Scared of others?

[Catherine Dominique]

Selvom der var en smule træt på hospitalet, så var folk så rolige og fattede som muligt, hvis de først mistede overblikket ville alt blive kaos, og det var det sidste som man havde brug for lige nu, hvor der var så mange syge og tilskade kommende. Det var to timer siden at solen var gået ned, det vil sige, at det var lidt under to timer siden at Catherine var stået op, for at gå rundt og kigge sig omkring. Hun havde ikke været ude for at stjæle denne nat, men alligevel var hun endt med at gå hent til sted, som hun aldrig nogen sinde havde regnet med at ville gå hen til. I live altså. Hospitalet virkede stort, men ikke uhyggelig, bare tanken om alle de mennesker derinde, alt det blod. Hun prøvede at ryste tanken af sig. Hun havde fået noget blod den forrige nat, men hun var jo ikke helt en af de ældre vampyrer som kunne styre sig bedre når det gjaldt blod. Tanken om at synke sine tænder ned i en persons nakke, mærke blodet flyde ind i sin mund, så dejligt og lækkert... Nej! Nu måtte hun tage sig sammen. I stedet for at gå derind, lænede hun sig op af muren og så ned i jorden. Det røde, krøllede hår var sat op i en hestehale, så man kunne se hendes ansigt. De lyseblå øjne der var rettet imod jorden var rolige, selvom hun i virkeligheden havde den største trang til blod. Hun kunne lugte blod inde fra hospitalet, hun havde virkelig lyst til bare at gå derind og drikke så meget blod, som hun lystede. Det var en forbandelse at være vampyr. Du levede evigt, men til hvilken pris? Ingen sjæl, hun ville aldrig kunne komme i himlen, hvis den da fandtes, og hun ville være alene resten af sit liv. Blod skulle holde hende i live. Blod som hun skulle tage fra andre, det var ikke fair for dem. Men kunne vampyre overhoved leve anderledes? Hun regnede ikke med det, og derfor følte hun sig uheldig trist, det kunne dog ikke ses på hende.

[Ash Demonheart]

Ash havde været på arbejde det meste af dagen så nu havde han endelig fået fri eller rettere taget fri fordi han ikke gad mere, nu hvor han havde været der så længe. Den unge healer kom ud fra hospitalets hovedindgang for han ville en tur hen på kroen bare for at se om der skete noget andet der og hvor der ikke var nogen syge folk hvis klageri kunne drive ham til vanvid ind i mellem for hvorfor kunne de ikke bare biden smerten i sig? Nå men det var alligevel endt med han havde brugt en del eliksire for at få dem til at holde kæft nogen bare for at give dem mindre smerter og andre for at ligge dem til at sove. Desuden var der ved at være stille fordi mange af patienterne skulle til at sove og deres besøgende var gået eftersom healerne ikke gad at have besøgende efter mørkets frembrud.
Udenfor blev Ash dog stoppet af en vogn der stoppede i nærheden af ham, han gik hjælp den syge ned fra vognen inden kusken tog over og førte den syge ind på hospitalet mens Ash blev uden for eftersom han ikke gad at hjælpe personen ind, det var jo hans fritid og den skulle bruges på noget andet end arbejdet.

[Catherine Dominique]

