Det klare vand

[spurv]

Det var en varm og solrig dag. Solen glimtede i den klare sø og fuglende kvidrede. Ved breden stod en kvinde nøgen på nær et bælte med en fløjte i, og en medaljong om halsen. ved siden af hende lå en kjole smidt i græsset.
Liv stirrede ned i det klare vand på hendes spejl billede, med et forviret og intens blik. hele verden omkring hende syntes at være blevet stille mens hun stirede ned på sit spejlbilled. Liv var i sin egen lille bobbel. Det lange gyldne hår hang løst ned om hendes skuldre og hendes øjne skinnede blå som søen.
* Jeg kan i det midste genkende det* liv havde ændret sig så meget efter det der var sket, skønt hun ikke kunne huske hvad det måtte værre, men ældre var hun i hvertfald blevet, meget ældre. hun kørte hånden hend over sin kind for at forsikre sig om at pige en spejlbilledet var hende. hvorfor kunne hun ikke huske noget, det hele var så forvirende. I livs hoved var hun en ung pige, men billedet der stirrede tilbage på hende var en ung smuk kvinde i 20erne. liv havde altid bare været normal, men hun var blomstret til at være en smuk kvinde. en forandring liv slet ikke kunne forstå, hvordan kunne hun ikke huske alle de år der måtte være gået. hun var ikke vokset særligt meget, og kunne stadigt passe hendes gamle tøj, men formerne havde ændret sig. Liv gav et lille suk fra sig, og smillede til spejlbilledet hun kunne jo aligevel ikke lave om på hvad der var sket, og når hun smilede lignede hun meget mer sig selv. De fleste af en lang række blå mærker var forsvundet, og kun dem der havde været allerværst kunne skimtes, og kun på grund af det stærke lys.

[efrantis]

efran kikkede forvirret rundt hans øjne begyndte langsomt og vænne sig til lyset han kikkede lidt rundt for at finde ud af hvor han var, og fandt ud af
at han slet ikke kunne huske hvor han egentlig var en masse ting var sket på det sidste som tydeligt havde ført ham til dette sted.
efran rejste sig op og satte sig roligt i en skrædder stilling, og begyndte nu at kikke roligt rundt hans øjne var stadig igang med og vænne sig til lyset.

det så ud til og være en form for skov af en slags stedet var ret pænt og fredeligt, som det så ud han kikkede ned på sig selv og var glad for at han så normal ud igen, efran kunne stadig ikk rigtig huske hvad der var sket var dette endnu en forvandling han havde mistet kontrol over og hvorfor ? han plejede altid og kunne huske grunden til en fuld forvandling men ikke denne gang, han lagde nu også mærke til at der var sort og brændt rundt om det sted han vågnede som om at han havde lavet noget her inden han besvimede.

efran rejste sig roligt op og begyndte at lytte, han kunne høre vand i nærheden måske en sø ? det ville i hvert fald være rart med noget og drikke efter sådan en tur. han begyndte roligt og bevæge sig mod lyden af vand, han tog sin taske der dog stadig var i nærheden med sig i det mindste var den der stadig, han kikkede på sig selv igen mens han svagt vaklede mod lyden det tog ham noget tid og ligge mærke til han slet ikk havde noget tøj på hvilket altid skete efter en forvandling da tøjet ikke kan forstørres når efran blev til en drage, han skyndte sig at tage en kappe fra sin taske på en meget simpel stykke stof som han altid havde på sig efran regnede ikke lige med at støde ind i nogen her .

[spurv]

Liv tænkte ikke så mege om der kunne komme nogen, det ville ikke gøre noget. Havde liv været opmærksom på sine omgivelser havde hun nok lagt mærke til lydene fra skoven, men det var hun ikke, hun fornemmede ingen ting, hørte ikke lydende bag sig, og var ellers helt opslugt af sit spejlbillede. hednes hånd gled fra hendes kind, ned over hendes bryst hvor den stoppede kort op og så videre ned så hun bare stod med armene langs siden. * har jeg fået bryster* liv havde set kvinder før, men hun havde aldrig set hende selv på den måde. normalt var Liv meget opmærksom på naturen omkring hende, men lige nu var hun helt opslugt af hendes eget spejl billed. det var så underligt at se på. hun følte ikke græsset under hendes fødder, solen på hendes skuldere,, eller den svage vind der strøg over hendes krop.

