|
Post by Draknie Dragoens on Dec 16, 2014 21:14:36 GMT 1
Draknie så roligt på ham og lytte blot som han sag han var der af egen fri vilje, hvilke under hende lidt ud fra hvordan hun hade set dereck men hun ville ikke spøger for vis han var så var det jo hans valg. Hun så på ham som hun bare kunne se i hans blik det var intenst og fængslende ”rolig ven jeg forstå din iver for at få hende væk men vi skal lig finde ud af hvordan? ” hun så roligt på ham som hun roligt så på ham. ”jeg skal nok tage hende med.. men hvor ville du have jeg skulle gør af hende? Hvad vil hun ikke sig når hun opdager jeg tager hende væk og de ikke følger med?” hun så ganske roligt på ham, og hade bare armene over kors, den mand var da virkelig ivrig efter og få hende væk. Han måtte da føle noget for den pige ellers kunne hun ikke se nogle grund til han var så ivrig efter og få hende ud af slave livet, hun tænkte lidt ”de ved vel at hun ikke kan blive her i landet deres herre vil nok hurtig finde hende vis hun bliver her.. er de helt sikker på at de kan undvær hende? De giver mig et indtryk af hun er meget vigtig for dem.. er hun deres hustru eller bare kæreste? Ja undskyld jeg spøger men.. jeg er temmelig nysgerrig” hun så på ham og smile svagt.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Dec 16, 2014 21:22:45 GMT 1
Der var ikke mere at sige til det med blodet, for nu havde han sagt hun gerne måtte, men det måtte vente til lidt senere fordi nu skulle han jo bare hygge sig lidt med at danse med de forskellige og se udvalget for i aften lidt an, og måske endda finde nogle der var villige til at gøre det til en lidt interessant aften. "Det skal da være mig en glæde, men jeg er nu en mand og ikke en dreng" sagde han roligt med et lille drillende smil for han havde nu ikke set sig selv som dreng i flere århundrede og det virkede lettere nedværdigende for ham at blive kaldt for dreng til trods for han var en af de ældste han selv kendte til. Han lod hende dog ikke sige det flere gange før han rykkede hånden fra hendes hofte mere ned på hendes røv for hun havde jo selv sagt han skulle røre forskellige steder og det her var alligevel en af de mere uskyldige steder, men alligevel så valgte han at give den et klem før han lænede hovedet imod hendes øre for at hviske til hende "Så må vi se hvor vred vi kan gøre ham" sagde han med et roligt smil før han rettede hovedet op igen og smilede lidt mere charmende og frækt nærmest for at virke som om han havde hvisket noget meget specielt i hendes øre og ventede på hendes reaktion med det.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Dec 16, 2014 21:26:16 GMT 1
Det var sandt, de manglede en plan og for hans skyld kunne det ikke gå hurtigt nok, Dereck havde allerede haft tænderne i hende og det pinede ham næsten til døde indeni. Han knugede hænderne sammen, ja for pokker, han var da faldet for den åndssvage tøs, men han kunne bare ikke holde tanken ud om at skulle alt det igennem igen. Hun vækkede ting i ham, mest på det dyriske bassis, men vel også følelsesmæssigt. "Hun er ingen af delene, jeg fik bare hurtigt ondt af hende. At se hende som et skræmt fanget dyr. Som intet kunne forstå af hvad der skete. Det gør ondt. Og så er hun rimelig køn..... Og ja..... Hvis jeg havde noget at byde hende, gjorde jeg det gerne, men jeg har intet. Det er derfor jeg er her....." Kom det så fra ham, han himlede på øjnene, hvorfor pokker åbnede han kæften for en vildt fremmed kvinde omkring alt det her? Kunne hun ikke bare blande sig udenom og få Selia væk derfra? "Hvad foreslår du vi gør? Jeg vil gøre mit bedste for at beskytte alle i det her, selv hvis det kræver mit liv. Det er ikke meget værd alligevel." Lød det henkastet og roligt, han så mod hende med et helt neutralt blik igen, han hadet følelser og lukkede dem så vidt muligt ude.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 16, 2014 21:34:51 GMT 1
