Scared of others?

[Ash Demonheart]

Ash smilede bare over hendes første spørgsmål med hvorfor han havde strakte halsen da hun havde nappet i den "Overvejet jeg kunne lide det?" spurgte han roligt for det var lige det eneste svar han kunne komme i tanke om eftersom han jo godt kunne lide sådan noget. "Har du tænkt over fremtiden?" spurgte han roligt for så havde de noget at snakke om, eftersom det jo kunne ske hun havde tænkt over noget hun gerne ville bruge sin tid på.

[Catherine Dominique]

Nej, hun havde ikke rigtig overvejet det med at han kunne lide det. Hun sagde dog ikke noget om det, ignorerede egentlig bare spørgsmålet, da hun følte sig forlegen over det. "Nej, jeg har ikke skænket fremtiden en tanke," svarede hun roligt, men hun smilede lidt. Der lå ingen fremtid for hende. Hun havde aldrig haft et arbejde, hun havde stort set heller ikke nogen uddannelse i noget, selvom hun var blevet opdraget og havde lært at læs og skrive, så var der ikke rigtig så meget som hun havde lært. "Har du skænket fremtiden en tanke? Eller fortrækker du at leve i nuet?" hun smilede stadig.

[Ash Demonheart]

Ash smilede stadig til hende med det charmende smil som ikke virkede til at ville fjerne sig fra hans læber af. "Så du har ikke overvejet at få et job eller måske leve af noget du kan lide?" spurgte han roligt for det kunne jo godt ske hun en dag blev træt af at rejse rundt og måske ville slå sig ned et sted. "Regner nu bare med at blive på hospitalet, selvom jeg ikke tænker så meget over fremtiden" sagde han rolligt.

[Catherine Dominique]

"Jeg har overvejet at begynde og male, men jeg tør ikke vise det jeg laver," sagde hun ærligt og trak lidt på skuldrene. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op med sig selv. Hun kiggede lidt på ham, inden hun bare nikkede og så ligefrem igen. "Har du altid ville arbejde på hospitalet, eller var det bare noget som lige lå forhånden?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet en anelse på skrå, selvom hun ikke kiggede på ham.

[Ash Demonheart]

"Tror nu ikke du skal være bange for at vise dem, men prøv Nirelia først de har lidt anden smag og har det nemmere med at acceptere det" sagde han roligt med et skævt smil for hun kunne da sikkert godt leve af at male hvis hun var god og dem i Nirelia ville købe hendes værker, det var jo også et fint arbejde for så kunne hun stadig rejse rundt. "Det var noget jeg var opdraget med selvom jeg for en kort årgang ikke arbejdede der men rejste rundt til en tilbød mig for god pris at sige nej til"

[Catherine Dominique]

"Jeg kan ikke tage tilbage til Nirelia," sagde hun lige ud. Hun kunne ikke tage tilbage. Ikke fordi hun ikke gerne ville finde sin bror, hvis han stadig var i live, men fordi at hun vidste ingen ville acceptere hende sådan helt. Det regnede hun i hvert fald ikke med. "Man kan aldrig sige nej til et godt tilbud." hun smilede til ham, inden hendes blik hurtigt blev rettet imod himlen. Den var stadig væk meget væk, skyerne dækkede vist for månen og stjernerne, hvilket var lidt synd når hun jo elskede månen og stjernerne.

[Ash Demonheart]

"Så kunne du jo finde en der vil sælge malerierne for dig mens du holdt dig væk" sagde han roligt med et skævt smil men det var da en metode hvis hun virkelig gerne ville leve af at sælge billeder, men det kunne da være meget rart at have penge hele tiden så man ikke på nogen måde manglede noget, ikke at han selv manglede noget for han brugte ikke selv særlig mange af de penge han egentlig havde tjent igennem årene. "Nej kan man jo ikke, og min liv har da været godt siden jeg tog imod det" sagde han lige så roligt som før med det charmende smil.

[Catherine Dominique]

Hun smilede, men vidste ikke helt hvad hun skulle svare på det. "Tjah, det kunne jeg jo, men ved bare ikke lige om nogen vil gøre handel med.. ja.. en vampyr," sagde hun lige ud og trak lidt på skuldrene, men stadig med et smil på de kolde læber. Hun havde ikke prøvet at gøre handel med nogen, ikke så vidt hun lige kunne huske, selvom hun måske skulle overveje at sælge nogle af de værdig genstande, som hun havde stjålet i gennem årene. "Dejligt hva?" hun strakte sig i et øjeblik, ikke fordi hun var træt, men fordi hendes krop begyndte at føle sig lidt stift i det.

