et møde med en ulv

[Maxwell O' Connor]

Hvilken vej skulle han gå? Han overvejede faktisk at tag hjem, da det var blevet ret mørkt og nu hvor han alligevel ikke viste hvad klokken var. Hans mor skulle nødigt blive bekymret.
Max så sig tilbage, da en tanke pludselig strejfede ham. Han havde jo glemt sin taske, han havde lagt den fra sig på jorden hvor ham og Kaldy havde opholdt sig. Max sukkede og vente sig om og gik med lette skridt, som bevægede sig lydløst hen over skovbunden, tilbage hvor han var kommet fra. Det var ikke kun skovbunden der var skjult i det mørke der hang over skoven, hans taske var nok også blevet væk i mørket.
Han var ikke nået så langt væk fra stedet, så det tog kun få minutter at gå tilbage til stedet.. Og dog, helt væk var den ikke. Han kunne heldigvis lige skimte tasken svagt i mørket.
Da Max havde spænd den fast om livet, stod han og stirrede frem for sig, stirrede mod den vej som han faktisk skulle gå, og den vej Kaldy var forsvundet hen ad.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på manden og da han næsten vældtede ind i hende skubbede hun ham forsigtigt væk. hun lugtede til hans ånde og følte kvalmen stige. hun sank en klumb og smilte venligt. hun følte dog han gik over hendes grænse da han strøg en hår tot af hendes væk. hun gik lidt tilbage og nejede for ham så han kunne se hun var velopdragen.
"det ville jeg gerne men jeg må tilbage til mit værelse på Kroen"
sagde hun og rettede sig op. han så virkelig underlig ud, hun havde aldrig set en liderlig så hun vidste ikke hvad det var. hun følte sig dog sjæligt utilpas. hun rettede sig op og så lidt tilbage hvor hun havde efterlod Maxwell.

[Deleted]

Utilfreds rynkede han på næsen og svingede en enkelt gang stokken rundt, han havde nu meget godt styr på den stadig. Han gik dog mod hende igen og greb ud efter hendes overarm.
"Jeg tror nu gerne du vil, der er ingen grund til at spilde kostbar lille frøken. Jeg ved godt jeg er en flot mand. Jeg siger det ikke til en sjæl, det loooover jeg." Grinte han hånligt, inden han forsøgte at trække hende ind til sig. Hvad man ville have måtte man tage, hvis det altså ikke blev givet til en og lige nu, blev der ikke engang gjort tegn til noget i den retning han ønskede, nej det gik virkelig ikke! Derfor måtte han jo føre sin sag frem, han tog det han ville have, lige nu var det en eller anden tøs at hukke i og det blev lige denne tøs, for nu var hun alligevel på hans vej. Om det så skulle gøres lige her i skoven, han var skam ikke sart!

[Maxwell O' Connor]

Max kunne ikke rigtig bestemme sig for hvilken vej han skulle gå. For han burde virkelig komme hjem, men han havde også lyst til at blive hængende i skoven, bare for et stykke tid. Men han viste hans mor og lillebror ventede derhjemme, og hans mor kunne bestemt ikke lide at han kom så sent hjem, men at gøre noget ved det, kunne hun ikke.
"nårh, jeg må heller vende hjem alligevel, det er også en dag imorgen" mumlede han kort for sig selv og satte kursen mod den vej Kaldy var gået, mod byen.. Hvor langt mon Kaldy var kommet? Han viste jo ikke rigtig hvor lang tid der var gået fra da de mødes og til de sagde farvel. Og inderst inde håbede han da at hun ikke var nåede så langt, han fortrød lidt hun var gået alene hjem. Ik fordi han troede der var noget i denne skov der kunne gøre hende ondt, men man skal aldrig sige aldrig og hun virkede sød.

