Scared of others?

[Ash Demonheart]

Ash fulgte efter hende ind i kroen og så sig lidt rundt for at se om han selv kendte nogen derinde men det virkede ikke sådan så han lagde en arm om Cathrine og førte hende hen til er bord hvor han forlod hende ved en stol inden han gik over på den anden "Er der egentlig noget du vil have?" spurgte han roligt for han var ikke lige sikker på om vampyre drak noget andet end blod eller bare spiste andet, men ellers var det jo ikke særlig høftligt af ham at bestille noget at drikke hvis hun ikke ville have noget med så han skulle lige være sikker på hendes mening til det. Det var jo nyt for ham at være ude med en vampyr når han fortrak nærmest alle andre væsner end lige sådan nogen.

[Catherine Dominique]

Hun havde ikke rgenet med at han ville lægge en arm om hende, for så at føre hende hen til et bord. På det punkt, var hun noget overrasket, men hun gjorde ikke noget for at komme fri fra hans greb, det var der ingen grund til, for lidt efter havde han sluppet hende igen. "Nej tak," sagde hun og smilede lidt til ham, inden hun bare satte sig ned. Hun kunne vist ikke spise fast føde, da hun ikke havde det samme fordøjelses system som et menneske havde, ikke længere i hvert fald. Hun kunne dog godt drikke vand og alt muligt andet, bare ikke noget som hun gjorde da hendes smagsløg jo var blevet stærkere, derfor var det ikke lige noget som hun rigtig havde lyst til.

[Ash Demonheart]

"så har du ikke noget imod jeg drikker vel?" spurgte han roligt for han ville jo lige have hendes tilladelse så hun ikke troede han ikke gad hende, for det gad han jo godt selvom han nok lige skulle vende sig til at hun var vampyr, en køn en ja men stadig en vampyr. Han så roligt på hende med det lidt charmende smil for at se om det kunne gøre han fik sin vilje med at han måtte drikke noget eftersom hans smagsløg intet fejlede og var ikke ligefrem forbedret på nogen måde selvom han kunne lide stærk mad.

[Catherine Dominique]

Hvis han ville have sin vilje, så skulle der i hvert fald ikke meget til. Selvom smilet blot gjorde hende mere gele agtig i knæene, end hun allerede var. "Må du da gerne," sagde hun og smilede, en anelse genert, men det var et smil. "Hvorfor spørger du om tilladelse? Du har din egen fri vilje, den kan jeg ikke og vil jeg ikke styre" hun var lidt nysgerrig omkring det. Han behøvede ikke spørger om det. Hun ejede ham ikke, hun bestemte ikke over hvad han måtte og ikke måtte. Det ville nu ellers være sjovt at prøve, bare lidt, mest for at se hvordan han ville reagere hvis hun pludselig prøvede at bestemme lidt. Et øjeblik så hun lidt rundt, inden hendes blik igen havnede på ham. "Kan man spørger om hvem der lærte dig at være en gentleman?" spurgte hun, en anelse nysgerrigt, men ellers lød hun helt rolig som hun plejede.

[Ash Demonheart]

Ash smilede mere charmende ved at han fik sin vilje og for at svare på hendes spørgsmål omkring tilladelse sagde han roligt "Andet ville da ikke være høfligt" sagde han gjorde tegn til en tjener om at den unge kvinde måtte komme hen til dem, han nåede lige at bestille et glas whiskey inden Cathrine spurgte hendes spørgsmål "Måske vil du ikke tro det men jeg er opvokset i Nirelia, så der kommer det fra" sagde han roligt da han igen så på Cath efter tjenerinden var gået hen for at tage sig af hans bestilling.

[Catherine Dominique]

"Måske, måske ikke," sagde hun roligt, mens hendes blik gled lidt rundt i rummet. Hans svar på hendes sidste spørgsmål, havde overrasket hende og det kunne tydeligt ses på hende, da hun så på ham igen. Hun så dog rolig ud, da hun fattede sig. "Sikke et sammentræf, det gør jeg også." hun anede ikke om det var det rigtige at sige, men nu havde hun sagt det, og der var ingen tilbage vej nu hvor det var sagt. Tjenerinden kom tilbage med hans bestilling, hun satte det på bordet foran ham, inden hun gik igen. Catherine så igen rundt i kroen, mere for bare at fortage sig noget, da hun ikke vidste hvad hun skulle sige, hun havde ikke rigtig noget at sige, og hun var virkelig ikke typen som bare ævlede løs, uanset om det gav mening eller ej. Den type var hun altså ikke og ville hun nok heller ej aldrig blive.

