke hvad han skulle sige til hende lige nu. måske sørger om de skulle være dus istedet for dis

[Odette Soul]

"Det var da altid en trøst, så er jeg ikke helt håbløs" sagde hun blot med et smil for hun var da ikke helt håbløs så, det kunne ellers godt ligne hende at være sådan når hun ikke havde nogle til at guide sig. Hun smilede venligt til ham men kom dog i tanke om noget som fik hende til at grine lidt for sig selv, "Se nu, jeg glemmer helt at spise.. Det er så typisk mig" grinede hun lidt for sig selv inden hun igen tog den mad hun havde lagt fra sig for hun var ikke særlig god til at huske at spise, specielt ikke når hun sad og tænkte på andre ting eller lavede noget på gården så tænkte hun heller ikke lige over det. Hun begyndte igen at spise fordi hun var jo egentlig sulten efter det lange ridt så hun måtte hellere få spist så hun ville kunne holde til et ridt mere når hun lige havde fået lidt mere varme.
"Hvorfor får du egentlig ikke en hushjælper? En af de der kvinder som mangler et sted at bo og gerne vil passe hus" spurgte hun roligt efter hun havde tygget af munden og før hun tog den næste bid.

[Gizon Kaitseb]

Gizon grinte lidt. han kendte det. at glemme noget når man lavede noget andet. han så undrene på hende da hun talte om en hushjælper. hvordan skulle han få plads til sådan en når han kun havde et soveværelse og så nogle rode værelser som bare havde en masse ting i og en masse arbejde foran sig.
"ja det er et godt spørgsmål. jeg ved dog ikke hvor jeg skulle placere sådan en og om jeg har råd til sådan en."
Gizon vidste ikke om hun havde nogle bestemte i tænkerne siden hun spurgte. måske kendte hun en? måske var det en som havde brug for et sted at være?

[Odette Soul]

Odette sad lidt og tænkte mens hun spiste men efter havde tygget af munden, blev hun ligesom enig om at hun nu ikke helt havde svaret på det. "Tja der er vel fattighusene hvor folk sikkert med glæde vil væk fra uden skulle have andet betaling end tag over hovedet og mad i maven. Ellers er der vel de som sover på gaden og mangler et arbejde. Men tror nok du bliver nødt til at tage til grænsen for at finde ud af det. svarede hun ærligt for hun var ikke helt sikker på hvor hendes far fik hjælpen fra, selvom hun nok kunne gætte det med slaverne men det var ikke ligefrem noget hun var særlig stolt over at snakke om. "Desuden har du ikke et eller andet rum hun kan bo i? ellers er der nogle som vidst vil tage sig med takke med gulvet stuen" forsatte hun for hun kunne jo ikke svare på det, selv var hun opdraget på en stor herregård med adelig titel så hun kendte ikke så meget til et fattigt liv.

[Gizon Kaitseb]

Gizon tænkte sig lidt om. ja måske kunne han jo ordne et af rummende og anskaffe sig en seng mere til en hjælper. men han var ikke sikker på om gårdlivet var noget for folk der ikke havde prøvet det.
"ja det kunne jeg jo prøve, alsår det med grænsens fattighuse. jeg er bare ikke sikker på hvor det ligger." sagde han roligt og så på hende med et skævt smil. han ville da gerne ha en der kunne fodre dyrene når han var i marken. en der kunne passe hans afdøde kones køkkenhave.
"De ved vel ikke hvor de der fattighuse er? eller måske hvor folk på gaden er om dagen?"

[Odette Soul]

Hun sad lidt og tænkte sig om for hun anede nu heller ikke hvor fattighusene lå henne af, så det var lidt svært at sige hvor det var, så hun måtte tænke sig lidt om hun kunne huske noget af det eller havde en ide om hvor det lå. "Måske i Frontiera eller lidt længere ude på landet, men ved ikke om i har sådan noget her i Nirelia.. Jeg har aldrig været sådan et sted så ved det faktisk ikke" sagde hun lidt eftertænksomt med et undskyldende smil, for hun anede det ikke når det kom til stykket eftersom hun jo var vokset op i det lidt finere selskab. "Hvis det er kan jeg godt hjælpe med at rydde et værelse op og tage med tilbage til grænsen. Men selvfølgelig kun hvis du vil have en hushjælper ellers kan jeg vidst kun tilbyde at hjælpe med at rydde et værelse op" sagde hun med et smil for hun ville da gerne hjælpe ham med at rydde et værelse op som tak fordi hun måtte få noget at spise.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på hende og tænkte lidt. han havde altid levet tæt ved grænsen så han anede ikke om der var fattighuse i Nirelia. han så på hende med store øjne da hun pludselig tilbød at hjælpe med at rydde et værelse.
"øhm det behøver De virkelig ikke. jeg skal nok selv klare det. jeg skal jo også ha ordnet alt muligt andet her i huset så det er beboeligt nok til flere."
han så ned i gulvet og sukkede, hvordan skulle det blive beboeligt nok når han hele tiden var i markerne eller ved dyrene. det var meget svært synes han når det jo kom til stykket.

