Et vigtigt møde

[Frost]

Frost stod foran det store vindue der vendte ud mod gårdspladsen og betragtede koncentreret den ligegyldige udsigt. Han forsøgte at få sine tanker samlet. Det var kun en time siden kareten var kørt ind, men for ham kunne det lige så godt have været for fem minutter siden eller fem timer.
Meget var blevet ordnet på den korte tid. Nok til et helt liv og for ham passede det. Efter i dag ville hans liv formentlig aldrig blive det samme.
Skønt han havde været til stede, havde han ikke haft meget at sige. Ikke da han først havde givet sit samtykke. Resten var blevet forhandlet på plads af hans far og Camillas far.
Ikke noget der som sådan kom ham ved. Det meste havde været medgift og formelle aftaler. Ikke noget der som sådan havde interesseret ham, da det ikke burde påvirke hans liv mere end det allerede var blevet.

De voksne mænd var nu gået, de havde fået hvad de ville opnå og efterladt Frost tilbage med de tomme krystalglas, som de havde skålet i.
Han var klædt fint på i sit mest anstændige og formelle tøj, der var blevet bestilt til dagen. Han lyttede efter døren, hvor Camilla ville komme ind. Han havde ikke mødt hende til nogle af forhandlingerne omkring forlovelsen. Var ikke sikker på om det var fordi hun var indforstået, ligeglad eller uvidende. Forhåbentlig var det ikke fordi hun var trodsig. Det ville kunne ødelægge alt for ham.
Stille bad han til at hun var rolig og fattet og til at tale med. Fornuftig, selv for en ikke adelig.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla sad enlig denne aften og var ved og arbejde på hende værelse, hun var bag ud med de smykke designes hun skulle prøve af og enkle andre smykker som skulle sendes med hendes far til næste bestilling. hun hade tage sin sorte paryk på igen, så hende ellers hvide hår igen var skjult op under den, hun viste hendes far på det sidste hade være til en del møder men hun hade enlig glemt hvad emnet handle om, hun sad og arbejde da en af hendes fætters tjenestefolk eller retter slave kom banke på og sag at hendes far var kørt og hun skulle gør sig i stand og gå ned og mødes med en der sad i en af de rum som hun tit hade være med til forretnings møder, hun sukke bare og gik på bade værelset hvor hun fik vaske finger og ansigt og arme inden hun gik tilbage til sit værelse og skifte til elegant sort kjole der godt nok hade en smule dyb udskæring ved bryste men den passe godt til hendes forme krop og C skål stor bryst, hun lod det sort hår hænge ned over skulderne og hun tog et par sort sko der passe til på her efter tog hun en medaljon på som hun selv hade lavet som hade en rød sten i midten, hun tjekke sig kort i sit spejl før hun gik stille og roligt ned mod mødelokalt. Rummet hade et par reoler med bøger, et sofa område og så skrivebord med de to stole en for and og en bag ved skrivebord og ellers var der en del billeder på væggene da der jo ingen vinduer var i rummet. Da hun kom til lokalet banke hun blot på inden hun rolig åbnedøren da hun fik øje på frost var det første hun tænke at han line en gulerod med det hård, men hun kunne tydelig luft han var vampyr så hårfarven under hende en del for den var slet ikke normal blandt vampyre. Hun gik roligt ind og lukke døren efter sig, ”jeg kan gætte på de er person min far har bedt mig møde” kom det i en rolig stemme fra hende som hun gik hen til sofa gruppen og satte sig ned i den mindste sofa og rå roligt på ham med de blodrød øjne helt uvidende om hvem hun snakke med at han var hendes kommende mand.


