|
|
Post by Odette Soul on Dec 21, 2014 21:55:51 GMT 1
Efter at Gizon var faldet i søvn havde hun blot rystet på hovedet af ham før hun havde gået rundt og fundet et tæppe som hun lagde over ham, bare så han ikke skulle ligge og fryse. Det havde dog irriteret hende en smule at han ikke havde svaret hende, men det var nok fordi hun var vant til at folk svarede tilbage når hun snakkede med dem, for hvordan kunne man ellers føre en samtale? Hun mente selv han godt kunne have nævnt han helst ville sove for så havde hun ladet ham værre.
Hun havde gået lidt rundt indtil hun havde fundet et sted hvor hun kunne ligge og sove, for Gizon havde ikke ligefrem vist hende et sted hun måtte sove, så hun var gået rundt til hun havde fået noget der var brugbart, hvor hun efterfølgende havde lagt sig til at halvsove, fordi hun følte sig nu ikke helt tryg her alligevel og det var jo et nyt sted at sove så hun sov ikke særlig tung, men lå mere i en dvale tilstand. Hun hørte hunden gø før han pludselig blev stille, det kunne sjældent være særlig godt og havde hun et hørt et mindre forpint hyl fra den? Hun lå lidt og lyttede med lukkede øjne indtil Gizon kom ind og holdt hånden over hendes mund, hvor hun egentlig var klar til at give ham en knytnæve i hånden lige indtil hun blev klar over at der var noget andet galt, så hun blev slap i hånden igen mens hun så efter ham og rystede på hovedet af ham for han kendte hende virkelig ikke. Hun rejste sig og gik hen til det nærmeste vindue hun kunne finde hvor hun så en af røverne løbe, nok den bagerste, men denne nåede ikke længe før en tyk rod skød op fra jorden og om dennes hals som den hæv ham op som den strammede grebet om hans hals, før roden trak hans hoved ned mod jorden igen og blev ved med at stramme indtil han ikke længere bevægede sig.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 21, 2014 22:10:18 GMT 1
Gizon skyndte sig rundt i huset og kunne intet finde så han besluttede sig at bruge sin eneste mulighed. han løb ud og piftede af røverne. de var næsten henne ved laden da den bagerne pludselig ikke var fulgt efter dem mere. de så på Gizon og løb mod ham. Gizon trak vejret dybt og undrede sig faktisk over en af dem lå på jorden uden at bevæge sig. Gizon lukkede øjnene og begyndte at transformere sig om til sit hemmelige våben og sin største hemmelighed. han var meget forpint da det var sjældent han bugte dette. han forvandlede sig til en stor rød drage.
Gizon kravlede ud fra varandaen og brølede. røverne stoppede kort op. mumlede noget til hinanden og løb mod ham igen med våbene fremme. Gizon havde håbet de var blevet bange og havde løbet væk. Gizon var uden ide denne gang. den hurtigste var snart fremme ved Gizon da han snurrede rundt og ramte han lige i maven med halen. heldigt at ha en hale denne gang. Gizon var dog ikke snurret helt rundt før den anden var fremme ved ham og stak en dolk i hans bagben som desværre knækkede så spidsen snittede manden arm.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 23, 2014 10:20:42 GMT 1
Odette ville ikke lade sig skræmme for nu var der en som var nedlagt, men hun kunne ikke få øje på de andre så hun besluttede sig for at bevæge sig ned til stuen hvor hun bedre kunne se ud af vinduerne og dermed holde med det hele. Hun så lige Gizon forvandle sig og nærmest fylde mere end hele gården, så passede han ikke på så ville han ramme bygningerne og så ville hans arbejde jo være spildt. Det betød at hun måtte forsøge at blande sig og nedlægge nogle af de andre også fordi han jo ikke skulle ødelægge noget.
Hun trak hendes stav for nu skulle der bruges nogle besværgelser hun ikke helt havde styr på med håndmagi, så for at være sikker på det gik ville hun bruge staven. Hun sneg sig uden for og forsøgte at vidt at undgå at komme for tæt på Gizon men stadig et forsøg på at holde sig skjult bag ham, da hun sigtede med staven imod en af røverne, hvor der pludselig dukkede sylespidse rødder op som ramte ham i brystkassen, idet den gennemborede hans krop før de igen forsvandt og han faldt til jorden.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 23, 2014 13:51:31 GMT 1
Gizon var nok en drage nu men han havde ikke styr på sin krop i drage form. han tænkte altid på sin mor da hun var levende. han farede mor en af røverne og rev ham med sin store klo så han faldt om. Gizon så de sylespride rødder og undrede sig. hvor kom de fra? Gizon vendte hovedet og så på Odette med et undrene blik da den ene røver prøvede at stikke af. Gizon vendte hovedet og brølede af ham og løb mod ham for at gøre han ikke kom tilbage.
Gizon så ikke den sidste røver der havde opdatet odette og løb mod hende.