Egentlig havde hun lagt manerne en smule til side ved at tømme et helt glas, men det var jo bare rødvin for hende, nærmest som om det var vand, selvom vand smagte mere afskyeligt men det sagde hun jo ikke højt. Blikket gled tilbage til Shade og et charmende og lettere frækt smil spillede over hendes læber, nærmest som om hun var ude på ballade, hvilket hun jo lidt var men nu ikke for meget. Shade var Reginas og det var grunden til at han var forbudt område selvom det gjorde det lidt sjovt at se hvor langt hun kunne trække den, for hun havde jo ikke rigtigt en samvittighed som andre havde det, det ville ikke gøre hende noget i længden men at miste Regina var nu en lidt grum tanke for hun var ikke sikker på det kunne blive helt tilgivet. Hun ventede roligt på at han havde hældt op til hende før hun rakte ud efter glasset og duftede kort til det inden hun kort nippede til væsken bare for at smage lidt på det inden hun tog en lidt større slurk. "Den er perfekt." sagde hun roligt som hun tog en lille slurk mere for det var da en dejlig smag som hun nu sad og varmede lidt ved at ligge begge hænder om glasset for hun mente den var bedre når den var lidt mere varm. Hun kom til at grine af hans kommentar for det var vidst sandt nok, det gik der vidst rygter om og det kunne bare more hende. "Det var andre dage kære Shade, der er ikke rigtigt nogle som har lyst til at drikke med mig mere, eller så er der ikke tid fordi pligterne jo skal passes" sagde hun roligt dog med et lidt tænkende blik ned i cognacen for det var efterhånden længe siden hun havde givet sig selv helt hen til druk, der var jo ikke tid mere til at drikke sig et hul i hovedet hver aften. Tiderne var anderledes og det krævede hun ændrede sig selvom hun ikke altid var specielt vild med det. Blikket vendte imod ham igen med et lidt frækt smil på læberne "Men vi kan jo se hvor mange tanker der er tilbage når natten er omme" udfordrede hun nærmest for i aften ville hun tillade sig at drikke som hun ikke havde gjort det længe, dog med lidt manere i stedet for at drikke direkte af flasken. Hun drak en smule mere af glasset for lige nu kunne hun ikke mærke særlig meget.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Dec 16, 2014 21:44:11 GMT 1
Carmilla så på ham som han snakke igen og lo en smule ”åh det beklager jeg var ikke min mening og kalde dem for en dreng det jo temmelig tydelig de en vel voksen mand” hun så på ham og smile bare charmerne og så på ham. Og smile bare som hun mærke hans hånd på hendes bagdel og mærke han gav den et klem, det her skulle nok pisse dereck af og hun nød tanken. Hun smile som han hviske til hende og smile bare frækt til ham, hvor hun roligt presse sig ind til ham og lag munden for hans øre ”bare skru bissen på jo mere jo beder” hun lod læberne strejfe hans øre før hun roligt rette sig op danse roligt vider med ham mens hun søger for og gnuppe sin krop en smule op af ham mens hun blot så på dorian og bare holdt fokus på ham for at pisse dereck af ved ikke og holde øje med hvordan han reager.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Dec 16, 2014 22:02:26 GMT 1
