et møde med en ulv

[Maxwell O' Connor]

Da Kaldy rejse sig op og nejede, kiggede Max lidt forundret på hende. Det var vist første gang nogen havde nejet når han hilste. han lagde tasken fra sig og bukkede som hilsen og rakte derefter hånden frem. "Rart at møde dig Kaldy, mit navn er Maxwell men de fleste kalder mig Max." sagde han og smilte venligt.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy smilte og så på hans hånd og rakte sin frem og trykkede hans. "men godaften da, Max"
det lød forkert ikke at sige efternavnet. men det kunne hun ikke gøre noget ved. hun var jo opdraget anderledes. til at være fin og fornem.

[Maxwell O' Connor]

Han var stille i et stykke tid imens han roligt trykkede hendes hånd. Så gav han slip og vente sig rundt og så op mod træerne, og kom i tanke om egernet der var blevet så fortrækket over hans pludselige fremtræden, og det var der heller ikke noget at sige til. Han havde ondt af den lille og viste, at det skulle han aldrig gøre igen.
Max vente hovedet og så på Kaldy. "Hvaa, synes De ikke vi skulle være Dus?" sagde han muntert da han før bemærkede hun måske var lidt mere fornem end han var, og han var ikke just vant til at være Des med folk.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Dus? men det var man da kun med tætte personer eller familie, var man ikke? hu så på ham og så hvor han kiggede hen. mod egernets gemme sted. "måske... jeg er ikke så kendt som dus med folk.. jeg har ikke nogle venner ser De." Egernet kiggede pludselig ud af dens gemmested og så på dem.
Kaldy smilte til egernet og egernet kravlede forsigtigt ned af træet.

[Maxwell O' Connor]

"hmm, det også okay" sagde han tankefult og trak på skuldrene. Han så over mod egernet der forsigtig kom ned ad træet. "Men så lad hos være Des, jeg skal i hvert fald prøve at huske det, jeg ikke så vant det ser du...jeg mener De." han smilte skævt og satte sig på hug for at se om egernet turer komme ham nærmere.
De minutter eller timer der var gået, han sidste det faktisk ikke hvad klokken var blevet, havde det været helt vindstille. Men nu da han sad på hug, kunne han nu svagt mærke en lille kølig brise i nakken. Han kiggede op, men himlen var ikke rigtig til at se. og dog, en enkelt stjerne kunne han skimte bag de mange tætte træer.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham med et venligt smil. han ville sige de til hende for hendes skyld. hvor var han dog sød. hun gik over ved hans side og satte sig ned på hug ved siden af ham. "må man spørger hvad De arbejder som?" hun ville da gerne lærer ham at kende vis han ville lade hende. hun ville da gernee fortælle om hende selv vis han ville lytte. men han virkede nu som den tybe der gerne lyttede. det var ihvert fald sådan hun opfattede ham.

[Maxwell O' Connor]

Max vente hovedet mod hende da hun satte sig på hug ved hans side. Hans blik var rolig, han sad og så lidt tænksom ud imens stilheden varede i flere sekunder. Han vente hovedet igen og rettet opmærksomheden mod egernet. "Lige i øjeblikket har jeg intet job" svarede han stille og kørte sine lange fingre igennem det gråhvide hår. "jeg bor sammen med min familie i Frontiera, hjælper min mor når jeg kan ellers vandre jeg bare rundt forskellige steder i landet." Han så på hende og smilte"jeg er her ofte med min lillebror, bare ikke idag og det blev han også ret skuffet over" Max grinte stille "hvad med dig?

[Kaldy Mali Da Kymin]

en lillebror. hvor måtte det være rart at ha flere søskende. og også bare en mor. hendes blik blev trist da hun så ned i jorden. hun savnede sin mor. hun håbede hun en dag ville se hendes mor igen, men nok ikke før om mange år. da hun jo var død. hun så på ham da han spurgte til hendes job. "jeg ejer et skræderi i Nirelia. jeg er oplært af den tidligere ejer." hun så på egernet der kom ned til dem og snussede til Kaldy's hånd der hang. den kunne nok lugte hun var legekammerareten.

[Deleted]

Op til flere gange reddet hans stok ham, han var ved at falde uendelige antal gange i sin berusede tilstand, eller nok nærmere sagt, var han stanghamrende stiv. Der kom mumlende ord fra ham, han snøvlede over de fleste, ganske utilfreds. Endelig kom der ord som gav mening, højlyde og beklagende.
"Din møgnymfe hvor pokker befinder du dig?!" Vrængede det igennem luften, han kiggede op og gik direkte ind i et træ, han tog sig til hovedet og mumlede bandende eder, inden han vendte væk fra træet og prøvede at finde vej igennem skoven. Hvor pokker var Dena henne? Han skulle drukne sin sorg i kvindelige former og han havde søgt hende længe nu, men hun var væk, hendes hus var tomt, han var sikker på hun ville være i skoven. Men nej, væk! Pokkers! Han måtte finde et andet pigebarn, det kunne ikke gå hurtigt nok! Shade havde et flot jakkesæt på, ganske stilet som altid, flotte nypudsede sko, eller, de havde set bedre før han begav sig ud i skoven. Stokken svang frem for ham som han tog et skridt mere. Et højlydt brøl kom fra ham, nøj hvor var han træt af sin tilværelse, hvorfor kunne der ikke lige være en sød lille sag som gav farmand lidt godt? Bare en smule sukkersødt, okay måske brutal hed sex, han ville faktisk bare gerne have noget på den dumme, ligegyldig hvordan og hver ledes!