Gizon troede alle var færdige så han forvandlede sig tilbage og faldt på knæ i smerte. det gjorde så ondt. han var slet ikke van til at forvandle sig og slet ikke i hel størrelse. måske han havde brug for en der støttede ham i at træne noget mere og ikke være bange for "drage fangerne" som faktisk ikke fandtes men noget hans barndoms minde havde opdigtet.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 25, 2014 13:41:38 GMT 1
Odette så roligt til fordi hun regnede egentlig med at de nu ville flygte, men det så ikke sådan ud fordi en løb over imod Odette og åbenbart troede hun var en forsvarsløs kvinde, selvom hun just ikke var det. Hun brød sig nu ikke om at slå ihjel men når nogen truede hende eller hendes familie så skulle de virkelig passe på for så kunne man tydelig se at hun var af Darkliansk blod.
Et hegn af sylespidse rødder dukkede op omkring hende som et værn imod røveren, dog gik alt ikke som hun havde forventet, røveren blev godt nok spiddet i hans mave så han skreg, men den ene af rødderne kom pludselig imod hende så hun måtte springe til siden for at undgå at blive ramt. Magien forsvandt og røveren og hun faldt til jorden, ham med smerter i maven som han forsøgte at rejse sig men det kunne han ikke inden længe lå han helt stille. Odette faldt forlæns ned på jorden og hørte et knæk som fik hende til at stivne for det kunne umuligt være godt. Hun rejste sig fra jorden og så til hendes ærgrelse hvad det var, hendes stav var knækket. Et stille suk slap over hendes læber for hun havde vidst ikke penge til at få den lavet og det var jo hendes eneste forsvar imod røvere, så nu kunne hun kun bruge mindre besværgelser med hænderne. Hun samlede den knækket stav op i de 2 dele der nu var, før hun skyndte sig hen til Gizon. "Er du kommet noget til?" spurgte hun roligt for hun skulle også lige sikre sig han ikke var kommet noget til. Selv havde hun jo kun fået et par hudafskrabninger som hurtigt ville være væk igen.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 25, 2014 13:51:59 GMT 1
Gizon log og holdte om sig selv med ansigtet mod jorden. han havde ondt over alt. han hørte skriget og håbede at Odette var okey. der gik lidt tid da han så hørte hendes stemme. han satte sig op og så på hende med smertefulde øjne.
"jeg.... jeg er okey... jeg har bare smerter over hele kroppen"
Gizon prøvede at rejse sig men faldt ned igen. hans ben syrede og smertede under ham når han prøvede at komme op. det var smertefuldt når man ikke var vand til forvandlingen. noget hans mor altid havde fortalt ham. men da han troede der fandtes dragejager frygtede han at blive drage. måske vis... nej det var nok ikke klogt. Gizon måtte bare finde en måde at træne på uden at blive opdaget.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 25, 2014 13:55:51 GMT 1
Odette så roligt på ham for nu virkede det alt sammen til at være overstået, så det var måske godt hun ikke var taget afsted tidligere mens han sov. Det var jo stadig mørkt så de måtte hellere komme ind før ulvene eller hvad det nu var lugtede blod. Hun tog hans ene arm over hendes skulder, klar til at hjælpe ham hvis han ville forsøge at rejse sig igen. "Kom vi skal inden for" sagde hun roligt for hun anede ikke hvad væsner der fandtes her om natten, men derhjemme var det ihvertfald meget farligt at være uden for så hun ville meget gerne ind nu hvor hendes stav var færdig.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 25, 2014 14:01:27 GMT 1
Gizon mærkede hun tog hans arm og et lille udtryk for smerter gav han da også fra sig. han rejste sig op med hendes hjælp og gik med inden for. han så på hende og smilte stille.
"De kom vil ikke noget til?"
han så lettere bekymret på hende for han anede jo ikke hvad der var sket med hende. men hun så ud til noget bekymrede hende. måske havde hun forstuet noget? måske var hun blevet stukket? han anede det ikke for han troede faktisk hun var inden for hele tiden.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 25, 2014 14:11:38 GMT 1
Et lille smil gled over Odettes læber som han spurgte om hun var kommet noget til, det var nu sødt når folk spurgte, men de kendte jo ikke til hendes udødelighed så det var nu lidt sødt. Hun hjalp ham hen til sofaen så han kunne komme ned og sidde igen. "Jeg har det fint, fik kun et par hudafskrapninger men de er vidst forsvundet igen" sagde hun bare med et stille smil for der var virkelig ikke noget at bekymre sig om og nu var de inden for igen så det gav lidt ro på hende også. Hun gik tilbage for at lukke døren da han var blevet sat på sofaen. "Du skal sove igen, så må vi ud og rydde op når vi har sovet" sagde hun roligt for der var vidst nogle lig de skulle skille sig af med, selvom det her ikke kunne være godt, man måtte vidst ikke myrde i Nirelia så nu føltes hun sig helt kriminel til trods for det var i forsvar. Hun gik tilbage til ham med et stille smil på læberne som hun samlede tæppet op for at ligge det om ham igen.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 25, 2014 14:22:04 GMT 1
Gizon gik roligt med ind og satte sig langsomt ned på sofaen. han tså på sin hånd der rystede og bare ikke ville slappe af. hans krop var et smerte helved lige nu.