Kjolen hun har på : maxidresses123.com/wp-content/uploads/2014/10/elegant-dresses-for-mother-of-the-bride.jpg

halskæden hun har på: ak1.ostkcdn.com/images/products/7713091/P15118083.jpg

[Frost]

Frost drejede hovedet en anelse ved lyden af banken på døren og drejede sig omkring da dørhåndtaget der gik ned. Han indlod at give en mundtlig tilladelse til at træde ind i rummet som han plejede, det var trods alt ikke ham der boede der.
Han blev stående ved maleriet han havde studeret så intenst.
Han så henkastet på hende. Han havde forstået at datteren var albino, noget der havde krævet en ekstra overvejelse da tilbuddet blev nævnt første gang. Hende her var sorthåret, måske havde han misforstået hvordan hun så ud. Der havde været så meget.
"Er De frøken Redd?"
Han flyttede hurtigt blikket fra hende. Det var svært for ham at se på en der var fuldkommen fremmed for ham og vide at hun skulle blive den mest intime. Det var en tanke han ikke brød sig om og holde hans blik væk fra hende og på et maleri bag hende.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på frost mens hun sad ganske roligt og kigge på ham, "det mig.. de kan måske fortælle mig hvad grunde til jeg skal afbryd mit arbejde for og komme og møde dem?" hun så roligt på ham, mens hun studer ham i alt hemmelighed. han var ikke grim som sådan men han var i vært fald ikke lig så flot en mand som hendes fætter dereck, åh ja dereck hun måtte passe på med ikke og komme for tæt på ham dereck ville flippe vis han opdage det, og hun ville ikke tilbage i den kælder! hun var kun næsten lig komme sig efter en næsten uge lang tortur i hans kælder for og have pisse ham af ved og være sammen med en anden mand og enkle kvinde. hun så på ham og kunne se hans øjne var flytte sig fra hende "det ret uhøflig ikke og kigge på den man snakker med" kom det spydig fra hende, hun kendt ikke til han var greve så hun antog han blot var en helt normal forretnings mand, så hun brugt et lidt andet tone fald over for ham hun sad helt roligt i sofaen med ret ryg og tydelig vis en stolt holdning for hun var stolt over hendes race og den familie hun var så heldig og være vokse op i, hun vente blot på dette møde ville blive færdig så hun kunne komme væk og tilbage til arbejde, måske få lidt tid med dereck vis hun var heldig.

[Frost]

Frost kastede et kort blik på hende. Det sekund eller mindre da hun bekræftede hvem hun var.
Først da hun påtale hans uhøflige adfærd så han for alvor på hende.
Han anede ikke hvad han skulle mene om hende, hun var tiltrækkende nok, men som sådan var hun ikke hans valg. Hun var hans fars først og fremmest.

Han foldede hænderne bag ryggen og skænkede hovedet en tand. Havde hendes far ikke taget en snak med hende. Var det ham der skulle bringe hende nyheden? Han havde håbet på at kunne undgå at være den der fortalte hende hvordan resten af hendes liv skulle være.
Han drejede hovedet mod døren der forblev lukket.
"Jeg er Lupidus, søn af Rogir Frost... " Hvis der var en pæn måde at viderebringe informationen på kunne han ikke finde den.
Hans udtryk blev mere stift og formelt og han så tomt på hende.
" Det er deres ønske at vi bliver gift. Aftalen er allerede på plads."

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla sad ganske roligt og så på ham, som han enlig rette blikke mod hende da hun hade talt letter uhøflig hun syntes ikke selv han var vider tiltrækkenden han ville ikke være en hun frivillig ville lægge sig i en seng med, hun så roligt på ham som han præsenter sig, så han var greven hun hade hørt en smule om hendes far godt nok hade nævnt at der skulle laves en aftale med men den næste han sag fik det rolig ansigt til og stivene en smule. Gifte… skulle de giftes! Og så var det aftalt bag hendes ryg! Øjne fik et meget dyster vredt udtryk det var tydelig det her hure hende ikke spor ”bare vent til jeg for fingeren i den gamle nar!” hvæse hun for sig selv, og hade knytte hænderne temmelig stram.. men hvad med dereck… åh gud nej dereck ville toruret hende fra den dag de blev gift til den dag hun valgt og dø, hun mærke dybt inde at hendes hoved og krop panikke for hun hade ikke lyst til og ende i kælderene igen nej nej ikke det alt andet ind kælderen ”og jeg har vel ikke haft noget og sige i denne aftale kan jeg gå ud fra siden ingen spøger mig om noget” hun rejste sig op ”vis den aftale virkelig er binden skal de ikke regne med jeg særlig nem og leve med.. og rør de mig brækker jeg armen på dem om og om igen til de fatter det” det var temmelig tydelig hun var oprørt lig nu for øjne lyne lidt og hendes tone var bidene og snerrene mens hun stod med knytte hænder for and sig, ikke på vild kår hun ville gå frivilige i seng med ham næææ nej det blev ved tvang! Hun nægt og gør det her så ville hun skide på hvor god den aftale ville være for familien.