Draknie så roligt på ham som han snakke igen og lytte til det han sag, det var næsten som og høre hvordan hun selv hade haft det gennem sig lidt over 200 år som slave, eller var det længer hun huske det ikke rigtig. Hun så bare på ham og smile ganske roligt, ”javel javel.. ” sag hun bare og så på ham som han himle med øjne. ”så så man skal ikke himle øjne af en grevinde” hun så på ham og smile ganske roligt som hun bare stod med armen over kors og tænkt en smule. ”hmm tja lig nu kunne være en mulighed.. vi skal bare have hende ud i min vogne så kan jeg be ham hør hende til slotte der kan hun vær til jeg kommer og så sende hende vider der fra vis det er” hun så på ham og tænkt lidt ”med minder de har en anden plan om hun skal væk en anden dag” hun så på ham og lod armen glid ned langs siden, og så på ham ”ingen grund til og smide dit liv væk.. det ville være et spild.. og tror bare du ville gør selia meget ked af det vis du forsvandt helt” hun så på ham og smile svagt ”jeg ved godt jeg ikke kender nogle af jer.. men jeg ved hvordan det er og miste og savne også.. og var jeg hende ville jeg være ked af og vide min rednings mand var væk..” hun så på ham og klappe ham let på skulderne ”nå hvad plan bruger vi så?” hun så på ham
|
|
|
Post by Dorian Gray on Dec 16, 2014 22:10:54 GMT 1
"De er tilgivet og bare vi er enige på det punkt, så må vi forsætte legen." sagde han roligt med et charmende smil, tydeligt han ikke tog det så tungt for hun havde jo beklaget det en smule selvom det havde været med latter i stemmen, så havde han jo bestemt sig for at dette skulle være en aften for morskab og ballade så det skulle ikke pine ham. Han smilede blot som hun bad ham skrue bissen på, desværre var musikken ikke til en tango for så skulle hun dælme for lov til at danse så forførende som en kvinde kunne, men det betød jo ikke så meget for de kunne stadig forsøge at forføre hinanden med denne melodi selvom det ikke ligefrem den bedste så gik det jo. Han pressede hende så tæt ind til sig som han kunne gøre det uden det ville forstyrre dansen og lod hovedet være tæt på hendes nærmest som om han ville kysse hende hver eneste sekund det skulle være, selvom han ikke gjorde det så måtte han jo gerne virke som om han forsøgte på det. Hånden forblev på hendes røv som han ind i mellem gav et klem bare for at skrue bissen på som hun kaldte det.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 4, 2015 0:06:33 GMT 1
Lettere optaget af kvinderne omkring ham, lod han et blik stjæle mod sin kusine, og i det hans blik landede mod hende, så han hvor hånden af en fremmed mand lå henne. Det fik ham til at slå lyn med øjnene, han kunne slet ikke klare at hun horede sig selv ud på den måde! Han knugede hænderne vredt sammen, inden han valgte at skubbe en tøs væk fra sig mens hun var igang med at kæle for hans nedre dele. Med hårde skridt gik han mod døren som førte mod tjenestestaben, han skulle have fat i Nathan, for han skulle have hjælp til at få Carmilla væk fra den mand og i enerum med ham! Forgæves gik han mange af rummene igennem, han endte med at stå inde ved Selia og stå og betragte hende. Havde det været protest? Jalousi som gjorde hun horede sig sådan ud? Ville hun virkelig have den negative opmærksomhed frem for ingen? Det skulle hun nok få, den røvfuld der ventede hende når gæsterne var gået ville være enorm. Men måske, han ville vente, lade hende gå og frygte hvornår det rent faktisk kom. En af de mange kvinder endte med at søge efter ham, hun stod og ventede på han forlod Selia's værelse, hvorpå hun nærmest overfaldte ham med kærtegn og hede kys. Hvad pokker, en fræk trunte her og der var der plads til, desuden kunne han på tankerne over på noget andet, eller endnu bedre, få mulighed for ro til at planlægge mens han kneppede en tilfældig hot lille sag. Han lod sig lokke og forsvandt for resten af natten på et af gæsteværelserne længst fra festen og Selia's rum deriblandt. Ro og fred ønskede han, ingen forstyrrelser.