"Vil De gøre mig en tjeneste... ikke at sige dette til nogle. alsår min forvandling"
han så op på hende da hun kom med tæppet. han smilte og var faktisk glad for hun ikke var kommet mere til end nogle hudafskræpninger. det kunne jo ha været meget værre. Gizon vidste godt at man ikke måtte myrde. også derfor han mest havde lyst til at jage dem på flygt men at de så blev dræbt var jo ren forsvar så det tog han ikke så dybt selv om han hadede at dræbe.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 25, 2014 14:31:47 GMT 1
"Jeg skal nok lade være, selvom du ikke har noget at skulle skjule. Darklias dronning er jo også en Draconian som dig og der er vidst flere af dem rundt omkring" sagde hun roligt for hun skulle nok lade være med at sige noget om ham til nogle, men hun kunne ikke se hvorfor det skulle være en hemmelighed når det var almindeligt, ihvertfald i Darklia, at der fandtes Draconians og den mest kendte var jo dronningen for hun lagde ikke ligefrem skjul på det. "Du må nok hellere sove, så går dine smerter nok over" sagde hun roligt for han måtte hellere forsøge at sove, det plejede jo at hjælpe på smerter.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 25, 2014 14:42:11 GMT 1
Gizon fik store øjne da hun sagde det var normalt og at dronningen fra det onde Darklia var som ham. han så undrene ud og gned sig lidt i øjnene.
"men hvordan... min far blev dræbt af en drage jager?!? gjorde han ikke?"
det sidste sagde han mest til sig selv. han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre lige nu. da hun sagde han skulle sove nikkede han og lagde sig langsomt ned og så på hende.
"jeg skal nok fjerne ligene i morgen når De skal afsted"
han havde tænkt sig at køre dem dybt ind i skoven og begrave dem der... eller måske noget andet. han anede det ikke lige nu. men væk det skulle de.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 25, 2014 14:55:18 GMT 1
Odette så roligt på ham for han virkede temmelig overrasket over der fandtes andre som ham, hvilket var noget som undrende hende for det var meget normalt at der var Draconians der hvor hun var fra.
"Jeg har aldrig hørt om dragejægere.. Desuden hvis der fandtes sådan noget så ville Dronning Drazilla få dem dræbt ihvertfald i Darklia, det siges nemlig hun går meget op i at beskytte hendes race og at hun til tider tager lærlinge ind for at lærer dem om hvad de er og hvad de er i stand til.. sagde hun roligt for hun havde nu aldrig hørt om dragejægere, men slavefangere havde hun hørt om, dog aldrig det andet og så var der jo rygterne om at Dronning Drazilla havde det med at favorisere hendes egen race frem for andre, men det var nu også uden betydning for Odette eftersom hun jo bare ville have lov til at passe faders hjem, så hvad der foregik på slottet interesserede hende ikke.
Hun ventede roligt på han ville falde lidt til ro, så hun selv kunne komme tilbage og forsøge at sove. "Jeg skal nok hjælpe, det var trods alt mig selv der gjorde de ting" sagde hun roligt med et smil for hun skulle nok selv hjælpe, hvis ikke hun gjorde det mens han sov så han ikke skulle bekymre sig om noget.
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Dec 25, 2014 15:13:22 GMT 1
Gizon havde aldrig hørt om en dronning som tog lærlinge. måske var det bare sådan i det mørke lang og ikke i det lyse land. måske han skulle opsøge den dronning og se om hun kunne hjælpe ham. han så på hende og smilte og nikkede så og lagde sig til rette for at sove. han håbede dette ville hjælpe på serten. han så på hende til hun gik og lagde sig så til at sove. han håbede ikke hun gjorde noget dumt. han faldt hurtigt i søvn pga hans krop var så udmattet.
|
|
|
|
Post by Odette Soul on Dec 25, 2014 15:35:28 GMT 1
Odette blev ved hans side indtil han faldt i søvn, for hun måtte hellere gøre "rent" nu hvor hun havde ødelagt hans gård, eller bare forudrenet den med de lig som var blevet efterladt. Hun nikkede for sig selv, hun måtte gøre noget også selvom hendes stav var knækket så kunne hun stadig nogle besværgelser med hånden, man lærte jo lidt efter 400 år.
Hun gik uden for igen fordi hun måtte jo hellere fikse det her. Hun gik lidt rundt og fandt vognen og nogle skovle frem frem hvor hun satte sin egen hest for så hun kunne køre dem væk. Hun brugte hendes magi til at få ligene op på vognen, bare så hun kunne flytte lidt på dem, lidt uden for hans gård hvor hun brugte magi til at give "liv" til skovlene så de gravede et dybt hul og ligene blev smidt der i og dækket til igen.
Efter det var gjort kørte hun tilbage og spændte hendes hest fra før hun listede ind i huset og tog hendes få ejendele fordi hun havde planer om at smutte inden han vågnede fra hans søvn.
|
|
længe siden 
