The early summer

[Drazilla Dragoens]

Det var tidligt på sommeren men allerede en del varmt som solen skinnede fra den blå himmel og gjorde alle mere eller mindre dovne fordi de intet gad i sådan en varme, selv kroen var ikke særlig fuld eftersom mange fra Darklia sov endnu eller så var folk fra begge lande taget på markedet for at kigge på det folk nu havde at sælge. Zill havde dog bevæget sig ned på grænsekroen og sat sig i et dejligt skyggefuldt hjørne hvor hun fik sit noget vand at drikke selvom det ikke lige var hendes kop the så forsøgte hun da lidt med at stoppe med at drikke så måtte hun jo skifte alkoholen ud med noget andet og det var lige blevet vand denne gang. Hun var her dog også kun for at holde øje med hendes kro og hvordan det gik med den, selvom der jo så meget fredeligt ud lige nu så kunne man aldrig vide.

[anno]

Ligesom Darklia lå Nielia stille hen da heden bankede ned over landet. Anno var den eneste der havde gået henover markedspladsen igennem skoven og langs med floden og hen til kroen. Hun havde fundet sit gamle tøj frem som hun var blevet nødt til at sy om på grund af hendes nyvunde former. Hun åbnede døren til den kølige kro og og indsnusede duften af øl, gammelt træværk og lædder fra tole og tøj. Hun satte sig op i baren og lagde panden mod den kølig bardisk mens hun sukkede

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt og stirrede ned i hendes vand for det var jo kedeligt at være her men når hun endelig gad at rejse sig skulle hun om og se på regnskaberne for kroen, dog nåede hun ikke så langt da hun havde rejst sig og gået op til baren for der fandt hun den kvinde som skulle være hendes fjende og egentlig stadig var det for Zill kunne ikke lide hende men hun kunne heller ikke dræbe hende på grund af de gamle regler og uenigheder. Så hun stod lidt og så på hende inden hun satte ved siden af Anno og så ned i hendes glas "Hvad laver Dronningen af Nirelia dog hernede?" spurgte hun roligt for det var vidst lidt uvant at Anno ville være her når dette var zills ejendom og længe havde været det.

[anno]

Anno genkendte stemmen og smilte lidt for sig selv inden hun vendte hovedet. dog tadig så det lå på bordet "nyder en kold disk" sagde hun for sjov. "hvad laver dronning f Darklia væk fra sin kernefamilie?" spurgte hun da rygter dog gik rundt om kongefamilien. Hun trak så lidt op i handskerne og lagde armede på det kølige disk og smilte lidt til Zill. Anno var ikke rigtigt i humør til at gå og surrmul over sit kærlighedsliv mere

[Drazilla Dragoens]

Zill grinede lidt da Anno sagde det med disken med det var vel også fair nok kunne hun da godt få lov til at lægge på. "De kan godt undvære mig i noget tid, er ved at blive sindsyg over dem og det irriterne spøgelse" svarede hun roligt men det var nu mest også fordi zill ikke rigtigt kunne finde ud af det med at passe børn og havde en familie, hun havde jo levet så længe alene over 60 år så det var underligt at hun pludselig underholdt hendes børn men det var ret svært når Dallcan hele tiden vækkede den lille lige så snart zill havde fået hende til at sove, for græd den lille så begyndte den store også.

[anno]

Anno rejste hovedet lidt. " er du blevet hjemsøgt?" spurgte hun en anelse facineret. Men hun viste det ku være granseløst irriterende. "hvad har man gjrodt for at få den på nakken?" spurgte hun og kikkede efter bartenderen. "men salt hjælper Zill.." sagde hun og vendte rundt på stolen og lænede sig op af disken nu

[Drazilla Dragoens]

"Ikke mod ham her, han har været der lige så længe jeg haft krystal hjertet. Mit første mord" sagde hun roligt men smilede lidt så stille ved det sidste med at det var hendes første mord for det havde nu været lidt sjovt dog var hun irriteret over hun ikke lige havde tænkt konsekvensen med at han kunne hjemsøge hende når hun dræbte på slottet. "Du må da gerne få ham så har han nogle nye kvinder at glo på i stedet for at irritere mine børn og få dem til at skrige" dette var dog sagt en smule irriteret for hun hadede når sådan noget skete, men hun vidste dog også godt at man ikke bare kunne flotte et spøgelse fra det ene sted til det andet så hun hang på ham indtil hun selv døde.