[Frost]

Frost så væk. Det var lidt den reaktion han havde ønsket at undgå. Igen så han på hende.
"De er i chok, det er forståeligt... Deres far burde have delt planerne med Dem. Havde hørt Deres bekymringer ." Han hverken lød eller så specielt interesseret i hende eller opsat på at berolige hende.
Og hvad skulle han også sige? Det kunne ikke være hans job at besvare alle de spørgsmål og særdeles upassende kommentarer hun slyngede efter ham.

"Jeg kan forsikre Dem for at aftalen er blevet til med omtanke for Deres velbefindende og at De ikke vil lide overlast."
Faktisk burde hun være taknemmelig over at kunne blive gift med en af status. Selvom hendes far var rig, var der et stort spring mellem borgerlig og adelig.
Noget hendes opførelse tydelig viste. Forhåbentlig ville hun lære at opføre sig med mere ynde og forbedre hendes sprog, der var alt for ligefrem.

Han spændte ved halsen , som sank han.
"Ønsker De at tale med Deres far? Jeg kan hente ham for Dem og lade Dem talt i fred? "
Det var ikke med hans gode vilje. Det ville give ham, måske timer, hvor han ikke ville have noget at tage sig til, udover at vente på om hun ville ødelægge det for ham. På den anden side havde han gjort sit ved det sige ja til arrangementet i første omgang. Det ville ikke være hans fejl at hun ikke var bedre opdraget.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla sad blot ganske rolig men hendes inder var i panik og kaos, hendes velbefindende ja som om! Det her var større laste ind tanken om derecks tortur, ”jeg lider allerede overlaste ved og se på dem” snerre hun bare, og så dog forsat på hende men kun for at holde øje med være en bevægelse han nu en gang lave, hun var fuldkommen lige glad med at hun var heldig og ende hos en der var riger, hun ville slet ikke giftes! Og vis hun virkelig skulde giftes så i vært fald ikke med den rød top der stod der og tydelig vis heller ikke brød sig om helle dette arrangement, det ville blive et langt og ulykkelig ægteskab det vist hun hvilke fik hende til og tænke på dereck for så skulle hun tænke sig om inden hun tog hen og besøgt ham for ingen skulle jo fatte mistanke om deres affære og når hun nu skulle giftes ville det ikke sætte rødtop i godt lys selv om det ville more hende og giv ham et dårlig ryg, hun agte enlig ikke og opfør sig mere anstændig i vært fald ikke når de var alene, måske når hendes familie var i nærheden ellers kom de ikke til og se hende fra en pæn side. Hun kom til og grine da han snakke om hendes far ”den kujon er for længst på vej mod bjergene nu… han kommer ikke frem før dette ægteskab er indgået.. det har han ikke nosser nok til” snerre hun på ny og så på ham, snakke med nogle hun kunne godt brug en og søg lidt fred hos og så faldt tanken på dereck ”der en jeg skal snakke med.. min kære fætter som ejer huset her.. vis de vil have mig undskylde.. det vigtig for mig og informer ham om dette.. tragiske aftale.. han er den her i familien der nok tager sig bedste af mig” hun rejste sig op og så blot på ham, der var ikke et smile på hendes læber som hun normalt altid hade, og hendes øjne var fyldt med mord lyst, hun vente enlig ikke på svar men forlod rummet for og med faste skridt og søge til hendes fætters rum, han flippe når han hørt det her og hun vist det kunne komme til og gå ud over hende men, hun hade brug for at sig det til ham inden nogle andre gjord det, hun vist han muligvis arbejde så hun gik til hans konto først og banke bestemt på så han ikke var i tvivle om hun agte og snakke med ham.