[Maxwell O' Connor]

Max rettede sig op og gik et par skridt frem så han stod med fronten mod Kaldy.
Han så hendes blik blev rettede mod jorden og bemærkede, at hun reagerede anderledes, som om han havde sagt noget der gjorde hende dårligt tilpas? Han var tavs et øjeblik hvorefter han nikkede og tog hænderne, uden rigtig at bemærke det, ned i lommerne på sine bukser. "skrædder siger De? Det lyder godt" han smilte og kiggede kort ned i jorden, det samme sted som hendes blik også var rettet imod.
"Og så er der mig som ikke har noget job, jeg følere det ret pinligt faktisk"sagde han med en let mumlen og skubbede lidt kejtet til en sten som trillede og standsede kun et lille stykke væk.
Han sukkede lydløst og rettede sit blik mod skoven og så sig omkring. Alt var stille, der var intet tegn på liv, de fleste dyr var vist ved at gå til ro, det var også blevet en smule mørkere men ikke nok, for han kunne stadig se omgivelserne omkring sig.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham og grinte med en sød latter da han sagde det ar pinligt. ddet var jo svært at få et job hun havde bare været heldig. men nok fordi huun var startet som lærling.
"det skal De ikke synes. der er mange som intet job har."
hun så rundt i skoven og sukkede.
"jeg må også til at gå hjem. det er ved at være mørkt"
hun nejede flot for ham og sagde ses en anden gang da hun vendte sig og begyndte at gå mod byen og mod shade som hun jo ikke vidste var der. eller hvem han var. hun vidste heller ikke hvad der ville ske vis hun nu støtte ind i ham.

[Deleted]

Han var ved at give op, vende rundt, finde kroen, finde en tilfældig fræk lille sag, villig eller ej, han ville tage hende. Han var greve, han måtte godt, bildte han sig selv håbløst ind. Shade var voldlig, liderlig og ude af kontrol når han først havde drukket så meget, ingen beherskelse overhovedet! Inde i hans habitlomme fik han fumlet en flaske frem, vendte bunden i vejret på den, tømte den og kiggede overrasket på den, var den allerede væk? Forsigtigt gled den tilbage igen, han klappede kærligt mod brystet hvor inderlommen med flasken var. Da han endelig så op og fik fokuseret lidt, så han hende, en nydelig ung dame, helt perfekt!
"Undskyld mig! Frøken?" Snøvlede han, inden han næsten var ved at falde på snotten endnu engang, men stokken som mange gange før reddet ham. Han lukkede sine øjne og masserede kort sine tendinger for at få lidt fokus, gal hvor alting snurrede rundt!

[Maxwell O' Connor]

Det var sandt, det med at få et job var ikke let. Men Max følte sig på en måde stadig flov, også selvom han viste han ikke skulle være det, men sådan var han joh.
Han vente hovedet og kiggede på Kaldy "du..eller, De har ret" rettede han. "Jeg ville også gå videre." Da hun nejede valgte han at bukke pænt og håbede da på at de ville ses igen en anden gang."Pas på dig selv" sagde han højt og blev stående og så efter hende indtil han ikke længere kunne se hende.
Denne gang valgte han at være det menneske han var og lod ulven være gemt. Han foresatte til fods den modsatte vej af hvad Kaldy var gået og spekulerede over hvad klokken egentlig var blevet?

[Kaldy Mali Da Kymin]

Da Maxwell sagde hun skulle passe på sig selv grinte hun varmt og nikkede. "og i lige måde hr Maxwell" Kaldy var næsten lige kommet ud af syne fra maxwell da hun støtte id i shade. hun så på ham da han talte til hende. hun smilte venligt til ham og nikkede. "ja hr?" hun smilte venligt og varmt og så han masserede sig i tendningerne og troede bare han havde hovdpine, ikke at han var stang stiv. Kaldis kjole var formet efter hendes krop og passede til hendes udseende. hun havde altid været god til det med tøj. hun så på Shade og undrede sig over at han holdte om en stok. var han en meget ældre herre eller hvad. det lignede han ikke.

[Deleted]

Med et par tunge skridt, nærmede han sig hende, sådan virkelig helt tæt på hende hvor alkoholen kunne lugtes langt væk. Han lod sin hånd søge om en lok af hendes hår.
"Vil De ikke være så elskværdig at holde en ensom mand ved selskab?" Brummede han så, med ånde der virkelig stank af alkohol, både sødt og sprittet på samme tid. Han lod blikket glide op og ned af hendes skikkelse, det var en kvinde, ganske smuk, hun var godtaget, om hun ville det eller ej. Men manere på sin plads, man kunne jo spørger først! Det værste der kunne ske var et nej, og så igen, lige nu hvor han var så vred og frustreret, ville han ikke have noget imod at skulle tage en kvinde ved magt. Faktisk, tændte tanken om en smule.
"De er en utrolig smuk kvinde!" Hviskede han med et charmerende smil, han prøvede da! Shade var frembrusende, stiv og i den grad liderlig, hvilket lyste noget så klart ud af hans øjne nu hvor man var tæt på.