et møde med en ulv

[Maxwell O' Connor]

Så vidt Max kunne se gennem mørket som havde lagt sig tungere over skoven, viftede manden vist med den ene hånd, som om det pludselig var ligegyldigt.
Max løftede undrende det ene øjenbryn og bemærkede, at manden mumlede noget som han ikke rigtig kunne opfange. Han forholdte sig tavs og håbede egentlig på at den fremmede bare ville gå sin vej, for det med at skulle slås det havde han faktisk ikke lyst til. At slås var kun noget han gjorde hvis ikke han kunne komme udenom det.
Hvad manden egentlig havde mumlet var også ligemeget, det var nok alligevel ikke noget interessant. Max betragtede manden som virkede yderst besynderlig. Spørgsmålet og det charmerende smil kom lidt bag på ham, forsøgte han på at skubbe hændelsen væk og bare lod som om der intet var hændt? Max sukkede lydløst og forholdte sig tavs imens han overvejede om han bare skulle være venlig..
"Det er vist den vej, et eller andet sted" sagde han tilsidst og viftede i retningen af de omgivelserne der var bag ham, men som han faktisk ikke rigtig kunne se, i hvert fald ikke så godt.

Max havde aldrig sat sin fod i Darklia og vejen var han faktisk lidt itvivl om.. men det sagde han ikke højt, men det kunne være Kaldy vidste det?

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy stod bag Maxwell men hørte godt hans mumlen og det gjorde hun så trist ned. var hun ikke køn? hun var ellers altid rost for sin skønhed. hun trak vejret roligt og så på manden da han spurgte om vej. men hun fik ikke sagt et ord før maxwell sagde noget. Kaldy ville ha forslået ham at bruge et kort eller magi til at finde vej. men hvorfor være venlig over for en der lige havde forsøgt at voldtage hende, godt hun havde sin jomfrulighed endnu.
Kaldy så på Maxwell og håbede inderligt på manden bare ville gå sin vej. Kaldy lagde en hånd på Mawells skuldre og hviskede så til ham.
"er jeg grim?"
spurgte hun stille for det nagede hende lidt at manden havde sagt hun ikke var køn.

[Deleted]

Der kom en brummende lyd fra ham, han begyndte bare at vade den vej den fremmede havde vist. Han var klart usikker på sine ben, mest fra det trætheden som gjorde det nu, men han måtte komme væk fra skovene. Uden så meget som at skænke kvinden et yderligere blik, gik han forbi dem og væk derfra. Han hørte hendes spørgsmål til hendes bekendtskab, hvilket fik ham til at smile skadefro.
"Mon ikke vore veje kunne krydses igen. Vær hilset mærkværdige væsner!" Vrøvlede han, inden han forsvandt ud i mørket og måtte gøre sit bedste for at finde vejen hjem igen.

//out

[Maxwell O' Connor]

Han mærkede en hånd på sin skuldre og kiggede på Kaldy som kiggede på ham. Men løftede blikket igen og vendte sig roligt rundt da den meget sære mand, han ikke engang kendte navnet på, gik forbi dem. Dog havde han fundet ud af at manden var greve og det var det eneste han viste om denne fremmede person, og han ønskede nu heller ikke at vide mere.
Max rystede på hovedet af den femmede inden han forsvandt ud i mørket. Da manden omsider var væk vendte han sig igen roligt om mod Kaldy. "Nej da, ikke spor." sagde han og klappede hende på hånden som var placeret på hans skuldre.
"Er du forresten okay? tilføjede han og så spørgende på hende og smilte svagt, et smil der skjulte sig bag det tætte mørke. Han drejede hovedet og kiggede en ekstra gang, bare for at se om manden var ude af syne.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på manden da han gik forbi og håbede han tog fejl. hun ville da ikke møde en der ville voldtage hende. hun så på mawell der sagde hun var pæn. og ikke grim. hun smilte venligt og lagde hurtigt sine arme om hans krop og krammede ham som tak.
"jeg er noget rystet, men ellers er jeg okey takket være Dem"
hun holdte krammet for at få sit chok væk for han virkede tilgengæld sød og rar. iforhold til denne greve. Kaldy så op på Mawell og smilte skævt.
"Vil De gøre mig en tjeneste?"
spurgte hun roligt men stadig lidt rystet i stemmen.

[Maxwell O' Connor]

Han blev lidt overrasket da Kaldy pludselig lagde armene om ham. "Godt at høre" sagde han med et stille smil.
han så ned på hende med hovedet på skrå og stadig med et overraskende udtryk, da hun stadig holdte krammet. Max løftede det ene øjenbryn da hun løftede hovedet og sendte ham et skævt smil. Max kiggede så lidt op og så lidt tænksom ud, bare for at virke til at tænke over hendes spørgsmål. "hmm, okay. Så lad gå da." sagde han lidt drilsk og lagde en hånd på hendes skuldre.