Gizons nye ven?

[Gizon Kaitseb]

Misa var en stor og stærk hest. hun var van til hårdt arbejde selv om hun kun var en. Gizon havde ikke haft råd til mere end en af hende. Gizon så mod døren da hun endelig kom ud. han smilte til hende og håbede hun ville tage imod hans tilbud om at køre med nu han havde spændt hende for. hendes hest havde jo redet længe, så den var sikkert godt udmattet tænkte Gizon.
"nu opføre du dig ordenligt Misa. vores gæst skal føle sig velkommen ved at køre med dig"
Gizon gik op på vognen og holdte den lettere urolige hest i spænd.

[Odette Soul]

Odette rettede lidt på den ene handske fordi det var jo lidt køligt i vejret og hun var ikke sikker på hvor længe de skulle køre. Hun gik roligt hen til vognen og så lidt imod det sted hvor hendes egen hest ville være, men hun måtte nok efterlade den for en kort stund. Hun smilede venligt til Gizon før hun kravlede op i vognen ved siden af ham for hun regnede jo med han skulle vise vej, hendes stedsans var forfærdelig når hun kom væk fra hendes gård. "Jeg håber ikke det tager for lang tid, jeg burde jo egentlig lede efter en bestemt person, men vil nu også gerne hjælpe dig" sagde hun roligt for hun ville jo gerne hjælpe, så måtte hun bare håbe det ikke tog for lang tid hen til den landsby hvor de skulle hente tingene.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på Odette som hun kom over til vognen og steg op. han smilte og satte Misa igang med at gå. "bare rolig byen er ca 10 minutter her fra i trav" Gizon satte misa i trav og det tog faktisk heller ikke mere end 10 minutter før de var inde i byen og han satte misa i skridt. og hoppede af imens gik op foran misa og holdte fast imens de gik.
"nu er vi her skal vi mødes her ovre igen eller har du en anden plan?" Gizon smilte til Odette og vidste ikke om han skulle følges med hende eller hvad hun kendte jo nok ikke byen.

[Odette Soul]

Odette sad roligt oppe i vognen, for hun var jo vandt til at køre i vognen også nogle gange i hurtigt tempo hvis altid hun havde meget travlt med at komme fra et sted til et andet. Dog foretrak hun enten at ride på hendes hest eller gå fra et sted til et andet, men når de skulle handle stort ind så kunne hun jo ikke rigtigt sige hun ville det andet. Så hun smilede bare og nikkede til ham som han sagde der ikke gik lang tid og det kunne hun jo godt se for hun fulgte med i alt, idet hun skulle kunne huske vejen men også for at overveje hvor hun skulle ride hen af.
Odette ventede roligt til Gizon havde stoppet Misa så hun fik chancen for at komme ned, for hun var ikke ligefrem den som sprang ned af heste når de var i skridt. Hun klatrede roligt ned af vognen og så på ham med et skævt smil "Jeg bliver nok i nærheden, skal ikke for langt væk i en ukendt by, men køb du bare det du skal" sagde hun roligt for hun kunne jo lige spørge de nærmeste om de havde set en bestemt kvinde komme forbi her. Hun ville ikke bevæge sig mange skridt fra stedet her i frygt for at blive væk fra det sted.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på Odette da hun sagde hun blev i nærheden. der var ikke mange slags madvare lige her i nærhedden men det gik nok. "det lyder fint. så henter jeg fliserne" sagde Gizon som han bevægede sig ind i byen med Misa for at ligge fliserne op på vognen. gizon gik roligt ind i byens midte. han kom over til en mand som lavede forskellige ting.
manden så på gizon og de begyndte at snakke om vind og vejr og så kom Gizon med at han skulle bruge tagfliser. manden nikkede og gik ud i baglokalet og kom ud med tagfliser som han skulle bruge. Gizon tog fliserne og lagde på vognen og manden gik ud og hentede flere. det tog omkring 5 omgange at få alle de fliser han skulle bruge til taget. efter det tog han pengene frem betalte manden og gik tilbage mod hvor han havde efterladt Odette.