[efrantis]

efran bevægede sig mod en åbning i træerne et stykke fremme og kikkede ud, lyset her var meget kraftigt og han var nød til og knibe øjnene sammen dog var det ene som altid lukket en refleks han havde fået sat igang hos sig selv så han ikke bare forvandlede sig konstant, dog med alt den energi brugt på den sidste var der ikk den store fare for det ville sket igen foreløbig.

efran begyndte langsomt og vænne sig til lyset og kikkede nu frem, rigtig nok var der en klar og flot sø foran ham han tog nogle skridt frem og støttede sig selv langs træerne på vejen der hen da han stadig havde mistet en del energi fra sin forvandling.

efran lagde ikke engang mærke til pigen der stod ved vandet hans tanker var helt på at komme der hen selv så han kunne slappe af,
han var nu selv kommet til breden af søen og satte sin taske og kappe fra sig lagde det ved græsset, og smed sig selv i vandet noget han altid gjorde for at få renset sig selv efter sådan en tur.

til og starte med lignet det at han var besvimet i vandet men efran lå teknisk set bare og slappede af uden omtanke for hvad der var rundt om ham, normalt holdt dyr og mennesker sig alligevel fra ham så det var nok derfor

[spurv]

Mens Liv stod der og kiggede på den klare overflade var der noget der brød den. Vandet begyndte og kruse, og hendes spejlbillede begyndet at kruse. Det var nok til at få hende til at komme en smule tilbage til nuet. Idet hun begyndte at komme til opmærksomhed igen, flød en mand ind hvor hendes spejlbilled havde været ør. Liv stirede med et undrende smil ned på manden der havde erstatet det sted som hendes spejlbilled havde værret. Manden var helt nøgen som hende, men hun virkede ikke til at tage sig af det
* hvor kom han fra. ? det er i hvertfald ikke mit spejlbillede*
Liv var så fortabt i sine tanker at hun ikke fik sagt noget til manden , men stirrede bare ned på ham med store blå øjne.

[efrantis]

efran flød bare roligt langs vandet og lod tankerne roligt flyde ud af ham med vandet, efter lidt tid åbnede han det ene øje og kikkede langsomt og træt op da han syntes han kunne mærke nogen i nærheden af ham kort efter lagde han mærke til en kvinde der stod over ham som tydeligvis ikke havde noget tøj på, dette fik ham hurtigt til og reagere og i en panik reaktion mistede han grebbet om sig selv og sank under vandet hvorefter det kort boblede af varme da hans energi fik sat gang i varmen.

et lille stykke tid kikkede han op af vandet men kun nok til at hans hoved dukkede op, hvorefter han hurtigt sagde "undskyld jeg havde ikk set du var der " mens han holdte sig under vandet kun med hovedet oppe

[spurv]

da manden blev opmærksom på hende og sank under vandet, blev fortryellelsen over Liv hævet og en lille kluklatter undslap hende, og klingede ud i lysningen som små sølv klokker der blev ringet med. et stort varmt bredte sig på hendes læber som stadig var på dem da han dukkede op til overfladen igen. HUn lod ikke til at være ved at samle sit tøj op.
" ej heller jeg dem. Nyder de vandet "
spurgte hun varmt og fortsatte med at kigge på ham
* hvorfor dukker han si i vandet* liv forstod ikke helt hvorfor han ikke bare rejste sig op

[efrantis]

efran gav et hurtigt suk af lettelse og begyndte langsomt at rejse sig fra vandet, han var ikke den højeste mand i verden men resten af hans krop var godt udstyret med muskler de rigtige steder og nogle brede skuldre, hvilket nok var et resultat af den træning efran var nød til at genemgå for at holde sig selv i live overfor mennesker der var ude efter ham.

han kikkede på pigen der nu stod ret tæt på ham før han selv begyndte og tale igen, "det må du undskylde jeg har det med og overreagere i nærheden af piger er ikke van til og se dem sådan " sagde han og kikkede kort væk fra hende og blev lidt rød inden han kikkede mod hendes ansigt igen .

det tog ham altid et lille stykke tid og vænne sig til og være i nærheden af piger og især når de stod helt nøgne, noget som tydeligvis ikke rørte hende foran ham lige nu.

[spurv]

liv lagde hovedet på skrå. hun forstod tydeligt ikke helt hvad han mente. Liv var meget naiv på regtigt mange punkter, og hendes nøgenhed var meget langt væk fra hendes tanker.
" HVordan sådan ? "
spurgte hun undrende og så på ham med store uskyldige øjne.
" er vandet dejligt ?"
spurgte hun og stak den ene tå i vandet. vandet var køligt men dejligt, og Liv smilede glad og trådte ned i vandet, en smule tættere på ham
" er der noget i vejen"
spurgte hun da hun så hans røde kinder.

[efrantis]

efran kløede sig lidt i hovedet da pigen tydelig ikke forstod hvad han mente og han prøvede at forklare det igen,
"ja altså du ved nøgen og alt det det overraskede mig bare lidt" sagde han og gav hende et smil.
han begyndte dog at blive en lille smule rød igen, og bakkede ubevist et lille skridt tilbage da hun gik ned i vandet og tættere på ham hun var et stykke lavere end ham og han fik en følse af en lille pige i en ældre piges krop.

han kikkede på hende igen da hun spurgte om vandet og svarede "ja det er rart en smule koldt men det kan jeg nemt ordne", han fokuserede og vandet begyndte nu at varme op til en lun følse igen rundt om det område ham og pigen var før han talte igen, "men jeg er dog ikk helt sikker på hvor jeg er eller hvordan jeg kom her ud" svarede han med et forvirret ansigt inden han begyndte og kikke lidt rundt.

