|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 22:32:52 GMT 1
Det var mørkt uden for med en stjerneklar himmel og en fuldmåne der gav den smule lys zill havde brug for. Hun sad og studerede en bog som hun så ofte gjorde efterhånden for der var ikke meget at lave for der var ikke nogen større krig men kun små angreb ind i mellem som hun aldrig selv var med i. Hun havde sat sig i en af de små læsekroge ved vinduet, hvor den fulde måne lyste ind og gav hende et lidt drømme agtig skær som hun sad i den brede vindues karm med hynner lidt bøjet over en bog i hendes skød, for hun ville finde et smuthul på en eller anden måde men det kunne hun slet ikke finde og det irriterede hende men hun kunne jo ikke gøre noget ved det. Hendes lange hår hang lyst og indrammede hendes ansigt smukt så det nærmest gjorde hende barnlig og sød, noget hun langt fra var.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 22:39:02 GMT 1
crystal kom nærmest listende ind på biblioteket. stadig chokeret efter det chok hun havde fået på sit værelse da den lille misse kat havde fundet vej på i hendes seng. hun var stadig vil ophidset over ting hun ike helt forstod og havde brug for at skælde ud på nongle. men hun vidste ike hvem. hun kiggede lidt rundt. og fik så øje på zill. og fik en mega stor træng til at løbe hen og give hende en flade. og sige sin mening om hende. men hun tog sig selv lidt i nakken. og gik så hen mod zill og stod lidt i tavshed foran hende gør det bare røg ud af hende"du er seriøst en mega billig luder. jeg fatter ike folk kan holde dig ud."af en eller anden mærkelig grund fortrød hun det ike"af et hjerte løs menneske har mere hjerte end en haj"sagde hun så en smule hårdt og køligt. hun havde stadig sit nattøj på efter som hun ike havde gad tage noget andet tøj på"hvorfor udnytter du så mange mennesker der faktis måske elsker dig. og holder af dig. du er virkelig.... billig"sagde hun så. hun begyndte virkelig at fortryde det hun havde sagt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 22:46:55 GMT 1
Zill så en smule forvirret op for hun havde fordybet sig i bogen selvom det ikke havde været en interessant bog, så havde hun sat og tænkt på noget helt andet som underholdning. Hun fik dog hurtigt lukket bogen med et højt smæk inden hun rejste sig og tog hårdt fat om hendes datters hals. "Du skal ikke kalde mig en luder når jeg ikke tager penge for noget og hvad fanden snakker du om, hvem er det lige jeg skulle udnytte?" spurgte hun køligt og vredt, selvom hun godt vidste hun til tider var ret billig men hun kunne virkelig ikke lade være når det kom til stykket, men derfor gjorde det hende vred at hendes eget kød og blod stod og kaldte hende det.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 22:50:43 GMT 1
en lille klagende lyd kom fra crystal da hun tog fat i hende"smeden"sagde hun så, hun kunne enlig ike huske sin måske kommende stedfars navn"han elsker dig. og du er ligeglad"sagde hun en smule hårdt. hun havde enlig aldrig brudt sig om at skælde ud på folk. eller komme efter dem. hun vidste enlig ike hvorfor hun kom efter sin mor nu. og greb fast i hendes arm for at få hedne til at slippe sit greb"det gør ond slip"sagde hun så klagende. hun enlig stadig en masse blå mærke på både arme og ben og falsen også nu. hun trænede jo stadig med vagterne når hun havde tid eller de havde.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 22:57:41 GMT 1
"Hvis Geralt virkelig elskede mig så ville han ikke have gjort Nirelias dronning gravid uden at fjerne det afkom. Han ville ikke gå i seng med Anno hvis han virkelig elskede mig" sagde hun køligt inden hun skubbede datteren væk fra sig igen. Det havde været et tydeligt svigt fra Geralts side at zill ikke kunne stole på ham selvom det alt sammen var sket før han havde friet til hende, men at hun alligevel selv skulle til at rydde op efter ham og fjerne barnet fra annos mave med vold, det var ikke ligefrem sådan hun ville leve sit liv med at rydde op efter Geralt hver eneste gang.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:02:29 GMT 1
crystal så skamfuldt ned i jorden"det....det vidste jeg ike"mumlede hun stille. hun fortrød stort hun havde kaldt sin mor for en luder og billig. da zill skuppede hende væk fra sig. faldt hun ned på røven i en meget smete fuld stilling. men bevægede sig ike. hun havde fortjent slag. og forvandlede sig så bare om til en lille sort misser og smuttede hen og gned sig op af sine mors ben og så undskyldende op på hende med sine blå øjne. og mijawede undskyldende. og lagde sig så fladt ned på maven ved hendes sko. så zill kunne bestemme sig for hva hun skulle gøre med den lille kat for hendes ben. som lå og skammede sig vildt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 23:10:27 GMT 1
Zill sukkede opgivende som hun samlede den lille sorte kat op inden hun satte sig ned med hendes datter på skødet. "Det er okay min egen, du vidste ikke at han havde svigtet mig selvom jeg stærk havde overvejet at tage imod hans frieri indtil jeg opdagede hvad han havde gjort" sagde hun roligt dog lidt opgivende for hun var virkelig ved at være træt men det var ikke fysisk men psykisk for alle de svigt gik hende alligevel på og gjorde hun ikke kunne binde sig til nogen rigtigt når de gang på gang svigtede hende. Hun strøg katten over ryggen med blide strøg for hun var ved at køle ned igen efter det datteren havde kaldt hende selvom zill altid var ærlig overfor crystal.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:16:24 GMT 1