[Odette Soul]

Odette så efter Gizon da han gik med hest og vogn for at hente fliserne, der efterlod hun blikket glide rundt hvor hun skulle gå hen af før hun egentlig begyndte at bevæge sig i den retning hun så folk gå men var utroligt opmærksom på hvilken vej hun gik for at kunne finde tilbage igen, så hun gik nok længere væk end hun havde tænkt sig, men hun gik og spurgte folk på hendes vej omkring butikker med mad og omkring de havde set Regina, som hun beskrev for folk. Hun fik dog ikke meget info omkring Regina, heller ikke da hun spurgte i forskellige butikker og boder, så på det punkt var hun uheldig men hun fik købt sig en kurv og havde fyldt den med alle mulige godter som kunne bruges til madlavning, dog var der noget som slog hende efter kurven var fyldt og hun så Gizon stå og vente på hende. Hun kunne jo ikke lave mad! Det var en stor skam for det eneste hun egentlig ikke kunne lave var suppe og tørret kød, andet var hun ikke sikker på hvordan hun skulle gøre, fordi hun havde jo aldrig havde haft brug for det.
Hun kom hen til Gizon med et venligt men undskyldende smil. "Jeg har desværre en bekendelse" startede hun lettere undskyldende ud med som om hun havde holdt noget skjult for ham eller ikke sagt noget. "Jeg kan ikke rigtigt lave mad" sagde hun lidt stille for det var egentlig en skam, hun var jo kvinde og mange forventede at kvinder kunne lave mad men det kunne hun altså ikke, det havde de jo andre til at gøre for dem derhjemme.

[Gizon Kaitseb]

Gizon kom mod stedet de skulle mødes. han så hun ikke var der så han blev der bare og ventede. da hun endelig kom og sagde hun havde en bekendelse troede han at hun ville sige hun var en morder eller noget andet voldsomt. men da hun sagde hun ikke kunne lave mad grinte han bare og så venligt på hende.
"det er da helt iorden. det kunne min kone heller ikke i starten men det lærte jeg hende stille og roligt."
Gizon gik over til hende og lagde en hånd på hendes skuldre med et varmt smil. han havde jo haft en rigmands kone så hun kendte heller ikke til det med at gøre de daglige pligter.
"bare rolig jeg skal nok hjælpe dig med hvordan man skal lave mad. det kan også blive hyggeligt"
sagde han roligt som han pludselig blev skubbet af Misa ind i Odette

[Odette Soul]

Det var stadig pinligt at hun ikke havde lært at lave mad, det mente hun ihvertfald selv men hun vidste så meget om landbrug og sådan noget, bare ikke delen med at lave mad men hun havde jo normalt ikke tid til at sætte sig helt ind i det og så var det jo ikke normalt en adelig befandt sig i køkkenet med tjenestefolkene, selvom hun nu godt kunne finde på at snige sig derned især når de lavede sødesager som hun kunne stjæle.
"Vi har desværre ikke meget tid, kan højst blive til i morgen. Skal videre for at finde Regina" sagde hun med et stille smil for hun havde jo ikke meget tid til at lærer det i. Hendes familie var sikkert også urolige efterhånden fordi hun ikke havde sendt nogen besked men kun havde sagt hun rejste og nu var det efterhånden meget længe siden hun havde været væk.
Hun så roligt på ham med et venligt smil selv efter han havde lagt hånden på hendes skulder. Men da hesten skubbede til Gizon lagde hun dog hurtigt hånden på hans brystkasse, nærmest som et mindre forsvar selvom det vidst kom som en overraskelse så det var en blid hånd der lå på hans brystkasse, mest for at sige at nu måtte han ikke komme tættere på hende. Kurven hang stadig ned af hendes side og hun så på ham med lidt overrasket øjne før hun trak hånden til sig igen som om hun havde brændt sig på noget og hun trådte et skridt væk fra ham. "Skal vi komme afsted?" spurgte hun roligt efter det mindre chok havde lagt sig, men hun ville ikke for tæt på nogen mand, for et sted inden i hende håbede hun jo stadig at Zeus ville hjem til hende selvom det var flere år siden hun havde set eller hørt fra ham.