Duften af en person der trådte ud fra hospitalets mure fik hende til at se op. De lyseblå øjne fandt hurtigt hvad hun søgte. Havde hun været i stand til det, havde hun spundet. Hendes blik var roligt, det var hendes tænder dog ikke, de løb nærmest i vand over det hun så. Hvis hun var klog nok, så ville hun smutte over og nappe en bid, det var dog ikke noget som hun regnede med ville være så smart. Selvom hun ville have blod, så havde hun ikke videre brug for det lige nu, da hun jo fik det for blot fireogtyve timer siden. Hendes blik vandrede op og ned ad ham, bare for at se det hele, så man kunne se hvad man måske gik glip af. Hans duft var irriterende vidunderlig, det var det der skete hvis man gik hen til et hospital, det var så sidste gang hun gjorde det. Skulle hun gøre sig bemærket? Det var imod hendes natur, for det første ikke til noget godt at lade folk komme alt for tæt på. Alligevel trådte hun et skridt frem, bare lige for at se lidt nærmere. Nysgerriheden var vakt, den måtte også meget gerne gå væk igen. Det sidste hun havde brug for, var at en.. ja hvad han nu end var, så hende. Men han så virkelig appetit vækkende ud, så hun havde en lyst til bare at springe på ham, hans blod kunne umuligt smage dårligt. Hun bed sig hårdt i læben, for at holde sig selv tilbage, hun måtte væk derfra og det lige med det samme, men så skulle hun jo forbi ham. Kunne hun ikke bare vente til han gik? Nej, så ville hun måske følge efter ham, hun stolede ikke på sig selv i dette øjeblik. Ville det være så slemt bare at tage en lille bid? Eller snakke med ham? Det kunne da ikke skade, så meget altså, men vampyrer havde jo ikke noget godt ry, nok derfor hendes familie slog hånden af hende og lod hende om hvad hun skulle gøre med sig selv og sit liv.

[Ash Demonheart]

Ash havde fulgt den syge med blikket men da denne var forsvundet fangede hans blik noget andet, en ung pige i nærheden eller hun virkede til at være det så han så roligt på hende for hun kunne være en besøgende der ville lokke en af healerne til at komme ind eller så en lyder der forsøgte at tjene lidt her, men det var kun fordi hun ikke ligefrem så syg ud men igen han kunne tage fejl selvom han meget sjældent gjorde det. Han havde godt set hun havde set ham men hun gjorde ikke ligefrem noget for at komme kontakt med hende så han sendte hende en af sine charmende smil lidt som for at sige han havde set hende og hvis hun ville så måtte hun da godt komme tættere på eftersom han havde mødt mange forskellige væsner så der var ikke så meget der skræmte ham ellers havde han jo tasken over skulderen med alle mulige forskellige eliksire nogle til forsvar, andre til healing, og andre forskellige slags til at dræbe og nogle få til at lave sjov med folk for man fik ikke andet end det morskab man selv lavede, så han kunne godt lide at drille folk specielt den klodsede lærling som nok var inde på hospitalet for hun havde ikke ligefrem dræbt nogen endnu men hun var også ren underholdning for healerne når de kedede sig voldsomt.

[Catherine Dominique]

Han havde vist set hende, hun tvivlede i hvert fald på at han ville sende et charmerende smil til luften eller bygningen, eller alt det andet omkring hende. Og sikke et smil det var. Nej, nu måtte hun styre sig, han kunne bare lidt godt selvskab, en snack og så ikke længere, så hvorfor skulle hun til nærmest at blive helt blød og gelé agtig i knæene? Det hjalp jo ikke noget. Hun holdte op med at bide i læben, hun smilede til ham, roligt, men så man kunne se hendes hugtænder, der var skarpe nok til at kunne trænge igennem hans hud. Det var nok ikke den bedste idé som hun kunne få, hun gik over til ham og jo tættere hun kom, jo mere blev hans duft det eneste som hun fokuserede på. Ikke bide. Det hjalp ikke at bide ham for derefter at sige en eller anden undskyldning, som ikke ville gøre rede på noget af det som hun havde gjort. Nej, hun ville ikke bide ham og tage noget af hans blod, selvom det sikkert smagte rigtig lækkert. Det gik da godt fra start, var? "Kan jeg spørger om, hvorfor en lækker sag som dig, er her?" spurgte hun roligt. Hvis hun prøvede at flirte, så gik det ikke særlig godt i hvert fald. Hvis hun vendte sig om, kunne hun stadig gå hen og slå sit hoved imod muren. Hun stod kun lidt mere end et skridt fra ham, dog var hans duft ved at gå hende på nerverne, men hvis der ikke eksisterede velduftende personer, så måtte man jo nøjes med det næst bedste og det næst bedste, var ikke altid det lækreste. Yuck. Hun kunne stadig vende om, men sært nok, så ville hun hellere snakke med ham, ikke fordi han måske kunne ende som en lille snack, jo måske også det, men også fordi at han virkede til med vilje at have fået hende hen til sig. Hvis hun spillede sine kort rigtigt, så ville det ikke være nødvendigt for hende at bide ham, eller nogen som helst i nat. så skulle hun vel nok have noget den næste nat. Det var ikke sjovt at være vampyr.