//out
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 4, 2015 0:29:50 GMT 1
Så hun var altså grevinde? Der kunne man bare se, hun havde mere magt end man lige gik og troede, han tog sig til nakken og kløede sig med de frie fingre for bandagen. Et tungt suk kom fra ham, han blev fristet til at vende øjne af hende igen, men han undlod at gøre det. Han var forelsket, og ville ikke indse det. Eller måske ville han bare gerne frelse hende fordi han stadig havde noget menneskelig i sig og ikke var fuldkommen zombie som han ellers havde virket til? Det var så pokkers besværligt alt det her pis, hvor ville han dog ønske Selia aldrig var kommet ind i billedet! "Jeg bære hende ud i vognen og tager med, men hvordan skal vi forhindre Dereck i at følge med? Hvordan skal vi kunne flygte ordenligt fra dette?" Kom det så efter en del tanker havde fløjet igennem hans hoved, han kunne ikke se hvordan de skulle slippe afsted med det hvis han først var indblandet. Carmilla var lovet at Selia ville forsvinde så hun havde sin fætter for sig selv, klamt som det egentlig måtte være, synes han jo selv. Et dybt suk forlod ham igen, han satte sig på hug og havede nu hænderne foldet over hovedet, han sad og tænkte. Så rejste han sig igen. "Uanset hvad er hun vel så godt som død, så det er vel min egen røv jeg forsøger at redde? Eller er det hendes? Jeg kan ikke finde ud af det her pis med følelser, det er mange år siden jeg valgte at smide dem væk." Lød det så fustreret fra ham, han kørte hænderne ned over ansigtet og lod dem falde slapt og tungt. Blikket gled mod hende, han så helt fortabt ud, som en fortabt lille hundehvalp der havde mistet færden af sin moder.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 4, 2015 0:30:47 GMT 1
Af en så smuk og forførende kvinde af høj status, var hun virkelig ikke sød at sidde der med de smil som gik direkte igennem hans krop som små elektriske stød. Han havde ikke været med en kvinde siden Dena, hvilket havde været helt igennem tiltrængt at bare slå det hele fra og så igen, havde han nærmest ikke rigtig haft det store valg, så han udnyttede det og nød det til fulde i stedet. Han var et svin, han fortjente virkelig ikke Regina, men han ville have hende, giftes med hende, men igen fortjente hun langt bedre. Hvordan det hele skulle gå måtte tiden jo vise, han kunne ikke rigtig holde til så meget mere lige nu, han savnede alle sine piger. Hvor de var henne, hvad de gik og lavede, han vidste intet, han havde haft for travlt med at indhente det forsømte efter at have været fanget i al den tid og derefter skyllet op et tilfældigt sted. Tankerne jordede rundt i hans hoved, så han endte med at bunde glasset, hælde et nyt op, bunde det og så et tredje. Endelig satte han sig tilbage med glasset i hånden og lagde den ene arm om bag hende, mens hånden med glasset hvilede mod hans lår, han prøvede ihærdigt at slappe af. "De smil der beklæder deres noget så indbydende læber byder på al for meget ballade Drazilla, tør jeg overhovedet vide hvor tankerne befinder sig i det kønne hoved?" Kom det så direkte fra ham, han så mod hende med et intenst blik der var stålfast med en charme over sig der osede af hans egen status. Et svagt smil gled over hans smalle læber, som han fugtede let, stadig med blikket rettet lige ind i hendes. Han var sikker på der kom problemer ud af det her, men han ville gøre sit for at holde det ud og ikke træde forkert, men som aftenen ville gå, ville minefeltet være fyldt med for mange miner og han skulle nok nå at træde på minimum en. Shade lod kort sin hånd som lå ved ryglænet bag hende, stryge hende over skulderen, han lagde hovedet på skrå og betragtede hende. "Selvom det virker til at være en livsfarlig ting, ser jeg nu alligevel frem til at være i fuld tilstand med dig..... Farlig... Jeg tror faktisk det ord passer perfekt som en kvinde som dig min kære." Hviskede han så, næsten forførende, inden han sendte hende et drillende smil og tog en tår af glasset som hurtigt kun var halvfyldt igen. Det smagte godt og varmede dejligt på vejen ned.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 4, 2015 6:58:33 GMT 1
