Gizons nye ven?

[Gizon Kaitseb]

det var en kold dag. Gzon havde lige fået begravet sin kone efter hun var blevet dræbt af kvægtyve. han gik og ordnede et hegn som var ødelagt imens hans hest gik rundt og græssede. Gizon havde ikke øvet sig siden hun døde. han vidste han burde øve men ingen var der til at støtte ham så hvorfor prøve. Gizon blev færdig med hegnet og gik inden for og lagde sig i sofaen og så op på loftet selv om der ikke var noget intrassant at se på. ude på gårdspladsen gik alle dyrene og hyggede sig som dyr nu gjorde. en hund lå på varandaen og sov halvt. den lyttede stadig efter om der kom nogle.

[Odette Soul]

Til trods for kulden så havde hun ikke stoppet hendes jagt på hendes stedmor, og nu virkede vinteren til at være ovre og foråret på vej, selvom dette var en kold dag men Odette var stadig fast besluttet, for hun ville ikke vende hjem uden Regina. Hun havde bare ikke fundet hende endnu og der var nu gået måneder siden hun havde set hende, og hun var så bekymret for hende at hun ikke ville opgive hendes jagt før hun havde fundet en eller anden form for liv fra hende.
Hun red på hendes trofaste hest, den brune hoppe som også var ved at være gammel og påvirket af kulden, så Odette havde lovet hesten at de ville snart vende hjem, de skulle bare lige lede nogle få steder endnu og så skulle de vende hjem. Odette havde reddet i noget tid til hun fik øje på en gråd som hun satte retning imod for hendes hest kunne bruge en pause og det kunne hendes bagdel også efterhånden. Så hun red ind på gårdpladsen og så dyrene som gik rundt, så hun undrede om der hovedet boede nogle her, men når dyrene kunne få mad så kunne hendes hest vidst godt få lov at dele lidt med dem, så hun steg af hesten og holdt dens tøjler som hun så rundt. "Hallo? Er her nogen?" spurgte hun højt som hun kort forsøgte at få varmen igennem hendes tynde handsker stadig mens hun holdt hestens tøjler og søgte efter andre former for liv end dyrene.

[Gizon Kaitseb]

Gizons hund hørte godt hesten og luftede hovedet. den så mod hesten og da de kom ind på gårdspladsen knurrede hunden af dem. Gizon som næsten var faldet i søvn faldt næsten ud af sofaen da hun råbte. han så rundt og skyndte sig ud til døren og så på kvinden.
"stille Dash" beroligede han hunden som lagde sig med løftet hoved.
"kan jeg hjælpe Dem Frøken?" spurgte Gizon roligt og skjulte et gab bag håndryggen. hans hvide hår var uglet og hans tøj lettere beskidt. tydelige tegn på han havde lavet noget. Misa hans hest kom over til hegnet og så mod den fremmede hest og prustede. den troede at Gizon havde købt ny hest som kvinden nu var kommet med. men det havde han jo ikke gjort.

[Odette Soul]

At hunden gøede tog hun sig ikke af, for de havde hunde derhjemme så hun vidste jo godt de bare virkede advarende men hun valgte nu heller ikke rigtigt at flytte sig ud af stedet men blev bare stående ved hendes hest indtil Gizon kom ud hvilket fik hende til at smile venligt.
"Det håber jeg, for jeg er faret vild i min søgen og jeg er både kold og sulten ligesom min hest, så ville høre om det var muligt jeg kunne få noget mad og lidt varme inden jeg rejser videre?" spurgte hun venligt for hun ville jo ikke virke helt som en tigger men når hun ikke rigtigt havde andre muligheder udover hun skulle finde vejen til en eller anden kro eller en anden gård hvor hun kunne få noget varme og mad, men hendes bagdel gjorde ondt og hesten trængte virkelig til en pause så den ikke hele tiden skulle have hende på ryggen.
Hun bar en grøn kjole under hendes mørke grønne kappe, noget hun havde skiftet til da det var blevet lidt varmere, men under kjolen havde hun dog en slags bukser på for ikke at fryse benene for meget, dog var resten af hendes tøj så snavset at hun ikke ville være bekendt at gå rundt i det og hun havde ikke rigtigt fået chancen for at vaske det endnu.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på kvinden og smilte varmt men stadig med triste øjne. selvfølgelig måtte en rejsene få noget varme og mad. og hesten med. han synes det var forfærdeligt når dyr og mennesker led.
"selvfølgelig. hesten kan komme ind i min lade og spise noget hø få noget vand og få varmen. og De er selvfølgelig velkommen indenfor så laver jeg nogle madder. har ikke det store hjemme."
han pegede over mod en lade lidt bag huset. der kom hans dyr ind om vinteren og om aften. det var stadig for koldt til at lade dem gå ude hele tiden. Gizon gik inden for og ud i køknet. han begyndte at lave nogle mader med det han nu havde hjemme eller hans kone havde dyrket. så det blev mest pølse mader, salat mader og nogle få ægge mader. som jo bestod af et spejlæg på brød.