[Deleted]

Dereck havde en masse at se til, for i det hans onkel var kommet, havde han haft forretning med til ham også. En masse papirer som skulle gennemses. Han ville gøre alt for at stå og svinge med flakser bag baren lige nu. Et sted savnede han det så forbandet meget, men tiden på at pleje tingene mellem Carmilla og han efter hans mindre udbrud, havde taget den tid som skule være brugt på hyggearbejde i baren. Hans sad med blikket hvilende ned i papirerne, men måtte hæve blikket da han tydeligt kunne mærke Carmillas vrede, samt høre hende. Det fik ham til at hæve et øjenbryn, hvad pokker foregik der nu? Da han hørte hende nærme sig, valgte han at køre en hånd igennem håret for at sætte det tilpas, inden han igen satte sig til at læse.
"Kom ind kære kusine." Kaldte han bare, inden han valgte at se op fra sit papir for at lade sine øjne glide over hende. Han sad i et mørkerødt og sort stribet jakkesæt, med en sort skjorte indenunder og et mørkerødt silkeslips. Det var jo ikke ukendt at han rent faktisk klædte sig pænt, han var jo ikke typen som kæmpede, han så sig gerne fri, med mindre det kom til nogen af dem han elskede eller familie. Carmilla var begge dele. De sorte blanke sko hvilede under skrivebordet som havde tonsvis af papir liggende flydende i ingen form for orden, han burde få sig en sekretær til at tage sig af alt dette og fremføre det for ham. Et lettere grådigt blik blev sendt ned af hans kære kusine. Der var ingen i nærheden lige nu til at spotte dem alligevel. Dog var han på vagt med sine ord, hvilket hun også burde være, nu hvor der var en anden vampyr under samme tag.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla var lette da dereck sag kom ind, og åbne roligt døren selv om det var tydelig i hendes øjne at hun var skide sur og oprevet. Hun lukke døren efter sig og så mod dereck pænt iklædt og det hele, han var nu bare en lækker mand hun ryste dog tanken af sig hun gik hen mod skrive bord og kunne godt se han hade en masse arbejde men hun måtte snakke med ham om det her, hun så på ham og sukke lydløst ”jeg kan nok regne ud du kender til der er en anden vampyr under dit tag ud over mig” hun så på ham og vente lidt for og se om han sag noget, hun var klar til hvad en han kunne finde på og gør enten ved hende eller hans møbler, ”min far var jo her for en times tid siden og snakke med denne vampyr i mødelokalt..” forsatte hun så og så ham ind i øjne ”han har lovet mig væk til ham” sag hun så stille og kigge ham stadig i øjne ”far har valgt og gift mig bort til greven der står i mødelokalet lig nu.. ved ikke hvornår og hvorfor.. sikkert forretning.. jeg har intet haft med dette og gøre dereck.. jeg sværger ” hun så på ham, hendes inder var i en stor kamp lig nu, hun hade lyst til og flygt, gemme sig bare forsvinde så hun kunne undgå og blive gift og undgå dereck vrede for dette betød jo en anden mand gjord krave på hende og tekniske set ville eje hende på papier når ægteskabet blev indgået, plus hun ville skulle dele seng med den mand da det jo nok ville blive gjort krav på at forsøge at skabe en arving selv om vampyr hade svært ved og få børn hvilke man kunne se for der var ind nu intet sket mellem hende og dereck når de hade hygge sig sammen.

[Deleted]