[Ash Demonheart]

Hun virkede meget til at tøve efter hans mening som om hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre men igen det var ikke helt første gang han havde set det hos en kvinde, for han havde jo lokket mange unge kvinder i sit net, som den sidste erobring der nok var hjemme ved ham nu ellers vidste han ikke rigtigt hvor hun var, men var også en smule ligeglad med det. Det at hun havde hugtænder virkede ikke rigtigt til at interessere ham for det kunne da bare blive en smule interessant hvis det var "Jeg arbejder her" sagde han roligt med det charmende smil "Kan spørge dig om det samme smukke". Han tog ikke hendes forsøg på at flirte så tungt for det var jo bare sjovt når kvinder gjorde det igen, selvom de kun forsøgte på det så var det da bedre end de var nogle kedelige personer der ikke var til noget som helst, for det var jo ikke ligefrem sådan nogen som han gerne ville ende i seng med eller måske få et forhold til. De skulle være livlige og gerne lidt med på den væreste.
Det at han duftede godt vidste han ikke rigtigt noget om udover han tit havde fået at vide at han duftede af tørrede urter eller havde den der hospitals lugt over sig hvis han ikke lige havde været i bad i noget tid men havde arbejdet i flere timer i trak, så var det også svært men derhjemme i hans eget lille hus bag hospitalet fik han en duft af urter eftersom hans hjem nærmest var fyldt af det.

[Catherine Dominique]

Det var da noget at han ikke tog det så tungt over den måde hun forsøgte at flirte på, så kunne hun også slappe lidt mere af, det ville dog ikke gøre hende bedre. Hendes øjne bevægede sig op og ned, så hun kunne se ham fuldkommen, ikke miste en eneste lille detalje af ham. Hun smilede og igen afslørede hun sine hugtænder, der var mere spidse end man skulle tro. "Du kan spørger, det bare ikke sikkert du får et svar du søger," svarede hun roligt, dog ikke uvenligt på nogen måde. Hun havde den største lyst til at synke sine tænder i hans hals, bare for at få en lille smagsprøve, bare en lille en. Hun havde et kort øjeblik ladet sit blik hvile på hans hals, men hurtigt havde hun trukket blikket til sig, så hun dermed var endt med at se væk og ned i jorden. Hvis hun ikke styrede sig, så ville hun måske bide ham, ikke fordi hun jo ikke havde lyst, men at bide en anden person var jo ikke noget hun gjorde hvis personen havde kommet til at snakke med hende. Bedre at finde en fremmed og gøre det imod vedkommende, så havde hun også en større chance for ikke at skulle fortryde det mere end hun gjorde. På overfladen kunne man se hvor rolig hun var, men inden i havde hun lyst til at sparke sig selv over at have vist hvad hun gerne ville, men hvad hun ikke ville gøre. Hvis hun blot havde holdt sit blik på hans hals og så bare have set op på ham, så kunne hun jo gå sin vej bagefter, måske. Men nu havde hun jo set på hans hals og derefter set fuldkommen væk fra ham, var det ikke at vise svaghed? Hun var ikke sikker, for svaghed var mange ting, men hendes egen svaghed var ikke blod, som det nok havde været i starten da hun blev vampyr. Det var dog ikke noget som hun ville huske tilbage på.