Carmilla smile blot charmene og så blot mod dorian og måtte da indrømme at hun nød virkelig dansen, i sær fordi han hade hånden på hendes røv og de danse så tæt. Hun forsatte blot dansen mens hun holdt øje med sin fætter der nu så tydelig rasenden ud, hun vist det betød ballade men det var jo også en del af planen selv om hun ville få med en hård hånd sener hen, men hun var ikke bange for dereck selv om hun vist han kunne være slem eller sådan sag rygterne i vært fald og da han forlod salen smile hun for sig selv det betød dereck var sur rigtig sur nu. da musikken stoppe så stoppe carmilla dansen, hun så på dorian og smile blot charmene ”tror vi gjord ham godt gal i skalden.. de jo god til den her type ballade” hun smile blot charmene og så ellers roligt på ham, for nu var der jo ikke grund til at forsætte efter som dereck var gået men hun burte tjekke hvor han var gået hen for han måtte jo nødig finde nathan der sikkert var sammen med kvinden de hade udset som deres hjælper. Hun så på dorian ”jeg desværre nød til og gå et øjeblik.. men tro ikke jeg har glemt og kommer efter mit bid sener” hun smile drillende og gav ham et kys ved mundvigen før hun trak sig og gik ud af lokalet og kigge rundt og begyndt og gå, det var ikke til og finde ham fordi hendes næse var lammet af røgelsen. Men da den enlig kom igen kunne hun lugt hvor han var også høre hvad han lave, hun rynke vredt på næsen men valgt så og gå tilbage til salen for og glemme sin dumme fætter som igen hore med en eller anden grim trunte.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Jan 4, 2015 7:19:03 GMT 1
Draknie så roligt på ham som han stod og kløe sig i nakken og så tydelig vis ud til og tænke, hun tænkt lidt for ja hvordan undgik de dereck for en vampyr var jo en god lygtesans og spor sans vis hun huske rigtig, de skulle jo have skjult deres lugt for dereck vis de skulle nå og flygte langt nok til de kunne slippe fra ham. At nathan tog med selia fik hende bare til og smile lidt, hun kendt ikke de to’s forhold til hinanden men hun kunne forstille sig at denne selia var glad for nathan, ”hmm vi skal have skjult jeres lugt.. og det kan være en temmelig svær prøvelse.. jeg har prøve.. visse ting skal man bare ikke smøger sig ind i” hun gøs og så på ham som han satte sig på hug og line en sølle hundehvalp, det var da virkelig sølle og det gjord direkte ondt og se på. ”så ikke se så sølle ud ven… vi skal nok finde på noget men det kræver vi bruger hovedet” hun strøg ham blot roligt over håret med en øm hånd, hun trak hånden til sig og tænkt bare der måtte være noget ”hmm i lidt for stor og skjule i mit kammer.. min niece ville bare opdage jer og sikker sende bud efter dereck.. hmm der findes nok en salve eller noget der ville kunne dække jeres lugt en vis tid.. men det vil nok tage noget tid og få fat på og så skal i jo skjules i mens” hun kørt hånden gennem nakken og så mod himlen hvor kunne de skjule sig. Hun tænkt virkelig meget ”jeg har flere gennemsteder rundt om her i landet og helt hen til nerlia.. jeg kan lave et kort over dem så kan i skifte fra skjul til skjul mens jeg kigger efter den salve eller hvad en der nu kan skjule jeres lugt.. eller jeg kan køre jer til nerilia med det samme ” hun så på ham for hun kunne ikke rigtig komme med beder og mere komplicere planer hvilke nok var der for hun altid blev fanget den gang hun var slave efter op til en månedens flugt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jan 4, 2015 18:35:36 GMT 1