Alt over ham var overraskende roligt, han lagde blidt papiret fra sig, lænede sig over bordet og foldede sine fingre elegant, han lod blikket hvile mod hende. Et øjenbryn gled til vejrs, hvad havde hans onkel gang i?! Han rejste sig dog stille op, inden han gik helt hen til hende og lod en finger glide under hendes hage, et roligt suk kom fra ham.
"Jeg tror ikke din far ønsker noget ondt kusine, nok nærmere en god forretningspartner for livet og så en greve, han har da skaffet det bedste af det bedste til sin elskede datter." Lød det stille fra ham, han sendte hende et opmuntrende smil, inden han lod hånden glide om hendes nakke og skænkede hende et blidt lydløst kys. Dereck gjorde sit bedste for ikke at skulle gøre noget ved denne sag, naturligvis gik det ham på, men som forretningsmand, vidste han selv at et ægteskab med en greve var en god ting, en meget god ting. Det var jo lige så godt for familien.
"Giv ham en chance, måske han er mindst lige så uvillig i dette, men gør sin pligt?" Kom det så blidt fra ham, inden han lod en arm glide om livet på hende og trak hende ind mod sig så deres hofter mødtes. Roligt indsnuste han hendes duft, i sjæl ville hun altid være hans og han havde godt lidt set denne dag komme. Han lænede sig frem og hviskede så lav som overhovedet muligt, så vampyren under samme tag ikke ville kunne høre det.
"Det ville give vores forhold en helt ny beskidt drejning." Efterfølgende, flyttede han hovedet og smilede drillende til hende, inden hånden om hendes liv gled ned og greb fat i hendes bagdel.
"Kom! Jeg vil møde din kommende mand!" Kom det morende fra ham, Dereck var uden tvivl perfekt til at spille sin rolle som irriterende og drillende fætter, men det var jo også i hans person. At de var nære havde de altid været, men ikke på denne måde før han havde fundet ud af de ikke var blodslægt. Og før han vidste af det var han blevet fanget i sin kusines spind og hun i hans, de var både gode for hinanden og virkelig dårlige.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på dereck han virke rolig.. hvorfor var han så rolig! Hvad fanden sket der! Hun så på ham som han kom helt hen til hende og hade fingeren under hendes hage, hun så på ham som han snakke hvad i alvereden! Det ment han bare ikke! Hun så tydelig vist meget overrasket på ham som han smile opmuntrende til hende og hans hånd gled om i nakken og hun mærke hans læber mod sine i et lydløst kys, hun så på ham hade han virkelig ikke tænkt sig og gør noget ville han virkelig lade hende gifte sig med den rødtop! Hun så på ham som han bade hende giv ham en chance ”det mener du ikke.. den forvokset gulerod?” hun så på ham og sukke bare tydelig vis ikke spor tilfreds med dereck reaktion eller hans mening lig nu om denne ægteskabs sag. Hun så på ham som han lag armen om hendes liv og trak hende ind til ham, og kunne hør han snuse til hendes hår. Hun så på ham som han hviske til hende og smile en smile og så på ham ”du simpel hen frækker ind loven tillader” hun så på ham som han greb om hendes bagdel og hun måtte bide sig i læben for undgå at komme med en lyd, hun sukke som han sag han ville møde hendes kommende mand ”fint… skal jeg bringe ham her ind eller kan du godt klar og gå helt ned til møde lokalet og se ham.. den grime fanden” det sidste mumle hun mest for sig selv mens hun lod en finger køre i cirkel på hans bryst og gad virkelig ikke til og skulle tilbage og se på frost for hun fik mord tanker når hun så ham, mund hun skulle prøve og få ham myrte efter brylluppet? Det kunne måske gør hun arve noget eller hvad der en sket når en greve død.

[Deleted]

Når de nu alligevel ikke kunne blive gift, så var det vel bare at tage det bedste man kunne få, selv ville han ikke tøve med at gifte sig med en grevinde eller hertuginde for den sags skyld. Nej han ville bestemt gerne få det bedste ud af livet, og en affære blev da kun vildere og spændende og parterne var gift, eller en af dem i hvert fald var. Hans smil var lumsk, han havde planer, det kunne ses, men ingen han ville indvie hende i endnu. Dette ægteskab skulle have det bedste med sig, han ville dog se om manden overhovedet var Carmilla værdig, for det havde også noget at sige. En beskyttende fætter som mere af alt virkede som en storebror der passede på sin lillesøster med alt han kunne. Roligt rakte han armen frem, som tegn på de skulle gå.
"Jeg er sikker på han slet ikke er så slem, giv det nu en chance Carmilla, din far vil dig kun det bedste og du har min støtte og fulde opbakning i dette. Og bliver det helt slemt, så skal jeg nok sørger for at manden aldrig krummer så meget som et hår på dit smukke hoved!" Stemmen var rolig og selvsikker, han var forretningsmand og her kom det til syne. Det sidste blev sagt i en hvisken kun hun ville kunne høre, der lå noget faretruende i den, og hun ville bestemt ikke være i tvivl der ikke var den ting han ikke ville gøre for hende. Om det betød han skulle gennemtæve hendes ægtemand når han ikke opførte sig pænt, så måtte det være det. Men for nu, var han ikke en mand der dømte sin onkels beslutninger. Nej han fandt noget godt i det, blandt andet at Carmilla var bundet til en mand alene, ud over ham i det skjulte naturligvis, det var en dejlig ting, så slap han for alle savlede over hende til de fester han holdte, for hun var en gift kvinde. Ork der var mange gode ting ved det. Til gengæld, var hun tvunget til at skulle ligge med denne mand, en tanke han bestemt ikke brød sig om, men det var desværre en del af ægteskabet, om ikke andet til at fuldbyrde det. Ingen sagde de behøvede være aktive i lagnerne. Heldigvis! Den del skulle han så sandelig nok tage sig af. Han ville følge hende hele vejen ned til mødelokalet, inden han ville åbne døren for hende og vise hende ind først og derefter selv gå ind. Blikket hvilede mod manden som var ham fremmet, han sendte ham dog et frisk smil, inden han trådte frem og rakte ham hånden som en hilsen.