[Ash Demonheart]

Ash smilede skævt til hende over hendes svar og lidt over hun havde kigget lidt på hans hals men det gjorde nu ikke så meget, kunne hun jo bare gøre så længe hun var fredelig ligesom nu for så havde han ikke rigtigt nogen grund til at angribe hende for han sloges kun med folk hvis de selv startede eller bare truede ham det kunne også sagtens være grund nok til at han ville begynde at kæmpe. "Nej men jeg kunne jo være heldig at få et svar bare" sagde han roligt med det skæve charmende smil som næsten altid var på hans læber når der var en kvinde i nærheden som i hans hoved så ret godt ud. "Noget galt?" spurgte han roligt og lagde en blid hånd under hendes hage for at tvinge hendes hoved blidt op bare for at han kunne se hendes øjne for det virkede til hun var ret genert eller nervøs for et eller andet og han var ikke sikker på hvad, men han vidste da at han ikke bed kvinder jo selvfølgelig hvis det var noget de ville have ellers gjorde han det da ikke, så meget respekterede han da kvinder, og dog så alligevel ikke for han kunne nu godt finde på at gøre det alligevel under en voldtægt selvom det var meget lang tid siden han havde gjort sådan noget, eftersom han normalt ikke havde noget problem med at få kvinder til hans seng.
Han troede da han vidste en del om kvinder og hvordan de gerne ville behandles med alle de måder han havde prøvet sig frem for at se hvad virkede men igen han vidste også godt der var meget han endnu ikke vidste om kvinder og nok aldrig ville forstå, udover deres skønhed kunne være så tiltrækkende ligesom hendes, så det gjorde ham ondt når kvinder ikke havde det helt godt for han behandlede dem da ordentligt så længe han ikke blev vred på dem af en eller anden grund.

[Catherine Dominique]

Hvordan kunne en mands stemme få hele hendes indre til at smelte og længes? Enten var han ikke menneske, eller også var han bare god til det han ville. Han virkede så selvsikker, hvordan kunne man være selvsikker? Hvor kom selvtillid fra? Hun vidste det ikke, hun havde aldrig rigtig haft nogen form for selvtillid, eller i hvert fald aldrig rigtig når det gjaldt om hende selv. Hans ord havde hun ikke regnet med, det sidste hun havde regnet med var at han ville spørger om der var noget galt, men det allersidste hun havde regnet med var at han ville tage blidt fat i hendes hage, for derefter at få hende til at se op og ind i hans øjne. Hendes lyseblå øjne var fokuserede på hans øjne, fuldkommen, nærmest opslugt af dem, dog slog hun sig selv ud af det for at svare på hans spørgsmål i stedet. "Jeg har det fint," hendes stemme var rolig, ikke uvenlig, men mere som om at det var slut på det emne. Hun hadede ikke når folk spurgte om hun var okay eller ej, hun var bare ikke vant til det, det var længe siden nogen overhoved havde valgt at spørger om hvordan hun havde det. Hun ville ikke huske tilbage, dte nyttede ikke at tænke på Nikolai, det nyttede overhoved ikke noget. Catherine rørte sig ikke ud af stedet, hun prøvede ikke at fjerne sig fra hans greb, prøvede ikke at gå sin vej, for at kunne få fred til at få styr på sig selv. Hendes mund føltes fuld, det var nok hendes hugtænder der dunkede efter at smage, hun ville dog ikke gøre det. Der var mange, som så det som en trussel af, at blive bidt ad en vampyr, der var endda mange som tog hævn over det. Verdenen var ikke fredfyldt, på den anden side, intet vare evigt. "Kan jeg spørger om hvad du har tænkt dig, at fortage dig resten af natten?" spurgte hun, med en anelse varm undertone. Hvad havde hun gang i? Hun havde da ikke tænkt sig at...? Vel? Nej, nej, nej, nej! skreg hendes tanker. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

[Ash Demonheart]