[Odette Soul]

"Jeg ville nu ikke have noget imod det, jeg er vant til hårdt arbejde, desuden ville det ikke tage så lang tid hvis vi er 2 til at rydde op" sagde hun med et smil for det gik da hurtigere med at få ryddet et værelse hvis de var 2 om det frem for at han selv skulle til det. "Hvis du har andet du skal ordne, så kan du bare sige hvilket værelse du vil have ryddet og så skal jeg nok klare det" forsatte hun for han kunne jo godt have noget han skulle ordne og hun kunne godt trængte til at få tænkerne hen på noget andet end hendes forsvundne stedmor, om så det bare var for en kort stund.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på hende med et smil som tak for at tilbyde hendes hjælp. "jo jeg har nogle huller i taget jeg gerne vil ha fikset så de ikke regner og sner ind i huset. jeg skal bare lige ha fat i nogle tagfliser." han vidste at en inde i byen havde de fliser han skulle bruge. han skulle bare ind og hente dem og betale med det han havde sparet op. Gizon tog sit glass og tog en tår vand før han så på hende med et lille smil.
"måske De vil følges med ind til byen efter maden så kan jeg købe tagfliserne imens jeg har selvskab?"

[Odette Soul]

"Så kan jeg også få lidt ro til at rydde op hvis du fikser det, og hvis det er så kan jeg lave lidt mad mens jeg alligevel tænker over hvad mit næste skridt skal være" sagde hun roligt med et smil for hun skulle jo finde ud af hvad hun skulle gøre i hendes næste skridt med at finde Regina, hvor hun skulle søge henne af nu for hun var begyndt at komme i tvivl.
"Det kan vi godt arrangere, så kan jeg købe lidt ind til noget mad og måske høre om nogle har set hende jeg leder efter" sagde hun med et smil for hun kunne lige så godt slå et par fluer med et smæk, for det kunne jo være nogle havde set Regina selvom det var svært når kvinden var form skifter.

[Gizon Kaitseb]

Gizon smilte varmt og nikkede det kunne de jo gøre. han reperarede og hun ryddede op. det lød som en plan. han så på hende og lød hende spise. da der var en mad tilbage rejste Gizon sig.
"jeg går ud og spænder min hest for vognen så kan vi tage afsted."
han vendte sig og gik ud til sin hest Misa. og spændte hende for. han havde en to mands vogn med lad bagpå så der var lidt til varene. han så på huset og sukkede. en husholderske. gad vide hvordan det ville gå til med sådan en. han nussede Misa og hun lagde hovedet på hans skuldre.

[Odette Soul]

Odette smilede lidt som hun spiste for hun skulle jo bruge energien nu hvor hun havde lovet Gizon at hjælpe med at rydde lidt op, men det gjorde hende nu ikke så meget for hun kunne godt trænge til at få tankerne væk.
"Det er fint så bliver jeg færdig her og du skal være velkommen til at bruge min hest også" sagde hun roligt for det kunne godt ske han gerne ville have bruge en ekstra hest når han nu havde muligheden for det. Hun så roligt efter ham inden hun selv spiste færdig og rejste sig før hun tog resterne og gik hen til det han nu kaldte køkkenet, hvor hun stillede det men også fandt noget at dække det med så mus og rotter ikke kom ind i det. Derefter gik hun roligt uden for fordi det nyttede ikke noget at de blev her alt for længe når der var nogle ting som skulle handles ind.
Hun fik hendes kappe og handsker på igen før hun gik helt ud og egentlig tænkte hun selv skulle tage hendes hest selvom denne trængte til et hvil efter det lange ridt.