[anno]

Anno grinte lidt over flytteplanen for spøgelset. "tror ikk det er helt muligt" sagde hun "men rundt omkring barnets seng kan du stryge salt. salt er som syre for spøgelser og poltergejster" fortsatte hun. Ano lænede hovedet på sin ene hånd som lå på bordet. "hvad sker der så i draklia udover at nogen er faldet til ro og fået familie?" sagde hun så

[Drazilla Dragoens]

Zill grinte lidt over Annos forsøg på at hjælpe hende "Tro mig jeg har prøvet men det virker ikke rigtigt, han charmere sig bare ind på tøserne og får dem til at fjerne det og kan ikke blive ved med at straffe folk for det når det ikke siver ind" sagde hun roligt med et skævt smil for hun havde jo forsøgt men det virkede ikke rigtigt. "Jeg har skam ikke slået mig helt ned, det er jeg stadig for rastløs til.. Jeg mangler en god krig eller et slagsmål".. Hun var egentlig træt af at der var så stille og der ikke var noget som kunne optage hendes sind i stedet for hendes børn noget af det gode gamle hun kendte så godt til.

[anno]

"hmmm" mumlede hun bare "kring tror jeg ikk jeg kan hjælpe dig med, løfte til Cec" sagde hun og trak på skuldrende. Uanset hvor meget hun godt ville kunne prøve stavens krafter af son havde forenet sig med hende. Men hun måtte vente til det bare skulle blive forsvar.Så hun vendte bare tankerne tilbage til spøgelset. "så du har prøvet alt for at kome af med ham?" spurgte hun da hun ikk kunne komme på andet

[Drazilla Dragoens]

"Nej cec var aldrig meget for krig, derfor lavede vi aftalen" sagde hun roligt for hun vidste udemærket godt cec ikke var meget for at føre krig men kun forsvare hendes land når Zill kede sig eller når hendes hærføre kede sig for det var da gået lidt udover Nirelia dog havde zill ikke kendt noget til det før hendes hærføre var tilbage. "Selvfølgelig har jeg forsøgt at komme af med ham, lige siden han kom tilbage som spøgelse efter han havde sværget at han ville være min personlige plageånd til jeg døde" sagde hun roligt men grinte lidt ved tanken om alle de gange han virkelig havde forstyret hende.

[anno]

Anno sukkede ens hun rystede lidt på hovedet. Hun lystede så blikket lidt. "du kan ikke slå ham eller røre ved ham vel?" spurgte hun så mens et skævt smil bredte sig på hendes ansigt. hun kørte en pengefinger og tomelfinger sammen men hun begyndte at tænke på at hun kunne gøre de underligste ting efterhånden

[Drazilla Dragoens]

"Nej heller ikke det men han kan røre folk. Du skulle næsten møde ham tror godt han ville lege med en køn pige som dig" sagde hun roligt selvom det sidste var sagt en smule drillende men hun kunne jo godt irritere Anno en smule bare for at se om der kom en lille kamp ud af det, det skete jo ikke særlig tit mere at hun kæmpede med nogen og hun havde efterhånden mistet alle hendes lærlinge så dem kunne hun heller ikke lege med.

[anno]

Anno begyndte at grine ved Zills kommentar. "som om.." mumlede hun lidt efter. "men jeg kan nok hjælpe med at skille dig af med ham sagde hun. Det gik dog op for Anno at Zill ikke viste hvad der var sket med staven. "ser du... " sagde hun da hun holdt sin hån frem for sig og små gnister viste sig. " staven gik over gevind på et tidspunkt...." sagde hun lidt tilbage holdende da det sikkert ville pisse Zill en anelse af

[Drazilla Dragoens]

Zill så alvorligt på Anno da hun nævnte noget med staven "Hvad skete der med den?" spurgte hun roligt for hun skulle lige være sikker på hvad der var sket for intet måtte ske med hverken sværdet eller staven, det var jo begge ting gaver fra guderne og de indeholdt deres krafter så intet måtte ske med dem eftersom det ville gå grusomt galt og man ville vække gudernes vrede, ikke ligefrem noget zill ville have da de jo havde været i sikkerhed for dem i så mange år.