[Kaldy Mali Da Kymin]

KAldy så på stokken da han svang den og da hun skulle til at gå blev hun grebet fat i i overarmen. hun så på ham med store forskrækkede øjne og hev i armen.
"slip mig... jeg vil ikke"
hun havde regnet ud hvad han ville. og da han sagde han jo var en flot fyr og ikke sagde det til nogle blev hun rigtig bange. hvad pokker var det han ville med hende. hun var bare en magiker pige. hun kom i tanke om sin stav og skyndte sig at tage den fra sin bælte taske og skulle lige komme i tanke om en forsvars besvægelse før hun svang.
Kaldy Rystede som en sindsyg og kunne kun tænke på Maxwell mon ville komme og rede hende.

[Deleted]

Tossede pigebarn, hun måtte være skør, han var jo en fangst, en greve, hun kunne da ikke sige nej! Selvfølgelig ville hun det, hun spillede bare kostbar! Sådan kunne han godt lide det, specielt lige nu, han trængte til at føle sig som det svin han rent faktisk var. Shade smilede bare af hende, inden han valgte at slå ud efter hendes hånd for at få hende til at tabe staven, samtidig ville han slå sin stok ned i jorden og få staven til at flyve væk, hvis det da ellers lykkedes ham! Han ville tæt på og han ville mærke en kvinde, han ville forsøge at hive hende op mod et træ og kysse hende, både på mund og hals og længere ned hvis han kunne komme til det, for så nærmest at flå kjolen af hende. Han var ved at være rimelig utålmodig selvom deres møde nok ikke engang havde varet i et kvarter.

[Maxwell O' Connor]

Max rettede lidt på sit grønne halstørklæde som var løst viklet to gange rundt om halsen. Han mærkede den kølige brise igen, denne gang var den køligere en før og han ærgrede sig over han ikke havde taget sin jakke med, for det var blevet lidt små koldt efterhånden.
Der virkede stadig ikke til at der var andre end ham i denne skov, der var helt stille og Kaldy var nok nået til byen, der var i hvert fald gået flere minutter så mon ikke hun var kommet frem?
Han rettede blikket mod himlen som ikke var til at se hvorefter han skænkede det igen, og uden Max bemærkede det, fik han grenene til at knække for hvert skridt han tog, de var ikke til at undgå da de lå spredt ud over hele skovbunden og i øvrigt var det jo mørkt, men der var nok ikke nogen i skoven der ville blive opmærksom over lyden. Eller jo, Måske en fugl?

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy mærkede slaget fra stokken og hun tabte staven langt væk. Hun var bange lige nu. hun mærkede hvordan han skubbede hende op mod et træ. hendes gyldne øjne vidste ren rædsel.
"nej stop jeg vi..."
Mere fik hun ikke sagt før han kyssede hende på munden og halsen. hun hev i sin arm for at prøve at komme væk og prøvede at skubbe ham væk med den anden hånd. Da han så flåede hendes kjole i stykket tog huun hænderne op foran brysterne og stod stiv af skræk over hvad han gjorde ved hende. Pludselig kom i hun i tanke om Maxwell. mon han var tæt på?
"MAXWELL HJÆLP!"
Råbte hun af lungernes fulde kraft. for lige nu havde hun brug for hjælp. hun ville ikke voldtages. og slet ikke når man tænkte på det var hendes første gang så. Hun ville gemme den til den særlige fyr i hendes livv og det skulle ikke være en fremmed mand som var fuld.

[Deleted]

Ikke nok med at han var udødelig, så trænede han rimelig tit, så han var også en stærk mand, det var intet problem at have hende fastlåst, selvom hun da prøvede, det måtte man give hende. Et grin kom fra ham.
"Jeg kan godt lide når i er lidt uopnåelige, så kan jeg modbevise det. Ingen grund til at spille kostbar, jeg ved hvor kostbar en kvindekrop er, jeg skal nok behandle den rigtig godt." Hviskede han liderligt, som han begyndte at fumle med sine bukser med den ene hånd, mens den anden holdte hende fast. At hun begyndte at råbe efter en eller anden, fik ham til at se sig omkring, der var jo ikke en levende sjæl. Når, det var nok bare et forsøg på at slippe væk, skidt pyt, han overlevede nok. Shade stak hende en lussing.
"Stop det pjat, og nyd det nu bare, det er ikke alle og en hver der får lov til at ligge med en greve ude i skoven." Grinte han så, inden han valgte at smide hende ned mod græsset, for at ligge sig over hende. Han var jo i den grad klar, sådan som hans erektion stod stift og parat til at blive ført ind i hende. Dog var hendes krop nok ikke ligefrem så klar, men det gjorde intet, han skulle nok få hendes krop til at reagere, for selvom sindet ikke ville, havde kroppen altid et behov. Derfor valgte han ikke at presse sig op i hende, i stedet valgte han at forsøge at stikke to fingre op i hende, for at lege lidt, gøre hende ordenlig klar til.