"Dereck Corshee, Carmillas fætter." Præsenterede han sig.

[Frost]

Frost havde ventet tålmodigt på Carmillas tilbagevendende, undret sig over hvorfor det var hendes fætter hun søgte råd hos og ikke hos en der stod tættere på hende. Som hendes far f.x. Han huskede hendes ord og at faderen var en kujon. En mærkelig ting at sige om en far. Det nærede kun hans usikkerhed omkring hele dette ægteskab at hun udviste så lidt respekt for hvad der burde være familiens overhoved.
At finde hans egen far og sætte ham ind i sagen og indvillige ham i hans bekymringer ville sikkert ikke ændre på noget, på nuværende tidspunkt.

Han stod stadig ved maleriet da hun kom ind igen efterfulgt af en mand, som han gættede på var hendes fætter. Han rettede sig op og smilede formelt til dem begge, mest til fætteren som han ønskede at gøre et godt indtryk på. Hvis han havde så meget at skulle sige, var det en god ide at komme ordentligt ind på ham.
Han gik over til dem og tog den fremstrakte hånd.
"Hr. Corshee. En ære at hilse på Dem. Jeg er Lupidus Frost. Jeg går ud fra at frøken Redd har fortalt Dem om mig?"
Carmilla tog han sig ikke videre af. De havde allerede haft deres første rædsomme møde og hvordan forholdet skulle udvikle sig lod han på til hende. Måske havde hun allerede sagt fra og i så fald ønskede han ikke at bruge mere tid på hende. Hun så dog ud til at være faldet til ro og det var en lettelse for ham.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på dereck som de begyndt og gå og lytte blot til det han sag til hende. Hun så på ham og smile bare en smule og kvalt et minder fnis ”det godt jeg har dig dereck” hviske hun ganske stille til ham og fuldt roligt med tilbage til mødelokalet hun var stadig ikke spor glad for helle denne aftale men vis dereck sag hun skulle give det en chance og han støtte hende, hvilke virkelig skræmt hende en del så måtte hun vel bid det i sig og bare prøve en smule på og få dette ægteskab til at gå nogle lunde glat ellers ville hun sandelig brug derecks tilbud om og få frost fjernet vis det blev alt for slemt. Hun så roligt mod frost da de kom ind i rummet og lod bare dereck gå der hen og hilse og stod bare og så på dem til frost spurt om hun hade fortalt dereck om ham. Her valgt hun så og gå roligt hen og stille sig ved siden af dereck ”jeg har skam fortalt min kære fætter om helle denne aftale som nu er bleven lagt ” hun så roligt på ham tydelig vis meget mere rolig ind da de lige mødes hun så roligt på frost ”og så vil jeg også gerne undskylde min opførsel før… dette var ikke noget jeg hade forudset skulle ske og slet ikke bag min ryg.” hun så på frost før hun så på dereck kort og gik ellers hen og satte sig på ny i sofaen og ville lade de to snakke en smule mens hun bare ville side og lytte mens hun tænkt tingen i gennem for det var altså en del og sluge plus hun kunne slet ikke komme sig over den måde dereck hade reager men et sted frygt hun at når frost var gået så ville han vise lidt andre kunne man tillade og kalde det følelser komme frem for hende og hun gru for det.