[Ash Demonheart]

"Det er da altid godt" sagde han roligt til det med at hun også gjorde det, så betød det nok at han ikke lige skulle sige den sidste del med at han var født i Darklia, noget mange egentlig kunne gætte ud fra hans udseende eller være måde, selvom han dog kunne være mere af en gentlemand end de fleste men igen det var alt sammen skuespil for at få kvinderne med i seng, dog var det lidt blevet en vane for ham at være sådan overfor kvinder.
Han smilede roligt og tog hans drink og drak lidt af den selvom det nok ikke lige var det mest høflige at gøre så havde han ventet hele dagen på at drikke her og nu skulle det jo også gøres.

[Catherine Dominique]

Hun så på ham og smilede lidt, inden hun så hen imod døren som gik op. Hvis hun havde haft noget i munden, så var hun blevet kvalt af chok og rædsel. Det var ikke svært at genkende dem. Tre vampyrer, alle tre drenge, og alle tre dem som havde været med til at gøre hende til det hun var. Hurtigt kiggede hun væk, så de ikke kunne fange hendes blik, hun så ned og prøvede at virke så rolig som mulig, prøvede virkelig på ikke at ligne en som havde set døden eller sit livs mareridt. Arene på hendes ryg gjorde pludselig ondt, som om at de blev lavet igen, helt forfra, helt fra bunden, så nervepirrende og smertefuldt som den gang de faktisk blev lavet. Hvis de genkendte hende, vidste hun ikke hvad hun skulle gøre. Slap af, slap af, der sker ikke noget, de vil ikke genkende dig, slap helt af. Men selvom hendes tanker sagde det, så havde hendes instinkter sværere ved at følge det. "Kommer du altid her efter en hård arbejdsdag?" spurgte hun og så på Ash. Mere for at gøre sig selv rolig, hun så rolig ud, men hun lyttede konstant efter hvad vampyrerne gjorde. De var gået over til et andet bord, men selvom hun ikke kiggede, så kunne hun føle at de nogen gange kiggede over imod hende.

[Ash Demonheart]

Ash så godt hendes underlige reaktion da de 3 unge vampyre kom ind, dog kommenterede han det ikke for hun ville tydeligtvis ikke snakke om det når hun forsøgte at snakke om noget helt andet men det var jo også hendes egen sag så havde han ikke nogen grund til at blande sig i den. "Nej ikke altid, det sker normalt når jeg har brug for at snakke med andre" sagde han roligt og drak noget mere af hans whiskey, for han havde jo sagt sandheden. Det var ikke altid at han gik herhen men ind i mellem skete det da når han virkelig bare havde fået nok og trængte til at snakke med mere ordentlige mennesker og andre end hans kollegaer eller lærlinge, for lærlingene hundsede han kun rundt med og hvis de var kvindelige så kunne han nu godt finde på at snakke med dem men kun for at komme i seng med dem og så slette deres hukommelse bare så han kunne starte helt forfra igen.

[Catherine Dominique]

Han havde vist fanget hendes opførsel, men havde valgt at ignorere den, mere eller mindre. Point til ham. Hun nikkede lidt til hans svar, men vidste ikke hvordan hun skulle svare eller om hun skulle svare på det. Måske burde hun, men hvad skulle hun svare? Det var nu hun godt bare ville handle uden at tænke først, men om det ville ske, virkede bare ikke til at være sikkert hos hende. "Kan jeg tælle som andre at snakke med? Eller får jeg min egen kategori?" spurgte hun med et smil. Det var nemt at slappe af omkring ham, men også nemt at blive genert og forlegen, samtidig med nervøs og tvivlsom. I et øjeblik skævede hun over imod vampyrerne, som tydeligt så lidt utilfredse ud, men over hvad anede hun ikke og ville hun heller ikke vide. Hun trak hurtigt sit blik til sig igen, for bare at vende det imod Ash igen.

[Ash Demonheart]

Ashs smil blev lidt større over hendes spørgsmål for det var et lidt sjovt spørgsmål men det tog han sig normalt ikke af og det gjorde han nu heller ikke. "Tro mig du har din helt egen kategori" sagde han roligt for det var jo sandt nok, om den var god eller dårlig var han ikke helt sikker på endnu men det måtte aftenen jo vise kom jo helt an på hvad der skete og hvordan hun handlede ud fra det. Han lod ikke til at skænke de andre vampyre et blik men så bare på hende selvom han ind i mellem drak af hans whiskey, dog var glasset ret hurtigt tomt men da den blev det lod han bare glasset være for nu havde han jo fået det at drikke som han normalt drak.

