et møde med en ulv

[Kaldy Mali Da Kymin]

Det var en mørk aften og Kaldy vidste hun ikke kunne nå hjem. hun havde forladt sin hest og sine ting på en kro og valgte at løbe ud i skoven for at more sig. hun forvandlede sig til en odder og løb rundt og legede med et lille egern. Kalde havde en brun krop og en hvid hals samt bryst. hun havde en lilla kjole liggende ca en kilometer væk fra hvor hun legede og man kunne ikke se kjolen hvor den log. Sammen med hendes kjole havde hun sin stav. Egernet hoppede op på et træ og viftede med halen for at sige den stadig var lege syg. hun var dog opmærksom på opgivelserne. mere end hvad Kaldy var. hun var stadig mere menneske end dyr så hun brugte ikke lugtesansen så meget som et rigtigt dyr ville.

[Maxwell O' Connor]

Skoven virkede stille og følelsen af en indre ro var som behagelig varme der skyllede igennem hele kroppen. Max sukkede let og strejfede det høje træ, der stod gemt i det lag af mørke der havde omringet skoven, med fingerspidserne.
Denne aften havde han valg at være sig selv, Akira havde nikket acceptabelt da Max bad ham om at blive hjemme. Han havde forsøgt at skjule sit skuffelse da Max forlod hjemmet, for normalt gik de deres aftenture sammen, men sådan skulle det ikke være denne aften.
Max fandt en busk, og trådte om bag den hvorefter en gråhvid ulv med langt glat pels og et ar over højre øje trådte frem fra busken. Han valgte at forvandle sig, da ulve kan se meget bedre i mørke, så det var lidt nemmere at vandre omkring uden af skulle famle rundt.
Han standsede pludselig og spidsede ører, alene var han vist ikke alligevel, Max stak i løb og fulgte lyden af hvad han mente var små gnavere.
Nysgerrigt sænkede han kroppen, da han var nået frem, for at skjule sin tilstedeværelse bag en række buske. Han ville ikke gøre dem ondt, bare drille dem lidt. - Max's gule ulve øjne havde bagerst, et lag som reflekterer selv det mindste lys og ville få hans øjne til at gløde i mørket, og det ville nok afslører ham. Men der var vist ikke en stor chance for?

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på egernet og prøvede at hoppe op af træet til den men den var for højt oppe. Kaldy så på egernet der hoppede over i et andet træ og pludselig stivnede. den farede med et sæt op i træet. Kaldy så undrene på egernet og valgte at gå rundt om træet for at se om hun kunne fornemme noget af det.
Kaldy øvede sig sjældent i sine dyre instinkter men vis hun havde gjort det ville hun nok af opdaget det store rovdyr der gemte sig i buskende. Kaldy satte sig med ryggen til hvor ulven sad hun havde hovedet på skrå og så bare lige frem. hun gabte og valgte at ligge sig til rette op af træet. hvorfor forsvandt hendes legekammerater altid når hun morede sig. men hva, hun havde jo ikke nogle to benede venner, kun 4 benede.

[Maxwell O' Connor]

Max fulgte egernet med øjne da det den farede op i træet, og lod derefter lige så stille blikket falde mod Odderen. Dyret virkede ikke til at havde fornemmet hans tilstedeværelse, det var kun egernet der var hurtig. Men så blev det da også lidt sjovere. - tre sekunder, og han sprang frem fra sig skjul med en let knurren. Og foran odderen, stod han med alle fire poter plantet til jorden og kiggede ned på det lille dyr.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Odderen som var Kaldy log roligt til noget pludselig sprang på hende og knurrede, og med et blev hun så bange at hun glemte at hun ville blive nøgen som menneske og derefter forvandlede hendes krop til en kvinde... nøgen dog. hun holdte hænderne op foran sit hoved og rystede.
"nej du må ikke spise mig ulv!"
sagde hun hurtigt og sad med benene op til sin krop og sine arme over øjnene da hun ikke ville se dens skarpe tænder. hun var mere til små dyr end de store rovdyr. de var uhyggelige og ikke lige hendes kop te.

[Maxwell O' Connor]

Hans blik var stadig rettet mod odderen, men før han viste af det, sad der en kvinde og holde hænderne op foran sit hoved og var endda nøgen! Max gule rovdyr øjne blev store af forskrækkelse og han bakkede tilbage med hovedet sænket og blikket rettet mod jorden.
Hvis han havde vidst at dette dyr var en kvinde, havde han aldrig gjort det han lige havde gjort. Han følte sig meget flov og ville bestemt ikke forvandle sig til hvem han virkelig var, ikke nu, da han ville stå i samme situation kvinden.. nøgen. Han havde efterlad sit tøj bag busken et godt stykke væk. efter nogle lange sekundter løb han den vej han kom fra og kom så kort tid efter tilbage med sit tøj i munden stadig i skikkelse som ulv.
Han lagde tøjet fra sig i busken bag sig og viste ikke rigtig hvad han skulle.
Skulle han forvandle sig? Eller skulle han blive i sin ulve skikkelse i et stykke tid endnu, til kvinden igen var faldet til ro og han havde overbevist hende om, at han intet ville hende ondt.