Ash vidste godt at hans øjne ind i mellem virkede som om de så lige direkte igennem en person eller så lige ind i deres sjæle men det kunne han nu ikke gøre for men det var da en god effekt på kvinder så han klagede ikke ligefrem over det. "Okay" sagde han bare roligt for det virkede jo ikke til at hun ville diskutere videre om det så skulle han da nok også lade være med at rodede mere i det for han regnede jo med at hun ville sige til hvis der var noget, eftersom han kunne være en god lytter altså når han gad at være det så det skete mest når det var en eller anden tiltrækkende kvinde for ellers skete det meget sjældent. Da hun ikke prøvede at trække sig væk begyndte han at stryge hende på det nederste af kinden af lige hvad han kunne nå for han holdt stadig blidt om hendes hage bare så hun ikke skulle kigge ned i jorden igen, det passede jo ikke til en ung dame at se ned men hun skulle i stedet se på verden omkring hende for det kunne jo ske der var noget interessant.
"Tja var egentlig på vej til grænsekroen for at få noget at drikke i bedre selskab end de syge derinde, du må gerne gøre mig selskab" sagde han roligt med det charmende smil på læberne for hun måtte da meget gerne følge med ham til kroen og underholde ham der, men igen de kunne også tage andre steder hen det var han meget fleksibel med så længe han kunne komme til at tænke på andet end de irreterne syge væsner og med hendes selskab kunne han da helt sikkert komme til at tænke på noget andet.

[Catherine Dominique]

Han virkede virkelig som typen der gjorde hvad han ville, når han ville det, samtidig var han også høflig på sin egen måde, en måde der trak i hende. Ingen klager fra hendes side, endnu altså. Hans hånd føltes varm imod hendes hud, heller ingen klager derfra. Hun var jo kendt som en levende død, det var vampyrer, så de var vel heller ikke kendt for at være særlig varme, var de? Hun havde kun levet i vampyrernes verden i 37 år, så meget kendte hun heller ikke til den verden, som for hendes vedkommende, stadig var et mysterium. Noget sagde hende at han ikke ville have hun så væk, det ville hun gøre hvis han slap hende, men hun gjorde det ikke, hun vidste virkelig ikke om hun skulle slå hans hånd væk eller om hun skulle lade hans hånd blive der. Det var egentlig rart bare at stå sådan, ingen klager fra hende lige nu. "Jeg vil med glæde gøre dig selvskab," sagde hun roligt, men med et lille smil, som viste hendes fremtoning i en helt anden vinkel. Både som om hun var med på det hele, eller at hun var genert, men stadig ville være sammen med ham. Hun vidste ikke om nogle af delene var godt, for hun tvivlede på at hun ville være godt selvskab. Noget sagde hende, at jo før de gik, jo bedre. Duften af blod fyldte hendes lunger og næse, der var vist nogen som skulle lappes helt sammen. Hun måtte afsted, inden hun i stedet valgte at gå ind i hospitalet og skabe mere ravage end man havde fortjent.

[Ash Demonheart]

Ash smilede charmende til hende og fjernede sin hånd fra hendes kolde hud som ikke så ud til at have påvirket ham for han havde jo ikke trukket hånden væk med det samme da han havde mærket kulden, selvom han på sin egen måde var på vagt overfor hende udover det med han ikke udviste det men i stedet var meget venlig og på sin egen måde en smule charmende, for enten fandt man ham charmende ellers død irreterne altsammen noget han var ret ligeglad med så længe han fik hvad han ville. "Det lyder godt, skal jeg skaffe en vogn der kan tage hos hurtigere derhen?" spurgte han roligt med et charmende smil for han kunne jo altid vække en af lærlingene hvis han ville bringes nogen vegne, det var jo fordelen ved at være en af udlærte healere der havde været der i flere år, noget han da ret tit udnyttede hvis han selv var ret doven eller skulle have en kvinde med sig nogen steder rundt. Dog var det noget tid siden han sidst havde været afsted med en kvinde var vidst nok i foråret og den kvinde var han da blevet glad for hende men igen så var det ikke så vigtigt igen.