[Gizon Kaitseb]

Gizon mærkede hendes hånd da misa skubbede han så op på hende og gik et skridt tilbage. "undskyld." da hun spurgte om de skulle afsted nikkede han og satte sig op i vognen efter at ha vendt vognen så de kom den rigtige vej tilbage. Gizon ventede til hun satte sig op og så fik han Misa igang med trav. hun travede hurtigt og de var da også hurtigt hjemme hvor han nikkede til hende. han hoppede af og spændte hesten fra igen og førte hende ind i stalden. da de kom ind igen så han på Odette og kiggede så mod trappen.
"jeg går ud og begynder på taget. værelset er det med en spand inden i. eller rettere en balje. så det er ikke svært at finde" sagde han roligt og begyndte at gå uden for og finde stigen frem. den log bagerst i skuret så han skulle rode en masse ud og derefter satte den foran hulet. han kravlede op og begyndte at bille de gamle fliser ned og kravede ned tog nogle fliser og kravlede op igen og lagde dem på og begyndte at hamre dem forsigtigt på plads. sådan forsatte han

[Odette Soul]

Odette smilede selv undskyldende til ham da han sagde undskyld, men hun valgte dog ikke at sige noget, men bare spørge om de ikke snart skulle afsted for den hest var vidst ude på ballade og det skulle den ikke have lov til. Hun havde virkelig ikke tid eller lyst til at tænke på en mand på sådan en måde igen, det havde jo knust hendes hjerte utroligt meget da det nærmest gik op for hende at Zeus aldrig ville komme igen, så det eneste hun kunne trøste sig med var at hun stadig var jomfru, for den del var hun jo temmelig stolt over.
Hun satte sig op i vognen da han havde vendt den og lod med vilje kurven være imellem dem, så godt den kunne det uden at hun ville ryge helt ned. De brune øjne så roligt over landskabet de kom igennem for landet var nu hyggeligt selvom hun godt kunne savne skoven som var i nærheden. Da vognen igen stoppede kravlede hun ned og nikkede til det han sagde før hun roligt gik ind i huset igen og stillede kurven på bordet i køkkendelen før hun lagde hendes kappe på en stol sammen med hendes handsker inden hun gennemgik rummene og fandt den med baljen som han snakkede om, selvom hun ikke var sikker på hvorfor man skulle proppe en anden person herinde, men det skulle hun jo ikke dømme så hun begyndte bare at tage fat og rydde op og rykke nogle ting ud af rummet fordi hun var ikke sikker på hvad han ville med dem men de ting som var i stykker gik ud af hoveddøren med og smed dem ud på jorden, uden selvfølgelig at ramme nogle dyr eller noget fordi hun ikke ønskede at gøre skade på nogle, men de her ting hun smed ud var i stykker eller så anede hun ikke helt hvad det var.

[Gizon Kaitseb]

timerne gik og solen begyndte at gå ned.
Gizon kom ned efter at ha ordnet noget af taget. han gik ind i køknet uden at ha ramt det hun havde smidt ud. han var ikke ked af de ødelagte ting blev smidt ud. han gik roligt over til spisebordet og satte sig ned. han var udmattet og havde lige nået at fodre dyrene og lukke dem ind før han var kommet ind. han så på varene og overvejede lidt hvad odette mon havde haft i tænkerne med mad. han havde slet ikke tænkt på at ligge an på odette. hun var sød ja. men nok ikke lige ham. hans hest havde nok mest tænkt på om de ikke skulle afsted snart.