Det var sandt, selv Zill mente ikke at Shade fortjente Regina, men det ville hun ikke blande sig i, det var jo Reginas valg selvom hun vidst havde lyttet lidt til Zill siden hun var stukket af, dog undrede det hende lidt at hun ikke selv havde hørt noget for hun havde jo selv sagt at Shade var en man skulle passe på for han var en hjerteknuser ligesom Zill selv. Det var måske derfor hun egentlig kom godt ud af det med ham? Selvom det nok skabte en del ballade men hvad var livet uden lidt ballade? Han sad jo også der og var fristende for hende, selvom hun nu forsøgte at holde sig bare en smule tilbage. Hun kunne nu heller ikke lade være med at smile lidt forførende til ham som han lagde armen bag hende, hvilket hun ikke tog sig meget af, for de sad jo lige og hyggede sig. "Det tror jeg nu ikke ville være så klogt." startede hun ud med at sige for det kunne umuligt være klogt at vide hvad der foregik i hendes hoved, det var ihvertfald ikke særlig pæne ting. "Men en af dem er at vi aldrig er blevet dus, ihvertfald ikke siden du siger de til mig" sagde hun roligt et lidt forførende toneleje for det ville jo resultere i et kys, så kunne hun vidst få slukket lidt af hendes nysgerrighed hvorfor alle kvinder var så vilde med ham og et kys var jo ganske uskyldigt når det var man vel dus, det mente hun ihvertfald selv. Hun tog et mindre slurk af hendes glas for hun havde just ikke travlt selvom hun tydeligvis kunne se på ham at han meget gerne ville være fuld og det ville hun da ikke forhindre ham i. "Jeg kan også være temmelig farlig i fuld tilstand, ligesom jeg kan være det i ædru" sagde hun lettere drillende som hun tog hendes frie hånd og førte op til hendes halskæde blot for at glide ned af det fordi hun ville have hans øjne et sted hen hvor de ikke burde være hos en gift mand. Hun lod hånden glide ned på hendes skød igen før hun hævede den anden hånd og tog en tår mere af hendes glas selvom det snart var tomt, så hun måtte snart fylde det op igen.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jan 4, 2015 18:43:08 GMT 1
Dorian morede sig nu ved at gøre værten sur, det var måske ikke særlig pænt, men han var nu heller ikke klar over at Dereck var værten, men det ville jo ikke ændre noget for ham. Da musikken stoppede slap han hende og bukkede kort som tak for dansen. "Det glæder mig jeg kunne være til hjælp, altid rart at kunne bruge det man lærer til noget" sagde han roligt med det charmende smil på hans læber for han havde jo moret sig over det og han havde jo meget erfaringer selvom de fleste gange endte han faktisk med at få kvinden eller manden med i seng uden de anede meget uråd før det pludselig var sket. "de skal være velkommen" sagde han roligt før han modtog kysset ved mundvigen hvilket bare gjorde hans charmende smil forblev på hans læber og lod hende gå hen hvor hun nu skulle hen. Selv gik han væk og hen og snakkede en med en ung kvinde som virkede til at stå alene, og det kunne man jo ikke have, de var til fest og så skulle folk da more sig og lige nu var Draknie jo forsvundet for ham så hende kunne han ikke snakke med.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 4, 2015 20:05:16 GMT 1
At sløre lugten var næsten altafgørende, han så roligt mod hende med et bekymret streg i panden, han vidste ikke selv meget om sådanne ting, ikke mere... Og dog! Røgelsen inde i salen, hvis han nu fik den knust i noget vand, så ville det vel have den samme effekt? Han stod og tænkte lidt. "Røgelsen..... Kan vi blande den i vand? Knuse nogen af de pinde og blande det i og smørre det på os?" Spurgte han så, det var en tanke han delte, for han vidste ikke selv om det ville hjælpe. Måske, måske ikke. Hvad pokker havde han også af forstand derpå? Ellers måtte de rykke fra sted til sted, det måtte de jo nok uanset hvad. Være på flugt i noget tid. Nathan nikkede roligt. "At rykke fra sted til sted ville klart være det bedste uanset hvad, og jeg skal nok gøre mit bedste for at skulle skjule vore spor, samt undersøge nye muligheder for at sløre vores duft." Kom det roligt fra ham, ganske eftertænksomt. Et suk kom fra ham. "Ville De virkelig gøre det for os? Køre os hele den vej? Hvad skal De have for det? Ingen gør noget gratis og slet ikke noget så stort som frihed." Kom det så lettere mistroisk fra ham.
|
|