en lille spinden kom fra hende. og vente så sine store klare blå øjne op mod sin moar og mijawede lidt forstående. og slikkede så hende hånd og kryllede sig så sammen til en lille kugle i sin mors skød mens hun spandt hver gang zill nussede hende. og så så op på sin mor. og viftede lidt med sin lille sorte lodne hale. og kiggede så lidt rundt og havde en stor lystil at springe på Geralt næste gang hun så ham hvis hun da ike gjoede det aligevel. men nu havde hun lært en stor lektie hun ville aldrig fare i hovet på sin mor igen. før hun havde snakket med hende førest. hun ville ike gøre sin moar sur eller noget på nongle måde. hun ville heller pakke hende ind i vat og bare vogte hende til hun døde,
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 23:23:18 GMT 1
Zill smilte lidt over hendes datter mens hun betragtede hende med rolige øjne. Hun havde stadig ikke noget moderligt bånd med hende men hun kunne lide det liv hun gav til slottet for hun mindede virkelig om zill da hun var ung og lykkelig forelsket, derfor kun hun godt lide sin datter og dem hun kunne lide passede hun på. "Hvis du vil vide en hemmelighed så var jeg faktisk vild med Geralt og han ville have været den perfekte konge, så er glad for jeg ikke kan føle nogen smerte over hans svigt" sagde hun roligt som hun nussede hendes datter bag ørene for det kunne katte jo normalt godt lide ligesom hendes panter Kaos.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:28:15 GMT 1
hun spandt meget og lystigt. hun var ike så tædt knyttet til sin mor i nu som hun havde håbet. men hun elskede hende det vidste hun. dem hun elskede ville hun ofre sig for ligemeget hvordan de var. et lille klagende mijaw kom fra hende da hun fik hemmeligheden at vide og så op på sin mor igen med sine klare blå øjne og lagde så sin pote på hendes hånd og slikkede hnedes finger som ren forståelse. det korte møde hun havde med Geralt fik hende til at forstå sin mor lidt mere. han virkede oka sød. og hun havde haft ondt af ham. han var jo værre end sin mor sårn at gøre anno gravid og lade hende rende rundt med barnet. uden at havde tænkt på zill. et lille kort hvæsen kom fra hende. da den tanke slog ned i hende.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 23:37:10 GMT 1
Zill grinte lidt over datteren da hun hvæste "Rolig nu lille du, jeg skal nok give Geralt en straf der er værre end døden" sagde hun roligt med et lidt mere rolig dog stille smil på hendes læber, for hun havde jo haft tid til at tænke over en passende straf og det var at lade ham vente indtil Anno havde fundet en anden mulig konge før hun ville frigive ham og derfor bare holde ham hen så længe med små sætninger om håb, så han ikke ville give op for hende for hun ville tvinge ham til at kæmpe for hende selvom kampen ville være forgivet, for hun ville lege med ham, tirre ham så meget som hun kunne.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:40:46 GMT 1
crys spandt vildt og slikkede igen sin mor på hånden og så op på hende med et lille lusket smil i øjnende. og hoppede så ned fra hendes skød og bed lidt i hendes sko for at få hende med sig hun var nelig begyndt at kunne lide at rende rundt som en kat. og syns selv hun var mere kat end menneske for tiden. men nuh ville hun lave lidt balade sammen med sin mor så hun kunne tænke på noget andet. og hun kunne få regeret lidt mere af.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 7, 2010 23:49:07 GMT 1
zill grinte lidt af datteren som hun begyndte at bide i hendes sko, altid rart hun ikke havde hendes sandaler på for det ville havde gjort hende sur. Dog rejste hun sig lydigt op men rystede lidt på hovedet med et smil "Hvad skal vi?" spurgte hun roligt for hun var altid frisk på et eller andet sjovt så datteren skulle da bare føre an så skulle hun nok følge efter og gøre legen en smule mere sjov med nogle underlige ideer.
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:52:16 GMT 1
crys mijawede hurtigt og lod så sin halse svinge lusket fra side til side. mens hun daffede ud på gangen og listede hen til en dør hvor der lå nongle og sov inde bag ved. og så så hurtigt bag sig og så om zill var fulgt med men gad enlig ike vente og fik døren så op så hun kunne smutte ind. så forvandlede hun sig hurtigt igen og vinkede zill ind til sig mens hun lagde en finger mod læben som et tegn på hun skulle være stille. og fandt så en lille pose med noget pulver i. og ventede toldmodigt på zill.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 8, 2010 8:44:18 GMT 1
Zill fulgte roligt efter hendes datter igen efter hun havde rystet på hovedet, men hun var stille bare for at se hvad det var datteren ville noget hun hurtigt gættede sig til da hun fandt posen frem for hun var virkelig ude på numre lige nu, en del hun nok havde fra sin far af for zill havde ikke ligefrem lavet numre med folk, eller jo men det var først efter hun havde mistet hjertet og manglede noget at give sig til. Hun stilte sig roligt ved siden af datteren og ventede på det der nu skulle ske.
|
|