[Odette Soul]

Det havde været rart at få tankerne lidt væk fra alle hendes bekymringer, så var det godt at kunne lave noget. Selvom hun fandt edderkopper og andre insekter råbte eller skreg hun ikke fordi hun var just ikke bange for dem, de havde alle deres funktion så i stedet tog hun dem op og bar dem uden for så de ikke kom i vejen for hende.
De ting hun ikke kunne bære lod hun stå for hun var jo ikke sikker på hvad de skulle bruges til men snart var det til at bo inde i det lille rum, selvom karet stadig stod der sammen med nogle andre ting og uden for døren stod de ting som var for fine til at smide ud fordi de ikke var ødelagte. Hun rettede sig kort op for hun kunne godt mærke at hun havde arbejdet længe for hun havde en smule ondt i ryggen. Et tilfreds blik var at finde i de brune øjne som hun så rundt i rummet før hun gik ind i stuen til Gizon. "Tror snart rummet er klar, dog mangler jeg nogle ting for kan ikke bære dem og de ting der står uden for døren er nogle jeg ikke ved om du vil beholde" sagde hun roligt og vendte sig halvt rundt for at kunne pege imod bunken bag hende.

[Gizon Kaitseb]

Gizzon nikkede til Odette som hun kom ind og talte. Gizon rejste sig op og så på tingene. de fleste ting var minder fra hans mor og nogle ting han havde købt. "det er helt fint. skal nok finde plads til dem når jeg har bede tid" sagde han og så mod køknet, skulle han bare finde på noget til dem eller skulle han spørger hvad hun havde tænkt sig af mad? det var faktisk svært at finde ud af. lige nu var han så smadret at han bare kunne ligge sig til at sove på gulvet. han var godt og grundtigt brugt.

[Odette Soul]

Hun nikkede bare som han sagde han selv ville finde plads til dem, for nu havde hun vidst gjort hendes del og gjort som hun lovede med at hjælpe med at rydde lidt op men nu var hun for træt til at rejse videre, så hun måtte nok blive og sove, men det havde hun jo også advaret om tidligere. "Nå vi burde nok få noget at spise, selvom jeg ikke har den store appetit, hvis jeg skal være ærlig" sagde hun med et undskyldende smil for selvom det var længe siden de nok begge havde spist så var hun efterhånden mere træt og havde ondt i ryggen end sulten. Hun gik dog hen til kurven og lagde de forskellige grønsager ud og noget af det tørret kød hun havde købt, selv tog hun dog et æble som hun begyndte at spise af. "Du kan bare tage noget hvis du vil, jeg regner ikke med at skulle tage noget med mig når jeg ridder i morgen" sagde hun med et roligt smil efter hun havde tygget af munden før hun tog endnu en bid af æblet for at tage den værste sult.

[Gizon Kaitseb]

Gizon havde lyttet til hvad hun sagde men da hun havde tagget æblet havde han lukket øjnene et sekundt og var desværre faldet i søvn. han sov dybt og havde faktisk hele tiden tænkt på at sove i stuen så hun kunne låne sengen. han var jo ikke en gentelmand for ingenting.

Natten var rolig, eller det meste af den. dyrene var inde i laden og sov eller hvilede sig. da pludselig 5 røvere kom. hunden ude på varandaen vågnede og begyndte at gå af dem da en løb over mod den og den løb mod dem. manden havde en kniv i hånden og da hunden spang på ham stak han hunden ned. mændene grnte lavt for ikke at vække dem i huset. de løb mod laden for at tage Gizons store levebrød fra ham og derved få ham fra hus og hjem.

hundens gøen gjorde Gizon vågnede. han så rundt og skyndte sig over til vinduet og så ud. han så de 5 mænd og vidste ikke hvad der skete for dem for hvor var hunden. han så rundt og opdagede hunden. han fik et chok og skyndte sig oven på til Odette og lagde en hånd på hendes mund for at sige hun skulle være stille, imens han havde en finger for hans mund for at vise hende det var vigtigt hun var stille.
"der er nogle røvere, vær stille og bliv her, jeg ser hvad jeg kan gøre"
sagde han og fjernede hånden igen og skyndte sig neden under og prøvede at finde noget der kunne stoppe dem. han havde en ting men han vidste ikke om det ville virke for det var noget han ikke havde brugt i lang tid. eller trænet i lang tid.