[Catherine Dominique]

Selvom hun trak vejret, så kunne hun ikke lade vær med at føle sig kvalt. Langsomt og smertefuldt. Det var ikke sjovt, hun brød sig ikke om, ikke at kunne trække vejret uden at føle sig kvalt af en sød duft, som bare var til stede for at irritere hende, eller få hendes sultne side frem. Bare hun ikke bed ham, så var det fint nok, det gik ikke at hun bed ham når hun godt vidste det ville betyde endnu en fjende, eller en person som ikke ville have noget med hende at gøre. Det sidste var hun vant til, men sært nok, så ville hun gerne have at han kunne lide hende. Måske ikke lide hende voldsomt meget, men i hvert fald nok til at han ville snakke med hende. Sært. "Hvad du fortrækker er fint for mig," sagde hun med et lille skuldertræk, dog stadig med smilet på sine læber. Hvis hun kunne så ville hun kysse det charmerende smil væk fra hans læber, eller prøve at få det til at ændre sig til et andet slags smil. Hvad tænkte hun på? Det nyttede ikke at tænke sådan, det ville jo aldrig ske, og at tænke sådan, ville det så ikke bare betyde man var.. ja, en luder eller sådan? Eller var det normalt når man var omkring ham? Hun håbede mest på det sidste, for hun ville ikke virke som en prostituerede, når hun langt fra var en. Mørket der var omkring dem, blev kun ødelagt af lyset fra hospitalet, som efterhånden også blev slukket flere steder. Hendes blege hud kunne dog tydeligt ses, en mindre detalje, som blot gjorde hende klar over hvordan hendes røde hår og hendes lyseblå øjne stod ud, eller hun stod bare ud. Hun tog en dyb indånding og slappede bare af, det nyttede ikke at have så mange tanker i sit hoved.

[Ash Demonheart]

Ash smilede en smule lumsk da han selv fik lov at vælge "Jamen så finder jeg lige en lærling der kan køre os, hvis du lige vil gå med om bag hospitalet" sagde han roligt for lærlingenes sovested lå omme bag ved ligesom stalden, hvor hestene stod ligesom vognen alt sammen noget de havde modtaget som betaling for at heale folk, det var jo ikke alle sammen som havde penge men de havde alt muligt andet og det var jo noget de godt kunne finde på at udnytte men igen det holdt jo hospitalet igang da de jo fik høns og andre dyr også.
Han gjorde et let bevægelse imod hjørnet af hospitalet for de blev nødt til at gå uden om for at komme hen til de små huse omme bag ved og måske kunne det hjælpe på hendes duft for der var en ret stor køkken have sammen med de små haver omkring healer husene, specielt hans eget for han var urtehealer og brugte mange af tingene i sine eliksire.

[Catherine Dominique]

Det lumske smil, fik en masse sommerfugle til at baske rundt i hendes mave, det var ikke direkte ubehageligt, men hun fik en følelse af at hun skulle gøre sig klar til at få en overraskelse, eller i hvert fald forberede sig på noget. Hun kendte ikke vejen, så hun måtte jo følge ham. Hun nikkede og så lidt rundt, inden hun blot fulgte efter. Uden på virkede hun måske rolig, men inden i, havde hun det som om hun skulle eksplodere, hun følte sig både godt og dårligt til pas med sin situation. Hvad ville der mon ske? Det var der mange svar på, men hun regnede med at de kun ville hente en vogn, for derefter at komme ned til grænsekroen, hvad der videre ville ske måtte tiden vise. Tankerne kørte rundt i hovedet på hende, mens hun bare fulgte ham. Duften af blod gjorde hende vanvittig, men hans duft hjalp jo heller ikke på sagen, hun ville dog ikke nævne noget om det, ingen grund til at vise sine dårlige sider fra starten af, selvom han nok havde set lidt af hendes dårlige sider tidligere. Det at stirre på andres halse, var ikke ligefrem man gik rundt og var stolt af. Hun bed sig lidt i læben, mens hun bare tænkte og tænkte, det var nok også det hun tit var bedst til, at tænke og ikke gøre noget. Hendes tænder brændte, ikke så meget efter blod, men også bare efter at få lov til at røre hans hud, uden at gøre skade, bare røre. Men det ville aldrig nogen sinde ske.