[Catherine Dominique]

Det var ikke hver dag at man mødte en fyr, som ikke stod under nogen af de kategorier som hun kendte. Han var speciel, på en god eller dårlig kunne hun ikke helt præcis sige. Selvom han indtil videre ikke havde vist sig som nogen slem fyr. Da hans glas var tomt, kunne hun høre at nogen rejste sig, og det kom desværre fra den ende hvor vampyrerne sad. Ud ad øjenkrogen så hun dem komme over imod dem. Nej, nej, nej! Men uanset hvor meget hendes tanker skreg det, så vidste hun godt at det ikke stoppede dem og hun kunne jo ikke skrige det højere, det ville sikkert bare gøre dem mere opstemte på at komme herover. "Jeg havde ikke troet du havde turdet at vise dig her igen, Catherine," stemmen var ikke til at tage fejl af. Det var ham som havde stukket sværdet igennem hendes hjerte, ham der havde taget hendes sjæl fra hende. Hun vendte sig dog ikke om, for at se ind i hans grønne øjne, eller for at se hans sorte hår, der blot fik ham til at se mere bleg ud, end en vampyr egentlig var. "André," sagde hun bare, fuldkommen iskoldt, men med en undertone som fortalte hvor bange hun var. "uanset hvad du vil, så ser jeg helst at du tager dine venner og smutter, jeg søger ikke ballade," Selvom hun ikke søgte det, så kunne hun alligevel få det, bare det ikke skete. "Noget imod at vi låner, min lille blomst et øjeblik?" André havde sit blik imod Ash, men hans hænder havde lagt sig på Catherines skulder, hvor den ene gled om for at røre ved hendes kæbelinje. Hans øjne sagde tydeligt, at selv hvis Ash ikke gav dem lov, så ville de tage hende alligevel. Catherine selv, turde ikke se på ham, hun så væk fra ham og ned i sit skød, med et skammeligt blik.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på denne André da han var kommet over til dem og begyndte at tale til Catherine dog var han ikke særlig glad for denne afbrydelse der var kommet når han lige havde fået god selskab. "Selvfølgelig har jeg noget imod det og hvis du er klog nok så går du nu inden du kommer ud i alt for mange problemer" sagde han roligt for han var ikke ligefrem bange for disse vampyre og gik det helt galt så blev de jo bare jagtet indtil de blev fanget, men hey så vandt Ash jo også nærmest uanset hvad, det var jo altid praktisk selvom det nok kunne koste ham livet. "kom her Cathrine" sagde Ash roligt men med et blik mod Cathrine at hun skulle rejse sig og komme over til ham hvis hun ikke skulle komme noget til.

[Catherine Dominique]

Det overraskede hende at han stod sådan op imod André, det var der ikke mange som lige ville gøre. Selvom hun var glad for at han gjorde, så havde hun også en følelse af at det ikke var det bedste som man lige skulle gøre. Da hun rejste sig op, for at gå over til Ash, mærkede hun hvordan André hårdt greb fat i hendes ene skulder og i hendes nakke, så hun ikke rørte sig ud af stedet, bed hun sig hårdt i læben. Han var vist ikke i humør til at blive modsagt. "Kom så min lille blomst, nu går du med mig" sagde han roligt, men med blikket imod Ash. Han holdte så godt fast, at hun følte det som om han ville brække hendes knogler. "André, slip mig.. jeg mener det," hvæsede hun, mens hun prøvede at komme fri fra hans greb.

[Ash Demonheart]

Ash rejste sig op da der blev grebet om Cathrine "Tør du selv forsætte når du ved hvad der skete med Lycanene? det kan meget hurtigt ske for jer også hvis du ikke slipper hende nu og i går jeres vej for at lade hende være" sagde han roligt for alle vidste jo hvad der var sket bare fordi en lycan kom i vejen for Drazilla og havde gjort noget imod dem hun holdt af så var alle Lycans blevet jagtet og mange hundrede var allerede døde, bare fordi en dum lycan havde dødsdømt hele sin race. Ash var en højt bestående healer og nær ven af dronningen eftersom han stod for hendes private eliksire og havde stået for hendes datters oplæring indenfor healerkunsten.