[Ash Demonheart]

"Du skal da bare gå hen til en af dem på grænsemarkedet eller Darklias sorte marked, der kan du sikkert finde nogen som gerne vil sælge for dig" sagde han roligt men det skulle jo ikke være noget problem, hun skulle jo bare se noget mere optimistisk på det, for der var jo de 3 store markeder selvom Nirelias markedsplads nok var udelukket så var der jo stadig de 2 andre. "tja jeg ser positivt på det" sagde han med et skævt smil for han så jo lidt positivt på tingene så han kunne ikke rigtigt klage over noget.

[Catherine Dominique]

"Hmm.. der har du nok ret," sagde hun og blev lidt optimistisk, ved tanken om at hun måske kunne sælge sine malerier. "Jeg kunne jo give det et forsøg," hun så på ham og smilede bare ved tanken. Det føltes som om at de ikke var gået særlig langt, eller særlig længe, men hun kunne pludselig se hvor de var på vej hen. Hospitalet var stadig et godt stykke endnu, men de var på vej derhen og hun var ikke sikker på om det var særlig smart for hende, at komme derhen en gang til. Tanken om alle de døende personer, de sindssyge og bare de syge, var ikke ligefrem en tanke som gjorde hende optimistisk. Hun havde fået blod, duften af blod skulle ikke gøre hende så skør.

[Ash Demonheart]

"Det synes jeg du skulle gøre, men jeg vil nu godt have det første maleri" sagde han roligt med et skævt smil for hvis hun gjorde det ville han da havde noget for at give hende det råd hvis hun altså valgte at følge det han havde sagt. Desuden kunne et billed sikkert pynte hjemme ved ham eller på hospitalet med den stue der var beregnet til healerne så de ikke skulle gå for langt hjem i deres vagt.
Han stoppede med at gå da de var et godt stykke væk fra Hospitalet men hun skulle jo ikke helt fristes igen.

[Catherine Dominique]

Smilet voksede blot yderligere på hendes læber, så man kunne se hendes spidse tænder, der så nemt som ingen ting kunne gennembore hans fristende, varme hud. "Så må jeg jo finde ud af hvilket et du helst vil beæres med," sagde hun, inden hun selv stoppede op lidt efter ham og havde sit blik rettet imod vejen, der førte til hospitalet, hvor trangen til blod bare ville blive større. Selvom hun havde fået blod tidligere, så var hun og sikkert også alle andre vampyre, tørstige efter blod, måske i mindre mængder end før, men altid havde de lyst til blod. Eller også var det fordi hun var så ung, hun var ikke sikker. "Hva så nu?" spurgte hun nysgerrigt.

[Ash Demonheart]

Ash smilede stadig roligt for han kunne jo ikke rigtigt gøre andet når han egentlig havde godt selskab, så var det jo svært med andet. Han så i retning af hospitalet inden han igen så på hende for han havde jo ikke lyst til at gå nogensteder. "Tja vi kunne jo stå her og snakke" sagde han roligt for hun var da fin selskab selvom hun var vampyr og egentlig så var han ikke særlig træt når det kom til stykket for denne lille gåtur med hende havde da frisket ham en del mere op end han havde regnet med.

[Catherine Dominique]

"Fint med mig," sagde hun, stadig med et smil på læberne. Det smil måtte være blevet limet på hendes læber. Han var godt selvskab, det var der ingen tvivl om, så bare at stå der gjorde hende ikke noget. Natten var stadig ung, ingen grund til at skynde sig, eller skynde på ham. "Så, hvad for et slags maleri ville du helst have?" spurgte hun nysgerrigt, inden hun kiggede lidt rundt og gik øje på en rosenbusk. Hun gik over til den og satte sig på hug foran den. Hun rørte blidt ved en af roserne, med så blide og fine bevægelser, at man skulle tro hun slet ikke rørte den, men bare luften omkring den. der var dog en rose som fik hendes fulde opmærksomhed. En blå rose. Hun havde aldrig set sådan en før. Den virkede så anderledes, så speciel og alligevel så normal.

[Ash Demonheart]

"Tja lige den du har lyst til, jeg er meget fleksibel med det" svarede han roligt for han var nærmest ligeglad med motivet, alt ville nærmest pynte de steder hvor han kunne placere den. Han fulgte efter hende over til rosen og smilede lidt af hende og den måde hun kiggede på rosen på, normalt ville han foreslå at hun plukkede den men så var det jo ikke sikkert den ville komme til næste år så det var lidt op til hende.