[Odette Soul]

"Mange tak. Så kommer jeg ind om lidt" sagde hun venligt med et smil for hun var da taknemmelig for lidt varme og mad til både hende og hendes hest. Dog da Gizon gik, fulgte hun hesten hen til det sted hvor han havde peget og trak den inden for inden hun befriede den for tøjler som hun hang derinde og tasken tog hun over skulderen. "Så gamle tøs så kan du få lidt varme og mad, det fortjener du" sagde hun blidt som hun strøg hesten over halsen inden hun forlod den med noget hø og vand for så kunne den få lidt ro imens hun gik inden for at få det samme. Hun gik roligt hen til huset igen men inden hun gik helt ind satte hun sig på hug foran hunden som hun rakte hånden stille og roligt ud imod for at den kunne lærer hendes duft og vide hun ikke var farlig. Hun smilede venligt til den "Jeg er ikke her for at gøre jer ondt. Det var ikke længe før jeg går igen" sagde hun med blidt stemme for hun ville jo gerne være gode venner med hunden så den ikke pludselig ville angribe hende, derfor tog hun sig tid til at lade den lærer hende at kende.

[Gizon Kaitseb]

inde i laden var der op til flere store bokse, og på døren var der kroge til at hænge ting på. der hang kun et heste arbejds sele.
hunden log roligt og daa hun kom over og satte sig på hug så den lettere advarende på hende til hun rakte hånden frem da snussede den til hånden og lagde sig helt ned igen. nu var hun godkendt så kunne den forsætte med at bevogte stedet.
Gizon gik ind i stuen med maden og gik over til en reol og tog en skuffe ud hvor en slange log og puttede i varmen. det var hans næreste ven.

[Odette Soul]

Efter Odette havde fået hundens godkendelse gik hun roligt ind i huset, stadig med et venligt smil på hendes læber. Hun så sig lidt rundt men valgte ikke at sige noget for folk levede jo forskelligt det havde hun da lært på hendes rejse, ikke alle havde sådan et ordentligt hjem som hun kom fra.
"Endnu en gang tak fordi vi måtte være her i kort tid. Jeg ville gerne selv have tilbudt at lave mad men jeg er ikke ligefrem ude på at slå nogen ihjel" sagde hun med et stille grin som tegn til at hun ikke kunne lave mad og det hun kunne lave var ikke meget at råbe hurra for, men igen hun kunne jo heller ikke være god til alt og hun havde normalt for travlt til at lærer at lave mad, men indtil gengæld så kunne hun jo så meget. "Jeg kan se du har mange dyr, kan man godt bare lade dem rende rundt uden at sørge for indhegning eller holde øje med dem?" spurgte hun roligt for det kunne de jo ikke ligefrem hjemme ved hende, så det var et oprigtigt nysgerrigt spørgsmål for det ville hun jo gerne ønske at hun kunne gøre derhjemme men det kunne hun ikke i frygt for at miste dem.

[Gizon Kaitseb]

"du er da så meget velkommen. her er altid åbent for rejsene der tranger til varme og lidt at spise." Gizons øjne var stadig triste selv om han smilte. han satte sig på en skammel og satte maden på sofabordet. hendes spørgsmål kom lidt bag på ham da han jo altid havde haft fritgående dyr.
"jo øhm... jeg stoler på dyrene og dyrene stoler på mig. og så viser jeg dem at de ikke er fanger og så bliver de af kærlighed." sagde han da han havde tænkt sig om. hun virkede sød, og noget nysgerig måske.