[spurv]

Liv rynkede forviret bryende og lagde hovedet på skrå efter at have kigget ned af sig selv.
"du er da også nøgen "
sagde hun muntert med et sødt smil, og så forsat undrende på ham da han bakkede lidt væk. * det nok for at jeg kan komme i* tænkte liv og da han sagde at han kunne ordne vandet og det blev varmere, spærede hun øjnende op
" nøjj, hvor er det rart, hvor dan gjorde du det"
spurgte hun dybt nysgerigt, og kiggede direkte åp ham. hun tiltalte normalt folk meget høfligt men hun tog også meget hurtigt andres måde at tale på op, så da han brugte du til hende, gjorde hun med glæde det samme.
da vandet blev varmere og hun troede han havde trådt tilbage for at gøre plads til hende gik hun ud i vandet til det gik hende til navlen.Liv så på ham med alvorlige øjne , men stadigt smilende.
" Den føelse kender jeg skam kun alt for godt, men jeg ved hvor vi er lige nu. Vi er i den store skov i grænselandet, ved det der bliver kaldet krystalsøen. hvis du går den vej"
sagde liv og pegede " går du mod nirael, og hvis du går den vej"
liv pegede den anden vej" går du mod Draklia, og hvis du fortsætter ligefrem kommer du til græsebyen"

[efrantis]

han kikkede ned på sig selv selvom han godt vidste det før han talte igen "oh ja det ved jeg kan heller ikk svare på det sådan er jeg åbenbart bare" sagde han og smilte til hendes uskyldighed
han lagde mærke til da hun bevægede sig ned i vandet tættere på ham igen at vandet gik hende ca til navlen da hun spurgte ham hvordan han havde gjort med vandet smilte og grinte han lidt til det inden han svarede "jeg er en draconia hvis du har hørt det før " sagde han og viste sin ene arm som nu blev helt sort og lignte at den var lavet af skæld istedet han hånd blev også en smule størrer og hans fingre længere og fik kløer

pigen begyndte nu at forklare hvor han var og det begyndte og lyde en smule bekendt han havde trods alt set mange steder i hans tid og da hun forklarede hvor de forskellige dele af øen lå hende og hans øje blev lyst igen og kikkede på hende intenst da hun viste vejen til grænsen som nok var det sted han kendte bedst

"grænsen er så langt væk ?" sagde han med overraskelse i stemmen "jeg må være landet langt væk så"han rodet lidt i håret igen og prøvede at huske hvad der var sket

[spurv]

Liv kendte som skjald til flere sange om drager, og drage, mænd, men sangende var sjællendt det samme som virkeligheden. Hendes øjne blev store da hans arm blev anderledes, men hun var tydeligvis ikke bange. Liv gik tættere på og rørte forundret ved hans arm, med store nysgerige øjne.
" jeg kan nogle sange"
sagde hun og kiggede op på ham fra hans arm , før hendes øjne vendte tilbage til hans arm og klørene, og hun havde ikke givet slip på hans arm.
" vil du forklare mig hvad det betyder"
spurgte hun og kiggede næsten bedende på ham, stadig med hånden let på hans arm.
" kan du virkeligt flyve? "
det var tydeligt liv var begejstret og nysgerig, og helt uden frygt for ham selvom han bokstaveligt talt havde fået klør foran hende.

[efrantis]

efran var som altid glad for når folk ikke blev bange for ham og sådan var det også med hende overraskende nok så hun mere nysgerrig ud end skræmt
da hun begyndte at tale om sange kikkede han lidt på hende og tænkte "ja det var jo rigtigt der var folk som lavede sange om drager de var jo ret sjældne nu" han kikkede på hende igen inden han smilte og svarede "jeg kan vel godt fortælle lidt om os noget bestemt du vil vide ?" spurgte han roligt og kikkede sjovt på hende da hun talte om han kunne flyve

"ja det kan jeg dog kræver det en fuld forvandling for at bære folk " sagde han og smilte til pigen hun var meget sød når hun var nysgerrig lige som en lille pige der bare ville vide mere en ting der tydeligvis gjorde ham interesseret i at fortælle mere han voksede nu også et par sorte dragevinger på ryggen dette kunne hurtigt mærkes i ham da han ikke havde meget energi i sig for tiden men der var nok til han kunne vise dem til pigen

[spurv]

hun smilede stort og så på ham med begejstrede øjne,, hun elskede når folk ville svare på hendes spørgsmål.
" det vel naturligt, vi skriver sange om de ting der fasinere os. fantastiske væsner, og stærke føelser. Det er de sange som betyder noget, en sang om at rede sit hår kan ikke ligefrem røre sjælen."[/b]
sagde hun alvorligt, og virkede nu pludselig ældre end hendes krop vidste istedet for yngre. men hendes blik blev hurtigt begejstret igen da to fantastiske vinger voksede frem på hans ryg
" hvor er de vidunderlige"
sagde hun og ragte over ham, for at stryge hænderne over den vidunderlige sorte farve. der var bare nogen ting der skulle ses med fingerende. Liv havde altid underet sig over det ordsprog. man er ikke med fingerne. selvfølgelig gjorde man det, ting skule røres og duftes for at forstås.
" kan du virkelig blive til en stordrage? hvordan er det at flyve?"