[Maxwell O' Connor]

Stille det var der, meget stille. Overrasket tog han et stort skridt hen over en træstup som han lige havde skimtet i mørket lige i sidste sekund. Han så sig tilbage og rystede let på hovedet, det kunne havde set godt ud, hvis han var faldet. Med et suk forsatte han videre, tænk det var faktisk en rar stilhed der hang hen over skoven.. og dog!
Max stoppede brat op og stirrede frem for sig og lyttede. Han mente nemlig han hørte noget, eller var det bare ham?... Nej det var nok et råb.
Max satte i løb i retningen mod byen, det kunne være det faktisk var Kaldy der havde råbt på ham? For hvem skulle det ellers være, der var helt sikkert ikke andre end hende.

Der! lige fremme. Kunne Max skimte to personer som lå på skovbunden. Max nærmede sig forsigtigt for at se nærmere på hvad der forgik, for han var ikke rigtig sikker på havde han så. Med et hånd på træet hvor han stod i skjul kneb han øjnene sammen... Kaldy! Det var hende, og en mand der tydeligt forsøgte at.... Nej det var bare for meget!
Max mærkede vreden boble op og de gule rovdyr øjne dukkede frem i hans blik.
For at manden ikke skulle opdage ham for tidligt, sneg han sig hurtigt men lydløst frem så han var bag hans ryg. Max for frem da han synes det var det rette tidspunkt at reagere på uden at blive afsløret. Han greb fat i mandens skuldre for derefter skubbe ham væk med et voldsomt ryg, så han forhåbentlig ville ende på jorden bag ham. "HEY! Hvad fanden har du gang i? kan du ikke se hun ikke vil!!!" Råbte han vredt. Hans øjne var stadig gule og de var rettet direkte mod den fremmed mand.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy rystede og mærede hun ikke havde en change for at komme fri fra hans greb. men det stoppede hende ikke i at forsøge. hun hev og flåede for at komme fri. da han så sagde han ville behandle hendes krop godt fik hun store øjne og hev endnu mere. hun havde skreget af lungernes fulde kraft og hun mistede da også vejret en kort stund da huun blev stukket en lussing. hun vendte hovedet væk da det slag havde gjort ondt.
Pludselig blev hun smidt ned mod jorden og hun prøvede hurtigt at kravle væk men kom ikke langt før han var over hende igen og hans ord gjorde hende ikke mindre urolig. hun så på ham og hans stive lem. hun blev bange. skulle hun virkelig midste sin mørdom lige nu, til en fremmed.
"om De så var konge ville jeg ikke ligge med Dem"
ja hun var i knibbe og fanget men hun havde stadig sine manere. hun mærkede hans fingre og bed sig i læben. det gjorde ondt. hvorfor skulle det også ske sådan her.

Pludseligt så hun en hånd på mandens skuldre og så han blev hevet væk. om hans faldt vidste hun ikke men hun håbede. nøj hvor hun håbede. hun skyndte sig op og stå og stilte sig bag Maxwell med hænderne om sine bryster og hovedet stittede frem fra hans overarm.
"tak fordi De kom Maxwell."
hviskede hun rystene i chok og bange for hvad der skulle ske. pludselig kom hun i tanke om sin tryllestav. den lå over ved træet. hun så mod træet der var bag hende og skyndte sig over og tage den op. hun holdte stramtt om den. hun ønskede ikke at miste den igen.