[Kaldy Mali Da Kymin]

da han løb sin vej efter noget tid sad hun bare stille og lyttede. hun tog armende ned og kiggede rundt han kom tilbage og så på hende. hun så ned af sig og tog armende hen over brysterne for hun var faktisk flov over at side nøgen. men hvorfor, det var jo bare en ulv men der var noget anderledes ved denne ulv. hun rejste sig langsomt for ikke at lae pludselige bevægelser og få ulven til at angribe.
Kaldy så på ulven og hun begyndte at bakke væk for at komme over til sit tøj og vigtigst af alt til sin stav. hun trak vejret dybt og begyndte at nynne fint. hun havde hørt musik kunne berolige de vilde dyr.

[Maxwell O' Connor]

Han bemærkede at kvinden rejse sig og forsigtigt bakkede væk, uden at kigge. Hans blik var stadig rettet mod jorden. Hvordan ville hun reagere når hun fandt ud af, at han var en ganske almindelig ung mand og ikke en farlig ulv. Ville hun blive sur og slå ud after ham?... hvem var hun egentlig? Og skulle han måske være bange for hende? han slog tankerne fra sig og lagde sig ned med hovedet hvilende på jorden. Han lod hende gå, uden at bevæge en eneste muskel.
Det kunne joh være hun valgte at smutte væk, så kunne han fortætte sin tur, og han skulle nok lade dyrene være.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Da Kaldy kom over til sit tøj tog hun det hurtigt på og så mod ulven som havde lagt sig hun tog sin stav og gik mod ulven for vis den angreb kunne hun forsvare sig. hun så på den og da hun var 4 meter fra den satte hun sig på hug og så den i øjnene.
"du er ikke farlig... er du vel?" spurgte hun roligt og rakte hånden frem for at så om den ville snusse til hende.

[Maxwell O' Connor]

Max så forsigtigt op, da kvinden satte sig på hug foran ham. Han bemærkede staven i hendes hånd og det gik op for ham, efter lidt tid, at hun kunne være magiker? Det lignede en tryllestav, for hvem ville gå rundt med en pind i hånden?
Han løftede hovedet og valgte at møde hendes blik. De gule øjne var rolige og han valgte at snuse til hende, da hun roligt rakte hånden frem mod ham. Farlig var noget af det sidste han ville være som ulv, det ville han kun være i alvorlige situationer.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy smilte og satte sig helt ned da han havde snust. hun så på ham med et smil og sukkede let.
"jeg forstår ikke hvorfor jeg kun kan få dyre venner"
hviskede huun roligt som hun så op i himlen med et lettere sorgmodigt blik. hun forstod ikke hvorfor mennesker ikke kunne lig hende. var det fordi hun ledte så inderligt efter Ash? eller var det bare hendes personlighed. noget måtte jo være galt.

[Maxwell O' Connor]

De gule øjne var satdig rettet mod kvinden som han faktisk aldrig havde set her i skoven før, han vandrede ellers så ofte her og der var ikke et sted i skoven han ikke havde været. men selvfølgelig kom der nye til og han forventede da heller ikke at møde alle på sin vej.
Max lagde hovedet let på skrå og undrede over hendes svar. Havde hun virkelig kun dyr som venner? han mente ellers at alle mennesker havde venner, nogle har flere end andre. Så det kom da helt bag på ham at hun ikke havde nogen.
Han satte sig op og kiggede fjernt over mod buskene. Skulle han? han ville joh ikke gøre hende forskrækket eller vred. og det var heller ikke pænt af ham at sidder her og være ulv og lade hende tro han var det.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ulven og nussede den bag øret lige så langsomt som hun sukkede og lagde sig ned på jorden.
"gid du kunne forstå mig, men du er jo bare en ulv"
sagde hun og lukkede øjnene og gabte lidt. hun var faktisk træt. måske burde hun gå hjem af. eller rettere gå tilbage til kroen. hun kunne ikke tage hjem nu men hun vidste hun ville få en ordenlig omgang skæld ud når hun kom hjem.

[Maxwell O' Connor]

At blive nusset bag øret var faktisk meget rart. Max besluttede sig og rejse sig op på alle fire og luntede om bag de høje buske. "jeg forstår dig ganske tydeligt." sagde han i et meget roligt tonefald. Max trådte frem fra buskende iført i en langærmet hvid skjorte, sine brune bukser, sit grønne tørklæde og alle sine armbånd og ringe samt sin brune hanske på højre hånd, han ville føle sig nøgen uden dem på. Hans lille grønne taske havde han ikke taget på men havde den i hånden. "og undskyld for resten, det var ikke min mening at forskrække dig." Han kløede sig diskret i det grå hvide hår og gik forsigtigt over mod kvinden.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy log stille og da han gik sukkede hun trist. Da der kom en stemme farvede hun op i forskrækkelse. Hun så mod stemmen og så fyren komme ud. Hun skilte venligt og grinte lidt. Hvorfor havde hun ikke gættet det. Han havde jo været en alt for rolig ulv så det havde jo været det rigtige gæt hvad han var. Hun rejste sig op og nejede.
" hyggeligt at møde Dem. Og det er helt okey, jeg burde ha gættet det. Jeg hedder forresten Kaldy Mali da kymin"
hun skilte og så op på ham. Han virkede sød