[Odette Soul]

Odette nikkede bare til det med rejsende altid var velkommende, der var nu noget rart over disse nirelianer når det kom til stykket, de var så venlige og Odette havde følt velkommen begge gange hun havde været på disse kanter. Hun gik roligt tættere på ham inden hun satte sig på sofaen for hun regnede med det var der hun skulle sidde siden han havde taget en skammel.
"Vores dyr stoler os på vores ligesom vi stoler på dem. Men for deres egen sikkerheds skyld bliver vi nødt til at indhegne dem eller have en til at vogte over dem hele tiden" sagde hun roligt med et stille smil for hun ville jo gerne have de gik fri men så blev de enten taget af røver eller andre rovdyr som gemte sig ude i skoven.
"Det er et yndeligt hjem du har, bor du her alene? altså hvis man ikke tæller dyrene med" spurgte hun roligt som hun kort rakte ud efter en af madderne for hun kunne ikke rigtigt holde sig tilbage, det var lige før hun ikke rigtigt kunne huske hvornår hun havde spist men det var nok dagen før, men efter sådan et langt ridt var hun blevet sulten.

[Gizon Kaitseb]

han kunne godt se det praktiske i et hegn men han ville hellere ikke bryde sig om at være i en indhegning. derfor der kun var hegn rundt om gården fra området uden om. men mest for ulve og andre dyr ikke kom ind. ellers var dyrene frie. da hun spurgte om han boede alene så han ned i gulvet og sukkede et ja. han havde jo lige mistet sin kone så alene ja det var han.
han så på hende med rolige men triste øjne. "hvad med dig, rider du altid alene?" hun virkede nu meget venlig. men han havde aldrig set hende så hvor mon hun kom fra.

[Odette Soul]

Hun havde nu godt set hegnet men hun havde ikke regnet med det ville være nok til at holde vilde dyr ude, selvom der nok ikke var mange af dem her, men det virkede også så fredeligt her, det var jo dejligt et liv hun godt kunne vænne sig til men hun kunne nu heller ikke være væk fra hendes familie alt for længe for hun savnede dem allerede utroligt meget.
Hun så lidt trist på ham som hun lagde hendes mad fra sig igen for at rejse sig fra sofaen for at gå hen til ham før hun bukkede sig og gav ham et kram for det havde han nok brug for, hun havde jo aldrig mistet hendes familie før og hun var for ung den gang hun mistede hendes mor så hun huskede hende ikke så meget. "Det er jeg ked af at høre" sagde hun stille. Efter hun havde krammet ham kort rettede hun sig op igen og gik tilbage til sofaen hvor hun igen satte sig. "Nej, jeg rejser normalt ikke, så jeg er ikke helt sikker på hvor jeg er henne. Det er jo helt andet sted end hjemme på gården, har aldrig været så langt væk som jeg er nu og aldrig alene" sagde hun med et stille genert smil for det var jo nærmest pinligt at hun var rejst så langt væk, især når hun slet ikke anede hvor hun skulle hen eller hvor hun skulle lede efter Regina.

[Gizon Kaitseb]

Gizon hørte hun rejste sig og da hun kom over og krammede ham så han lettere overrasket på hende. hvordan turde hun kramme en fremmed. han så på hende som hun gik tilbage og smilte lidt nu.
"tak. det trangte jeg vist til."
han lyttede til hende og nikkede. vis hun ikke plejede hvorfor gjorde hun det så nu. og hvorfor rejse så langt at man ikke vidste hvor man var. det var da en dum ide.
"men vis De ikke ved hvor de er hvorfor så rejse helt her over?"

[Odette Soul]

Odette var normalt en venlig og sød kvinde, som egentlig ikke tænkte meget over hvad hun gjorde imod folk, for hun ville jo bare glæde dem og hvis et kram kunne hjælpe så var hun jo glad for at hun kunne hjælpe.
"Det må være hårdt at miste nogen, især hvis man bor alene" sagde hun med et stille smil for hun var jo altid omgivet af familie og tjenestefolk, eller næsten altid men lige nu var hun jo ude på en længere rejse selv og det kunne hun ikke selv helt forstå men hun manglede hendes mor, og når hun ikke kunne få hendes mor så var en stedmor det der kom tættest på. "Fordi jeg leder efter en, som jeg tror er rejst til grænsen. Jeg rejste efter hende fordi jeg gerne vil have hende med hjem, men jeg kan ikke finde hende." sagde hun stille for det virkede måske dumt men hun ville jo gerne have Regina hjem, eller bare gerne have en forklaring på hvorfor hun var rejst sådan uden et ord.

[Gizon Kaitseb]

grænsen? men hun var jo kommet langt fra grænsen. dette var landet Nirelia. han så undrene på hende og lagde armende på sine knæ og så undersøgene på hendes ansigt.
"og så rejser De i Nirelia i stedet.?"
han vidste jo ikke at hun ikke kom her fra. at hun faktisk kom fra Darklia. han undersøgte hendes ansigt for at se om hun mon løj eller talte sandt. men intet tyede på at hun løj. så han stolede på hende