[Deleted]

Ganske grådig og tilfreds, var han begyndt at bevæge sine fingre i hende, han smilede stort, han fik jo næsten hvad han ville have. Ja, det troede han da, lige indtil en eller anden åndssvag knægt ville lege helt, han var jo fuld, så helt oppe på dupperne var han ikke. Derfor blev han overrasket ved hånden mod sin skulder og måden han blev væltet af, han greb ud efter sin stok og trillede væk fra dem i sit mindre fald. Da han endelig var kommet op på benene, så han mod dem og fnøs.
"Er det en måde at behandle en greve på?" Kom det hårdt fra ham, han bankede stokken ned i jorden og lod et kraftigt vindpust søge direkte mod dem. Ikke nok med han var udødelig og greve, så var han også magiker, og hans stav, var forlænget af stokken. Hvilket var grunden til den sjældent forlod hans side. Shade så faretruende mod dem begge, ingen skulle tage det der tilhørte ham. I hans skadet hoved var han sikker på at hun tilhørte ham og han ville ikke stoppe indtil han enten mistede bevidstheden eller de rent faktisk formåede at flygte, eller endnu bedre, han fik hvad han ønskede.

[Maxwell O' Connor]

Da Max havde forsøgt at skubbe manden væk fra Kaldy og så at det lykkes, så han hvordan manden trillede væk, hvorefter han kom på benene igen. Max rynkede på panden og betragtede ham med en undren. Var manden fuld? For det virkede da sådan..
Et kraftigt vindpus kom imod dem da manden med sin stok, slog den ned i jorden. Det fik Max's hovedet til at vende bagover og fik ham til at tag et skridt tilbage, men han nåede at få styr på sin balance.
Greve? Så det var de han var.. Max så kort på Kaldy som havde takket ham. Han tog hurtigt sit store grønne tørklæde af og gav det til Kaldy. Hvorefter han igen så over på den fremmede mand. "Er det en måde at behandle unge kvinder på?" kom det hårdt tilbage. Max rystede på hovedet og kunne ikke forstå hvorfor nogle kunne være sådan mod et andet menneske. Men sådan var verden nu til dags og det kunne man ikke lave om på.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så op på Maxwell som han pludselig gav hende hans tørklæde. hun tog det om sig så hun dækkede brysterne. hun så på den fremmede mand da han pludselig sendte et vindstød mod dem og det gjorde hun kom ind mod træet da hendes ben ikke var stærke nok til at stå imod. hun så mod den fremmede.
"jeg er ligeglad med De er greve. De er et svin der tror kvinder er ting" kom det hårdt fra hende da hun ville ha det ud. hun var jo ligeglad med om han var greve. hun ville ikke behandles som en ting. hun var et levende væsen som ham selv. hun så på Maxwell og stilte sig lidt i skygge af ham for at føle sig tryg. hun havde jo lige redet hende fra at ha samleje med en fremmed mand.

[Deleted]

Et fnys kom fra ham, han rettede på sit tøj, lige nu gad han ikke kæmpe mod en anden mand om en kvinde, han ville bare have en. Så han endte med at vifte ligegyldig med hånden.
"Så køn er hun heller ikke." Mumlede han lidt for sig selv, inden han vendte rundt for at begynde at vakle videre på usikre ben. Han kunne godt mærke trætheden indhentede ham, hvorfor havde han ikke også mere alkohol! Fordømt! Shade holdte godt om sin stok og prøvede at finde vejen tilbage, han så lidt rundt, fuldstændig tabt bag en vogn og kløede sig så i nakken, inden han vendte rundt på hælene.
"I kunne vel ikke fortælle mig hvilken vej Darklia ligger?" Spurgte han så med et charmerende smil, som var de helt nye folk han aldrig havde mødt, eller forsøgt at voldtage. Shade lod som om det ikke var sket, det var meget nemmere! Ingen skade var jo sket, sådan da, hendes tøj var nok lidt uenig, men sådan var det.